Home Eurovision Song Contest Semifinale 1 er afgjort: Her er de 10 lande, som har kvalificeret...

Semifinale 1 er afgjort: Her er de 10 lande, som har kvalificeret sig til finalen (Eurovision 2024)

Foto: Sarah Louise Bennett

Her til aften åbnede Malmø Arena dørene for et feststemt publikum til årets 1. semifinale. Med de 2 erfarne TV-personligheder Petra Mede og Malin Åkerman i værstrollerne, fandt vi her til aften de første 10 finalister, da 15 lande i semifinale 1 blev reduceret til 10.
Sammen med yderligere 10 finalister fra semifinale 2 samt The Big 5 og værtslandet Sverige, deltager 26 lande i årets store finale på lørdag den 11. maj 2024.

De 10 finalister blev fundet ved 100% seerstemmer afgivet af de 15 deltagerlande i semifinale 1, UK, Tyskland og Sverige samt “Rest of The Wold”-online stemmerne. Du kan læse flere detaljer om afstemningsproceduren nederst.

Som noget nyt i år optræder The Big 5 og værtslandet Sverige live i fuld længde i semifinalisterne. I semifinale 1 oplevede vi UK, Tyskland og Sverige.

Semifinale 1 blev åbnet på festlig vis af de populære, tidligere Eurovision-deltagere: Eleni Foureira, Eric Saade og Chanel, men aftenens interval act bød på den trippelte Eurovision vinder Johnny Logan og den svenske Eurovision artist Benjamin Ingrosso.

Værterne ved Eurovision Song Contest 2024
Petra Mede er svensk komiker, danser, skuespiller og tv-vært. Hun var også vært, sidste gang Malmø lagde rammer for Eurovision i 2013 og ved Eurovision 2016 i Stockholm (sammen med Måns Zelmerlöw), og mange fans havde håbet på et comeback i 2024. Petra har udover Eurovision også været vært ved forskellige andre arrangementer på svensk tv og har sit eget “Petra Mede Show” på svensk TV3.

Malin Åkerman 
har medvirket i forskellige tv-serier og film som The Heartbreak Kid og Watchmen. Hun har bl.a. spillet sammen med Tom Cruise, Jennifer Aniston og Sandra Bullock.

Semifinale 1 – artister og sange

StartpositionLandTitelArtist
1CypernLiar Silia Kapsis
2SerbienRamonda Teya Dora
3LitauenLuktelk Silvester Belt
4IrlandDoomsday Blue Bambie Thug
Pause
FinalistUKDizzy Olly Alexander
5UkraineTeresa & Maria alyona alyona & Jerry Heil
6PolenThe Tower Luna
7KroatienRim Tim Tagi Dim Baby Lasagna
8IslandScared of Heights Hera Björk
Pause
FinalistTysklandAlways on the Run Isaak
9SlovenienVeronika Raiven
10FinlandNo Rules! Windows95man
11MoldovaIn the Middle Natalia Barbu
FinalistSverigeUnforgettable Marcus & Martinus
12AzerbaijanÖzünlə Apar Fahree feat. Ilkin Dovlatov
13AustralienOne Milkali (One Blood) Electric Fields
14PortugalGrito Iolanda
15LuxembourgFighter Tali

De 10 finalister fra semifinale 1:

  • Serbien
  • Portugal
  • Slovenien
  • Ukraine
  • Litauen
  • Finland
  • Cypern
  • Kroatien
  • Irland
  • Luxembourg

Trækning til finalen

I år er der introduceret en ny kategori kaldet “Producer’s Choice”. 25 af de 26 kunstnere i Finalen (Sverige har allerede trukket position 1) kan trække 1. halvdel, 2. halvdel eller Producer’s Choice.

Hvis en kunstner trækker Producer’s Choice, vil showets producerteam kunne placere sangen hvor som helst i 1. eller 2. halvdel af finalen. Med ændringen trækkes der 6 positioner i 1. halvdel af finalen, 6 pladser i 2. halvdel af finalen og 13 Producer’s Choice-positioner.

Beslutningen er truffet ud fra et ønske om at få alle sange i finalen til at skille sig ud og skabe den mest spændende startrækkefølge.

1. halvdel
Litauen

Irland

Luxembourg

2. halvdel

Slovenien

Finland

Cypern

Producer’s Choice

Serbien

Portugal

Ukraine

Kroatien

Afstemningsregler

Afstemningsproceduren er den samme som sidste år:

  • Semifinalerne afgøres ved 100% seerstemmer (ingen juryer)
  • Seere i “Rest Of the World” kan stemme online. Disse onlinestemmer har samme vægt som ét deltagende land (begge semifinalerne og finalen)
  • Hvert land og “resten af ​​verden” afgiver 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10 og 12 point
  • Afstemningen åbner i semifinalerne, efter at den sidste sang er fremført, og forbliver åben i cirka 15 til 25 minutter.
  • De 10 sange med flest point kvalificerer sig til finalen
  • De 15 lande, der deltager i semifinale 1, stemmer sammen med de prækvalificerede lande Tyskland, Storbritannien og Sverige
  • De 10 kvalificerede sange bliver afsløret i tilfældig rækkefølge
  • De detaljerede resultater afsløres først, når finalen er slut på lørdag


Translate »
Exit mobile version