GEE-panelet: Ana Soklič – “Amen” (Eurovision 2021)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi som en optakt til Rotterdam vil diskutere og rangere alle årets 39 Eurovision-bidrag.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Om GEE-panelet:
I panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, men som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest, og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, en finne som elsker Chanée og N’Evergreen, en mandlig poptøs og softwareudvikler, en tidligere radiovært, som elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision, og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.
Du kan læse mere om de enkelte medlemmer her.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Slovenien

GEE-panelets reviews

Daniel: “Det bliver ikke en ballade” sagde Ana Soklic kort inden hun præsenterede Amen. Jeg ved vitterligt ikke, hvilken genre jeg så vil placere Amen i. Nå, men det er faktisk en af de ball… Stille og rolige popsange, som jeg synes bedst om i år. Det giver gåsehud, når gospelkoret falder ind i omkvædet, og det er altså på den bedst tænkelige måde. Måske Sloveniens bedste bidrag nogensinde.
Jeg synes “Amen” er et glimrende nummer, og absolut blandt de bedre der har fundet vej til ESC fra Slovenien. Om dette så er nok til at få en god placering synes jeg er svært at sige, men jeg tror sagtens det kunne være en sang der fik mange stemmer fra publikum.

Clara

“Amen” er en virkelig god sang, der bliver sunget flot af Ana Soklic, og det er især de sidste 30 sekunder, hvor gospelkoret kommer ind i sangen, der virkelig rører noget i mig. Her er det kompositionen der i fokus, og det er forfriskende i et år, hvor der er utroligt mange bangers, og det gør at Slovenien skiller sig ud.
Af den grund tror jeg også Slovenien kan ende med at blive en lille jury favorit. Semifinale 1 er stærk, så om der nok til en finaleplads ved jeg ikke, men jeg synes personligt at de fortjener at gå videre.

Mila

Lad os starte med det positive. Ana er en virkelig stærk vokalist, måske endda én af de bedste i årets konkurrence. Der er heller ikke noget galt med “Amen”, selvom den virker en smule forudsigelig og man godt kunne have Slovenien mistænkt for at gå efter de samme jurystemmer, som Nordmakedonien scorede højt på i 2019. Enkelte linjer peger endda i samme retning som ‘Proud’.
Budskabet er hørt før og uden at ville lyde kynisk, så preller det lidt af på mig. Titlen er heller ikke ny, og jeg foretrækker det østriske “Amen” med flere banelængder.
Jeg synes der er sange, som har fortjent finalepladsen mere, men juryen kunne godt sende Slovenien godt på vej.

Mette

EBU sagde: “Lad der være forudindspillet kor i ESC 2021”, og Ana Soklic lyttede (dog ikke som den eneste) og bragte et kæmpe gospelkor virtuelt med sig. Med de nørdede briller på, er dette bidrag en hommage til to tidligere israelske bidrag, nemlig “Amen” (1995) og “Hallelujah” (1979), sidstnævnte fordi det er det hun synger ved starten af hvert omkvæd. Det er storladent og lidt bedre sat sammen end Vasils sang, og hendes stemme kan virkelig noget, men jeg er ikke helt solgt til den kirke hendes kor synger i. Får i mine øjne svært ved at komme i finalen.

Simon

Følg os på SoMe

Søren Torpegaard Lund vinder Melodi Grand Prix 2026

Bliv opdateret på årets ESC-deltagere

Relaterede artikler

Danske sangskrivere bag UKs Eurovision-bidrag og Senhit ft. Boy George i San Marino

Ved midnat blev årets britiske Eurovision bidrag offentliggjort, og...

Fra sceneshow til tatovering: Historien bag isfuglen i Sørens Grand Prix-univers

Da Søren Torpegaard Lund vandt Dansk Melodi Grand Prix...

Rumænien er tilbage: Alexandra Căpitănescu synger Choke Me til Eurovision

Rumænien har været fraværende fra Eurovision Song Contest de...

Australien sender Delta Goodrem til Eurovision med “Eclipse”

Søndag aften offentliggjorde Australien deres Eurovision-repræsentant. Det bliver den...

For første gang: Kolding bliver Grand Prix-by i 2027

Når Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP afholdes...

Danske sangskrivere bag UKs Eurovision-bidrag og Senhit ft. Boy George i San Marino

Ved midnat blev årets britiske Eurovision bidrag offentliggjort, og...

Rumænien er tilbage: Alexandra Căpitănescu synger Choke Me til Eurovision

Rumænien har været fraværende fra Eurovision Song Contest de...

Australien sender Delta Goodrem til Eurovision med “Eclipse”

Søndag aften offentliggjorde Australien deres Eurovision-repræsentant. Det bliver den...

Sarah Engels vinder Das Deutsche Billet til Wien

Lørdag aften var der finale i det tyske Melodi...

Bulgarien: Dara synger Bangaranga i Wien

For godt en måned siden vandt Dara den bulgarske...

Dagen derpå: Interview med Søren Torpegaard Lund

Vi mødte Grand Prix-vinder Søren Torpegaard Lund til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2026.

spot_imgspot_img
Slovenien modtager 41 point ud af 96 mulige | Ikke-finalistGEE-panelet: Ana Soklič - "Amen" (Eurovision 2021)
Translate »