De sad i juryen i Dansk Melodi Grand Prix 2026

Dansk Melodi Grand Prix 2026 blev afholdt lørdag den 14. februar i Arena Nord, hvor otte deltagere indtog scenen i kampen om at repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest i Wien i maj.

Værter på showet var Sara Bro og Alex Høgh Andersen, som førte seerne gennem en uforglemmelig aften fyldt med stærke vokalpræstationer, flotte sceneshows og spænding.

Sådan blev vinderen fundet

De otte bidrag dystede først i en indledende afstemningsrunde, hvor tre sange kvalificerede sig til superfinalen. Her blev alle stemmer nulstillet, og vinderen blev fundet i en afgørende sidste afstemning, hvor både jury og seere igen fik indflydelse på resultatet.

Vinderen blev kåret gennem en 50/50-afstemning mellem seerne og en jury. Seerne kunne stemme gratis via DR Grand Prix-appen eller via sms, mens juryen bestod af i alt 20 medlemmer – 10 danske og 10 internationale fans udvalgt af Ole Tøpholm.

De sad i den danske jury

Phillip Jensen  

22 år.  Journaliststuderende på SDU i Odense. Elsker Eurovision og har skrevet for ESCUnited indtil sidste år. Har interviewet både danske og ESC solister, også når han har været til Eurovision – og samtidig har han selv været danser til børnenes MGP i 2017.

Gustav Edeling Thirion  

24 år. Studerer sports og eventmangement og går især op i to ting. Tennis og Eurovision. Er med i fanklubben og har skarpe holdninger til den gode Eurovision sang og optræden.

Mikkel Bülow

24 år. Læser dansk på Københavns Universitet og holder ofte grandprix-fester for vennerne. Eurovision interessen startede som barn for 15 år siden og boltrer sig især på X med Eurovision.

Inge Høeg Lauridsen

26 år. Arbejder som journalist og er cand.mag. med speciale i “det forestillede europæiske fællesskab i Eurovision Song Contest”. Hun bliver brugt som ekspert af forskellige medier om de politiske aspekter i showet, ligesom hun selv skriver analyser og anmeldelser af Eurovision i Politiken.

Marie Vilén  

28 år. Journaliststuderende på RUC og har senest været ét år i praktik i DR Musik som en del af uddannelsen. Hun har en naturlig interesse for Melodi Grand Prix og showbizz som følge af sin familie. Hendes morfar (Henning Vilén) blev nummer 2 i Dansk Melodi Grand Prix 1980 i et duet sammen med Birthe Kjær, og han var derudover stjerne i Dansktoppens guldalder i 70erne. Derfor fylder Melodi Grand Prix en hel del i familien, ligesom hun er opdateret på nutidens musikalske trends.  

Jesper Oddershede  

32 år. Arbejder som skole- og fritidspædagog i Aalborg og er Nordjyllands omvandrende leksikon i Melodi Grand Prix. Han har fuldt med i alt siden år 2000, og han hører Eurovision musik hver eneste dag året rundt. Han har styr på detaljerne og er især optaget af udviklingen i Eurovision.

Martin Theis Pedersen  

36 år. Arbejder som konsulent. Er med i fanklubben og holder hvert år et kæmpe ”pre-party” med afstemning af alle årets sange i Eurovision. Interessen begyndte med Danmarks sejr i år 2000.

Jonas Lexberg Leth  

40 år – Arbejder som sekretær, men Eurovision og den folkelige musikscene fylder alt i livet.

Hvis du i København møder en cyklist, der synger med til Vi Maler Byen Rød. Så er det Jonas. Han er et kendt ansigt i fanklubben, og han har skarpe holdninger til, hvad der gør det godt ved Eurovision. Har været jurymedlem én gang tidligere, ved DMGP i 2019.

Allen Jensen  

43 år. Arbejder som Senior Device Labelling Engineer men har dyrket Melodi Grand Prix siden 0’erne – især ved trofast at købe billetter til Svensk Melodi Grand Prix i Stockholm og Malmö. Så han er et kendt ansigt på de kanter.  

Bettina Brandt  

57 år. Arbejder som lektor på pædagoguddannelsen UC Syd og bor på Rømø. Hun har en stor kærlighed til musik og konkurrencer og var første gang dansk jurymedlem i TV Byen i Søborg ved Eurovision i 1991, hvor hun som ung var med til at stemme svenske Carola til sejr. Dengang bestod en international Eurovision jury af et mix af etablerede musikere og almindelige mennesker. Senest har hun også i 2025 været jurymedlem til Dansktoppen i DR, hvor Birthe Kjær blev årets Dansktopsolist. Hun er kort sagt trofast seer af showet gennem årtier.


De sad i den internationale jury

Felix Rachow (Tyskland)

23 år og fra Hannover-området.
Børnehaveklasselærer og han har to hobbyer: Fodbold & Eurovision. Siden han var 9
år gammel, har han fulgt med i Dansk Melodi Grand Prix. Meget naturligt, siger han,
da han gennem hele barndommen var på ferie med familien i sommerhusområderne i
det jyske, men han besøger også ofte København. Han synes altid, at de forkerte
sange vinder i Danmark, når seerne bestemmer, så han glæder sig til at få direkte
indflydelse i juryen.

Amanda Karlsson (Sverige)

25 år og bor i Bruxelles & Stockholm.
Hun er forsker i Europa-Parlamentet og er bidt af Eurovision konkurrencen. Et kendt
ansigt i den svenske fanklub, OGAE Sweden. Hun er med i klubbens bestyrelse og
elsker fællesskabet. Hun betragter sig selv som større Eurovision-nørd end af den
nationale konkurrence i Sverige.

Melisa Kaymaz

27 år. Social media manager og underviser. Formand for fanklubben i Schweiz, OGAE
Switzerland. Hun puster stadig ud efter alle fanarrangementer i værtsbyen Basel i
2025, og så elsker hun at være med til at regne ud, hvad der skal til for at vinde
Eurovision. Hun har senest været jurymedlem for Østrigsk tv, ORF, når Eurovision
sangen er blevet fundet internt.

Emma Millen

28 år. Emma Millen arbejder som journalist, radiovært og producer. Arbejder pt som
radiovært og podcast-producer for BBC Radio Newcastle og BBC’s regionale netværk i
North East & Cumbria. Har i perioder også været tilknyttet Radio 1. Hun dyrker
Eurovision fuldt ud og har besøgt både ESC og nationale finaler.

Lachlan Woods

28 år. Arbejder som jurist for de offentlige myndigheder, men er derudover formand for den
australske fanklub, OGAE Australia. Han elsker fællesskabet og nørderiet, og derfor
har han i flere omgange taget flyveturen til Europa for at være med til hele festen ved
Eurovision. Han har fulgt med i Eurovision på australsk tv siden han var barn i 0’erne.

Benjamin Léveque

33 år. Radio- & tv-journalist fra Paris.
Han har i 10 år arbejdet hos Radiostationen Europe 1 med nyheder, aktualitet og
debat. Derudover er han sundhedsanalytiker på public service-tv stationen, France 5
(en slags fransk DR2). Han har stor interesse for Danmark, drømmer om at bo i
København, taler en smule dansk og følger trofast med i danske sange til Eurovision.

Vasil Ivanov

33 år. Bulgarians ”Head of Press” i Eurovision fra 2016-2021. Han arbejder generelt med
underholdning- og musikindustrien i Bulgarien inden for presse og kommunikation.
Han er selv fan af Eurovision og har opsøgt at være med til festen i de år, hvor
Bulgarien har været ude af konkurrencen – men her i 2026 er Bulgarien tilbage i
Eurovision – og han har været en god kontakt for Danmark i de bulgarske eurovision
delegationer.

Alexandru Busa

33 år. En af de helt store Eurovision-superfans, der har været en del af miljøet i efterhånden
en del år. Han er ofte blevet brugt som Eurovision ekspert i de hjemlige medier i
Rumænien, men også uden for landets grænser. Han har en kandidatgrad i
internationale relationer fra Universitetet i Bukarest, og han er for tiden bosat i
Storbritannien. Han elsker simpelthen at opdage forskellige kulturer og få venner fra
andre lande, og for ham er det en ære at være med som jury til DMGP.

Teija Käärmekoski

34 år. HR-servicekonsulent og fra Helsinki. Er dybt engageret i Eurovision kulturen og er vild
med Finlands egne vilde satsninger i Eurovision. Hun er både med til den nationale
finale i Finland og til Eurovision i Europa.

Michael Peterseil

36 år. Fra Wien. Uddannet indenfor musikvidenskab og kulturledelse og har især fokuseret
på Eurovision. Han har samtidig været en vigtig spiller for østrigsk tv, ORF, hvor han
siden 2023 har siddet med ved bordet og internt udvalgt landets Eurovision bidrag,
uden national konkurrence. Her i 2026 er han ansat som marketingsprojektleder for
Eurovision Song Contest for ORF. Ifølge ham selv lever han dermed sin største drøm i
disse måneder. Han vil med største fornøjelse hjælpe Danmark med at vælge den helt
rigtige sang til ESC 2026

De otte bidrag i Dansk Melodi Grand Prix 2026

1. Sander Sanchez – “Two Spirits”
Lise Cabble, Marcus Winther-John, Rasmus Rex, Sander Sanchez

2. Late Runner – “Can U Feel It?”
Asger Tarpgaard, Christian Vagn Madsen, Jesper Mortensen, Tanja Forsberg Simonsen

3. Søren Torpegaard Lund – “Før vi går hjem”
Clara Sofie Fabricius, Søren Torpegaard Lund, Thomas Meilstrup, Valdemar Littauer Bendixen

4. Sissal – “Infinity”
Chris Chordz, Jimmy Thörnfeldt, Joy Deb, Linnea Deb, Malthe Johansen, Sissal Jóhanna Norðberg Niclasen

5. Emil Otto – “Copenhagen Noir”
Emil Otto Daugaard, Joachim Ersgaard, Marcus Winther-John

6. Myrkur – “Touch My Love and Die”
Amalie Bruun, Søren Mikkelsen

7. Lasse Skriver – “Roaring Heart”
August Møller Fogh, Karl-Frederik Reichhardt, Lasse Vincent Skriver, Thomas Baxter

8. Ericka Jane – “Death of Me”
Daniel Scheffmann, Ericka Jane, Johannes Bruun, Ole Bjørn Heiring Albertsen

Danmarks repræsentant ved Eurovision Song Contest 2026

Efter sejren i Dansk Melodi Grand Prix 2026 skal vinderen nu forberede sig på deltagelsen i Eurovision Song Contest 2026. Danmark deltager i 2. halvdel af semifinale 2, som afholdes 14. maj 2026 i Wiener Stadthalle.

Følg os på SoMe

Søren Torpegaard Lund vinder Melodi Grand Prix 2026

Bliv opdateret på årets ESC-deltagere

Relaterede artikler

Fra sceneshow til tatovering: Historien bag isfuglen i Sørens Grand Prix-univers

Da Søren Torpegaard Lund vandt Dansk Melodi Grand Prix...

Efter stor debat: DR bekræfter sproget for Danmarks Eurovision-bidrag

Skal Danmarks vinder af Dansk Melodi Grand Prix synge...

Anna Frida vinder MGP 2026 med “Ligeglad, ligeglad”

Anna Frida løb lørdag aften med sejren ved MGP...

Optakt: I aften finder vi vinderen af MGP 2026

I aften kulminerer årets største musikfest for børn, når...

Søren Torpegaard Lund vinder Dansk Melodi Grand Prix 2026

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2026 er fundet....

Rumænien er tilbage: Alexandra Căpitănescu synger Choke Me til Eurovision

Rumænien har været fraværende fra Eurovision Song Contest de...

Australien sender Delta Goodrem til Eurovision med “Eclipse”

Søndag aften offentliggjorde Australien deres Eurovision-repræsentant. Det bliver den...

Sarah Engels vinder Das Deutsche Billet til Wien

Lørdag aften var der finale i det tyske Melodi...

Bulgarien: Dara synger Bangaranga i Wien

For godt en måned siden vandt Dara den bulgarske...

Flammekasteren skød rekordhøjt: Finland sender Linda & Pete til Eurovision

Årets udgave af Finlands nationale finale, Uuden Musiikin Kilpailu,...

Jonas Lovv leverer overraskelsen og vinder Melodi Grand Prix 2026

Efter en nervepirrende afstemning blev Norges Melodi Grand Prix...

Dagen derpå: Interview med Søren Torpegaard Lund

Vi mødte Grand Prix-vinder Søren Torpegaard Lund til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2026.

spot_imgspot_img
Translate »