Gennem de sidste fem år har den finske udvælgelse til Eurovision Song Contest, UMK (Uuden Musiikin Kilpailu), vokset sig til at blive en af de allermest imødesete nationale udvælgelser i Eurovision-land.
For lidt over en uge siden offentliggjorde den finske broadcaster, YLE, så de syv kunstnere, som skal kæmpe om at repræsentere Finland ved årets Eurovision.
Siden er der udkommet en sang om dagen, og nu har vi det fulde line-up. Herunder præsenterer vi jer for de syv sange, der dyster i årets UMK 2026. Kan Finland mon tage deres anden Eurovision-sejr med en af disse?


