Første del af finalefeltet til Melodi Grand Prix 2026 i Norge blev i går officielt præsenteret. I alt otte artister er allerede sikret en plads i den store finale, som afholdes lørdag den 28. februar i Håkons Hall i Lillehammer. Det samlede finalefelt kommer til at bestå af ni artister, og i dag fik vi sat navn på artisterne som dyster i MGP-Cup.
Publikum skal vælge den sidste finalist
Som noget nyt i 2026 skal den sidste finalist findes gennem en såkaldt MGP-cup. Her skal otte artister dyste om én finaleplads. Deltagerne i MGP-cuppen blev offentliggjort i dag tirsdag den 20. januar.
Afstemningen foregår via radioprogrammet Nitimen samt på NRK.no, og vinderen kåres tirsdag den 27. januar.
Alle sangene offentliggjort i dag tirsdag den 20. januar. Herefter får publikum mulighed for at stemme på sangene i hver dueller.
MGP-Cup afstemningsformat
I forløbet mødes vinderne af duel 1 og 2 i den første semifinale lørdag den 24. januar. Vinderne af duel 3 og 4 mødes tilsvarende i den anden semifinale søndag den 25. januar. De to semifinalevindere mødes derefter i den afgørende dyst om finalepladsen i Nitimen mandag den 26. januar.
I hver duel er der 24 timers stemmeperiode. Den sidste finaleplads afgøres tirsdag den 27. januar kort efter klokken 10:00.
Der kan stemmes gratis på én sang pr. duel via delta.nrk.no. For at stemme kræves en brugerprofil. Stemmevinduet er åbent i 24 timer for hver duell.
Første duel: Skrellex mod Emmy
Den første duel finder sted tirsdag den 20. januar i Nitimen lidt efter klokken 10:00.
Skrellex deltager med sangen Into the Wild, skrevet af Michael James Down, Will Taylor, Primoz Poglajen, Kai Thomas Ryen Larsen og Camilo Fernández. Skrellex deltog senest i Melodi Grand Prix i 2023 med Love Again.
Emmy stiller op med Sykt Fin, skrevet af Ben Adams, Andreas Stone Johansson og Emmy Kristine Guttulsrud Kristiansen. Hun har tidligere deltaget i MGPjr og Melodi Grand Prix og repræsenterede Irland i Eurovision-finalen 2025.
Anden duel: Gothminister mod Vika Anonymous
Den anden duel afvikles onsdag den 21. januar i Nitimen.
Gothminister deltager med The Spell, skrevet af Bjørn Alexander Brem. Han har tidligere deltaget i Melodi Grand Prix i både 2013 og 2024.
Vika Anonymous stiller op med Har du itt vørri på toten?, skrevet af Jørgen Ulsrud, Gustav Fredholm, Torgeir Ryssevik, Kjersti Sleveland og Chris Tsika Kabala.
Tredje duel: Aranja mod Sander Silva & Victorjus
Den tredje duel finder sted torsdag den 22. januar.
Aranja deltager med Pysjamas song, skrevet af Aranja Gharib, Sonia Maselik, Christopher Scott Simmons og Ola Frøyen.
Duoen Sander Silva & Victorjus deltager med Fritt Fall, skrevet af Sander Gran, Torjus Fluge Fornes, Trym Olstad og Stine Øen.
Fjerde duel: Raylee mod Thomas Jenssen
Den fjerde og sidste indledende duel afvikles fredag den 23. januar.
Raylee deltager med Where Did Your Friend Go, skrevet af Steven Rodriguez, Emma Gale, Celine Solemsløkk Helgemo og Raylee Charlotte Kristiansen. Hun har tidligere deltaget i Melodi Grand Prix i 2020 og 2021.
Thomas Jenssen deltager med Smalltown, skrevet af Thomas Jenssen, Carl-Henrik Wahl, Simon Peyron, Jakob Mihoubi og Rudy Daouk. Han deltog i Melodi Grand Prix 2024.
Disse artister er allerede klar til finalen
Følgende otte artister har allerede sikret sig en billet til finalen i Lillehammer:
- Alexander Rybak – “Rise”
- Emma – “Northern Lights”
- Hedda Mae – “Snap Back”
- Jonas Lovv – “Ya Ya Ya”
- Leonardo Amor – “Prayer”
- Mileo – “Frankenstein”
- Silke – “Forevermore”
- Storm – “Lullaby”
Udgivelse af sangene
Alle sangene fra årets finalister udgives i deres fulde version mandag den 26. januar kl. 12.00. Forud for udgivelsen er der offentliggjort kortere versioner af bidragene.
Finalen i Melodi Grand Prix 2026 afholdes lørdag den 28. februar i Håkons Hall i Lillehammer.


