Friday, March 6, 2026

Dansk Melodi Grand Prix – glamourøse kostumer og ikoniske fortællinger

Gimsinghoved præsenterer frem til den 25. maj 2025 deres store udstilling “Dansk Melodi Grand Prix – glamourøse kostumer og ikoniske fortællinger” – en unik rejse ind i DR’s fantastiske Melodi Grand Prix-univers!

I anledning af Danmarks Radios 100-års jubilæum i 2025 har Gimsinghoved i Struer fået mulighed for samarbejde med DR om udstilling af ikoniske kjoler og outfits fra Dansk Melodi Grand Prix gennem tiden. Således bliver Gimsinghoved de første til at lave en stor sammenhængende udstilling omhandlende Dansk Melodi Grand Prix med outfits lånt fra DR’s kostumeafdeling.

Udstillingen byder på en unik rejse fra starten i 1957 i sort/hvid og helt frem til nutidens pompøse megashows i store arenaer. De legendariske kostumer bliver smukt udstillet i de gamle stuer på Gimsinghoved, ledsaget af tekst- og billedmateriale designet og udarbejdet af Gimsinghoved.

Nye værker inspireret af Grand Prix historien

Som en ekstra dimension til udstillingen vil billedkunstner Lise Højer præsentere en række nye værker inspireret af Grand Prix historien. Lise er en talentfuld portrætkunstner, der primært arbejder med akrylmaling, mixed media, blyant og farveblyant. Med sit karakteristiske udtryk fortolker hun det magiske univers fra Melodi Grand Prix’et.

Derudover bliver det bl.a. muligt at se designer Morten Ussings skitser. Morten har skabt nogle spektakulære kostumer til Dansk Melodi Grand Prix.

Vinylsamler Michael Steincke Christensen byder endvidere på en aften med mindeværdige Grand Prix-sange fra årene – lige fra ’Dansevise’ over Kim Larsens ’Ud i det blå’ til Otto Brandenburgs ’To lys på et ord’ og Aud Wilkens ’Fra Mols til Skagen.

Endelig kan man møde et par velkendte ansigter fra Dansk Melodi Grand Prix. Bryan Rice, der selv har deltaget flere gange som sanger og sangskriver i Dansk Melodi Grand Prix, deler den 29. april sine oplevelser fra scenen og arbejdet med musikken, mens Mads Enggaard, der har været en del af den visuelle produktion både i Danmark og til Eurovision, giver et indblik i, hvordan det store show bliver til.

– Dansk Melodi Grand Prix var et oplagt valg, da det er et festligt, farverigt og ikonisk univers, der samler mennesker fra hele landet og i alle aldersgrupper. Vi har lagt stor vægt på at skabe et stærkt visuelt udtryk, der fremhæver DR’s smukke kostumer

Kathrine Hvidberg Holmboe fra Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter

Det kan du se på udstillingen:

  • SABA’s kostume fra 2024
  • Flere røde kjoler fra Birthe Kjær – blandt andet 1989-udgaven
  • ‘Fyr og Flamme’s kostume fra 2021
  • Natasja Crones værtskjole (Eurovision Song Contest 2001 i København)
  • Jonas Rasmussen og hele holdets outfit fra 2018
  • Basims tøj – med den røde butterfly (2014)
  • Debbie Cameron (hvid kjole med flæser og hat )
  • Værtskjole fra Tina Müller (af Morten Ussing)
  • Aud Wilkens ‘Fra Mols til Skagen–kjolen’ (1995)
  • Tommy Seebach – jakke, skjorte og bukser fra ‘Under stjernerne på huimlen’ 1993
  • Sara Bros kjole fra 2024
  • Stephanie Surrugues kjole fra 2025

Events i forbindelse med udstillingen

Bryan Rice & Mads Enggaard – Bag Kulisserne.

  • Dato: 29.04.2025
  • Tid: kl. 19:30
  • Pris: 200 kr.
  • Antal pladser: 80

Glæd dig til en aften fyldt med musik og anekdoter, når Bryan og Mads byder indenfor bag kulisserne på DMGP. Bryan, der har deltaget som både sanger og sangskriver i DMGP, deler sine oplevelser fra scenen og arbejdet med musikken. Mads, der har været en del af den visuelle produktion både til det danske og internationale Melodi Grand Prix, giver et spændende indblik i, hvordan det store show bliver til. En aften, hvor musik og historier går hånd i hånd – og hvor du
som gæst får en unik forståelse af, hvad der sker bag kulisserne.

Morten Ussing – Spektakulært Design

  • Dato: 15.05.2025
  • Tid: kl. 19:30
  • Pris: 175 kr.
  • Antal pladser: 50

Kom og vær med til et eksklusivt foredrag med den anerkendte designer Morten Ussing. Få et indblik i Mortens kreative processer og de overvejelser, der ligger bag hans designs, når han skaber tøj til Dronningen, den røde løber, DMGP og andre store TV-shows. Morten deler ud af sine erfaringer fra både royale opgaver og store TV-produktioner, hvor han har været med til at forme stilen og det visuelle udtryk, der fanger verdens opmærksomhed. En aften, hvor design,
mode og store begivenheder mødes – kom og hør historien bag de mest ikoniske looks!

Michael Steincke Christensen – Vinyler & Musik

  • Dato: 21.05.2025
  • Tid: kl. 19:30
  • Pris: 175 kr.
  • Antal pladser: 50

Vi maler byen rød! Vi dykker ned i skattekisten med de skønneste minder fra Melodi Grand Prix gennem årene. Vi tager Ud i det blå, når Vi skal male byen rød med en Dansevise. Vi danser Rock og Rul før vi sætter os med To lys på et bord. Det´ lige det, men det skal nok komme til at sige Boom Boom – Lige der hvor hjertet slår helt Fra Mols til Skagen!
Vinylsamler Michael Steincke Christensen tager os med ned ad Memory Lane med kolde facts og uforglemmelige hits Under stjernerne på himlen!

Følg os på SoMe

Søren Torpegaard Lund vinder Melodi Grand Prix 2026

Bliv opdateret på årets ESC-deltagere

Relaterede artikler

Fra sceneshow til tatovering: Historien bag isfuglen i Sørens Grand Prix-univers

Da Søren Torpegaard Lund vandt Dansk Melodi Grand Prix...

Efter stor debat: DR bekræfter sproget for Danmarks Eurovision-bidrag

Skal Danmarks vinder af Dansk Melodi Grand Prix synge...

Anna Frida vinder MGP 2026 med “Ligeglad, ligeglad”

Anna Frida løb lørdag aften med sejren ved MGP...

Optakt: I aften finder vi vinderen af MGP 2026

I aften kulminerer årets største musikfest for børn, når...

De sad i juryen i Dansk Melodi Grand Prix 2026

Dansk Melodi Grand Prix 2026 blev afholdt lørdag...

Rumænien er tilbage: Alexandra Căpitănescu synger Choke Me til Eurovision

Rumænien har været fraværende fra Eurovision Song Contest de...

Australien sender Delta Goodrem til Eurovision med “Eclipse”

Søndag aften offentliggjorde Australien deres Eurovision-repræsentant. Det bliver den...

Sarah Engels vinder Das Deutsche Billet til Wien

Lørdag aften var der finale i det tyske Melodi...

Bulgarien: Dara synger Bangaranga i Wien

For godt en måned siden vandt Dara den bulgarske...

Flammekasteren skød rekordhøjt: Finland sender Linda & Pete til Eurovision

Årets udgave af Finlands nationale finale, Uuden Musiikin Kilpailu,...

Jonas Lovv leverer overraskelsen og vinder Melodi Grand Prix 2026

Efter en nervepirrende afstemning blev Norges Melodi Grand Prix...

Dagen derpå: Interview med Søren Torpegaard Lund

Vi mødte Grand Prix-vinder Søren Torpegaard Lund til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2026.

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »