Home Eurovision Song Contest Lodtrækning efter semifinale 2: Sissal trækker 2. halvdel!

Lodtrækning efter semifinale 2: Sissal trækker 2. halvdel!

0
Lodtrækning efter semifinale 2: Sissal trækker 2. halvdel!

Efter hver semifinale i Eurovision Song Contest 2025 bliver det afsløret, hvilken halvdel af finalen de kvalificerede lande skal dyste i. Og nu er oversigten klar – inklusiv årets særlige kategori Producer’s choice, som gør at SRG SSR får en bedre mulighed for at skrue det bedst mulige flow sammen til det store finaleshow, der finder sted lørdag 10. maj i Basel.

Danmark trækker 2. halvdel

Efter semifinale 2 her til aften trak Sissal 2. halvdel af finalen, hvilket vil sige, at Danmark får en startposition mellem 14 og 26. Traditionelt set betragtes en placering i anden halvdel af Eurovision-finalen som en fordel, fordi seerne typisk husker de sange, de hører sidst, bedre end dem i begyndelsen af showet. Det kan give højere stemmetal – især i en lang finale med 26 sange.

Hvordan foregår lodtrækningen?

Når et land kvalificerer sig til finalen, deltager landet i en lodtrækning for at finde ud af, hvilken halvdel af finalen man skal optræde i: første halvdel, anden halvdel eller “Producer’s choice”. Sidstnævnte betyder, at showets producent – i år det schweiziske SRG SSR – får lov at vælge landets præcise placering i finalens startopstilling.

Den endelige startrækkefølge bliver besluttet og offentliggjort af SRG SSR kort tid efter torsdagens semifinale 2 og godkendes af EBU.

Schweiz optræder som nummer 19

Som værtsland er Schweiz automatisk kvalificeret til finalen. Ved en særskilt lodtrækning er det allerede blevet bestemt, at Schweiz skal optræde som nummer 19 i finalen. De øvrige medlemmer af “Big 5” – Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien – får deres halvdel afsløret efter den semifinale, hvor de stemmer og viser deres sang.

Resultat af lodtrækningen

Første halvdel:

  • Østrig
  • Finland
  • Island
  • Luxembourg
  • Spanien
  • Ukraine

Anden halvdel:

  • Albanien
  • Armenien
  • Danmark
  • Frankrig
  • Tyskland
  • Portugal
  • Schweiz (startnummer 19)

Producer’s Choise (placering fastlægges senere):

  • Estland
  • Grækenland
  • Israel
  • Italien
  • Letland
  • Litauen
  • Malta
  • Holland
  • Norge
  • Polen
  • San Marino
  • Sverige
  • Storbritannien

Exit mobile version