Italien
Italien er langt fra nybegynder i ESC-sammenhæng. Landet har været en del af “The big 5” i mange år, men har trukket fra flere ESC-finaler. Første gang i 1981, ifølge RAI pga. dalende interesse i landet. Sidste gang Italien trak sig, var i 1997, og her holdt de sig ude af konkurrencen helt indtil 2011.
I Düsseldorf overraskede Italien og den unge Raphael Gualazzi de fleste ved at slutte på 2. pladsen med sangen “Madness of Love”. Italien har taget sejren i ESC to gange, først i 1964 med “Non ho l’ETA” og i 1990 med “Insieme 1992”.
Om årets repræsentant
Under den 62. Festival della Canzona Italiana di Sanremo i februar, blev det afsløret, at dette års repræsentant i Eurovision Song Contest ville blive den 32-årige Nina Zilli. Sangen, som hun deltog med i festivalen “Per Semper” var dog ikke den sang, vi kommer til at høre i Baku.
Nina vil istedet synge titelnummeret fra hendes seneste cd “L’Amore Femmina E” eller “Out of Love”, som den er er oversat til.
Sangen er skrevet i et samarbejde mellem Nina, amerikanske Charlie Mason og svenskerne Christian Rabb, Christopher Sjökvist og Frida Molander.
Nina Zilli, eller Maria Chiara Fraschetta som står på hendes dåbsattest, er en ny stjerne på den italienske musikhimmel. Debuten i Sanremo Festival i 2010 blev hendes store gennembrud. Hun kritikerprisen “Mia Martini” og debutalbummet “Sempre Lontano” blev udgivet lige efter afslutningen på festivalen. Det følgende år havde albummet solgt til platin med over 60.000 solgte eksemplarer.
I år blev Nina valgt til at konkurrere i klassen for store kunstnere i Sanremo
Jeres dom:
På Good Evening Europes Facebook-side, gav I bidraget et gennemsnit på 8,53 ud af 10 mulige.
Good Evening Europe’s anmeldelse
Jeg var vild med Nina Zilli, fra det øjeblik jeg hørte hende for første gang i San Remo-festivalen. Her sang hun den imponerende ballade “Per sempre”, som straks røg til tops på min personlige top-liste. Da italiensk tv senere annoncerede ændringen til den noget mere mainstream, uptempo sang “L’Amore É Femmina”, var jeg i chok og sendte straks sangen i buttom 5. Efter nogle uger, er jeg imidlertid ved at få øjenen op for bidragets kvaliteter. I et år, hvor 1/3 af bidragene er ballader, så var det måske et ganske klogt træk, at ændre sangvalget. Nina Zilli har en meget karakteristisk stemme, som på nogle måder minder og en mere stilfuld udgave af Amy Whinehouse (håber ikke jeg fornærmer nogen fans med denne udtalelse) og den lidt jazzede sang sender flashbacks til Italiens fantastiske Raphael Gualazzi og “Follia d’amore” fra i fjor. Der er en ekstra stjerne for den nye flersprogede version af sangen, som jeg dog ikke mener, har fortjent den top-placering, som både fans og bookmakere spår.
Når det er sagt, så tror jeg igen Italien vil blande sig helt i toppen: en talentfuld sangerinde, et meget unik bidrag, som ikke ligner noget andet i årets felt og efter alt at dømme en juryfavorit igen i år.
Jeg giver 6 ud af 10 stjerner for en speciel og flot stemme, et klassisk og stilfuldt bidrag, som dog ikke lever op til “Per sempre”.