Eurovision 2025 blev for alvor skudt i gang lørdag den 3. maj, da årets første artister trådte op på scenen i St. Jakobshalle i Basel. I dag torsdag fortsatte de individuelle prøver for The Big 5 og værtslandet Schweiz.
Både 1. og 2. prøverne foregår bag lukkede dører uden adgang for pressen, men Eurovision.tv har sit eget team til stede i arenaen, som giver os en liveblog med beskrivelse af, hvad der foregår på scenen i Basel.
Introduktion fra Eurovision digitale team
Prøverne i arenaen:
Hvert land har 30 minutter til at gennemføre deres første prøve. Det er som regel nok tid til at køre deres optræden igennem tre gange.
Hvis der indgår pyroeffekter som røg, tåge, fyrværkeri – eller måske et brændende falsk klaver – bliver disse effekter typisk testet i den sidste gennemkørsel.
Kostumerne, der vises i den første prøve, er som oftest dem, man også vil se i semifinalen – men det er ikke altid tilfældet.
Sådan fungerer livebloggen:
Eurovision.tv’s redaktion ser alle optrædener for allerførste gang, uden forhåndsviden om hvad der venter. Første gennemkørsel ses live i arenaen – uden åbne laptops – så alt kan opleves direkte og umiddelbart. Først bagefter skrives beskrivelserne ned, så fans fra hele verden kan få et klart billede af, hvad der sker på scenen.
Livebloggen skrives af Eurovision.tv’s digitale team, men selve ordene kommer fra én person. I dag er det Heidi fra Eurovision.tv.
Se liveblog og materiale fra prøverne
Eurovision 2025 dag 6 – Opsummering på dagens prøver (finalisterne)
Videoklip fra semifinale 2: Første indtryk af de endelige shows
Videoklip fra semifinale 1: Første indtryk af de endelige shows
Eurovision 2025 dag 4 – Opsummering på dagens prøver
Eurovision 2025 dag 3 – Opsummering på dagens prøver
Eurovision 2025 dag 2 – Opsummering på dagens prøver
Eurovision 2025 dag 1 – Opsummering på dagens prøver
En opsummering på dagens prøver
(oversat fra Eurovision digital teams beskrivelse)
🇩🇪 Tyskland: Abor & Tynna – Baller (1. prøve)
Er du klar til en tysk elektro-banger som vores første Big 5-prøve i 2025? Ja, wir auch.
Tysklands Abor & Tynna er vores sjette (tak til kommentatorerne) søskendepar på scenen i år (se også: Island, Irland, Letland, Ukraine, Portugal) – de to kommer fra en musikerfamilie med base i Wien, så østrigere, der repræsenterer Tyskland i Schweiz – man skal aldrig sige, at Eurovision ikke overskrider grænser. Det er også første gang siden 2007, at Tyskland stiller med en sang på tysk, og det er tilfældigvis et absolut bop.
Så, lad os tale om iscenesættelsen. Dette er endnu en optræden, der har fået en kæmpe opgradering siden den nationale finale – den åbner med, at Abor spiller en klassisk intro til Baller på cello foran et gardin fra gulv til loft, men det er en meget cool hvid elektrisk cello, der er oplyst med hvide LED-lys. Så falder gardinet sammen med bassen og afslører Tynna ovenpå en kæmpe rekvisit – en boombox i 80’er-stil, måske 3 meter høj, med en platform i midten, hvor Tynna optræder med første vers og omkvæd, før hun går ned og slutter sig til sine fire dansere, der lyser hende op med håndholdte spotlights, mens de freestyler omkring hende.
Tynna har et outfit på, der sender associationer til Lara Croft til en Berlin-rave – sorte militæragtige hotpants og knæhøje militærstøvler, en sort crop top og albuelange rynkede læderhandsker. Lyset og grafikken forstærker den rå, industrielle stemning – masser af pulserende hvide og blå stroboskoplys, BALLER i kæmpe hvide bogstaver på den blinkende sorte LED-væg, og en kæmpe ekkoeffekt på Tynnas vokal i omkvædet, der får det til at føles som om denne fest foregår i det største lagerlokale nogensinde.
I sidste vers og omkvæd danser Tynna på catwalken, mens Abor spiller cello ovenpå boomboxen – værd at nævne, at han lige nu har de største skulderpuder ved Eurovision 2025, men vi har ikke set Italien endnu. Cello-knusningen til sidst? Væk, men aldrig glemt.
🔥 PYRO-OPDATERING – boomboxen eksploderer i det sidste omkvæd, og der er et stort fyrværkeri som afslutning.
🇫🇷 Frankrig: Louane – Maman (1. prøve)
Næste på scenen er Frankrigs Louane – hun er et ikon på den franske musikscene og blev første gang kendt i offentligheden via The Voice for et årti siden med sin store vokal og følelsesladede ballader.
Sangen fortæller historien om en livsrejse – et barn, der blev en kvinde, og en datter, der blev mor. I den officielle musikvideo bliver dialogen mellem fortid og nutid fortalt gennem Louane, der kigger ind i sit barndomshjem og ser sit yngre jeg, men iscenesættelsen i Basel er gået i en anden, men ikke mindre stærk, retning.
Og for at hjælpe os med at forstå visionen, har vi fået nogle iscenesættelsesnoter! Merci beaucoup til den franske delegation. De beskriver optrædenen sådan her:
“På scenen falder sandet—korn for korn, som tiden der glider gennem et timeglas. Det er mere end en optræden. Det er en påmindelse: tiden går hurtigt, og hvert øjeblik tæller.
Maman handler om kærlighed, tab og styrken til at komme videre. Timeglasset bliver et symbol på selve livet – cyklussen, hastværket, skønheden i nuet. Gennem smerten leverer Louane ét klart budskab: uanset hvad vi møder, kan vi altid rejse os igen. Og mens sandet bliver ved med at falde, må vi leve – fuldt ud.”
Så, nogle konkrete detaljer. Der er en cirkel midt på scenen, som er dækket af sand. Louane optræder med hele sangen i spotlight inde i cirklen, barfodet i en lang sort blondekjole, mens sand regner ned i en kontinuerlig strøm fra loftet over hende og falder ned på den ene side af cirklen.
På et tidspunkt knæler hun og rydder et område i sandet for at afsløre et spejl – hver bevægelse er præcist koreograferet til at matche hvert trommeslag og hvert kameravinkel, og der er nogle fantastiske kameraskud af Louane gennem de spotlight-oplyste sandkorn, der falder ned. Lyset bygger op sammen med de orkestrale strygere, og trommen begynder at hamre gennem gulvet som et hjerteslag, indtil kameraet trækker sig tilbage til et sidste bagbelyste totalbillede. Endnu en af de optrædener, hvor vi glemte at trække vejret et øjeblik.
🇬🇧 Storbritannien: Remember Monday – What The Hell Just Happened? (1. prøve)
Næste er Storbritannien og deres vokaltrio Remember Monday. Gruppen består af Lauren, Holly-Anne og Charlotte, og trioens melodier har gjort dem til et hit på sociale medier. Vi har set dem optræde med What The Hell Just Happened? flere gange i løbet af pre-party-sæsonen, og nu bringer de deres unikke version af post-party-kaos til scenen i Basel.
Og vi har fået nogle flere iscenesættelsesnoter! Her er, hvordan den britiske delegation beskriver optrædenen:
“Det er morgenen efter natten før. Vi afslører Remember Monday i et boudoir i regencystil, hvor de reflekterer over begivenhederne fra aftenen før.
Når det første omkvæd rammer, zoomer vi ud, og med et energisk udbrud bevæger pigerne sig ned ad catwalken og tager os med tilbage til aftenens kaos.
På hovedscenen er der en gigantisk lysekrone, der er styrtet ned på jorden. Lysekronen er et markant minde om nattens kaotiske eskapader. Energien opbygges derefter, før scenen styrter ned i mørke – efterlader kaosset i kølvandet, lyset vender tilbage, og pigerne genopstår i boudoiret til et sidste sødt øjeblik.”
Så for at svare på de spørgsmål, vi ved, I vil stille – lysekronen er måske 2,5 eller 3 meter høj med stearinlys omkring kanten. Den står midt på scenen, skævt til den ene side, og den blinker og lyser op i forskellige farver under optrædenen. Boudoiret er på den ene side af scenen – en vintage-inspireret polstret skærm med et hjerteformet udskåret midterstykke.
Hvad angår kostumer, så er det præcis den Bridgerton-møder-Moulin Rouge-korsetterede kjolestil, vi så i den officielle video – Lauren i lyseblå, Holly-Anne i pink og Charlotte i gul, med masser af flæser og glimmer. Der er nogle virkelig smarte kameravinkler, der forstærker kaos-party-energien – et skud over lysekronen og nogle flotte overheadbilleder af LED-gulvet. Der er også et meget sødt slutbillede, hvor de synger de afsluttende toner gennem hjerteformen i boudoirskærmen.
De trestemmige harmonier løfter taget af St Jakobshalle, men der er også en virkelig stærk forbindelse mellem de tre sangere – på et tidspunkt begynder de alle at grine, mens de synger, og det føles virkelig varmt og naturligt. Deres erfaring fra West End skinner klart igennem – men det gør deres venskab også. Det hele er bare enormt sjovt, på den allerbedste måde.
🔥 PYRO-opdatering – det var ikke med i denne prøve, men vi har fået at vide af Head of Delegation, at der kommer pyro. Vi må bare vente…
🇨🇭 Schweiz: Zoë Më – Voyage (1. prøve)
Tid til værtslandet Schweiz, hvor Zoë Më tager os med på en melodisk Voyage. Zoë er født i Basel, så det her er i høj grad en hjemkomst – Voyage synges på fransk, men hun er kendt for at synge både på fransk og tysk og forener poetisk pop med traditionel chanson.
Vi har igen fået noter! Denne gang fra Schweiz’ kreative direktør Theo Adams, som i praksis har skrevet hele dette afsnit for os i spektakulære detaljer. Her er, hvordan han beskriver Schweiz’ optræden:
“Schweiz’ Zoë Më præsenterer Voyage som et tre minutter langt, ubrudt øjeblik af filmisk intimitet. Optrædenen udspiller sig i et enkelt kontinuerligt håndholdt skud, uden klip, uden dansere, uden koreografi, uden scenografi, uden rekvisitter, uden LED-indhold og uden fyrværkeri. Den fokuserer udelukkende på Zoës tilstedeværelse og udfolder sig i en stille, koncentreret verden bygget på følelsesmæssige detaljer.
Billedet er blødt og udtryksfuldt, filmet med et full-frame biografkamera med præcis de samme Zeiss Super Speed-objektiver fra 1970’erne, som blev brugt til film som Taxi Driver og Raging Bull. Disse linser skaber blomstrende højlys, sarte lysreflekser og en lav dybdeskarphed, der blidt isolerer Zoë i billedrammen. Hun begynder siddende, omgivet af uendelig sort og skulpturelt lys, der giver optrædenen fornemmelsen af et Caravaggio-maleri.
Hun bærer en sort silkekjole med bare skuldre fra Rowanne Studio, trykt med abstrakte blomster i dybe røde, lilla og blå nuancer. Kameraet bevæger sig tæt omkring hende og fanger overgange mellem forbindelse og introspektion uden afbrydelse. Håndholdt bærer det en naturlig, åndende kvalitet, der reagerer i realtid på Zoës energi og tilstedeværelse. Resultatet er en kontinuerlig strøm af stille, detaljeret iagttagelse. Intimt, umiddelbart og ufiltreret.
Ved broen sprænges atmosfæren. Røg, vind og skarpe, overeksponerede lysglimt afbryder stilheden. Men kameraet klipper aldrig. Det vipper, cirkler og reagerer på bruddet med en kropslig følelse af bevægelse og forbliver tæt på Zoë hele vejen. Efterhånden som intensiteten aftager, kommer publikum langsomt til syne, deres telefonlys gløder som stjerner omkring Zoë, før alt igen opløses tilbage i den uendelige sorthed, hvor det begyndte.
Voyage er en optræden bygget på tilbageholdenhed og filmisk præcision. Den bruger Eurovision-scenens skala på en anden måde ved at rette al opmærksomhed mod Zoë og de følelser, hun bærer i hvert eneste billede. Intet distraherer. Intet afbryder. Bare én stemme, én tilstedeværelse og et øjeblik, der føles dybt personligt.”
Hvad skulle vi dog kunne tilføje? Schweiz er STEMNING.
🇮🇹 Italien: Lucio Corsi – Volevo Essere Un Duro (1. prøve)
Tid til Italiens første Eurovision-prøve i 2025, hvor Lucio Corsi synger sin glam rock-ballade Volevo Essere Un Duro. Han er en 31-årig sanger og sangskriver, oprindeligt fra Toscana men nu bosat i Milano. Han har en meget karakteristisk stil, både visuelt og musikalsk – den trækker tråde tilbage til 70’ernes glam rock og de tidløse Bowie-klaverballader.
‘Volevo essere un duro’ betyder ‘Jeg ville være en hård fyr’ – hvis du ikke forstår italiensk, så tag et kig på oversættelsen af teksten på Lucios profil på Eurovision-hjemmesiden, for denne sang er en smuk hymne til dem, der føler sig anderledes eller kæmper med deres identitet.
Så dette minder meget om det, vi så til Sanremo – sangen begynder med Lucio ved et meget langt klaver, iført en bolerojakke med kæmpe skuldre, som ligner den gule, han bar i den officielle video, og hans karakteristiske hvide makeup. Han optræder med den første tredjedel af sangen her, akkompagneret af guitarist og medforfatter Tommaso Ottomano, før han tager sin guitar og bevæger sig ind på midten af scenen. Indtil videre meget som Sanremo.
Men der er nogle markante forskelle – for det første er der en kæmpe rekvisit, eller faktisk to. Vi har to retrohøjttalere bag på scenen – én er firkantet, måske fire meter høj/bred, den anden en smule mindre. For det andet er der et sepiafilter lagt over den version, du ser på tv, hvilket giver hele optrædenen en 1970’er-stemning. Tv-billedet har også engelske undertekster, hvilket er en dejlig måde at formidle sangens budskab til de millioner af seere, der ikke taler italiensk. Og endelig er der et mundharmonika-solo fra Lucio før det sidste omkvæd, hvor både Lucio og Tommaso står på frontscenen – et sjældent indslag med et liveinstrument ved Eurovision.
Lucio leverer det hele med sin sædvanlige ubesværede karisma – det er helt anderledes end noget andet, vi har set ved Eurovision i år, og det har virkelig været et år med noget for enhver smag. Bellissimo.
🇪🇸 Spanien: Melody – ESA DIVA (1. prøve)
Og endelig for i aften er det tid til Spanien – i år repræsenteret af Melody, der synger sit pophit Esa Diva. Hun er en etableret popkunstner i Spanien og har udgivet over 30 singler og 6 albums.
Denne sang bringer alle sommerfest-vibes, og dance-remixet var kun begyndelsen på den totale forvandling, denne optræden har fået siden Melody vandt Benidorm Fest i begyndelsen af februar. At Melody blev sænket ned på en gynge i starten, tronen, det pinke neon – det hele er væk.
Nu føles iscenesættelsen langt skarpere og mere sofistikeret, og der er en tydelig fortælling, der deler sangen op i tre distinkte akter, hver fyldt med energi og følelse. Men det er mere end bare følelsen – hver akt har sine egne farver og grafik – fra lilla i første akt til rød i anden, og rent hvidt til sidst, som smelter sammen med bjergbaggrunden bag scenen.
Hver akt har også sin egen kombination af dansere – Melody har fem i alt, tre mandlige, to kvindelige – og koreografien, de udfører, er forskellig i hver akt. Strukturen i optrædenen er SÅ gennemtænkt, og på trods af kompleksiteten ejer hun scenen fra start til slut.
Vi bliver også nødt til at give en særlig bemærkning til Melodys outfit, for det er helt igennem fantastisk. En sort korsetteret overdel med spidser på skuldre og hofter – det minder os om en sort orkidé, kombineret med en sort fedora og sorte lårhøje støvler. I åbningsbilledet ser vi hende i skygge mod en hvid baggrund, og silhuetten af alt fra neglene til håret er et kunstværk.
Dansen i de sidste ti sekunder er et ægte øjeblik – vi vil ikke afsløre det, for vi ville ikke kunne yde det retfærdighed. Men bare vent.
