Home Eurovision Song Contest Analyse: Sissals stemmetal er trist læsning – ikke i nærheden af flere point

Analyse: Sissals stemmetal er trist læsning – ikke i nærheden af flere point

0
Analyse: Sissals stemmetal er trist læsning – ikke i nærheden af flere point
Foto: Alma Bengtsson/EBU

“2 points”.

Sissal lignede et kæmpe spørgsmålstegn, inden hun så småt begyndte at grine lidt af det.

Men den var altså god nok. Danmark havde blot fået to point fra de europæiske seere, og placerede sig derfor på en samlet 23. plads.

Forud for Eurovision havde enhver dansker købt en 23. plads uden at tøve, men det kom alligevel bag på mange – ikke mindst publikum i salen – at Danmark scorede så lavt.

Vi har dykket ned i tallene bag, og lad os lige starte med at understrege – Sissal er en kæmpestjerne, og skribenten her har intet andet end respekt til overs for det, hun leverede i Basel.

Norden var mest positiv

Begge Sissals seerpoint kom fra Island, som dermed havde placeret Danmark på en niendeplads.

Men derudover var der ikke meget hjælp at hente. Det var dog i de nordiske lande, Sissal havde mest opbakning. Både Sverige, Norge og Australien havde placeret hende som nummer 13, hvilket var det næstbedste resultat, hun opnåede i en national afstemning.

Derefter følger Finland og Storbritannien op med en 16. plads til Sissal, mens Israel placerede Danmark som nummer 18. Derfra er det mildest talt trist læsning.

5 sidstepladser

5 af de 37 stemmegivende lande/områder havde placeret Danmark på deres sidsteplads, mens i alt 14 lande placerede Danmark i deres bund 3.

32 af de 37 lande/områder havde Sissal på en 20. plads eller derunder. Det er derfor fair at sige, at Sissal ikke for alvor var tæt på at score flere point fra seerne.

De fem sidstepladser kom fra Kroatien, Italien, Cypern, Grækenland og Slovenien.

Mange positive tendenser i semifinalen

I semifinalen så det ellers godt ud for Sissal, der samlet set kom på en ottendeplads og dermed var sikkert videre til finalen.

De fleste af de pointgivende lande i semifinalen vendte dog Sissal ryggen i finalen. Herunder følger et skema, hvor du bl.a. kan se, at Tjekkiet og Irland dumper Sissal fra en sjetteplads til en 22. plads.

LandPlacering i semifinalenPlacering i finalen
Finland3 ud af 1516 ud af 25
Australien5 ud af 1513 ud af 26
Storbritannien5 ud af 1616 ud af 25
Tjekkiet6 ud af 1522 ud af 26
Irland6 ud af 1522 ud af 26
Rest Of The World7 ud af 16Stemmetal ikke offentliggjort
Tyskland7 ud af 1621 ud af 25
Litauen7 ud af 1522 ud af 25
Malta7 ud af 1520 ud af 25
Armenien8 ud af 1522 ud af 25
Østrig8 ud af 1520 ud af 25
Frankrig8 ud af 1624 ud af 25
Letland9 ud af 1523 ud af 25
Montenegro9 ud af 1524 ud af 26
Israel10 ud af 1518 ud af 25
Luxembourg10 ud af 1520 ud af 25
Georgien11 ud af1524 ud af 26
Grækenland11 ud af 1525 ud af 25
Serbien14 ud af 1525 ud af 26

Stemmetallene er hentet fra eurovision.tv.

Samme tendens i første semifinale

Kigger vi mod landene i første semifinale, havde der formentlig ikke været meget mere hjælpe at hente.

Godt nok havde vi kunne forvente point fra Island, Norge og Sverige, men derudover viser tallene, at vi nok havnede i den rette semifinale.

Herunder kan du se, hvordan landene i første semifinale placerede os i finalen.

LandPlacering af Danmark i finalen
Ukraine22 ud af 25
Spanien20 ud af 25
Cypern26 ud af 26
Albanien24 ud af 25
Portugal23 ud af 25
Slovenien26 ud af 26
Holland22 ud af 25
Estland22 ud af 25
Italien25 ud af 25
Aserbajdsjan21 ud af 26
San Marino24 ud af 25
Belgien22 ud af 26
Norge13 ud af 25
Sverige13 ud af 25
Island9 ud af 25
Kroatien26 ud af 26
Schweiz23 ud af 25

Der er altså ikke meget trøst at hente for Sissal og DR, når man dykker dybere ned i seertallene. Gudskelov for juryerne!

Exit mobile version