Thursday, May 8, 2025

Bara Bada Bastu midt i København

En fast bestanddel af Eurovisionssæsonen er deltagerlandenes mangfoldige påfund for at rette følgespottet mod netop deres bidrag til årets musikevent. Ofte benyttes lejligheden også til at fremhæve landets egne turistmæssige herligheder.

Bara Bada Bastu event i København i forbindelse med Eurovision 2025
Foto: Mette Svendsen

I år er ingen undtagelse og det er næppe gået nogens næse forbi, at Sverige i år er repræsenteret ved det svensk/finske fænomen KAJ og deres musikalske hyldest til finske saunaer med sangen ”Bare bada Bastu”.

Dét udnyttede den finske ambassade på Østerbro i København i dag til at invitere alle grand prix-entusiaster på en hot tur i en sauna importeret direkte fra KAJ’s egen hjemstavn Vörå.

Den finske ambassadør, Harri Kämäräinen, bød velkommen og sendte indledningsvist også Finlands egentlige repræsentant, Erika, en venlig og lykkebringende tanke forud for konkurrencen.

Men at alt fokus var på KAJ og finske saunaer, herskede der ingen tvivl om.

Krebs og quiz

Denne Eurovision-fan måtte naturligvis udnytte muligheden for at hoppe i sauna på Grønningen og lignede efterfølgende en kogt krebs – hvilket vist skyldtes kombinationen af varme og de mange piskeslag med friskplukkede birkegrene. En trøst er det dog nu at være indehaver af et såkaldt ”saunadiplom”, som gør ejeren til ”Honorary Spokesperson for Finnish Sauna Culture!?”.

Foto: Mette Svendsen

I den egenskab skal det vigtige finske budskab, der bød os velkommen på ambassaden, viderebringes: ”All people are created equal, but nowhere more son than in a sauna”.

Den varme eftermiddag bøde også på Eurovision-quiz med fine præmier og en paradefremvisning af finske produkter. Så glæden var stor da gæsterne kunne forlade ambassaden med lommerne fulde af finsk lakrids og absolut ingen mellem tæerne efter den rensende tur i Bara bada Bastu, bastu – Bastubröder är je vi som glöder, hundra grader, nå jaa!

Vi siger 1000-tak til Mette Svendsen for den varme reportage fra finske ambassade.

Foto: Mette Svendsen

Følg os på SoMe

Pick your 10 Finalists from Semi Final 1

Pick your 10 Finalists from Semi Final 2

Dagen derpå: Interview med Sissal

Vi mødte Grand Prix-vinder Sissal til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2025.

Relaterede artikler

Videoklip fra semifinale 1: Første indtryk af de endelige shows

Eurovision 2025-prøverne på scenen i St. Jakobshalle i Basel...

Tryghed og trivsel i fokus: Eurovision 2025 ændrer rammerne for deltagerne

Prøverne til Eurovision Song Contest 2025 er nu i...

Panelet bedømmer Abor & Tynna – “Baller” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...

Eurovision 2025 dag 4 – Opsummering på dagens prøver

Eurovision 2025 blev for alvor skudt i gang lørdag...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »