Good Evening Europe

Sara Sukurai skal åbne Dansk Melodi Grand Prix med sin Bollywood-inspirerede sang “Love me, love me”, som hun selv har skrevet teksten til og som er med musik af Eurovision-legenden Arash, Robert Uhlmann og Alexander Papaconstantinou:

“Jeg har arbejdet sammen med nogle svenskere på produktion af musikken, nogle meget dygtige mennesker” fortæller Sara og fortsætter: “Sangen handler om at blive forelsket, være glad og har masser af positiv energi – og det er også det, jeg kommer med til hele liveshowet”.

Noget helt nyt i Dansk Melodi Grand Prix

Ifølge sangerinden selv, så kan vi lørdag se frem til en helt ny stil i Dansk Melodi Grand Prix:

“Det er meget nyt! Der er aldrig nogen, der er kommet med det her i dansk Melodi Grand Prix før, så det er selvfølgelig også nervepirrende, men jeg tager det som det kommer, og så håber vi på at Danmark er klar til det”, siger Sara og uddyber:

“Det bliver Bollywood inspireret. Der er dans, der er sang og jeg har fire fede, fantastiske dansere med. Og det er rigtigt, rigtig flot”.

At skulle åbne showet ligger dog også et pres på sangerinden: “Jeg er sang nummer et. De andre kan nå og sidde med deres Grand Prix sange og tænke, og jeg skal bare åbne det hele”, siger Sara med et smil.

Øvet hjemme på badeværelset

Sara har ligesom de øvrige deltagere været på scenen i Gigantium både torsdag og fredag og selvom hun hidtil kun har haft mulighed for at øve sig derhjemme, så er hun alligevel godt tilfreds med prøverne:

“Det er gået skide godt! Rigtigt godt faktisk. Vildt nok er jeg helt tilfreds. Jeg har stået hjemme i badeværelset og øvet det her, jeg har ikke haft den der luksus med, at man har et rum, man kan stille sig ind i og øve dansen i”, fortæller Sara og lægger vægt på, at hendes prøver hidtil er foregået på badeværelset:

“Jeg har sunget sangen ti til femten gange om dagen de sidste tre uger, og så har jeg danset i det lille badeværelse, jeg har. Og prøverne er bare gået så fedt! Det er jeg så glad for, så jeg er mere rolig nu”.

Springet fra badeværelset og til den store scene i Gigantium har været en stor oplevelse for Sara:

“Det er så syret, at se sig selv på fjernsynet – Er det sådan andre mennesker ser mig? Wow! og ‘Gud, ser jeg sådan ud?’. En ting er, at man tager selfies, men hvordan andre mennesker ser én er faktisk meget interessant”.

Musikken er i mine gener

Selvom den 33-årige sangerinde er relativ ukendt i Danmark, så har hun udgivet sin musik i ikke mindre end 19 lande i Mellemøsten, bl.a. singlen “Boby, body”, som også blev nomineret til en Danish Music Award.

Det har dog ikke været nemt for Sara, at slå igennem i Danmark: “Herhjemme har det altid været enormt svært for mig, jeg har gået mod en mur i rigtigt mange år”, fortæller Sara og tilføjer “Det har provokeret mig, jeg er jo pæredansk, jeg er adopteret og har danske forældre.

“Musikken er i mine gener, det er ikke noget jeg kan løbe fra åbenbart. Jeg har prøvet at lave alt muligt forskelligt, men det er det her jeg hele tiden kommer tilbage til, fordi det ligger i mig af en eller anden grund”.

Der er dog håb for at danskerne for fremtiden kan nyde godt af Sara’s varme stemme: “Ja vi har snakket lidt om at “Body Body” også skal ud herhjemme. Lige pludselig er folk åbne for det, mærkeligt nok. Tre år efter.

Samhørighed, musik og fred

Det er ikke kun drømmen om sejr, der har fået den smukke sangerinde til at stille op:

Jeg tænker ikke, at jeg vinder, jeg tænker at jeg får en rigtigt fed oplevelse. Og at det skaber noget positivt på en eller anden måde. Så kan jeg godt blive gammel og sige ‘det gjorde jeg'”, siger Sara og fortsætter:

“Dansk Melodi Grand Prix blev skabt for at skabe sammenhør og fællesskab, men vores kultur har jo ændret sig helt vildt og der er mange danskere med anden etnisk baggrund herhjemme” fortæller Sara og tilføjer “Jeg vidste godt, at jeg kunne få noget modstand ved at gøre det her, men jeg valgte at gøre det, fordi jeg gerne vil tro på at danskerne er klar, og måske vil være lidt mere åbne. Det synes jeg kunne være et helt vildt fedt budskab!”

Sara’s holdning går igen i pladecoveret:  “Jeg har et logo med en Jordklode med vinger, og det har jeg valgt at have som cover på sangen bare for at gå hele vejen. Samhørighed, musik og fred – for mig betyder det rigtigt meget”.

Vi ønsker Sara held og lykke og siger mange tak fordi, hun havde tid til at tale med os.

Læs også: Exit Poll: Her er favoritten fra generalprøven

Cecilie Alexandra er 18 år og går til dagligt i 3.g på Aurehøj Gymnasiums musiklinie. Hun debuterer i Dansk Melodi Grand Prix med sangen “Hotel A”, som er skrevet af det svenske sangskriver team Bobby Ljunggren, Marcos Ubeda og Kristian Lagerström. Det er dog hverken i Sverige eller Danmark, at sangskriverne har fundet inspiration til “Hotel A”.

“Min sang er inspireret af den franske film “Amélie” og den handler om en pige, der oplever sin første forelskelse. Og om en pige, der gerne vil gøre det bedste for alle.”

Vil vandre rundt i kærlighedsbyen Paris

Temaet går ifølge Cecilies igen i sangerindens sceneoptræden: “Jeg glæder mig rigtigt meget til, at der bliver lukket op til det franske univers, som jeg inviterer til i morgen aften” siger Cecilie og uddyber “Jeg kan fortælle så meget, at jeg kommer til at have en rød kjole på, og vi kommer til at vandre rundt i kærlighedsbyen Paris, og så vil jeg gemme resten til showet”.

Cecilie har ligesom resten af deltagerne været på scenen i Gigantium både torsdag og fredag. “Jeg synes mine prøver er gået rigtigt, rigtigt godt. Jeg glæder mig rigtigt meget til at vise det til mine sangskrivere, vise alt det vi har gået og arbejdet på så længe”.

Surrealistisk at være med i Melodi Grand Prix

Om oplevelsen på den store scene i Gigantium, siger Cecilie: “Det er jo helt fantastisk og også lidt surrealistisk at man får lov til, som artist, at stille sig derop og får lov til at være med i Melodi Grand Prix. Det er helt fantastisk og jeg vil bare nyde de tre minutter jeg får i aften og i morgen.”

“Jeg synes mine prøver er gået rigtigt, rigtigt godt. Jeg glæder mig rigtigt meget til at vise det til mine sangskrivere, vise alt det vi har gået og arbejdet på så længe.”

Den unge sangerinde kan heller ikke helt lade være med at tænke på de mange øjne, der kigger med bag tv-skærmene:

“Jeg vil da sige, at det lægger lidt et pres på én, når man nu ved at der sidder 2,5 millioner, derude bag det kamera man står og synger til, og kigger på én” siger Cecilie og fortsætter: “Det lægger da lidt et pres, men på samme tid glæder jeg mig også rigtigt meget, fordi mit univers er jo meget atypisk i forhold til de andre Grand Prix sange, vi har i år. Jeg glæder mig rigtigt meget til at se, hvordan folk tager imod det, og håber at folk vil nyde det”.

Vi ønsker Cecilie held og lykke og siger mange tak fordi, hun havde tid til at tale med os.

Læs også: Exit Poll: Her er favoritten fra generalprøven

Julie Bjerre er året yngste deltager. Den 16-årige gymnasieelev vandt i 2013 DR1-programmet Mentor og fik efterfølgende en pladekontrakt med Warner. Vi talte med hende mellem dagens prøver.

Julie synger én af årets få dansksprogede sange “Tæt på mine drømme” skrevet af Maia Daniella Andersen, Jacob Schack Glæsner og Grand Prix-legenden Lise Cabble, som ifølge sangerinden selv passer rigtig godt til hende. “Den handler bare om at være ung og naiv og forelsket.”, fortæller hun.

Føler sig som en stjerne

Torsdag startede prøverne i Gigantium og her var Julie sammen med resten af årets deltagere på scenen for første gang.

“Det var for sindsygt. Det var vildt. Jeg ved ikke, men der sker et eller andet oppe i mit hoved, når jeg står på sådan en stor scene. Ok, så er vi i gang” fortæller sangerinden og tilføjer med et smil “Man føler sig som en stjerne”.

De første prøver er foregået for lukkede døre, og uden publikum i salen, derfor kan deltagerne se frem til, at fredagens generalprøve og lørdagens show bliver en helt anden oplevelse: “Det bliver for vildt, uh, det tør jeg slet ikke tænke på”, siger Julie om de tusindvis af publikummer, som kommer til at følge showet fra Gigantium og tv-seerne hjemme i stuerne.

80’er vibe, farver og kærlighed

Når Julie lørdag aften skal overbevise hele Danmark om, at hun skal repræsentere Danmark i Wien, så har hun, sin unge alder til trods, en god portion erfaring med i bagagen. I tv-programmet Mentor har hun lært flere ting, som hun efter eget udsagn kan bruge i sin performance:

“Det var et program der handlede om udvikling. Jeg tilbragte to måneder sammen med nogle folk, som har været i branchen i mange år.  Det fundament, jeg har fået, kan jeg helt klart bruge i den her “cirkus-branche” siger Julie med et smil og uddyber. “Jeg har også lært en del om kamerateknik. Det handler det jo også om, dem hjemme i stuerne skal også have en fest”.

Meget tilfreds med prøverne

Og netop en fest, er lige hvad seerne kan se frem til, når sang nummer 6 bliver fremført imorgen aften. “Det bliver et meget friskt sceneshow, jeg skal danse rigtigt meget og jeg har dansere med. Det bliver energisk, det bliver 80’er vibe, farver og  kærlighed. Lidt kærlighed kommer der også” fortæller Julie og tilføjer “Der var helt klart nogle ting, der skulle rettes lidt op på inden showet – i og med at det var første gang. Men jeg synes faktisk, jeg er glad, jeg er meget tilfreds”.

Vi vil ønske Julie held og lykke og sige mange tak fordi, hun havde tid til at tale med os.

Læs også: Ålborg bød velkommen i Das Bierbar

Interviewer: Marcel, du gik til audition på X-factor i 2009 som solist

Marcel: Ja det gjorde jeg efter mange overvejelser. Jeg havde talt lidt med mine forældre, om X-factor var en mulighed, for jeg gik dernede i Stenlille, hvor jeg oprindelig kommer fra, og skrålede løs. Der skulle ske noget mere. Min far og jeg kiggede så lidt på hinanden, da opslaget kom om X-factor audition og tænkte, at det kunne da være meget sjovt at prøve.  Han rustede lige lidt fast i mig og sagde, ”Nu tager vi afsted” og  så tog vi ind i DR-byen og stod i kø, ja, jeg tror, at vi stod i kø i 5 timer.

Da vi så kom frem, var man lidt sådan lad og tænkte, gider man det her J Jeg vidste egentlig ikke helt, hvad jeg gik ind til, da jeg er meget spontan med alt og elsker at prøve nogle nye ting af, og jeg havde egentlig ikke set mig selv i et talentprogram. Men jeg tog afsted og prøvede det og 4 måneder efter stod jeg i finalen, så der må have været en mening med, at det der skulle ske.

Interviewer: Du kom jo ikke med som solist men med i en gruppe

Marcel. Ja en del af en gruppe, ja og vi kaldte os Alien Beat Club.

Interviewer: Var det fordi Remee så noget helt specielt i dig, eller…

Marcel: Ja det må han jo have gjort, ja, det gjorde han. Han er en meget fantastisk mand og en meget hjertevarm person, som vil alle det bedste. Men jeg vil sige, at det var lidt af en rutchebanetur det X-factor, for jeg gik fra at være med, til ikke at være med, og så var jeg med, og alligevel ude på en helt anden boot-camp hos Remee. Her blev jeg prøvet, for det var vigtigt for ham, at jeg var med i en gruppe, så jeg var med i 6 forskellige konstellationer den dag – jeg blev kastet frem og tilbage. Det var noget af en tur.

  “Jeg er på ingen måde danser, mine ben er simpelthen så stive, at det halve kunne være nok. Men når jeg først er gået ind til noget, så giver jeg mig 100 %.”

Interviewer: Jeg tænker lidt, at når du jo stillede op som solist, og havde sporet dig lidt ind på, at det var det, som du gerne ville, hvordan gik du så fra det og til at acceptere, at nu var du en del af en gruppe?

Marcel: Igen, så meget handlede det ikke om, at jeg SKULLE være med i X-factor, fordi talentprogrammer har sådan set ikke sagt mig noget før det, og jeg tror, at det igen var det der spontane, at nu prøver jeg det af, og så får vi at se om det er noget for mig eller, om det ikke er noget for mig. Og lige dér levede jeg i nuet og prøvede det af.

Jeg havde fået lov til at snakke med de 3 andre deltagere, før jeg tog beslutningen, for jeg kunne godt have valgt at sige fra, inden at vi kom op og fik beskeden at ”I er med i liveshows”, så det var sådan set en selv, der fik mulighed for at mærke efter, om det var noget eller ikke var noget. Jeg tror faktisk ikke, at der var nogen af os, der vidste om det var noget for os, før vi stod i liveshowes.

Interviewer: Det må også være et kæmpe spring at gå fra at være ukendt, og stå at være så meget på,som I var på det tidspunkt.

Marcel: Ja, det er jo det. Man gik fra at være ”ingenting” – jeg var mig selv nede i Stenlille, hvor jeg cyklede op ad markvejen og hyggede mig der, havde en fest med mine kammerater, og gik på Stenlille Skole til at gå rundt her i København og alle ved, hvem man er.

Interviewer: Stod det i kortene, at lille Marcel fra Stenlille en dag skulle står på de store scener og ligefrem ende på en scene til melodi grand prix?

Marcel: Nej. Det startede i vist 4. klasse, hvor jeg begyndte at spille trommer i skolens band, og kom lidt efter lidt til at synge kor. Jo mere jeg sang jo mere blev forsangeren og læreren enige om, at jeg skulle længere frem, så jeg rykkede fra trommerne til perkussions og sang, og da forsangeren så stoppede i bandet, så blev jeg forsanger.

Interviewer: Du har jo bevist, at man godt kan nå langt selvom man kommer fra en lille by som Stenlille.

Marcel: Tak, jamen selvfølgelig kan man da det. Hvor man end kommer fra om det er fra Kina, Afrika, et højhus i Købehavn eller fra Stenlille, så kan man godt, hvis man selv vil, og man må give det, som man har og prøve at mærke efter. Jeg syne bare, at der er så mange talenter, der går til spilde også ude i lokalområderne, fordi folk tænker ”Derind når jeg aldrig” Jo du gør, hvis du vil, du skal bare kæmpe lidt for det.

Interviewer: Var det svært at omstille sig til at være X-factor deltager?

Marcel: Ja jeg synes egentlig, at det var lidt svært, for hvad gør man? Hvad siger man? Og så er der godt, at Remee var der, som er sindssyg god til at sige ”Nu gør I sådan og sådan” – og hvis der er noget, så spørg folk og vær ydmyg omkring de opgaver I får, så kan man ikke rigtig gøre så meget mere.

Interviewer: I kom jo langt i X-factor, I kom jo rigtigt langt.

Marcel: Ja, det gjorde vi, vi jo nærmest strøg igennem, det var der ingen, der lige havde set.

Interviewer: Var I lidt skuffet over ikke at vinde?

Marcel: Nej, det var vi ikke, vi blev nr. 2, og vi var blevet mere og mere en gruppe, en enhed i de mange uger, vi brugte på det, og vi havde jo levet stort set sammen i 6 måneder, så det havde været en mega lang proces. Men nej, vi var meget glade for vores 2. plads.

Interviewer: Fungerer I stadig som gruppe i dag?

Marcel: Nej vi er ikke en gruppe i dag, men vi snakker stadig sammen, det er jo den balancegang. Hvad bliver der af grupperne? Vi blev sat sammen, vi var unge alle sammen. Jeg synes stadig, at det er nogle fantastiske mennesker, og jeg holder rigtigt meget af dem.

Interviewer: Du var jo så kor for Basim sidste år, men du var også med som kor på andre sange fra DMGP 2014.

Marcel: Jeg var meget heldig, at få lov til at være med.

Interviewer: Det må have været svært for dig at øve sammen med flere forskellige kunstnere og med forskellige koreografer.

Marcel: Og det var det også, men igen, jeg er åben for alle muligheder, og jeg hjælper alle, der er åben for min hjælp. Det var lidt sjovt, for jeg kendte faktisk mange af dem, der var med i DMGP 2014, for jeg har mødt dem rundt om i Danmark på forskellige scener.

Det var egentlig Glamboy P, der i starten ville have mig med, og så tænkte jeg ”Grand prix” er det noget for mig? Jamen, jeg har ikke set meget grand prix, og så måtte jeg tage op til overvejelse lige en ekstra gang, om det var noget, jeg kunne stå indenfor, og vælger man at sige ja, så er der sikkert også andre der spørger og det var der.

Interviewer: Må jeg lige spørge, hvor mange sange fra DMGP, du egentlig var kor på?

Marcel: Jeg var med på Sonnys sang, på Basims sang og på Glamboys sang, og jeg var med på Emmelies sang, så jeg var på 4 meget forskellige sange.

Interviewer: Ja 4 meget forskellige sange og 4 meget forskellige scene optrædener

Marcel: Ja, men jeg elsker at være på, så det var 4 rutchebaneture, fordi det at komme rundt i de forskellige genrer og føle at kunstnerne bare giver sig 100%, det er altså noget, som virkelig betyder noget for dem, det var en fornøjelse egentlig.

Interviewer: Var det så den rigtige sang, der vandt i 2014, når nu du havde så mange indfaldsvinkler til sangene.

Marcel: Ja det synes jeg, selvom det er svært at svare på, når jeg var en del af flere sange, men for mig helt oprigtigt, så var det den rigtige sang, der vandt. Vi har virkelig hygget os med at lave det nummer, sådet var fantastisk, at få lov til at være en del af, synes jeg

Interviewer. Er du også danser? Vi har jo set nogle ret seje moves fra dig. Er du klassisk trænet?

Marcel: Griner. Jeg er på ingen måde danser, mine ben er simpelthen så stive, at det halve kunne være nok, men jeg er også sådan en, at når jeg først er gået ind til noget, så giver jeg mig 100 %, om jeg så skal være vågen hele natten for at øve mig, så gør jeg det. Ej så dårlig er jeg heller ikke, men jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle danse, men jeg havde jo sagt JA sidste år, og så måtte jeg gi’ det som skulle til for at det så godt ud på scenen, og samtidig danner en helhed.

Interviewer: Var du lidt ked af at være i baggrunden som kor i DMGP 2014?

Marcel: Nej på ingen måde. Musik giver jeg aldrig slip på, jeg har det sådan, at jeg har ikke behov for at være ”på” hele tiden. Jeg har behov for at lave det, som jeg allerhelst har lyst til, og det er musikken. Og så er jeg ligeglad med, om jeg sidder bag en computer og skriver for andre, eller laver noget for mig selv, som måske ikke bliver det største, men jeg laver det, som jeg har allermest lyst til, og jeg lever af det, og det er et privilegium, og det er det vigtigste for mig.

Interview: Hvordan startede Soulman Group?

Marcel: Jeg lavede et interview med en avis i Slagelse, hvor journalisten kendte til en gruppe, der manglede en forsanger. Det var Soulman Group.

Det startede faktisk til Slagelse Festuge 2013, hvor vi optrådte for omkring 7000 mennesker – vi lukkede og slukkede festen, og derfra tog det ene faktisk det andet, og så havde vi i 2013 over 36 jobs, i 2014 over 50 jobs og nu står vi på scenen til DMGP. Jeg nyder det, som jeg laver nu, og så må vi se, hvad der sker videre.

Vi vil ønske Marcel og hans Soulman Group al mulig held og lykke til Dansk Melodi Grand Prix lørdag d. 7. februar 2015.

Læs også: Hør årets sange og stem på din favorit