Eurovision – Alt, du skal vide

Eurovision Song Contest, også kaldet kaldet Eurovision, ESC eller det Europæiske Melodi Grand Prix, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956. Arrangementet er organiseret af European Broadcasting Union (EBU) og har udviklet sig til en af verdens største musikkonkurrencer.

Historien bag Eurovision

Inspirationen til Eurovision Song Contest (ESC) kommer fra Sanremo Festival (Festival della Canzone Italiana), som har været afholdt i Italien siden 1951. Konkurrencen blev skabt som en måde at samle Europas lande gennem musik i efterkrigstiden.

Ofte stillede spørgsmål om Eurovision

Hvornår finder Eurovision sted? Konkurrencen afholdes typisk i maj hver år.

Hvordan kan jeg stemme? Du kan stemme via telefon, SMS eller den officielle Eurovision-app under liveshowet.

Hvilke danske sange har vundet Eurovision? Dansevise – Grethe og Jørgen Ingmann (1963), Fly on The Wings of Love – Brdr. Olsen (2000) og Only Teardrops – Emmelie de Forest (2013)

Er Eurovision playback? Al musik til Eurovision skal være indspillet på forhånd, men hovedvokalerne skal synges live på scenen.

Hvor gammel skal man være for at være med i Melodi Grand Prix (Eurovision)? Alle deltagere og kunstnere, der konkurrerer i en semifinale, skal være mindst 16 år på finaledagen. Alle deltagere og kunstnere, der kun konkurrerer i finalen, skal være mindst 16 år på finaledagen.

Hvor mange sange er med i ESC? Der deltager normalt mellem 37 og 41 lande i Eurovision. Til og med 2024 har i alt 52 lande deltaget minimum én gang.

Hvor mange sange er med i finalen? Der deltager 10 sange fra hver semifinale samt The Big 5-landene og værtslandet, dvs. 25-26 lande.

Hvad er Big 5? I Eurovision Song Contest udgør The Big 5 de fem største økonomiske bidragsydere til EBU: Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien. Disse lande er sikret en plads i finalen hvert år, uanset deres resultater i tidligere konkurrencer.

Kan lande uden for Europa deltage? Ja, Australien deltager som et særligt medlem af EBU siden 2015.

Konkurrencens format

Hvert deltagerland stiller op med en original sang. Vinderen findes ved en kombination af jury- og seerstemmer. Oprindeligt afgjorde juryer alene konkurrencen, men siden slutningen af 1990’erne har seerafstemninger (televote) spillet en vigtig rolle.

Sangen med flest samlede point vinder og landet får retten til at være værtsland for næste års show. Eurovision finder normalt sted i maj.

Udvælgelse til Eurovision

Hvert deltagerland repræsenteres af sin nationale tv-station (EBU-medlem), som bestemmer, hvordan deltageren udvælges. Der er tre hovedmetoder:

1. Tv-transmitteret national udvælgelse: Konkurrencer som Albaniens Festivali i Këngës, Sveriges Melodifestivalen, og Danmarks Melodi Grand Prix bruges til at finde landets repræsentant.
2. Intern udvælgelse: Tv-stationer inviterer kunstnere eller pladeselskaber til at indsende bidrag, hvilket sker i lande som UK (Sam Ryder, 2022) og Holland (Duncan Laurence, 2019).
3. Kombineret format: En artist udvælges internt, mens TV-seerne vælger sangen, som tilfældet er i flere lande.

Semifinaler og finalen

Semifinalernes format

Til og med 2003 bestod Eurovision kun af en enkelt finaleaften, men på grund af det stigende antal deltagende lande blev der fra 2004 indført en semifinale.

De fire største økonomiske bidragsydere til Eurovision, nemlig Storbritannien, Tyskland, Spanien og Frankrig, har dog altid været direkte kvalificeret til finalen. Fra 2011 blev Italien også en del af denne gruppe, som i dag kaldes “The Big Five”.

Landene, der ikke er automatisk kvalificerede, skal igennem en semifinale for at få en plads i finalen.

I 2008 blev systemet udvidet til to semifinaler, hvor ni sange fra hver semifinale kvalificerede sig til finalen via publikums afstemning. Derudover blev én ekstra sang udvalgt af en backup-jury.

Fra 2010 har systemet anvendt en 50/50-model, hvor både jury- og publikums stemmer tæller med i vurderingen af, hvilke sange der går videre.

Fra 2023 er det dog kun publikums stemmer, der tæller i semifinalerne. Resultaterne fra semifinalerne offentliggøres først efter finalen for at bevare spændingen.

Rækkefølgen i showet

Før 2013 var startrækkefølgen bestemt ved tilfældig trækning. Men i 2013 iværksatte SVT en ændring i processen med henblik på at skabe en mere underholdende aften for TV-seerne derhjemme.

Ændringen betød, at kunstnere nu kun skulle trække en optræden i enten 1. eller 2. halvdel af ESC finalen, hvorefter showets producere arbejdede på at sammensætte den startrækkefølge, som de fandt mest spændende for seerne, ved for eksempel at adskille sange i lignende genrer. Denne ændring gjorde det ligeledes muligt at tage hensyn til logistikken omkring scenografi, belysning og rekvisitter.

I 2024 blev der introduceret en ny kategori kaldet “Producer’s Choice”, hvor kunsterne kunne trække enten 1. halvdel, 2. halvdel eller Producer’s Choice.

Hvis en kunstner trækker Producer’s Choice, vil showets producerteam kunne placere sangen hvor som helst i 1. eller 2. halvdel af finalen.

I 2024 var der således 6 positioner i 1. halvdel af finalen, 6 pladser i 2. halvdel af finalen og 13 Producer’s Choice-positioner.

Værtslandet trækker dog stadig sin position ved lodtrækning.

Finalen i Eurovision (ESC)

Finalen indledes traditionelt med Eurovisionens ikoniske tema, en instrumental udgave af Marc-Antoine Charpentiers Te Deum. Herefter vises ofte en kort introvideo, inden kameraerne stiller om til værterne i arenaen. Efter en velkomst, der typisk foregår på både engelsk og fransk, præsenteres deltagerlandene.

Hver sang introduceres typisk med et kort videoklip, også kendt som et “postkort”, som ofte bruges af kommentatorerne til at give baggrundsinformation om bidraget.

Efter alle sangene er blevet fremført, åbnes der for publikums afstemning. Under afstemningen præsenteres ofte et underholdnings indslag, hvor et af de mest berømte eksempler er Riverdance, som blev opført under pausen i 1994 og efterfølgende blev et verdenskendt show. Før introduktionen af telefonafstemning, var det juryerne der stemte under dette indslag.

Når stemmerne er optalt, annonceres de enkelte landes poin – først juryadstemning og herefter seerafstemning, og efter vinderen er kåret, opføres vindersangen traditionelt igen som afslutning på showet.

Afstemning i Eurovision-finalen

Afstemningen er en kombination af jury- og seerstemmer (50/50-model). Juryerne, der består af musikeksperter, stemmer baseret på generalprøven, mens seerne stemmer under liveshowet via telefon, SMS eller Eurovision-appen.

Juryens sammensætning og kriterier

Hver jury består af musikfaglige eksperter, der udvælges efter strenge kriterier. Juryens medlemmer skal have en relevant baggrund inden for musikindustrien, samtidig med at der tages højde for diversitet i både køn og alder. Desuden forpligter hver jurymedlem sig skriftligt til at vurdere de enkelte bidrag efter et sæt specifikke kriterier.

Det er desuden et krav, at de ikke må have nogen forbindelse til deltagerne, der kan påvirke deres uafhængighed. For at sikre variation kan et jurymedlem kun deltage én gang hvert tredje år.

Juryerne afgiver deres stemmer baseret på den anden generalprøve, som afholdes aftenen før den direkte udsendelse. Hver jurymedlem stemmer individuelt uden at diskutere med de andre, og en uafhængig notar overvåger processen for at sikre, at alle regler overholdes.

Efter stemmeafgivningen sender juryerne deres resultater til EBU og den officielle stemmepartner, Digame, via et sikret system samt fax. Denne dobbelte indsendelsesproces sikrer, at alle stemmer modtages korrekt og sikkert.

Seerafstemning

Seerne kan afgive deres stemmer via telefonopkald, SMS eller den officielle app. Stemmetaksterne fastsættes af den deltagende tv-station og vises på skærmen under showet. I visse lande kan der dog være undtagelser på grund af lokale lovgivninger.

Det kaldes Eurovision også

Kært barn har mange navne og konkurrencen kaldes en lang række forskellige ting både i og udenfor fanmiljøerne. Vi har samlet en række herunder:

• ESC
• Det internationale Melodi Grand Prix
• Eurovision
• Eurovisionen
• Concours Eurovision de la Chanson (fransk)
• Eurovisionens Melodi Grand Prix
• Eurovisions sangkonkurrence
• Grand Prix
• Eurovision Grand Prix
• European Song Contest
• Melodi Grand Prix international
• Eurovision konkurrence
• Eurovision finalen
• ESC finalen
• Eurovisions sangfestival
• Eurovisions showet
• Eurovisions sangfestivalen

Læs mere om de enkelte Eurovision år

Eurovision 2025 – Basel, Schweiz

Eurovision 2024 – Malmø, Sverige

Eurovision 2023 – Manchester, UK

Eurovision 2022 – Torino, Italien

Eurovision 2021 – Amsterdam, Holland

Eurovision 2020 – Aflyst på grund af corona-pandemien

Eurovision 2019 – Tel Aviv, Israel

Eurovision 2018 – Lissabon, Portugal

Eurovision 2017 – Kiev, Ukraine

Eurovision 2016 – Stockholm, Sverige