DR udskifter Ole Tøpholm som ESC-kommentator

Siden 2011 har seerne på DR været vant til, at det var Ole Tøpholms stemme der guidede dem igennem showsene i Eurovision. Men i dag kom nyheden om, at DR i år har valgt at udskifte den mangeårige kommentator med to andre, da det i stedet bliver radioværterne Henrik Milling og Nicolai Molbech, der overtager kommentatortjansen.

De to har i mange år været fast makkerpar i radioprogrammet “Fonk! Det er lørdag” på P4, og så har de hver for sig haft fingre nede i Eurovision tidligere. Milling som en del af juryen både i ESC og DMGP, og Molbech som kommentator på Eurovision inden Ole Tøpholm, nemlig i årene 2008-2010.

Beslutningen har sat sindene i kog rundt omkring på sociale medier, for både på Tøpholms egen Facebookprofil og DR’s opslag har kommentarerne været mange og ikke særlig flatterende overfor DR’s ageren.

DR’s underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme, udtaler følgende i forbindelse med udskiftningen:

Der er ingen tvivl om, at Ole Tøpholm er meget passioneret omkring Melodi Grand Prix og har sat et kæmpe aftryk hos det danske publikum, for han har gjort et rigtig flot stykke arbejde.
Med Henrik og Nicolai som Eurovision-kommentatorer får vi to meget stærke musikkræfter i den danske kommentatorboks, og det følger naturligt den udvikling og større musikalske fokus, showet har fået de seneste år.
Vi er sikre på, at Henrik og Nicolai tager seerne godt gennem aftenen og gør dem klogere på både det sjove, det skøre og det musikalske.

Jan Lagermand Lundme, DR’s Underholdningsredaktør

Det er ikke første gang i år, at DR kommer i vælten for beslutninger truffet i forbindelse med DMGP og ESC, for som det eneste deltagerland i hele Eurovision ville DR ikke lade sidste års vindere, Ben & Tan, deltage i årets nationale finale. De havde fået at vide, at de kunne indsende en sang til Dansk Melodi Grand Prix til bedømmelse på lige fod med alle andre bidrag, men på trods af dette blev sangen fravalgt til deltagelse, og da der efterfølgende ikke kunne opnås enighed om deres medvirken i selve DMGP-showet, blev den danske finale eneste sted hvor sidste års vinder ikke deltog.

Se Ben & Tan fortælle om forløbet i vores interview med dem her:

Vi glæder os uanset hvad til Eurovision løber af stablen om lidt over en måned, hvor vi hepper på vores danske deltagere Fyr og Flamme.

Følg os på SoMe

Søren Torpegaard Lund vinder Melodi Grand Prix 2026

Bliv opdateret på årets ESC-deltagere

Relaterede artikler

Fra sceneshow til tatovering: Historien bag isfuglen i Sørens Grand Prix-univers

Da Søren Torpegaard Lund vandt Dansk Melodi Grand Prix...

Rumænien er tilbage: Alexandra Căpitănescu synger Choke Me til Eurovision

Rumænien har været fraværende fra Eurovision Song Contest de...

Australien sender Delta Goodrem til Eurovision med “Eclipse”

Søndag aften offentliggjorde Australien deres Eurovision-repræsentant. Det bliver den...

Sarah Engels vinder Das Deutsche Billet til Wien

Lørdag aften var der finale i det tyske Melodi...

Rumænien er tilbage: Alexandra Căpitănescu synger Choke Me til Eurovision

Rumænien har været fraværende fra Eurovision Song Contest de...

Australien sender Delta Goodrem til Eurovision med “Eclipse”

Søndag aften offentliggjorde Australien deres Eurovision-repræsentant. Det bliver den...

Sarah Engels vinder Das Deutsche Billet til Wien

Lørdag aften var der finale i det tyske Melodi...

Bulgarien: Dara synger Bangaranga i Wien

For godt en måned siden vandt Dara den bulgarske...

Flammekasteren skød rekordhøjt: Finland sender Linda & Pete til Eurovision

Årets udgave af Finlands nationale finale, Uuden Musiikin Kilpailu,...

Jonas Lovv leverer overraskelsen og vinder Melodi Grand Prix 2026

Efter en nervepirrende afstemning blev Norges Melodi Grand Prix...

Dagen derpå: Interview med Søren Torpegaard Lund

Vi mødte Grand Prix-vinder Søren Torpegaard Lund til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2026.

spot_imgspot_img
Translate »