Noller aktuel med biografi: Jeg elsker mit dejlige, mærkværdige liv

Hvem husker ikke den magiske aften i Globen d. 13. maj 2000? Foran millioner af tv- seere vandt Brødrene Olsen Eurovision Song Contest med ”Fly on the Wings of Love”. I årene, der fulgte, skulle de ved utallige succesrige koncert- og tv-optrædener opleve, hvad det vil sige at flyve på kærlighedens vinger.

Nu er Niels “Noller” Olsen aktuel med biografien ‘Stjerneskud og stjernemøder – erindringer’, der udkommer 26. september.

Tumor i hjernen

Desværre måtte Niels Noller Olsens musikerkarriere stoppe i 2019, da han fik konstateret en tumor i hjernen. I dag er han heldigvis helbredt, og kan koncentrere sig om sine malerier, familie, venner og møder i diverse grupper.

I biografien ‘Stjerneskud og stjernemøder – erindringer’ fortæller han ærligt, selvironisk og underholdende om møder med forskellige andre kunstnere og legender som Björn Ulvaeus, Cliff Richard, Ringo Starr, Queen-guitaristen Brian May og Lionel Ritchie, som afslørede hemmeligheden bag verdenshittet ’Hello’.

Noller har diskuteret dansk og amerikansk politik i timevis med netop afdøde Rick Davies, Supertramp, festet med Liza Minelli, været terapeut for en aften for countrylegenden Lynn Andersson og optrådt for en noget diffus Engelbert Humperdinck på dennes hotelværelse.

Eftertænksomhed

Nollers fortælling rummer både smil og eftertanke, og han håber, at bogen kan være med til at bryde fordomme om mennesker, der lever med følgevirkningerne af en hjerneskade. “Der findes megen uvidenhed, misforstået hensyntagen og nedladende afstandtagen. Hvis denne bog kan være med til at skabe bare en lille smule større forståelse for os, der trods vores udfordringer stadig er mennesker med følelser og levet liv med alt, er jeg et lykkeligt menneske,” siger Niels Noller Olsen blandt meget andet.

Det har ikke været let for ham at sige farvel til livet som optrædende musiker. Men han forsøger at få det bedste ud af sit liv, som det har formet sig. I dag tegner han næsten dagligt.

”Musikken er en del af min identitet. Selvfølgelig er det meget vemodigt, at jeg ikke længere kan optræde. Det er jo tåbeligt, ubærligt at skulle stoppe med noget, der har været en passion i så mange år. Men det skal ikke ødelægge min glæde ved livet,” siger Noller Olsen.

MØD NOLLER OLSEN D. 24. SEPTEMBER KL. 16, HVOR HAN SIGNERER BØGER I GREENS BOGHANDEL, SORGENFRI TORV.  

“Stjerneskud og stjernemøder – Erindringer” udgives på forlaget Nunatak. Bogen er skrevet af Jan Eriksen, som Noller har fortalt historien til, og coveret er designet af Kenneth Dokkeberg med forside og bagside foto taget af Stig Ulrichsen.

Følg os på SoMe

Søren Torpegaard Lund vinder Melodi Grand Prix 2026

Bliv opdateret på årets ESC-deltagere

Relaterede artikler

Eurovision 2026: Belgien vælger Essyla med “Dancing on the Ice”

Belgien har valgt sin repræsentant til Eurovision 2026. Det...

Vi Maler Byen Rød er Den Bedste Danske Melodi Grand Prix-sang Nogensinde!

Gennem de seneste fem måneder har vi, på vores...

Melodi Grand Prix 2026 artister – Rygter og hints

Melodi Grand Prix 2026 nærmer sig med hastige skridt,...

ESC250 2025: Loreen fortsætter dominansen med 2 sange i toppen

Efter flere ugers spekulationer på sociale medier – ville...

Optakt: Hvem vinder ESC250 2025? Lyt med på EFR12.com

Efter flere år med markante magtskifter i toppen af...

Rumænien er tilbage: Alexandra Căpitănescu synger Choke Me til Eurovision

Rumænien har været fraværende fra Eurovision Song Contest de...

Australien sender Delta Goodrem til Eurovision med “Eclipse”

Søndag aften offentliggjorde Australien deres Eurovision-repræsentant. Det bliver den...

Sarah Engels vinder Das Deutsche Billet til Wien

Lørdag aften var der finale i det tyske Melodi...

Bulgarien: Dara synger Bangaranga i Wien

For godt en måned siden vandt Dara den bulgarske...

Flammekasteren skød rekordhøjt: Finland sender Linda & Pete til Eurovision

Årets udgave af Finlands nationale finale, Uuden Musiikin Kilpailu,...

Jonas Lovv leverer overraskelsen og vinder Melodi Grand Prix 2026

Efter en nervepirrende afstemning blev Norges Melodi Grand Prix...

Dagen derpå: Interview med Søren Torpegaard Lund

Vi mødte Grand Prix-vinder Søren Torpegaard Lund til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2026.

spot_imgspot_img
Translate »