For første gang i mit 32-årige liv som hardcore Eurovision-fan, skal jeg i år opleve hele det fantastiske show LIVE i Oslo! Om kun 24 dage er vi på vej mod Oslo og om 27 dage sidder vi i salen til den første Semifinale.
Beslutningen
Hvis vi skruer tiden et års tid tilbage, så var jeg som altid i gang med forberedelserne til årets store musikfest. Det indebærer, udover website-updates, for mit vedkommende en evig tilbagevendende “kamp” mod mig selv og alle andre, som jeg kan lokke til at deltage i den prestigefyldte konkurrence om at gætte vinderen og finalisterne… Det lykkes sjovt nok sjældent. I 2005 blev det til rekordantallet 9/10 finalister. Meget kendetegnende for mine håbløse gæt, er at jeg blandt mine favoritter fra det pågældende år, altid falder for et enkelt nummer, hvis muligheder jeg har blind tiltro til og som sjældent får den helt store succes. Af eksempler kan nævnes Aleksandra & Konstantin fra 2004, Mariana Popova fra 2006 og min all-time favorit Eirikur Hauksons “Valentine lost”. Det år var en af mine favoritter, spørg mig ikke hvorfor, Østrigs Y asi sunget af Global Kryner, som naturligvis var blandt mine sikre finalister. Det kostede Israels Shiri Maymon “pladsen” eller formuleret på en anden måde, det betød at jeg ikke gættede 100 % 🙂
Nå men tilbage til år 2009, som hvad angår konkurrencen om at gætte årets finalister, heller ikke lykkedes, så havde jeg dog ligesom tusindvis af andre fans og bookmakere, stor tiltro til Alexander Rybak fra det øjeblik jeg hørte sangen første gang. Således lykkedes det også at få en aftale i stand med min ikke specielt Grand prix-interesserede kæreste – hvis Alexander Rybak vandt, så skulle vi til Oslo. På det tidspunkt, havde ingen af os nogen idé om, hvor besværligt, det egentlig er at komme til Oslo uden at være i besiddelse af en bil, hvis man helst vil undgå flyveturen. Hvad værre er, havde ingen af os nogen idé om prisen på billetter eller det generelle prisniveau i Norge. Men har man først taget beslutningen, så udsætter man ikke bare turen til året efter 🙂
Så nu er vi altså de heldige indehavere af en sejltur til Oslo, billetter til semifinale 1 og 2 samt finalen plus en uges ferie i Oslo om under en måned. I disse dage går det stille og roligt op for mig, at jeg rent faktisk skal være til stede i salen, og se det hele live, hvilket føles helt uvirkeligt. At vores økonomi allerede nu ligger i ruiner, og nok ikke får det bedre af Oslo-turen er så en helt anden og langt mindre væsentlig sag. Lige nu sidder jeg og forstiller mig selv siddende på 1. række i salen med mit dannebrog – Ikke dårligt….. 🙂