Efter stor debat: DR bekræfter sproget for Danmarks Eurovision-bidrag

Skal Danmarks vinder af Dansk Melodi Grand Prix synge på dansk eller engelsk til Eurovision? Det spørgsmål har fyldt meget siden sejren til Søren Torpegaard Lund med ‘Før vi går hjem’.

Debatten har været intens, og både fans og eksperter har argumenteret for, at sangen bør forblive på dansk. I en afstemning blandt seere af ‘Aftenshowet’ mente 80 procent da også, at nummeret skulle fremføres på dansk ved Eurovision i maj.

Nu har DR truffet den endelige beslutning: ‘Før vi går hjem’ bliver sunget på dansk på Eurovision-scenen i Wien.

Vi er enormt stolte af, at Søren Torpegaard Lund går på scenen i Wien med ‘Før vi går hjem’ præcis sådan, som den er skrevet: på dansk. Søren skriver og synger fra hjertet – og hans følelser, drømme og historier lever stærkest på hans eget sprog, lyder det i en udtalelse fra Erik Struve Hansen, der er programansvarlig for Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision i DR.

Det er første gang siden 2021, at Danmark sender en dansksproget sang til Eurovision. Dengang var det Fyr & Flamme med ‘Øve os på hinanden’.

Har testet en engelsk version

Søren Torpegaard Lund har selv været med i sangskrivningen og har fra begyndelsen ønsket at synge på dansk.

– Det har været mit ønske fra starten. Sangen er skrevet på dansk, og det har hele tiden været min drøm, at prøve at tage noget dansk hele vejen til Eurovision. Så det har ikke været et svært valg for mig, fortæller Søren Torpegaard Lund til dr.dk.

Der har dog været arbejdet på en engelsk version for at afsøge mulighederne.

– Jeg har hele tiden været åben for, at det måske kunne noget at synge på engelsk. Derfor har vi også undersøgt, hvordan en engelsk version kunne se ud. Men jeg har hele tiden kunnet mærke, at der var noget autentisk ved den danske udgave, som ramte mig mest – og nok derfor også ramte alle andre mest, forklarer den danske Grand Prix-vinder.

Han erkender, at tvivlen har været der:

– Selvfølgelig har jeg været i tvivl, og jeg har da også tænkt: “Skyder vi os selv i foden nu?”. Men jeg er kommet frem til, at jeg hellere vil skyde mig selv i foden med noget, jeg selv tror på, end at prøve at vinde med noget, jeg ikke helt kan mærke.

Danmark er siden Sørens sejr i Dansk Melodi Grand Prix 2026 stormet frem hos både bookmakere, streams og i diverse internationale fanafstemninger. Pt. ligger Danmark til en top 3 placering ifølge bookmakerne.

Følg os på SoMe

Søren Torpegaard Lund vinder Melodi Grand Prix 2026

Bliv opdateret på årets ESC-deltagere

Relaterede artikler

Fra sceneshow til tatovering: Historien bag isfuglen i Sørens Grand Prix-univers

Da Søren Torpegaard Lund vandt Dansk Melodi Grand Prix...

Rumænien er tilbage: Alexandra Căpitănescu synger Choke Me til Eurovision

Rumænien har været fraværende fra Eurovision Song Contest de...

Australien sender Delta Goodrem til Eurovision med “Eclipse”

Søndag aften offentliggjorde Australien deres Eurovision-repræsentant. Det bliver den...

Sarah Engels vinder Das Deutsche Billet til Wien

Lørdag aften var der finale i det tyske Melodi...

Rumænien er tilbage: Alexandra Căpitănescu synger Choke Me til Eurovision

Rumænien har været fraværende fra Eurovision Song Contest de...

Australien sender Delta Goodrem til Eurovision med “Eclipse”

Søndag aften offentliggjorde Australien deres Eurovision-repræsentant. Det bliver den...

Sarah Engels vinder Das Deutsche Billet til Wien

Lørdag aften var der finale i det tyske Melodi...

Bulgarien: Dara synger Bangaranga i Wien

For godt en måned siden vandt Dara den bulgarske...

Flammekasteren skød rekordhøjt: Finland sender Linda & Pete til Eurovision

Årets udgave af Finlands nationale finale, Uuden Musiikin Kilpailu,...

Jonas Lovv leverer overraskelsen og vinder Melodi Grand Prix 2026

Efter en nervepirrende afstemning blev Norges Melodi Grand Prix...

Dagen derpå: Interview med Søren Torpegaard Lund

Vi mødte Grand Prix-vinder Søren Torpegaard Lund til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2026.

spot_imgspot_img
Translate »