Interview med Sys: “Min sang må gerne gå direkte i hjertet”

Hun bragede ind på den danske musikscene i 2008 med kæmpehittet “Malene”, og hun har bl.a. været vært på “Boogie” på DR, siddet i den danske jury til Eurovision og været med i “Toppen af Poppen” på TV2.

Nu skal Sys Bjerre på scenen til Dansk Melodi Grand Prix 2020 og synge sangen “Honestly”, der ifølge hende selv kom til hende i en drøm og nærmest blev skrevet med det samme da hun vågnede brat en morgen.

Jeg har prøvet det med at vågne og have noget musik inde i hovedet, men ikke i en så færdig form. Det var nærmest som om, at sangen var færdig da jeg vågnede klokken 5!

Sys om hvor hurtigt “Honestly” egentlig kom til hende

Egentlig ville Sys have skrevet sangen på dansk, for det er det vi kender hende for, men når nu den kom ud på engelsk i første omgang var det en mulighed for, at kunne få lov til at bringe budskabet i sangen ud til endnu flere mennesker.

Jeg besluttede mig for at beholde den engelske tekst allerede inden jeg vidste, hvor mange folk der sidder rundt omkring i andre lande og holder øje med hvad der foregår. Så der har jeg fået en mulighed for at få en masse andre til at forstå, hvad det er jeg gerne vil sige med denne sang.

Sys er glad for, at budskabet kan nå ud til endnu flere med en engelsk tekst

Sangen “Honestly” handler om bevidstheden om, at vi er en del af noget større. Det behøver ikke være med en løftet pegefinger, for det er trods alt sjovt at være i live, selv om vi er bevidste om de forandringer der sker i verden. Og en sang må også gerne være hyggelig, selv med et lidt alvorligt budskab.

Jeg fik en SMS fra min mormor forleden, hvor hun skrev: “Nu har jeg læst teksten til din sang, og den er da alt for alvorlig til nogensinde at vinde!”. Men jeg svarede hende: “Melodien er jo ikke så højtidelig, mormor, så det kan jo være det opvejer lidt”.

Sys’ mormor hepper trods alt på sit barnebarn

Sys mener, at det allerede er en succes at få lov at deltage, at kunne optræde på den store scene i noget flot tøj og med et stort liveorkester. Men hun ville også være meget stolt af, at kunne repræsentere Danmark ved Eurovision hvis hun vandt DMGP.

Mit succeskriterie til Melodi Grand Prix er det samme som mit succeskriterie i livet: At få nogle fede oplevelser. Det betyder ikke så meget for mig hvad der sker, det betyder mere hvordan det sker.

Sys omkring deltagelsen i Melodi Grand Prix

Sys har selv “Dansevise” som sin favoritsang fra Melodi Grand Prix, men det var et andet bidrag, som hun lidt overraskende gik op i som teenager.

Jeg har to lillesøstre, og vi flippede helt ud til “Jeg tænder på dig og….” (red: “Stemmen i mit liv” fra 1997). Der er ret langt fra den og til “Dansevise”, men vi syntes den var ekstremt sej. Det er sådan nogle oplevelser man kan få med meget forskelligartet musik.

Hvordan spændet i Melodi Grand Prix går fra f.eks. “Dansevise” til “Stemmen i mit liv”

Om “Honestly” bliver en DMGP-klassiker eller endda DMGP-vinder finder vi ud af på lørdag, hvor Sys Bjerre og de ni andre deltagere giver os deres bud på en vindersang til Dansk Melodi Grand Prix 2020.

Interview med Sys

Hør alle sangene i DMGP 2020 på Spotify

Følg os på SoMe

Søren Torpegaard Lund vinder Melodi Grand Prix 2026

Bliv opdateret på årets ESC-deltagere

Relaterede artikler

Fra sceneshow til tatovering: Historien bag isfuglen i Sørens Grand Prix-univers

Da Søren Torpegaard Lund vandt Dansk Melodi Grand Prix...

Efter stor debat: DR bekræfter sproget for Danmarks Eurovision-bidrag

Skal Danmarks vinder af Dansk Melodi Grand Prix synge...

Anna Frida vinder MGP 2026 med “Ligeglad, ligeglad”

Anna Frida løb lørdag aften med sejren ved MGP...

Optakt: I aften finder vi vinderen af MGP 2026

I aften kulminerer årets største musikfest for børn, når...

De sad i juryen i Dansk Melodi Grand Prix 2026

Dansk Melodi Grand Prix 2026 blev afholdt lørdag...

Rumænien er tilbage: Alexandra Căpitănescu synger Choke Me til Eurovision

Rumænien har været fraværende fra Eurovision Song Contest de...

Australien sender Delta Goodrem til Eurovision med “Eclipse”

Søndag aften offentliggjorde Australien deres Eurovision-repræsentant. Det bliver den...

Sarah Engels vinder Das Deutsche Billet til Wien

Lørdag aften var der finale i det tyske Melodi...

Bulgarien: Dara synger Bangaranga i Wien

For godt en måned siden vandt Dara den bulgarske...

Flammekasteren skød rekordhøjt: Finland sender Linda & Pete til Eurovision

Årets udgave af Finlands nationale finale, Uuden Musiikin Kilpailu,...

Jonas Lovv leverer overraskelsen og vinder Melodi Grand Prix 2026

Efter en nervepirrende afstemning blev Norges Melodi Grand Prix...

Dagen derpå: Interview med Søren Torpegaard Lund

Vi mødte Grand Prix-vinder Søren Torpegaard Lund til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2026.

spot_imgspot_img
Translate »