Eurovision 2025 blev for alvor skudt i gang lørdag den 3. maj, da årets første artister trådte op på scenen i St. Jakobshalle i Basel. I dag mandag fortsatte de individuelle prøver med 1. halvdel af semifinale 2.
Både 1. og 2. prøverne foregår bag lukkede dører uden adgang for pressen, men Eurovision.tv har sit eget team til stede i arenaen, som giver os en liveblog med beskrivelse af, hvad der foregår på scenen i Basel.
Introduktion fra Eurovision digitale team
Prøverne i arenaen:
Hvert land har 30 minutter til at gennemføre deres første prøve. Det er som regel nok tid til at køre deres optræden igennem tre gange.
Hvis der indgår pyroeffekter som røg, tåge, fyrværkeri – eller måske et brændende falsk klaver – bliver disse effekter typisk testet i den sidste gennemkørsel.
Kostumerne, der vises i den første prøve, er som oftest dem, man også vil se i semifinalen – men det er ikke altid tilfældet.
Sådan fungerer livebloggen:
Eurovision.tv’s redaktion ser alle optrædener for allerførste gang, uden forhåndsviden om hvad der venter. Første gennemkørsel ses live i arenaen – uden åbne laptops – så alt kan opleves direkte og umiddelbart. Først bagefter skrives beskrivelserne ned, så fans fra hele verden kan få et klart billede af, hvad der sker på scenen.
Livebloggen skrives af Eurovision.tv’s digitale team, men selve ordene kommer fra én person. I dag er det Heidi fra Eurovision.tv.
En opsummering på dagens prøver
(oversat fra Eurovision digital teams beskrivelse)
🇦🇺 Australien: Go-Jo – Milkshake Man
🇲🇪 Montenegro: Nina Žižić – Dobrodošli
🇮🇪 Irland: EMMY – Laika Party
🇱🇻 Letland: Tautumeitas – Bur Man Laimi
🇦🇲 Armenien: PARG – SURVIVOR
🇦🇹 Østrig: JJ – Wasted Love
🇬🇷 Grækenland: Klavdia – Asteromáta
🇱🇹 Litauen: Katarsis – Tavo Akys
🇦🇺 Australien: Go-Jo – Milkshake Man
Veganere, se væk, for vi starter dag 3 med Go-Jo, skabt af den australske kunstner Marty Zambotto. Han har samlet over 1,4 millioner følgere på TikTok, YouTube og Instagram, og i 2023 var han den 9. mest streamede australske kunstner i verden. Han har turneret i Australien, Europa, USA og Sydøstasien og delt scene med nogle af verdens største kunstnere.
Vi gik ind til prøven uden at ane, hvad vi skulle forvente af denne optræden, da Australien ikke havde en national finale i år. Men vi håbede på lidt af den retro festenergi fra den officielle video, og da Australien fejrer deres 10-års jubilæum ved Eurovision, måske også et drys af… ekstra krymmel?
Vi er glade for at kunne rapportere, at vi har modtaget vores andet sæt staging notes: “Optrædenen åbner med en retro infomercial, hvor Go-Jo optræder som en entusiastisk sælger. Go-Jos ustoppelige energi og flair for overraskelser afspejles også i sceneshowet – det henter inspiration fra Milkshake Man-videoen med kraftige neonfarver, legende kostumer og nostalgisk charme.
Tidsånden læner sig tungt mod 70’erne og 80’erne, hvilket også fungerer som en sjov reference til kollegarne fra Western Australia, Voyager, og deres 80’er-scenografi fra to år siden. Og ja, der er også en keytar-solo. Midtvejs i optrædenen kommer der en farveeksplosion, der indfanger den samme vilde, frække energi som musikvideoen.”
Så i bund og grund er det her VIRKELIG sjovt og en fest for øjnene, med nogle meget søde grafikker, der understøtter det retro infomercial-look. Disse er tydeligvis kun synlige for tv-publikummet, men der er stadig masser for arena-publikummet at nyde – Go-Jo i et meget 70’er-inspireret hvidt jakkesæt med rødstribet krave og rød cravat, to dansere i rød- og hvidstribede kjoler og en stor finale efter ”sweet sweet/yum yums”, hvor grafikken fylder hvert hjørne af scenen, og det hele bliver til en pink neon laser-diskofest.
Der er også en central rekvisit, som… ikke er en isbil, men den er stor og sjov. Det er alt, vi kan sige for nu, men vi har fået at vide, at alt vil blive afsløret snart!
Deltog vi i call-and-response sektionen ”sweet sweet/yum yum”? Ja, det gjorde vi. Det mangler bestemt gennemslagskraft, når man er den eneste i arenaen, men vi forventer fuldt ud, at næste uges publikum opvejer vores ynkelige yum yums. Vi kom i øvrigt lige i tanke om, at Kroatien også har yum yums. Hvad er chancerne for to sæt yum yums på ét år?
🇲🇪 Montenegro: Nina Žižić – Dobrodošli
Tid til Montenegros individuelle prøve – vi er glade for at se dem tilbage ved Eurovision i 2025. Nina Žižić er sanger og sangskriver med en karriere, der strækker sig over to årtier, og det er hendes anden optræden på Eurovision-scenen – hun leverede de fantastiske vokaler for Montenegros dubstep-rumvæsner Who See i Malmö i 2013. Vi lytter stadig til Igranka her 12 år senere – det er en Eurovision-klassiker.
Dobrodošli har en MEGET anderledes stemning end den – det er en Bond-tema-lignende balkan powerballade med et svulmende orkestralt arrangement. Ved Montesong sang Nina den i en meget struktureret hvid kjole med en øjenmaske, men i den officielle video bar hun en sort kjole uden maske. Vi kan bekræfte, at hendes kostume til denne første prøve … ligner Montesong, men også noget helt andet.
Masken er der stadig indtil den første bro til omkvædet, men den hvide kjole har nu et enormt hvidt slæb og et indbygget panel af struktureret stof, der skaber en cirkulær ramme fra over hendes hoved til under hendes knæ. Forestil dig den cirkel, Vladana bar i 2022, men gør den større og til en integreret del af en ren hvid kjole, med Ninas røde læbestift som den eneste farve. Der er nogle kameraskud fra siden, hvor hun næsten ligner en svane – det er MEGET dramatisk.
LED-væggen viser hvide lyspartikler, der samler sig og danner hvirvlende former på LED-væggen, og der er en meget smart brug af blåt og hvidt lys, som opbygges gennem sangen. Denne optræden er også mindre statisk end den, vi så ved Montesong, hjulpet af en meget større scene – Nina starter i midten, og går derefter til frame stage til den store vokalfinale.
🔥 PYRO-OPDATERING: Lavtliggende hvid tåge, bare for ekstra drama.
🇮🇪 Irland: EMMY – Laika Party
Næste på scenen er Irland – i år repræsenteret af den norske sanger Emmy, som bringer et stykke 00’er-Europop om den sovjetiske hund Laika, det første levende væsen i kredsløb om jorden tilbage i 1957. Det er en opløftende rejse gennem tid og rum, med et budskab om håb og positivitet til Eurofandom’en.
Denne optræden har helt klart fået en opgradering siden Emmys sejr ved Late Late Show Eurosong Special. Hendes sølvfarvede playsuit er blevet udskiftet med en sølvfarvet metallisk kjole med plisseret skørt, sølvstøvler og en hætte, der ligner en hjelm.
Hun starter sin optræden oplyst af spotlight på en skinnende metalplatform midt på scenen, som ligner en månemodul, med sin bror Erlend på keyboards foran på gulvet, iført en sølvfarvet skjorte og sine karakteristiske stjerneformede solbriller. Der er fire kvindelige dansere, alle i sølvbukser og sorte/sølvfarvede veste, som danser foran Erlend under hvert omkvæd.
Så showet har samme stemning og energi, som vi så i den irske nationale finale, men rutinen er langt mere præcis og poleret, og scenografien er i Basel-skala. Den største forskel er effekten af neonbelysningen og LED-væggene – de svævende benknogler er væk og erstattet af neonplaneter og animerede marcherende rumhunde til hvert sæt “bam bams”. Under omkvædet viser hoved-LED-væggen en konstellation, der danner formen af Laika-hunden ud af stjerner. Vi græder ikke, du gør 😭
🔥 PYRO-OPDATERING: Store fyrværkeristråler i det sidste omkvæd, som en fest på himlen.
🇱🇻 Letland: Tautumeitas – Bur Man Laimi
Vores sidste individuelle prøve før frokost er Letlands Tautumeitas, en seks personers ethno-popgruppe, der kombinerer lettiske folkemelodier med moderne beats. Det er første gang i flere år, vi ser en sang helt på lettisk, og fra første tone lyder harmonierne vidunderlige i dette tomme arena-rum. Bur Man Laimi betyder ’en besværgelse for lykke’ – det hele føles som mystisk tryllefremkaldelse.
Vi har undret os over, om Tautumeitas ville beholde det æteriske gardin, vi så i Supernova, eller om de ville læne sig mere ind i eventyrskov-stilen fra den officielle video med en ny sceneopsætning. Vi er ikke overraskede over, at de har beholdt gardinet – det er en enkel måde at skabe stemning og intimitet på, og måden, hvorpå denne optræden bruger lys på sektioner af gardinet til at skabe skyggepools, er virkelig dragende og hypnotisk.
Faktisk er hele rutinen stort set den samme som i Supernova – under anden gennemkørsel spillede vi Supernova-versionen samtidig på vores laptop for at se, om vi kunne spotte forskelle, og ændringerne er MEGET subtile. Lyset er helt sikkert mere dramatisk og kraftfuldt, og på et tidspunkt giver LED-væggen dem haler, så de ligner dyr, hvilket kræver, at de står helt præcist på scenen. Det gør de, og det ser meget effektivt ud.
Deres kostumer er også anderledes – i stedet for de luftige kjoler, vi så i Supernova, har Tautumeitas alle matchende gyldne catsuits med detaljer, der ligner grene og finner, og fantastiske gyldne hovedbeklædninger, der lyser op og skifter farve gennem sangen. Forhåbentlig vil man kunne se nogle af detaljerne i TikTok-videoen senere, men man vil helt sikkert få et bedre blik på billederne i morgen.
🔥 PYRO-OPDATERING: Lavtliggende tåge for ekstra magi og mystik.
🇦🇲 Armenien: PARG – Survivor
PARG fra Armenien er næste artist – Pargev Vardanian – en armensk indie-folk-, R’n’B-, pop- og rockkunstner, kendt for at blande traditionel armensk kultur med moderne elementer. Han betragtes som en pioner i armensk musik, og han har nu banet den vej helt til Basel.
PARG har bragt et helt andet scenekoncept til Survivor end det, vi så ved Depi Evratesil – så dramatisk en ændring som den, vi så fra Kroatien i går. Det første, der er værd at bemærke, er brugen af lego-lysene – halvdelen af dem er sænket til knap nok over hovedhøjde, og den anden halvdel måske 2,5 meter oppe. De blinker og pulserer i takt med baslinjen og skaber samtidig en strukturel effekt på scenen, der føles meget mørk og industriel – fuldstændig anderledes end den klippe-/søjlestruktur, vi så ved Depi Evratesil.
PARG starter sin optræden i mellemrummet mellem de to halvdele af lysriggen, oplyst af spotlights, som var han i en tunnel. Størstedelen af optrædenen foregår derefter på et løbebånd midt på frame stage, hvor han spurter under de messende sektioner af omkvædet og derefter sænker tempoet til det langsomme mellemstykke. Løbebåndskoreografien er kompleks, men PARG har tydeligvis været meget travlt optaget i prøvestudiet, og hele konceptet passer virkelig godt til sangens tempo og energi.
Den anden store ændring er PARGs kostume – den en-skuldrede rustning er væk, erstattet af en sort tanktop og sorte læderbukser med nitter (cargo-pasform snarere end tætsiddende, for jer der forsøger at visualisere det). Efter den høje tone i slutningen hæver lego-lysene sig og åbner scenen for PARGs dramatiske afsluttende omkvæd, hvor det føles som om hvert eneste lys i arenaen er i flash-mode.
I øvrigt kalder sceneteamet lego-lysene for “the automation”. Mindre sjovt, så vi holder os til vores version.
🔥 PYRO-OPDATERING: Store flammejets i omkvædet før mellemstykket, derefter begynder løbebåndet at ryge som om det er i brand. ALLE flammerne til den store finale.
🇦🇹 Østrig: JJ – Wasted Love
Næste artist er Østrigs JJ, også kendt som Johannes Pietsch fra Wien. Han har taget orlov som countertenor ved Wiener Staatsoper for at bringe Wasted Love til Eurovision – det er endnu en sang, der blev udvalgt uden en national finale, så alt vi har at gå efter er den atmosfæriske, uhyggelige skovstemning, vi så i den officielle video. Dette er endnu et scenekoncept fra kreativ leder Sergio Jaen, som også stod bag Bambie Thugs scenografi sidste år, og Theo Evans opsætning i går.
Så hvad får vi fra Østrig? GODT. Først og fremmest skal det bemærkes, at sceneshowet er designet til at blive udsendt helt i sort-hvid, hvilket vi kun kan forestille os har været en kæmpe teknisk udfordring. Det betyder, at lyssætningen handler om at skabe lommer af lys og skygge, hvor lysniveauet stiger i takt med tempo og drama i sangen.
Og hold nu op, hvilket drama – både fra JJs operatiske vokal og scenekonceptet. Den centrale rekvisit er en simpel båd, der ligner, den er lavet af transportkasser, med en trømast og et hvidt sejl – JJ optræder i båden under hele optrædenen, klamrende sig til masten, mens en storm starter i andet omkvæd. Det ser ud som om, han bliver kastet rundt på scenen – gennem en kombination af meget snedig kameraføring og en vindmaskine skruet helt op. JJ udfører en slags vindplaget koreografi, der næsten føles som moderne dans, og efterhånden som tempoet stiger gennem drum’n’bass-afsnittet i slutningen, gør stormen det også – med bølger og stormskyer på LED-skærmen, roterende kameraarbejde, blinkende strobelys og JJ, der knap nok kan holde sig i båden, men ikke mister tonen et sekund.
Lige til sidst – i et overhead-kamerashot ser det ud som om båden bliver suget ned i en vortex på LED-gulvet, og et kæmpe fyrtårn dukker op på hoved-LED-væggen som et håbets lys i mørket, og alt bliver stille.
Der er sandsynligvis masser af detaljer, vi missede, primært fordi vi ikke har øjne nok til den her optræden. Men forhåbentlig giver det dig fornemmelsen. Åh, og JJs kostume – en lang sort læderfrakke med metal-accenter.
🇬🇷 Grækenland: Klavdia – Asteromáta
Ifølge torsdagens startorden ville det være Storbritannien nu, men som en del af Big 5 har de først individuel prøve torsdag. Så i stedet er det tid til Grækenlands Klavdia, en 22-årig sanger og sangskriver, som er en velkendt performer og TikTok-stjerne i Grækenland.
Asteromáta er et traditionelt græsk udtryk, der beskriver kvinder med klare, stjerneklare øjne – den nærmeste engelske oversættelse ville være “lille stjerneøjede én”. Scenografien til denne svulmende ballade er helt anderledes end den optræden, vi så ved Ethnikós Telikós, så vi er meget taknemmelige for, at den græske delegation har givet os nogle staging notes! De beskriver optrædenen som følger:
”Klavdia starter sin optræden på Eurovision-scenen stående på en mole. Hendes bevægelse hen mod en klippe symboliserer den brændende rejse, ethvert menneske foretager mod lyset.
Tilstedeværelsen af en anden person på scenen, sammen med scenografiens bevægelse, afspejler temaet separation – det centrale budskab i sangen ‘Asteromáta’.”
Så vi har årets første klippe som central rekvisit, og når Klavdia har gået hen ad molen i det stille åbningsvers, optræder hun resten af sangen på toppen af den. Hun får selskab af en kvindelig danser i andet vers, men hun driver væk ad molen og efterlader Klavdia alene på sin klippe, iført en lang, tætsiddende kjole, der glitrer med små juveler. I forskelligt lys ser den enten sort eller meget mørk marineblå ud – det er svært at sige, men forhåbentlig bliver det tydeligere på billederne i morgen.
Der er noget smukt kamerarbejde i denne optræden, med overhead-skud, der får det til at se ud som om molen er omgivet af vand, som derefter forvandles til brændende træer og vulkanske landskaber, der breder sig op ad LED-væggen, efterhånden som sangen bygger op. Lys- og grafikeffekterne er fantastiske – på et tidspunkt løfter Klavdia sin arm, og blå lysbølger fejer hen over scenen. Hendes vokal løfter taget af arenaen, med lego-lysene, der sænker sig i slutningen og skaber den samme lagdelte effekt, som vi så for Albanien i går. Vi taler (desværre) ikke græsk, men vi kan stadig mærke kærligheden, tabet og smerten i hver eneste linje.
🇱🇹 Litauen: Katarsis – Tavo Akys
Vi afslutter dagen med alternativ rock fra Litauens Katarsis – et firemandsband fra Litauen, kendt for deres unikke blanding af mørk alternativ og post-punk musik.
Dem af jer, der elskede deres vindende optræden ved Eurovizija, vil blive glade for at høre, at scenografien stort set er uændret – de blå outfits, det golde landskab, det eksploderende hus og de flyvende sten i de sidste TAVO’er er alt sammen det samme, om end grafikken nu præsenteres i en meget større skala, inklusive LED-gulvet, og føles mere indlevende og effektfuld.
Performerne står lidt mere spredt end ved den nationale finale, og i andet vers bevæger Lukas sig ned til frame stage sammen med guitaristerne Alanas og Emilija. Som med Letland sammenlignede vi anden gennemkørsel med videoen fra Eurovizija, og selvom der er mange forskellige kameravinkler og oversigtsbilleder, er flowet i optrædenen generelt det samme.
Det, der er ændret, er stemningen tilføjet af lyset og de ekstra effekter – på Basel-scenen kan der tilføjes mere lys og skygge, så der er et virkelig flot close-up, hvor Lukas’ ansigt er halvt i skygge. Når han kommer frem til scenekanten, kæmper han mod en vindmaskine i en sekvens af forskellige kameraskud – det hele føles lysere i nogle dele og mørkere og mere atmosfærisk i andre. Til sidst sænker lego-lysene sig og skaber en effekt, der ligner et par vinger, mens strobelyset tændes under TAVO’erne, og sangen slutter i et hvidt lysglimt. Det var allerede en stærk optræden ved Eurovizija, men det her føles helt klart som et løft.
I morgen fortsætter prøverne på scenen i Basel med 1. del af semifinale 2.