
“Nogle af de største øjeblikke i mit liv er ikke sket på store scener, men i små lejligheder med store hjerter”
Max Ulver
Max Ulver, der i år deltog i det danske Melodi Grand Prix med sangen “Supernova”, har tidligere skrevet sange til kunstnere med milliardstreams og førstepladser på hitlisterne i Kina. Et af verdens største hits er således skrevet midt på Frederiksberg.
I dag udgiver han sin nye single “My House” via Flip It Records.
Lyt til “My House” her
En upbeat popsingle med funky undertoner
Max Ulver er aktuel med singlen “My House” – en upbeat popsingle med funky undertoner og en lyd, der trækker tråde til både Bruno Mars og Dua Lipa. Med catchy hooks og varme sommerbilleder er den skabt til dansegulvet – eller dit eget køkken.
“Nogle af de største øjeblikke i mit liv er ikke sket på store scener, men i små lejligheder med store hjerter. Det er den slags fester, “My House” handler om. Om nærhed, venskab – og det elektiske øjeblik, hvor nogen får pulsen til at stige,” fortæller Max Ulver om sin nye single.
“My House” er lavet i samarbejde med Frederik og Fridolin Nordsø, som også står bag Max Ulvers bidrag det danske Melodi Grand Prix 2025 “Supernova”. Nordsø-brøderende står desuden også bag sange til Tobias Rahim, Drew Sycamore, Jonah Blacksmith m.fl.
En rød tråd mellem “Supernova” og “My House”
Max Ulver har tidligere skrevet og produceret sange, der er blevet streamet over en milliard gange og toppet hitlister i både Kina, Sydkorea og Danmark. I 2020 skrev han megahittet “Lover” til den kinesiske superstjerne KUN – en sang skabt midt på Frederiksberg, der blev det mest streamede hit i Kina det år.
Siden har han leveret nummer ét-hits i Asien og arbejdet med artister som Twice, Christopher, Martin Jensen, Sissal, Barbara Moleko og Daniel Schulz. Som soloartist blev Max Ulver første gang udnævnt til Ugens Kanon på P3, og hans sang “Your World” fra sidste års EP har netop modtaget en honourable mention i The International Songwriting Competition, verdens største sangskriverkonkurrence.
“Der er en rød tråd mellem “Supernova” og “My House” – begge sange udspringer af det samme sted: en privatfest, hvor noget ændrer sig. Det er ikke altid, man får sagt det højt. Nogle gange skriver man en sang i stedet.”, slutter Max Ulver af.
Følg Max Ulver på SoMe
Facebook // Instagram // Spotify // Apple Music // TikTok