Home Eurovision Song Contest Eurovision Song Contest 2025 optakt: Læs alt om aftenens finale

Eurovision Song Contest 2025 optakt: Læs alt om aftenens finale

0
Foto: EBU

I aften kulminerer den 69. udgave af Eurovision Song Contest i et stort finaleshow fra St. Jakobshalle i Basel, Schweiz. Efter fire timer med musik, sceneshow og spænding vil vi kende vinderen af Eurovision Song Contest 2025 – og finde ud af, hvilket land der får æren af at være værtsnation i 2026.

26 lande dyster i finalen

Showet begynder klokken 21.00 og sendes direkte DR1. Aftenens værter er Hazel Brugger, Michelle Hunziker og Sandra Studer. Startrækkefølgen er fastlagt af den schweiziske tv-station SRG SSR på baggrund af en lodtrækning.

Finalens 26 deltagere består af:

  • De 10 bedste fra semifinale 1 (100% seerafstemning)
  • De 10 bedste fra semifinale 2 (100% seerafstemning)
  • De fem store lande (Big 5): Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Spanien og Italien
  • Sidste års vinderland: Schweiz

Startrækkefølgen – Eurovision 2025 finalen

Danmark har trukket en plads i 2. halvdel af finalen og er blevet placeres på position 22 mellem Portugal og Sverige. Du kan se hele startrækkefølgen herunder.

Sådan forløber Eurovision finalen 2025 (Spoiler alert!)

Showets åbning: Jagten på trofæet og flagparade

Åbningssekvensen tager form som en actionfyldt jagt på Eurovision-trofæet, hvor værterne indtager rollerne som agenter. Det hele kulminerer med, at sidste års vinder, Nemo, finder trofæet – men tager det ikke. I stedet optræder de med vindersangen The Code, efterfulgt af den traditionelle flagparade, hvor alle 26 finalister præsenteres på scenen.

Kort efter åbningen forklarer værterne stemmereglerne på både engelsk og fransk. Derefter lyder ordene: Start voting now!

Reklamer og pauseindslag

Der er tre reklamepauser i løbet af aftenen:

  • Efter sang nr. 7 (Ukraine): Seere uden reklamer får en særlig musikalsk oplevelse, hvor Sandra Studer synger sin 1991-Eurosong Canzone per te. Michelle Hunziker hylder desuden klassikeren Nel blu, dipinto di blu fra 1958.
  • Efter sang nr. 16 (Tyskland): Fokus rettes mod det tekniske hold og de rekvisitter, der gør showet muligt. Hazel interviewer backstage-folk, som gør det hele muligt.
  • Efter sang nr. 23 (Sverige): Vi tager ud på gaden i Basel, hvor en karaokecykel ruller rundt og får publikum til at synge Eurovision-klassikere.
Eurovision 2025 værterne er Hazel Brugger and Sandra Studer. Her på scenen i St. Jakobshalle.
Hazel Brugger og Sandra Studer Foto: Sarah Louise Bennett / EBU

Interval acts: Schweizisk stjernedrys og europæiske fanfavoritter

Første pauseindslag: Swiss Eurovision Legacy
Tidligere schweiziske deltagere træder på scenen: Peter, Sue & Marc (med ny opstilling) synger Io senza te, Paola synger Cinéma, Luca Hänni fremfører She Got Me, og Gjon’s Tears leverer Tout l’univers. Lys Assia og Céline Dion bliver også hyldet.

Andet pauseindslag: Baby Lasagna og Käärijä
Televote-vinderne Baby Lasagna og Käärijä optræder sammen med et mashup af deres hits Rim Tim Tagi Dim og Cha Cha Cha, efterfulgt af deres samarbejde #eurodab.

Michelle introducerer derefter det traditionelle schweiziske alpehorn – og vi får en samling af utraditionelle instrumenter brugt i Eurovision-historien. Nemo vender også tilbage og optræder med en helt ny sang, Unexplainable.

Afstemning og afgørelse

Efter sidste recap lukkes afstemningen: Stop voting now!

I green room taler Michelle med nogle af deltagerne, før værterne Hazel og Sandra går i gang med at afsløre resultatet.

Først: Juryafstemning
Hver af de 37 deltagerlande har en jury, som giver point – kun 12 point annonceres mundtligt af landets talsperson.

Dernæst: Seernes stemmer
Televote-pointene – inklusive “Rest of the World”-stemmerne – samles og gives land for land, startende med det land, der fik færrest jury-point.

Til sidst bliver det afsløret: AND THE WINNER OF EUROVISION 2025 IS…

Se eller gense semifinalerne fra St. Jakobshalle i Basel

Sådan stemmes der i Eurovision 2025

Afstemningssystemet er det samme som de foregående år:

  • Hvert land giver to sæt point: Ét fra juryen og ét fra seernes stemmer: 1-8, 10 og 12 point
  • “Rest of the World”-stemmerne vægter som ét land
  • Juryerne stemmer under fredagens generalprøve
  • Ved stemmelighed bruges en samlet beregning mellem jury og seere for at afgøre vinderen. Den bedste af de to er den sang, som har opnået point fra flest lande i den samlede beregning af national jury og seerstemmer.

Læs også: Sara Bro bliver Danmarks jury talsperson ved Eurovision Song Contest 2025

Sådan stemmer du

Du kan afgive din stemme via telefon, SMS eller Eurovision Song Contest-appen. Valget er dit.

Appen findes til iOS, Android og Windows-enheder og er fyldt med spændende indhold, herunder liveopdateringer, din egen personlige rangliste og nyheder. Hvis du stemmer via appen, modtager du en videohilsen fra din favoritartist.

Kort efter finalen offentliggøres alle detaljer om stemmerne og resultaterne fra både semifinalerne og finalen.

Exit mobile version