Luxembourg har siden sit comeback i Eurovision Song Contest markeret sig med stabile resultater. Efter to finalepladser på to år valgte det lille Benelux-land i aften sin tredje Eurovision-repræsentant i træk i Luxembourg Song Contest 2026.
Luxembourg Song Contest 2026 – sådan blev vinderen fundet
Luxembourg Song Contest 2026 blev afholdt i Rockhal i Esch-sur-Alzette, hvor otte bidrag dystede om sejren og retten til at repræsentere Luxembourg ved Eurovision Song Contest 2026 i Wien.
Værterne ved showet var Hana Sofia Lopes, Loïc Juchem og Raoul Roos.
Vinderen blev fundet gennem en kombination af international jury og seerstemmer.
Efter den første afstemningsrunde gik tre bidrag videre til superfinalen, hvor vinderen blev afgjort efter endnu en afstemning.
Vinder
I superfinalen skulle vinderen findes blandt Eva Marija, Irem og Steve Castile i top 3.
Her vandt Eva Marija en overbevisende sejr med “Mother Nature”. Hermed fik vi også en dansk sejr med Thomas Stengaard og Julie Aagaard (Kill J) som sangskrivere sammen med den svenske sangerinde og sangskriver Maria Broberg, der sidste år deltog i Dansk Melodi Grand Prix.

Live-optræden
De otte deltagende sange kan du se herunder:
| Kunstner | Sang | Sangskriver(e) |
| Andrew The Martian | I’m The Martian | André Baptista, Rūdolfs Budze, Tchiah Ommar Abdulrahman, Ynke Dingenen |
| Daryss | Melusina | Alexandre Finkin, Antoine Barrau, Boban Apostolov, Daria Sokova |
| Eva Marija | Mother Nature | Eva Puc, Julie Aagaard, Maria Broberg, Thomas Stengaard |
| Hugo One | Born Again | Albin Fredy Ljungqvist, Edson Pires Domingos, Emil Lei, Hugo Dejean |
| Irem | Bad Decisions (Hush Hush) | Irem Sosay, Maria Broberg, Remy Cooper |
| Luzac | Prison Dorée | Lucas Zagdoudi, Sam Ray, Tchiah Ommar Abdulrahman, Ynke Dingenen |
| ShiroKuro | Eye To Eye | Louis Comblin, Matias Pollicino, Nathanaël Paulis |
| Steve Castile | Sweet Tooth | Abigail F. Jones, Simon Davis, Steve Calçada |
Dansk deltagelse blandt sangskriverne
På sangskriverfronten var der flere Melodi Grand Prix-relaterede navne, heriblandt Thomas Stengaard og Julie Aagaard, som har været med til at skrive vindersangen Mother Nature sammen med Maria Broberg, som deltog i Dansk Melodi Grand Prix 2025 med sangen Air. Maria er også medforfatter på sangen Bad Decisions (Hush Hush), mens Albin Fredy, som har deltaget i DMGP to gange, har skrevet sangen Born Again sammen med bl.a. Emil Lei.
Gæsteoptrædener i Luxembourg Song Contest 2026
Luxembourg Song Contest havde her til aften besøg af en lang række gæstestjerner. Foruden Laura Thorn, som vandt den seneste udgave af Luxembourg Song Contest, kunne man også opleve Eurovision-vinderen fra 2025, østrigske JJ, samt Eurovision-vinderen fra 1986, belgiske Sandra Kim.


