Home Blog Page 121

Lodtrækning til semifinalerne d. 20. januar

20. januar er datoen for lodtrækningen til årets semifinaler i Eurovision Song Contest. Det sker på Københavns ved et stort arrangement på Københavns rådhus

Af årets 37 deltagerlande er 6 lande allerede i finalen. Det drejer sig naturligvis om værtslandet Danmark og The Big 5 (Spanien, Italien, Tyskland, UK og Frankrig). 

Endvidere er 3 lande på forhånd fordelt i semifinalerne. Norge skal optræde i semifinale 1, mens Sverige er i semifinale 2. Dette er gjort for at sikre billetter til de mange tilrejsende fans fra de 2 nabolande. Ligeledes har Israel fået tildelt en plads i Semifinale 2, fordi deres uafhængighedsdag falder på d. 6. marts.

Læs også: ESC2014: Norge og Sverige i hver sin semifinale!

Landene i hver af de seks nedenstående puljer fordeles ligeligt mellem første og anden semifinale ved hjælp af lodtrækning, og samtidig trækkes der også lod om, hvilken halvdel af hver semifinale, et land skal optræde i. Der bliver i år kun 15 lande i den ene semifinale og 16 i den anden.

Der trækkes også lod til hvilken semifinale de sikre finalister skal stemme i.  Det gælder Danmark, Frankrig, Spanien, Italien, og UK, idet Tyskland (NDR) allerede har søgt om og fået lov til at stemme i semifinale 2.

Landene trækkes udfra nedenstående puljer:

Pot 1: Albanien, Makedonien, Montenegro, Slovenien, Schweiz
Pot 2: Estonia, Finland, Iceland, Latvia, Lithuania
Pot 3: Estland, Finland, Island, Letland, Litauen
Pot 4: Armenien, Belgien, Grækenland, Irland, Holland
Pot 5: Østrig, Ungarn, Polen, San Marino
Pot 6: Malta, Moldova, Portugal, Rumænien

Fordelingen i de 6 puljer er sket på baggrund af hvert lands stemmemønster de sidste ti år, og finder sted for at undgå, at for mange lande, der traditionelt stemmer på hinanden, havner i samme semifinale.

Lodtrækningen sker på mandag på Københavns rådhus og kan følges live på DR’s Grand Prix side: dr.dk/grandprix, og du kan naturligvis også læse resultatet her på www.good-evening-europe.dk.

Husk også, at der sættes flere billetter til salg til alle årets shows i slutningen af denne måned. Det sker d. 31/1 kl. 10.00.

Læs også: Flere Eurovision-billetter til salg d. 31. januar

Værterne for Dansk Melodi Grand Prix 2014 afsløret

Idag offentliggjorde DR navnene på de 2 værter, som lørdag d. 8. marts skal lede seerne igennem Dansk Melodi Grand Prix 2014.

Der bliver genvalg til Louise Wolff,  bl.a. kendt fra Aftenshowet,  som allerede har været vært ved Dansk Melodi Grand Prix 2 gange tidligere.

Louise får den kendte og elskede børnevært  Jacob Riising ved sin side. Han  har fire gange indtaget værtrollen ved MGP, børnenes Melodi Grand Prix og rykker i år op i de voksnes rækker.

Louise Wolff er født 6. juni 1978 på Frederiksberg. Hun har studeret medievidenskab, men blev aldrig færdig, da hun via praktik på P3 fik fast job samme sted. Hun har blandt andet været vært for Aftenshowet og Sporløs samt for Dansk Melodi Grand Prix i 2012 og 2013.

Jacob Riising er født 14. oktober 1978 og opvokset i Herlev. Han startede i DR i 1999, da han blev vært for P3’s Børneradio og har siden været vært på børneprogrammerne Amigo, Gepetto News og andre programmer på DR Ramasjang – samt for børnenes MGP i 2005, 2008 og 2012-2013.

DR’s underholdningsdirektør Rasmus Ladefoged er glad for valget af de 2 valget og glæder sig til  Dansk Melodi Grand Prix d. 8. marts, for den danske vinder får en unik mulighed for at genvinde Det Internationale Melodi Grand Prix til maj:

“Vi skal finde det hold, der skal forsvare de danske farver og vinde en historisk hjemmebanesejr ved Eurovision”, siger Rasmus Ladefoged.

Man kan stadig få billetter til showet 8. marts og generalprøven 7. marts. Vi har samlet en lang række praktiske oplysninger i en artikel om Dansk Melodi Grand Prix 2014, hvor du også finder link til billetsalget.

Deltagerne til Dansk Melodi Grand Prix er endnu ikke offentliggjort, men ugebladet HER&NU var i denne uge med en nyhed om, at en ung dansk sanger, som mest er kendt for sin dans, skulle have modtaget et wildcard til Dansk Melodi Grand Prix. Læs hvem, det drejer sig om i denne artikel.

 

Spanien: Ruth Lorenzo fortolker Lady Gaga-hit!

Den spanske sangerinde Ruth Lorenzo har været på alles læber i Eurovision-sæsonen 2014, da hun ifølge rygter skulle være Spaniens repræsentant til København. Ruth har selv bidraget til snakken ved på sin Facebook-profil at udtrykke sin interesse i at repræsentere Spanien i Eurovision og har fået solid opbakning fra adskillige fans.

Læs også: Spanien: Ruth Lorenzo bekræfter interesse i Eurovision & Ruth Lorenzo afslår BBC: Vil kun repræsentere Spanien

D. 15. januar skulle Spansk Tv ifølge spanske fanmedier have afsløret deres planer, men der er stadig intet nyt fra “The Big 5”-landet, som sidste år sluttede på sidstepladsen i finalen.

Idag var den smukke sangerinde på besøg hos den spanske radiostation Megastar FM, hvor hun sang sin smukke, akustiske version af Lady Gaga’s ‘The Edge Of Glory’ – live for radioens lyttere. Du kan se en video herunder:

Ruth Lorenzo er primært kendt fra den engelske version af X-Factor i 2008, og har afholdt små koncerter i London og Madrid. Hun sluttede på en 4. plads i X-Factor og udsendte efterfølgende singlen “Burn”, som kom på hitlisterne i Spanien.

Dansk ugeblad : Wildcard til Sonny Fredie-Pedersen i DMGP?

DR har endnu ikke offentliggjort de 10 deltagere ved årets danske Melodi Grand Prix og heller ikke afsløret datoen, hvor vi får stillet vores nysgerrighed. Men nu er HER&NU ude med en nyhed! I går skrev ugebladet på deres hjemmeside, at Sonny Fredie Pedersen vil være at finde blandt deltagerne.

Den 27-årige danser og sanger skulle ifølge ugebladet have fået et såkaldt Wildcard af DR og han har de sidste par uger arbejdet hårdt i studiet for at få sangen på plads. Sonny har forladt de hjemlige himmelstrøg og farmand Mickey Fredie-Pedersens danseskole og har de sidste 5 år arbejdet i Los Angeles. Her har han blandt andet medvirket som danser ved Oscar-uddelingen.

“Jeg har arbejdet på stort set alle de største tv-shows. X Factor, America’s Got Talent og American Idol som koreograf og danser. Så den mølle har jeg været igennem. Der, hvor jeg er nu, begynder jeg mere at få solistjob, som dét jeg har i Dancing With the Stars”, har han fortalt MetroXpress.

Hverken Sonny Fredie Pedersen, hans far og manager Mickey eller DR har villet af- eller bekræfte nyheden.

“Vi har ingen kommenterer vedrørende eventuelle medvirkende før den officielle offentliggørelse. Vi regner med snart at kunne melde en dato for offentliggørelsen ud”, siger underholdningsredaktør på DR1, Rasmus Ladefoged til HER & NU.

Herunder genhør med Sonny, som sammen med sin søster Gigi synger “I wish” fra albummet “Sonny vs. Gigi”.

Her er bidraget, som skal bringe Eurovision-trofæet til Bukarest

Vi har skrevet en hel del om Paula & Ovi’s sang “Miracle”, som hvis alt går efter planen, skal deltage i den rumænske finale med sangen “Miracle”. Sidste frist for at indsende bidrag er d. 15. februar og finalen afholdes d. 1. marts.

Efter hårdnakkede rygter og flere måneders hints fra de 2 sangere, så præsenterede Ovi d. 12. december en teaser på hans og Paulas nye sang “Miracle” i en video, der indeholdt både rumænsk flag, ESC 2014 grafik og teksten “We are coming”. Vi spurgte på det tidspunkt Ovi til planerne med “sangen” og han afslørede, at han og Paula skulle deltage i den rumænske finale og ikke var internt udvalgte, som mange fans ellers gættede på.

Læs også: Comeback! Paula Seling & Ovi deltager i den rumænske finale

Fredag i sidste uge kunne man ikke nærme sig hverken Twitter eller Facebook, uden at læse om det, alle troede var Paula og Ovi’s release af den fulde version af “Miracle”.

Youtube-videoen viste sig senere at være en ufærdig lækket version, lagt ud af en småtosset Eurovision-fan, som for en dags tid formåede at samle en stor del Eurovision-verdenens opmærksomhed mod sig. Det var dog langt fra positiv opmærksomhed, og mange fans gjorde sammen med Paula og Ovi en stor indsats for at få “Older Tom” til at fjerne videoen – på Ovi’s anmodning. Det eneste, der blev fjernet var imidlertid Paula og Ovi’s kommentarer samt alle de negative kommentarer henvendt til “Older Tom”, som i øvrigt besvarede de 2 sangeres kommentarer med lange filosofiske overvejelser og teorier.

Læs også: Rumænien: Paula Seling & Ovi kæmper for at fjerne lækket sang

Ovi lovede i den forgangne uge, at vi ville få den fulde version præsenteret i denne uge i en lyrics-video. Den blev offentliggjort på Paula’s Youtube profil tidligere idag og du kan høre herunder:

 

Paula & Ovi skal bringe trofæet hjem til Bukarest – med dansk hjælp

Paula & Ovi repræsenterede Rumænien i 2010 med “Playing with fire”, som opnåede en 3. plads i Oslo efter Tyskland og Tyrkiet. Sangen blev belønnet med det andet højeste antal points i Rumæniens Eurovision-historie med 162 points.

Den ene halvdel af duoen, Ovi Jacobsen, mener selv, at han har skrevet en sang på samme niveau som bidraget fra 2010 “Playing with fire” og efter at have lagt sidste hånd på materialet, er han meget tilfreds med den endelige version af sangen. Det udtalte han sidste år i et interview til ibertatea.ro.

Læs også: Ovi om ESC-bidrag: “Jeg bringer trofæet hjem til Bukarest”

“Miracle” er skrevet af Ovi selv i samarbejde med den dansk/palæstinensiske sangskriver, instrumentalist, sanger og producer Phillip Halloun, som vi bl.a. kender fra Dansk Melodi Grand Prix 2012, hvor han sang “Baby love me” sammen med Emilia. Så der er altså også et dansk islæt i den nye sang, som der er høje forventninger til. Ovi lover nemlig i samme artikel at bringe Eurovision-trofæet hjem til Bukarest med “Miracle”.

Bedømt ud fra de mange positive udmeldinger fra fans, ja så er der store chancer for at det bliver til Comeback til Paula & Ovi i Eurovision Song Contest, og “miraklet” er bestemt også muligt. Mange fans taler allerede nu om Bukarest 2015! Vi er 100% ENIGE og “Miracle” indtager den øjeblikkelige og absolutte 1. plads i 2014 hos team G.E.E. 🙂

Du kan se en række kommentarer til videoen herunder:

 

Israel: Mei Finegold bekræftet som repræsentant

Som vi skrev d. 10. januar, ja så er Mei Finegold altså Israels internt valgte repræsentant til Eurovision Song Contest 2014 i København. Det bekræftede den israelske tv-station IBA igår aftes.

Læs også: Rygte: Mei Finegold for Israel?

Mei Finegold (født d. 16. december 1982) er en israelsk sangerinde. I 2009 deltog hun i Kokhav Nolad 7, Israel’s svar på American Idol. Selvom dommerne havde hende som favorit helt fra starten og mange anså hende for at være den moralske vinder af showet, så sluttede hun “kun” på en 3. plads. I Kokhav Nolad gik Mei Rock-vejen og sang primært israelske rocksange fra 80’erne og hele 5 gange stod hun bag “performance of the week” i showet.

Mei’s musikalske karriere startede i skolen og hun fortsatte med at tage sangtimer, primært indenfor klassisk opera. Hun har givet adskillige shows på diverse barer og natklubber, deltaget i musicals og har sit eget band.

Valgt blandt 16 artister

Et panel af musik-professionelle, samlet af den isralske tv-station IBA traf deres beslutning i torsdags. De vurderede 16 forskellige artister, som hver især havde udtrykt interesse for at deltage i Eurovision, og de diskuterede, indtil Mei blev valgt som “vinder”. Maya Buskila og Ela Doron var også blandt de 3 topkandidater.

Selvom IBA i år dropper Kdam, afholdes alligevel en slags finale. Mei skal nemlig synge 3 eller 4 sange i et show til marts, hvoraf vinderbidraget bliver Israels bidrag i København.

Du kar høre en række af Mei’s tidligere materiale og optrædender herunder:

Flere Eurovision-billetter til salg d. 31. januar

D. 31. januar kl. 10.00 er der igen billetter til salg til Eurovision Song Contest 2014 i København. Hvis du endnu ikke har sikret dig billetter, så husk at benytte dig af muligheden for at skrive dig på venteliste og få adgang til et førsalg, før det officielle billetsalg igen går i gang hos Billetlugen d. 31. januar.

Billetter sælges fra www.billetlugen.dk/eurovision.

Alle shows og generalprøver foregår i B&W Hallerne på Refshaleøen i København.

  • Mandag 5. maj kl. 21-23:  Jurysemifinale 1
  • Tirsdag 6. maj kl. 15-17:  Familiesemifinale 1
  • Tirsdag 6. maj kl. 21-23:  Semifinale 1
  • Onsdag 7. maj kl. 21-23:  Jurysemifinale 2
  • Torsdag 8. maj kl. 15-17:  Familiesemifinale 2
  • Torsdag 8. maj kl. 21-23:  Semifinale 2
  • Fredag 9. maj kl. 21-00.30:  Juryfinalen
  • Lørdag 10. maj kl. 13-16.30:  Familiefinalen
  • Lørdag 10. maj kl. 21-00.30:  Finale

 

Praktisk info om billetter og shows

Jury-shows fungerer som generalprøver og det er som bekendt ud fra disse shows juryerne i alle de europæiske lande afgiver deres stemmer. Derudover er der yderligere tre familie-shows. Det er generalprøver, der afholdes om eftermiddagen og derfor er specielt velegnede til familier med børn.

Billetterne koster mellem 100 kr. og 1800 kr. Dertil kommer et billetgebyr og forsendelse.

Fredag 29. november blev ca. en tredjedel af det samlede antal billetter sat til salg. D. 31. januar sælges endnu en tredjedel af billetterne og igen i april, når den endelige placering af alle publikummer i salen er på plads.

Det er i år muligt at komme på venteliste til en billet, hvis der bliver udsolgt i første runde af billetsalget. Hvis du er skrevet på venteliste, vil du få adgang til et førsalg før næste runde af billetsalget, men er dog ikke garanteret en billet.

Priser og kategorier

DR har lavet en grafisk fremstilling, som illustrerer både priser, tribuner og billetkategoriernes placering. Der bliver i lighed med sidste år både ståpladser og siddepladser. Fremstillingen er fra første billetsalg og kun de billetter, der var til salg her er derfor markeret. Se den herunder:

Sæt dig på Rybak, Olsen eller måske Emmelie?

DR har valgt at opkalde tribunerne i B&W Hallerne efter danske og nordiske Grand Prix-vindere til Eurovision Song Contest 2014.  Tre af tribunerne har  danske navne: “Ingmann” efter Jørgen og Grethe, der vandt i 1963 med ‘Dansevise’. “Olsen” efter Jørgen og Noller, der sejrede med ‘Fly on the Wings of Love’ i 2000. Og “Emmelie” efter frøken de Forest, der som bragte Eurovision til Danmark med ‘Only Teardrops’.

De tre andre tribuner er opkaldt efter de seneste vindere fra de andre nordiske lande: De finske monsterrockere Lordi (‘Hard Rock Hallelujah’ 2006), norske Alexander Rybak (‘Fairytale’ 2009) og svenske Loreen (‘Euphoria’ 2012).

Hviderusland sender Cheesecake til København

Fredag aften var det finaletid i Minsk i Hviderusland. 14 bidrag var klar til finalen, efter et enkelt bidrag var blevet diskvalificeret. Det var op til tv-seerne og en 7-mands jury at vælge Hvide Ruslands repræsentant til København.

Efter en uafgjort stilling, var det i sidste ende op til juryen, at udpege, hvor valget stod mellem Max Lorens & Didyulya og sangen “Now You’re Gone” og TEO, som sang “Cheesecake”.

Efter hvert enkelt jurymedlem havde truffet sit valg, var det Hvide Ruslands svar på Robin Thicke, som løb med det hele og skal dermed (måske) repræsentere Hvide Rusland i København med sangen “Cheesecake”.

En tradition for ubeslutsomhed

Årsagen, til at vi har valgt at indsætte et lille “måske” i sætningen ovenfor, er at Hvide Rusland har en tradition for at ombestemme sig. I fjor vandt Alyona Lanskaja med sangen “Rhythm of love”, som senere blev ændret til “Solayoh” fra Alyonas nyeste album. Året før vandt selv-samme Alyona, men fik frataget sejren pga. mistanker om stemmefusk. Det betød at Hvide Rusland i 2012 istedet sendte nummer 2 i finalen Litesound og “We are the heroes”.

I 2011 var det ikke et ønske om ændring, der gjorde udfaldet, men EBU’s regler om at sangene må ikke have været kommercielt udgivet og/eller offentligt fremført, i deres helhed eller delvis, før 1. september året før. Sangen “I am belarussian” havde sangerinden Anastasia Vinnikova nemlig allered fremfør offentligt i sommeren 2010. Derfor måtte man istedet sende “I love Belarus” til Düsseldorf.  For det ikke skal være løgn, så  ændrede gruppen 3+2 også vindersangen “Far away” til bidraget “Butterfly” i Oslo 2010.

 

TEO: Jeg foretrækker ikke at ændre sangen

Efter finalen igår, talte den græske Eurovision-side Oikotimes med TEO aka Yuri Vashchuk, hvor han fortalte, at han endnu ikke ved, hvad der kommer til at ske fremover, men han vil personligt foretrække, at der ikke sker ændringer med sangen, da den var seernes favorit.

Han afslørede også, at han på forhånd var i tvivl med hensyn til at stille op til Eurovision og at bidraget faktisk først blev indsendt 2 dage før deadline. Derfor har han heller ikke på nuværende tidspunkt nogle planer omkring en evt. promo-tur, da han ikkehar nogen erfaring med, hvordan et projekt som Eurovision “fungerer”.

Selvom sangens titel nok for de fleste leder tankerne hen på en dessert, ja så er det faktisk slet ikke det, sangen handler om. Overfor den officielle side Eurovision.tv, har TEO nemlig fortalt at sangen er opkaldt efter det kælenavn, som sangerens kæreste har givet ham.

 

Rygte: Mei Finegold for Israel?

Ifølge hjemmesiden Israel Hayom er Mei Finegold internt valgt af IBA til at repræsentere Israel i København. Mei blev kendt i Israel, efter hun deltog i den israelske version af Idol, hvor hun sluttede på en 3. plads i 2009.

Beslutningen skulle ifølge hjemmesiden være truffet igår, efter at Mei var til møde med det panel, som bestemmer hvem, der repræsenterer Israel i Eurovision.

Skal man tro hjemmesiden, ja så vil Mei fremføre 3 eller 4 sange i et finaleshow, hvor tv-seere og en jury sammen vil afgøre, hvilken sang, Mei skal synge i København.

 

Fanmedie: Spanien’s TVE afslører sine planer d. 15. januar

Der har sjældent været så mange spekulationer og rygter omkring årets spanske Eurovision kunstner. Både spanske og internationale Eurovision-fans har været i det høje gear i lang tid, men nu er der udsigt til at spekulationerne får en ende.

Ifølge ESCspain.com vil den spanske tv-station RTVE komme med en udmelding omkring valg af årets kunstner d. 15. januar. Hermed forventes det, at vi får svar på om kunstneren er internt valgt eller Spanien i år vælger en finale af en slags.

Især den spanske sangerinde Ruth Lorenzo har tiltrukket sig opmærksomhed forud for Eurovision 2014. Fans af Ruth Lorenzo har kørt massive kampagner for den unge, talentfulde sangerinde og der har bl.a. været afholdt en TT, hvor Twitter-profiler udsendte tweets med forskellige Ruth Lorenzo-relaterede hashtags, f.eks.  #RuthLorenzoAEurovision og samtidigt tweetede det samlede udsendte antal tweets 🙂

Ruth Lorenzo afslår BBC-tilbud – vil kun repræsentere Spanien

Ruth har deltaget i den engelske version af X-Factor i 2008, og har afholdt små koncerter i London og Madrid. Hun sluttede på en 4. plads i X-Factor og udsendte efterfølgende singlen “Burn”, som kom på hitlisterne i Spanien.

Ruth har selv udtrykt interesse i at repræsentere Spanien i Eurovision, og har endda afsløret, at hun har modtaget en officiel invitation fra det britiske BBC, som hun har afslået, fordi hun kun er interesseret i at repræsentere sit fædreland Spanien.

Læs også: Spanien: Ruth Lorenzo bekræfter interesse i Eurovision & Ruth Lorenzo afslår BBC: Vil kun repræsentere Spanien

BBC nægter – intet kendskab til invitation

Den irske Eurovision-side Eurovisionireland.net hævder i den forbindelse at have talt med en “insider” hos BBC, som benægter, at TV-stationen skulle have inviteret Ruth og at der i øvrigt ingen beslutninger er truffet omkring årets britiske bidrag. Om udmeldingen skyldes et såret ego hos  BBC eller Ruth har misforstået tingene, er uvist.

Spansk avis: Spanien afholder online finale i år

Det spanske medie elcorteingles.es, som afslørede ESDM forud for den officille  præsentation af spansk tv sidste år, er igen  i år ude med en nyt forud for den officielle afsløring d. 15. januar. De skriver, at TVE i år har valgt en online afstemning og modtager bidrag frem til d. 15. januar.

Ifølge elcorteingles.es, så har Ruth Lorenzo været med i overvejelserne som potentiel kunstner, men hun blev droppet på grund af hendes manglende popularitet i Spanien. Dette på trods af en solid opbakning fra fans, eksperter m.fl.

Spanien sluttede på 25. pladsen i finalen i Malmø sidste år.

Ruth Lorenzo’s seneste single “Love is dead”, som mange fans gerne ser som Spaniens bidrag 2014. Vi tilslutter os og deler den smukke sang.

 

Rumænien: Paula Seling & Ovi kæmper for at fjerne lækket sang

Update!

Kort efter den oprindelige artikel, længere nede på siden, var offentliggjort, fik vi imidlertid en besked fra Ovi Jacobsen, som fortalte at sangen, som i skrivende stund ligger på Youtube, ikke er den endelige version og er blevet lækket på ukendt vis. Han bad os samtidigt, om ikke at sprede sangen mere.

Derfor har VI VALGT AT STØTTE OVI OG FJERNE VIDEOEN FRA DENNE ARTIKEL OG ALLE LINKS PÅ DE SOCIALE MEDIER! Vi opfordrer alle andre til at gøre det samme!

På Youtube har en bruger ved navn “Older Tom” uploadet en version, som af Paula kaldes en demo-version, og Ovi beskriver som  den “ikke endelige version” af sangen. Både Paula og Ovi har skrevet kommentarer til videoen på Yotube og bedt “Older Tom” om at fjerne videoen på grund brud på rettighederne. De har samtidigt anmeldt videoen. Det eneste “Older Tom” har fjernet er imidlertid de 2 sangeres kommentarer sammen med alle de negative kommentarer, han har modtaget.

“Older Tom” er i øjeblikket ikke en særlig populær person på Youtube, og adskillige brugere har givet udtryk for deres foragt, for at han ikke fjerner videoen og ikke respekterer rettighederne.

Seneste udvikling er, at “Older Tom” nu har tilføjet demo til sangens titel og gjort den privat, fremfor offentlig. Det er således kun personer, som kender linket, der kan se videoen.

Ovi har tidligere på sin Facebook-profil annonceret, at sangen ville blive offentliggjort i slutningen af denne uge, såfremt TVR’s regler tillader det. Vi håber, at dagens leak ikke kommer til at få konsekvenser for bidraget i den rumænske preselection! Vi har dog fået oplyst fra en rumænsk fan, at TVR blot benytter EBU’s regler.

Du kan se et udpluk af de kommentarer, som “Older Tom” har fået med på vejen, herunder:

D. 11. januar er den lækkede sang endelig fjernet fra Youtube-bruger “Older Tom’s” konto.

Oprindelig artiklet, postet d. 10.01.2013

“Miracle” er titlen på den nye sang fra Paula Seling og Ovi, som er skrevet til Eurovision Song Contest 2014. Sangen er nu ude i fuld længde og kan høres neders i artiklen.

Den rumænske finale afholdes d. 1. marts og artister, som ønsker at deltage, kan indsende deres bidrag i perioden fra d. 15. januar til d. 15. februar. Herefter vil en speciel jury evaluere bidragene og udvælge de bedste sange til finalen. Navnene vil blive annonceret d. 20. februar.

Som Ovi tidligere har afsløret på sin Facebook-profil, så vil han og Paula kæmpe for at komme til at repræsentere Rumænien for 2. gang, og med stor sandsynlighed, så sender juryen de 2 populære sangere i finalen d. 1. marts.

—-Video fjernet—–

Rumænien afholder national finale d. 1. marts

TVR har idag annonceret, at Rumænien afholder finale d. 1. marts. 12 bidrag vil dyste om retten til at repræsentere de rumænske farver i København.

Der har været mange rygter omkring årets rumænske bidrag. Især de 2 tidligere deltagere, Ovi og Paula har bidraget til debatten. Ovi præsenterede i december en teaser på hans og Paulas nye sang “Miracle” i en video, der indeholdt både rumænsk flag, ESC 2014 grafik og teksten “We are coming”. Han præciserede senere overfor os, at han og Paula ikke var internt udvalgte, men skulle vinde en rumænsk finale, inden de kunne repræsentere Rumænien. I et interview med den rumænske avis libertatea.ro lovede Ovi endog, at han bringer Eurovision-trofæet hjem til Bukarest.

Læs også: Ovi om ESC-bidrag: “Jeg bringer trofæet hjem til Bukarest”

Nu afslører TVR flere detaljer om årets finale. Artister, som ønsker at deltage, kan indsende deres bidrag i perioden fra d. 15. januar til d. 15. februar.Herefter vil en speciel jury evaluere bidragene og udvælge de 12 bedste til finalen d. 1 .marts. Navnene vil blive annonceret d. 20. februar.

Hvide Rusland: Videoer og startrækkefølge

14 sange deltager i den hviderussiske finale, som løber af stablen på fredag d. 10. januar i Minsk. Startrækkefølgen er nu offentliggjort. Du kan se rækkefølge og videoer nederst i artiklen.

Der var oprindeligt 15 sange klar til finalen, men Alexei Gross’ bidrag blev trukket tilbage, da bidraget “If I could do it all again”, skrevet af den belgiske komponist Marc Paelinck,  allerede havde været fremført af en anden sanger.

Finalen afholdes d. 10. januar og sendes på Belarus 1 og vinderen findes i en kombination af jury og teleafstemning.

Så bliver det spændende at se om, om vindersangen også bliver det bidrag, som Hviderusland sender til København? Kigger man lidt på landets fortid, så er det bedste bud, at enten kunstner eller bidrag ændres 🙂

 

Videoer jf. startrækkefølgen i finalen:

01 Natalia Tamelo “Not What I’ve Been Looking For”
Video n/a (hør sangen her)

02 Nuteki “Fly Away”


03 Artsem Mikhalenka “Rapsodiya #1″


04 Matvei Cooper and “DUX” band “Strippers”


05 TEO “Cheesecake”


06 Daria “Starlight”


07 Elena Siniavskaya “Via Lattea”
Video n/a (hør sangen her)

08 Alina Moshchenko “Angel Crying”


09 Janet “You Will Be Here”


10 Anastasia Malashkevich “Runaway”


11 Switter Boys feat. Kate&Volga Karol “Vechnaya lyubov”


12 NAPOLI “Stay With Me”


13 Max Lorens & DiDyuLya “Now You’re Gone”


14 Tasha Odi “Empty Universe”

ALLE sange kan desuden høres på TVR’s hjemmeside.

Deltag i vores Poll:

[polldaddy poll=7700022]

Bulgarien bekræfter afbud til København

Den nationale tv-station BNT i Bulgarien har nu bekræftet, at de ikke deltager i Eurovision Song Contest 2014. På deres officielle Facebook-side kom igår følgende udmelding:

“På trods af den forlængede frist fra EBU, er der ingen forandringer mht. Bulgariens afbud til Eurovision 2014, som blev besluttet af BNT’s bestyrelse d. 22. november 2013. Beslutningen er derfor definitiv. Som skrevet flere gange, vedrører afbudet kun 2014, men ikke fremtidige år”

BNT har over længere tid forsøgt at finde en løsning og søgt efter en sponsor, som kunne gøre det muligt at sende et bidrag til København.

Senere på året, vil BNT tage stilling til om Eurovision Song Contest skal sendes live på bulgarsk tv.

Bulgarien blev i 2013, for anden gang i landets historie, repræsenteret af duoen Elitsa Todorova & Stoyan Yankulov og sangen “Samo Shampioni”.

 

Irland genbruger mentorsystemet i 2014

Irland benytter igen i år mentorsystemet, til at finde deres bidrag til Eurovision Song Contest 2014. Du kan se navne og en kort beskrivelse på årets 5 mentorer, som i sidste uge afleverede hvert deres bud på et bidrag og artist til den nationale irske tv-station RTE. Senest d. 3 februar skal de aflevere den endelige, indspillede version af deres bidrag til RTE.

De 5 mentorer i 2014 er

  • Hazel Kaneswaran
  • Billy McGuinness
  • Cormac Battle
  • Valerie Roe
  • Mark Murphy

Hazel med efternavnet “Kaneswaran” er storesøster til Siva Kaneswaran fra det succesfulde band “The Wanted”. Hun har været medlem af  det irske band “Dove” og har deltaget i  “Pop Stars The Rivals”. Efter at have skrevet materiale til andre og fokuseret på familielivet i en periode, er hun nu tilbage.

Billy er medlem af det legendariske irske rockband Aslan, som har været en del af den irske musikscene i over 30 år. De er bl.a. kendte for hits som “Crazy World” og “This is”. Billy er guitarist og harmonika specialist i bandet og har sammet med bandet turneret i både USA, Australien og Europa.

Cormac er en kendt radiovært på  2fm, hvor han har sit eget rock show hver søndag. Han har også været involveret i RTÉ’s show “The Hit”, som bragte Johnny Logan tilbage i Top 3 på de irske hitlister. Cormac har desuden tidligere skrevet musik til, indspillet og turneret med sit band “Kerbdog and Wilt”.

Valerie var tidligere medlem af den succesfulde gruppe “The Dooley’s”, som havde adskillige hits i UK og Asien i 80’erne. Hun er tidligere sluttet på 2. pladsen i Tokyo Song Festival efter Dionne Warwick.
Valerie har bl.a. optrådt som korsanger ved Eurovision i Dublin i 90’erne og har efterfølgende stået bag flere bands, herunder pigegruppen “Chill”, de 2 boybands “D’Side” & “Zoo” og i øjeblikket leder hun gruppen “Out Of The Blue”, som deltog i X-factor i UK.

Mark har arbejdet i musikbranchen i mere end et årti. Han er tour manager for Olly Murs og for en række X Factor acts. Mark har tidligere vundet “Unsung Hero of the Year”-prisen, som tildeles folk i musikbranchen, som arbejder bag scenen.

Det er 4. år i træt, at Irland benytter Mentor-systemet til at finde deres repræsentant til Eurovision, og de seneste 3 år har Irland kvalificeret sig til finalen. Sidste med år Ryan Dolan og i 2011 og 2012 med Jedward. 

Finalen afholdes i The Late Late Show Eurosong 2014 fredag d. 28. februar og vinderen findes i en kombination af tele-afstemning og regionale juryer.

Får vi mon “Out of the Blue” at se i den irske finale, hvor gruppens manager Valerie Roe er blandt mentorerne?

EBU udsætter deadline for tilmelding

Deadline for at tilmelde dig til Eurovision Song Contest 2014 er nu ændret til d. 17. januar 2014.  Nyheden kommer fra RTVSLO i Slovenia, som idag afslører, at de har indtil d. 17. januar til at afgøre, om de vil deltage eller ej. TV-stationen vil tage beslutningen udfra deres finansielle muligheder og modtagne sponsor-tilbud.

Update: Ifølge Sietse Bakkers update tidligere idag, så gælder forlængelsen kun for Slovenien. Øvrige lande må altså forholde sig til den tidligere fastsatte deadline, som udløber idag.

Fire af sidste års deltagerlande har trukket sig fra konkurrencen: Bulgarien, Kroatien, Cypern  og Serbien. Bulgarien har dog givet udtryk for, at de stadig er åbne overfor at deltage i København, hvis en aftale med en artist eller et sponsorat kan kan træffes, inden deadlinen’s udløb.

I sidste uge bekræftede BNT Eurovision Bulgaria på deres Facebook-profil, at Bulgariens afbud skyldes alvorlige budget-problemer, men at de vil holde fansene opdateret om evt. udviklinger i sagen.

Mod slutningen af 2013 opstod et nyt rygte omkring Kroatien, der går på, at landets nationale Tv-station HRT skulle have været i samtale med  ”Lines and Colours ” med det formål at hyre dem som deres repræsentanter til Eurovision Song Contest 2014.

Bosnien havde tilmeldt sig Eurovision Song Contest 2014, men meldte fra igen. Grækenland er stadig ved at finde en løsning med EBU, efter lukningen af deres officielle tv-station.

Den officielle lodtrækning, hvor årets deltagerlande fordeles på de semifinaler, afholdes d. 20. januar, så alle lande skal til den tid have afklaret deres deltagelse.

Populær vindersang! Hør “Only teardrops” på 10 forskellige måder

0

Årets danske Eurovision-vindersang “Only teardrops” har været et rigtig stort hit i 2013. Sangen toppede de danske hitlister og solgte hurtigt til guld. I flere andre lande, herunder Grækenland, Sverige, Holland, Island, Irland, Luxemburg, Schweiz og Tyskland opnåede sangen Top 5-placeringer på de digitale/download hitlister.

I Spanien, Østrig og Norge nåede Emmelie de Forest Top 10, i Storbritannien og Belgien Top 15, i Finland Top 20 og så langt væk som Brasilien var “Only teadrops” også på hitlisterne.

“Only teardrops” er også blevet brugt i andre sammenhænge. Herunder har vi samlet en række videoer med den danske vindersang i forskellige versioner, bl.a. benyttes “Only teardrops” til en X-Factor audition, fortolkes af et metalband og synges på både estisk og spansk.

_

Det London-baserede Big Band “Jon Birds Big Band” indspillede kort tid efter Emmelie’s sejr denne big band-version af “Only teardrops”.

__

Den kendte estiske sanger  Koit Toome har lavet sin egen coverversion af “Only teardrops” på estisk med titlen “Pisarates”, som fandt vej til den estiske tv-station ETV.

__

En ung ukrainsk sanger havde til sin audition i X-Factor Ukraine valgt at give sin version af årets Eurovision-vindersang. Han havde helt sikkert brugt mange timer på at lære Emmelies koreografi, men ikke lagt så mange kræfter i at lære teksten. Det betød bl.a. at sangen blev indledt med “The sky is wet tonight” 🙂 Der var dog stor jubel fra publikum i salen og videoen er da også blevet et lille hit mere end 6000 vistninger på Youtube.

__

“Only teardrops” er også blevet fortolket i et par ret hårdtslående versioner.

Det russiske band Kids Party Up, som består af sanger Eugene , Ivan på Guitar, Vlad på bas og Alex på trommer, beskriver deres genre som Post-hardcore/electronic. Deres version af “Only teardrops” lyder sådan her:

__

Også det tyske band Craving fik i det forgange år øje på Emmelie de Forest’s vindersang. Bandet udgøres af 4 musikere: Eugen på bas, Maik på trommer, Thorsten på guitar og Ivan på guitar og vokal. De beskriver deres genre som som Melodic Death/Black Metal med keltisk præg. Måske netop på grund af sidstnævnte, så passer “Only teardrops” godt ind i deres stil.

__

Det populære, unge Youtube-fænomen Madi Lee har også taget Only teardrops under “kærlig” behandling. Madi Lee er en 14-årig pige, som med stor succes fortolker kendte hits. Hendes mest populære video på Youtube er blevet set ikke mindre end 7,5 millioner gange, mens coverversionen af Only Teadrops “kun” har knap 119.000 views.

__

I Spanien er vindersangen også et stort hit. Den unge sanger  Índigo har sammen med Sergio Chico skrevet den spanske tekst til “Only teardrops”, som her synges af Índigo. 

__

Efter at have hørt adskillige cover-versioner, så skal vi selvfølgelig også forbi Emmelie De Forest selv, som inden afgang til Malmø i maj måned, indspillede denne video med en meget smuk akustisk udgave af “Only Teardrops”.

__

Den danske DJ og musikproducer Kongsted,  som vandt prisen som “Årets Mainstream DJ” ved Danish Deejay Award i både 2010 og 2011 og som har haft et stort hit med “Chuck Norris” har også haft fingrene i “Only teardrops” og gjort det til et ægte club-hit.

__

Afslutningsvist, så snupper vi versionen, som hele Europa forelskede sig i og som med 281 points sendte Eurovision Song Contest til København. Et af historiens flotteste sceneshows og en helt perfekt vokal fra vidunderlige Emmelie de Forest foran adskillige med-rejste danske fans.

Frivillige søges til Eurovision Song Contest 2014 i København

Når Eurovision Song Contest til maj afholdes i Købehavn, samles artister og delegationer fra mere end 35 lande i Danmarks hovedstad.

Adskillige organisationer og hundredevis af mennsker er involveret i at realisere ESC 2014 og forberedelserne er i fuld gang. Danmarks Radio tager sig af selve tv-showet, mens Host City Copenhagen bl.a. står for alle events i byen, service til artister og pressen og for frivillige.

Host City Copenhagen søger derfor frivillige til forskellige opgaver. I øjeblikket kan stillingen som frivillig delegationsvært søges og i løbet af januar 2014 åbnes der for tilmelding til øvrige generelle frivilligopgaver.

Som delegationsvært bliver man tilknyttet én af de internationale delegationer bestående af sangere, musikere, tekstforfattere, tv-folk, etc. Jobbet kræver, at man har en stor viden om ESC og København, kan holde mange bolde i luften, håndtere stressede situationer og være særdeles servicemindet og omstillingsparat. Herudover skal man mestre dansk, engelsk og ét delegationssprog flydende.

Som delegationsvært kommer man helt tæt på både stjernerne og deres crew, og følger dem til alle locations, hvilket må være en drøm for enhver Eurovision-fan 🙂

Ansøgningsfrist er 12. januar 2014.

Læs mere her og find ansøgningsskema her.

Armenien vælger internt: Aram MP3 til København

Rygterne om Sirusho’s comeback til Eurovision har været meget vedholdende og fik yderligere næring, da AMPTV annoncerede, at deres repræsentant for 2014 ville optræde ved tv-stationens nytårs-show  – samtidig med at Sirusho på sin hjemmeside bekræftede, at hun skulle synge sit store hit “ProGemesh” i selvsamme nytårsshow.

Nytårsaften blev det dog afsløret, at det bliver sangeren og komikeren Aram Mp3, som skal gå i fodsporene på Dorians.

Aram Mp3 er kendt for sine coverversioner af internationale hits og optrådte i nytårsshowet med franske Martin Solveigs “Jealous”. Det er endnu ikke afsløret, hvad Aram MP3 skal synge i København.

Armenien fik sin hidtil bedste placering med Sirushos “Qélé, Qélé” i 2008, der sluttede på en  4. plads.

Finland: Hør de 12 sange, som dyster i UMK

Finland benytter endnu engang UMK til at finde deres repræsentant til 2014.  Ad 2 omgange blev sangene i den finske preselection afsløret i fuld længde og fra d. 28. december til 25. januar sendes der hver lørdag et optaktsprogram til UMK. 2 introduktions-shows hhv. 28. december og 4. januar, 2 heats d. 11. og 18. januar, en second chance runde d. 25. januar samt en finale, som afholdes d. 1. februar. 8 bidrag deltager i finalen.

Vinderen findes i en kombination af tele- og juryafstemning. Juryen er den samme som sidste år og består af  Aija Puurtinen, Redrama, Tomi Saarinen og Toni Wirtanen. 

Husk at deltage i vores poll nederst på siden – Hvem skal Finland vælge?

Her er startfeltet til UMK 2014:

  •  Jasmin Michaela – “Kertakäyttösydän”
  • Clarissa featuring Josh – “Top of The World”
  • MADCRAFT – “Shinning Bright”
  • Hanna Sky – “Hope”
  • Lauri Mikkola – “Going Down”
  • MAKEA – Painovoima
  • Miau – “God/Drug”
  • Dennis Fagerstrom – “My Little Honey Bee”
  • Softengine – “Something Better”
  • Mikko Pohjola – “Sängyn reunalla”
  • Lili Lambert – “Let me Take You There”
  • Hukka Ja Mama – “Selja”

Videoer:

 

Poll:

[polldaddy poll=7634505]

Året der gik – Vores Top 10 i 2013

2013 var på mange måder et helt fantastisk Grand Prix år. At følge Emmelie de Forest’s sejr på tæt hold fra Malmø arena i selskab med en flok andre entusiastiske  danske fans var helt unikt og en oplevelse for livet!

Selvom 2013 har været Emmelie’s år, så har året også budt på mange andre musikalske oplevelser, som er værd at tænke tilbage på. Vi samler op på året, der er gået med en lille nedtælling over de 10 største oplevelser – ifølge Team G.E.E.

 

10. Gensyn med Brinck i Dansk Melodi Grand Prix

Et af Grand Prix årets første store oplevelser var naturligvis finalen i Dansk Melodi Grand Prix, som blev afholdt i Boxen i Herning. Forud for showet blev der blev varmet op med fanklubben, der som en ekstra bonus havde fået Brinck til at komme og synge et par sange for de mange forsamlede fans.

Vi så på forhånd meget frem til både mødet med Brinck og til at høre ham synge “Human” live, og vi blev bestemt ikke skuffede. Brinck var ét stort smil fra han trådte ind i lokalet, og gav en meget charmerende performance for fansene.  Det blev endda til en fødselsdags sang for en heldig fan, som havde fødselsdag.

Hvis de danske tv-seere kunne have stemt udfra hans simple, akustiske version af “Human” fra restauranten i Boxen, så tror jeg sangen var gået videre til “Superfinalen”. Gimmicken med løbebåndet i showet virkede desværre ikke efter hensigten. Brink kom til at lyde forpustet og fjernede hans fokus på vokalen og hans normale uovertrufne charme.

Efter finalen var Brinck ikke synligt skuffet, bare glad for at han havde fået mulighed for at dele en sang, som betød rigtig meget for ham, med Danmark.  Så meget at han faktisk var ligeglad med hvordan folk “fik fat” i sangen, bare de ville lytte til den 🙂
Om han sidenhen har ændret mening eller han selv var for utilfreds med sin performance er uvist, men i alt fald er live-versionen af Human fjernet fra Youtube og kun et recap er tilgængeligt. Her er så til gengæld også gensyn med de 9 andre stærke bidrag fra DMGP 2013, som var ét at de bedste shows i DMGP-historien.

 

09. Rybak tilbage i det norske Grand Prix 

Sammen med Melodifestivalen er det efterhånden blevet en tradition for os at følge med i det norske Grand Prix, som i år imponerede med et stort antal stærke bidrag. Der var både ægte norsk folkemusik i form af Fjellfolk’s Ulvetuva og hård rock blandt med opera fra gruppen Gromth feat. Emil Solli-Tangen, som er bror til Didrik, der repræsenterede Norge på hjemmebane i 2010. Vi fik kaniner på scenen sammen med Sirkus Eliassen og sydlansk dansestemning fra den kun 16-årige Adelén.

Den smukke blonde Margaret Berger vandt overbevisende og gav Norge en flot 4. plads i Malmø, men vi vil også huske det norske Grand Prix for Alexander Rybaks tilbagevenden. Denne gang stod han ikke selv på scenen, men havde skrevet den smukke, eventyrlige “I’m with you” til AnnSofi. Sangen kvalificerede sig til finalen og sluttede på en respektabel 4. plads.

 

08. Den syngende læge fra Malta 

Malta har bestemt ikke  haft det nemt i Eurovision de senere år og vi skal helt tilbage til 2005 for at finde deres sidste Top-10 placering. I 2013 var landet repræsenteret af den charmerende deltidssanger og læge Gianluca, der under hver sceneprøve i arenaen imponerende med hans overskud og glæde.

Gianluca gav os en historien om Jeremy “working in IT – An extra careful guy, sensitive and shy. Risk assessment is his investment in a life of no surprise”, som falder for sin dimentrale modsætning.  En sød, ukompliceret popsang og en charmerende levering fra Gianluca og hans band. Man kunne næsten ikke lade være med at smile, når man så den sympatiske Gianluca, der som en lille maltesisk sol spredte glæde og god musik i Malmø arena.

Heldigvis var både tv-seere og jury enige og Malta scorede en flot 8. plads i finalen med “Tomorrow”.

 

7. Esma / Lozano repræsenterer FYR Makedonien

Et af årets største musikalske oplevelser er på samme tid blandet med skuffelse. I februar blev Makedoniens bidrag offentliggjort. Til stor glæde for mange fans, specielt i Balkan-området, så havde Makedonsk tv fået en aftale i stand med “The queen of Gipsy-music” Esma Redzepov. Esma er roma vokalist og har gennem sit liv optrådt med mere end 9.000 koncerter i 30 lande. Med sin afdøde mand Stevo Teodosievski har hun opfostret 47 børn, og har modtaget adskillige udmærkelser for sit humanitære arbejde.

Esma blev sammen med den unge pop-stjerne Lozano annonceret som FYR Makedoniens repræsentanter, som skulle synge duetten “Imperija”.

Herefter udviklede forløbet sig til lidt af en farce. Under et døgn efter at bidraget blev præsenteret, blev det fjernet fra nettet. Årsagen skulle være negative reaktioner fra fans samt en teori om, at video-klippet ikke præsenterede landet på den bedst mulige måde. Den reelle årsag findes ifølge flere medier i musikvideoens anvendelse af en stor statue af Alexander den Store i Skopje centrum. Uden at komme ind på den langvarige disput mellem FYROM og Grækenland om “retten” til navnet Makedonien, så mente nogle grækere, at Makedonien i videoen tilegnede sig dele af historien, som ikke tilhører dem.

Ny sang – men tvivl om sprogvalg

Selvom den første idé var at ændre på teksten og sangens arrangement, så blev den i stedet trukket tilbage og en ny sang skrevet af Darko Dimitrov. Et helt nyt bidrag med titlen “Pred da se razdeni” blev præsenteret, og den fik pudsigt nok også adskillige negative kommentarer og protester med på vejen.

Mange Makedonere vil nu have det gamle bidrag “Imperija” som deres bidrag i Malmø. Det sendte igen MKRTV i tænkeboks og man lod sive, at “Imperija” stadig ikke var helt ude.

I sidste ende valgte man imidlertid at holde fast ved “Pred da se razdeni”, men udsendte senere en engelsk version “If I could change the world”, som ifølge flere medier skulle benyttes i Malmø. Til Eurovision in Concert sang duoen en makedonsk/engelsk version for de mange fremmødte fans.

Til syvende og sidst valgte makedonsk tv “Pred da se razdeni”, men til manges store skuffelse, så blev det et farvel til Esma og Lozano i semifinalen  – og dermed en total eliminering af Balkan i finalen.

Esma – én af Malmø’s helt store oplevelser

Vi så på forhånd meget frem til at opleve den dejlige, farvestrålende Esma på tæt hold og vi blev ikke skuffede. Under opholdet i Malmø fik Esma præsenteret adskillige af hendes flotte farvestrålende kjoler og hun var ALTID ét stort smil og sprudlede af godt humør. I pressecentret kunne man gang på gang høre hendes glade sigøjner-toner, som spredte smil og glæde. Til den nordiske fest var vi så heldige at få hilst på Esma, som sad ved bordet lige ved siden af, det meste af aftenen.

Esma var uden tvivl én af årets mest livsbekræftende og mindeværdige personligheder og Malmø ville ikke have været det samme uden hende. Det var en stor skuffelse, at det ikke blev genhør med “Pred da se razdeni” i finalen, men vi mener måske som en del andre fans, at den iørefaldende “Imperija” ville have haft større chancer i Malmø. Derfor er det den video, vi har valgt at medtage i nedtællingen.

 

6. Anouk sender Holland tilbage i Toppen af Eurovision Song Contest

Før 2013 havde Holland kun kvalificeret sig til finalen én gang i hele 9 forsøg og det var allerede i semifinalernes fødselsår 2004. Den sørgelige statistik satte Hollandsk tv en stopper for, da de fik en aftale i hus med den verdenskendte 90′er stjerne Anouk.

Abouk’s ‘Birds’ var, helt fra sangen blev afsløret i marts, blandt de helt store fanfavoritter. Årets mest unikke bidrag – dunkelt, følelsesladet og originalt. Anouks skabte sit helt eget univers og skilte sig ud som den fantastiske storyteller hun er.

Hun var på forhånd regnet blandt de potentielle vinderkandidater, men skræmte fansene en smule, ved at lægge begrænset energi i sine prøver i Malmø. Da det endelig galdt, var der imidlertid ingen tvivl om Anouks evner som sangerinde. Anouk sendte nemt Holland videre til finalen til de mange medrejste hans store glæde.

SVT valgte dog at trække spændingen. Da semifinale 1’s 10 finalister skulle annonceres, var Anouk ikke blandt de første 9 navne. Da sidste land skulle udråbes, lød det taktfast fra både hollandske og andre landes fans “Netherlands, Netherlands, Netherland” og lettelsen var stor, da Anouk blev offentliggjort som sidste finalist.

Anouk sang sig til en flot 9. plads til Holland og stod samtidig for ét af årets helt store musikalske og visuelle oplevelser med ‘Birds’.

 

05. Vi stiftede bekendtskab med Cezar – The Voice

Det rumænske bidrag “It’s my life” var på forhånd et bidrag, som delte vandene og her på G.E.E. var vi heller ikke 100% positive overfor Rumæniens valg. Dette ændrede sig dog lynhurtigt, da vi oplevede Cezar i Malmø. Selve navnet Cezar skal ikke bare udtales som en anden Romer. Som vi lærte i Malmø, så skal der en Zj-lyd foran og vi kan ikke længere udtale hans navn uden at det akkompagneres af en sydlandsk-inspireret håndbevægelse 🙂
Cezar er en yderst karismatisk person. Både på scenen og når man går forbi ham i pressecenter eller på Euroclubben, har han en særlig dragende udstråling. På én og samme tid var “It’s my life” storslået, farverig, vulgær og larmende, fantastisk, overdrevet men unik. Tv-seerne elskede ham. Han vandt sin semifinale og var sluttet på en 7. plads i finalen, HVIS det havde været op til tv-seerne. MEN juryen trak ned og med en 3. sidste plads i finalen sendte de såkaldte musik-professionelle Cezar ud i mørket og ned på en, efter vores mening, ufortjent lav 13. plads.

Cezar præsenterer en helt ny stil med “Painful love”

Cezar er langt mere end vampyrdragt og kastrat-sang. Det beviste han senere på året med bl.a. singlen “Painful love”, som er én af vores helt store favoritsange i øjeblikket og den video, som vi har valgt at lade repræsentere den kære Cezar i vores Top 10.

Vi ELSKER “Painful love”-videoen fra Cezar, som byder på flotte omgivelser fra Cezars hjemland, en gribende historie om at elske og miste og ikke mindst Cezar i en helt ny følsom og sårbar rolle.

I “Painful Love” hører vi nye nuancer af Cezars imponerende stemme, som i sangen spænder helt fra opera til en mere blød pop-vokal. Sangen skiller sig desuden ud ved den karakteristiske pianolyd og en Enigma-inspireret korstemme.

04. Aliona Moon nåede nye HØJDER

Årets moldaviske bidrag var på forhånd blandt de mere oversete. Her på G.E.E. var vi imidlertid, allerede inden Malmø, meget imponerede over den smukke og teknisk dygtige sangerinde, der ligesom Robin Stjernberg og Cezar leverede et bidrag af meget høj teknisk sværhedsgrad.

Under prøverne stod det hurtigt klart, at Moldova og Aliona Moon havde udtænkt årets vel nok flotteste visuelle oplevelse. Masser af tøris på scenen, en smuk stjernehimmel og en kjole med skiftende grafik tilpasset sangens følelses-leje og som mod slutningen hejser Aliona flere meter op i luften – det er intet mindre end genialt. Jeg får stadig kuldegysninger over piano-slutningen, hvor lyset i Alionas kjole skifter og danserne står stille.

Kombineret med en fejlfri vokal og et af årets få vellykkede sange bevaret på originalsproget, så synes vi, at Moldovas fine 11. plads var meget fortjent og havde gerne set Aliona i Top 5.

 

03. En Andra Chancen-deltager vinder Melodifestivalen

Sverige har leveret adskillige Schlager-hits i tidens løb og landet er yderst populært blandt både danske og internationale fans. I år var der dog en del kritik af de udvalgte sange, som jf. kritikken ikke havde helt så høj klasse, som vanligt.

Flere kendte navne havde dog fundet vej til Melodifestivalen 2013. Der var gensyn med flere af 2012-detagerne, bl.a. David Lindgren, Ulrik Munther og komikeren Sean Banan . Den erfarne sanger Eric Gadd, bl.a. kendt for 90’er hittet “The right way” kiggede forbi, men blev slået i andre chancen. Army of Lovers var genforenet, men floppede. De 2 legendariske sangskrivere Thomas G:son og Peter Boström havde skrevet en sang til trio’en Swedish House Wifes – bestående af de 3 erfarne MF-sangerinder Pernilla Wahlgren, Hanna Hedlund og Jenny Silver, som dog ikke kom ud af deres delfinale.  Det blev derimod en direkte finaleplads til kvartetten Ravaillacz Tommy Körberg, Claes Malmberg, Johan Rabaeus og Mats Ronander, som gav os “En riktig jävla schlager“.

De internationale juryers magt

En af årets helt store favoritter hed Yohio – en 18 årig mandlig sanger, der klæder sig som en dukke 🙂 Yohio har opnået kult-agtig status i Japan, og i Melodifestivalen 2013 var han forud for finalen “en sikker vinder” – både ifølge bookmakere og tv-seere. Han modtog max. antal stemmer afgivet i de 4 delfinaler, og næsten halvdelen af alle stemmerne i Karlskrona. 

Én ting kom dog imellem Yohio og billetten til Malmø – de udenlanske jurymedlemmer! De placerede Yohio 2. sidst og så kunne de svenske tv-seere ikke redde den populære sanger! På trods af top-points i finalen, så gik sejren til tv-seernes 2. plads og dermed for første gang i Melodifestivalens historie kom vinderen fra Andre Chancen.

Årets mest rørende vinder-reaktion

Da de sidste points fra tv-seerne er afgivet, smiler Robin, men regner med at sejren går til Yohio. Der går rigtig lang tid og flere lykønskninger, inden det så småt går op for den meget sympatiske sanger, at han har vundet! Billedet af den MEGET overraskede og rørte Robin Stjernberg var én af årets helt store oplevelser. Han kan slet ikke tro, at han har vundet og undervejs i hans sidste performance af “You” kan han ikke synge de første ord i teksten…

Se videoen herunder, men vær forberedt på tårer 🙂

 

02. SVT’s åbningsceremoni

SVT stod i år bag en af de flotteste og mest vellykkede konkurrencer i tidens løb. Èt af de øjeblikke, som har gjort størst indtryk på os, var åbningsceremonien i finalen.

Avicii havde sammen med ABBA’s Benny Andersson og Björn Ulvaeus skabt den imponerende musik, melodi og tekst til “We write the story”, som blev sunget af et stort kor.

Der var ren OL-stemning, da alle finalisterne på seks et halvt minut gik over broen mod finalen ledt af en flagbærer og til publikums jubel og klapsalver. Èt helt unikt øjeblik i Eurovision-historien, som bliver svær for DR at overgå i 2014.

 

01. And the winner is…. Denmark!!

Nummer 1 i denne nedtælling kommer nok ikke som en overraskelse for nogen. Årets største oplevelse var uden sammenligning sejren til Danmark. Ganske vist var Emmelie de Forest favorit helt fra de første bookmaker-odds blev offentliggjort, men én ting er odds og noget helt andet er, hvordan juryer og tv-seerne stemmer på selve aftenen.

I den første semifinale var der naturligvis stadig spænding, men de fleste var overbeviste om at Emmelie ville kvalificere sig, også set i lyset af en række fantastiske prøver fra den danske sangerinde. Aftenens største bifald i salen tilfaldt “Only teardrops” og et rødt/hvidt Malmø eksploderede da også i jubel, da Danmark blev udråbt som finalist.

Jubel, tårer og kameraer

Finalen så vi i pressecenteret og her var vores lille “Camp Denmark” som følge af Emmelies favoritværdighed et populært sted for diverse tv-folk og journalister. Der kom adskillige journalister forbi og bad om interviews, vi blev filmet intenst efter Emmelie havde været på scenen og da det så småt gik op for folk, at Danmark ville løbe med sejren blev opmærksomheden yderligere intensiveret.

De græske pressefolk, som tidligere på aftenen havde hoppet på stolene og fået massiv kameradækning, var da også blevet relativt stille og det samme var de lettere arogante azerbaijanske pressefolk, som havde sendt os irritable blikke undervejs i showet.

For hvert point Emmelie modtog, kvitterede vi med jubelskrig og klap og til sidst i afstemningen kunne vi heller ikke modstå at afsynge “We are the winners…. of Eurovision” adskillige gange.

Med tårer i øjnene, armene i vejret og måbende udtryk i ansigtet blev i vi filmet på helt tæt hold af en hel del af de tilstedeværende kamerafolk i pressecentret, da Petra’s kjole fik rød/hvide farver på.

♫♪ All night long ♪♫

Jublen blev ikke mindre, da vi efter adskillige “vinder-interviews” blev forenet med nogle af de andre akkrediterede danske fans, som kom fra arenaen. Der var masser af kram, sang og jubel og festen fortsatte på Euroclubben! “Årets fest” er ikke engang dækkende nok for den nat i Malmø! Det var i lighed med resten af de 10 dage, vi tilbragte i Malmø, en oplevelse for livet! Og når når man lige har vundet Europa-mesterskabet i musik, så er skyhøje svenske alkohol-priser ingen hindring. Som vi gentog adskillige gange den nat “Det er jo BARE svenske kroner” 🙂

Klokken 5 var det pludselig morgen og en lettere udtømt Euroclub lukkede sine døre for sidste gang – og adskillige fans, heriblandt os, vil tænke tilbage på 2013 som et af højdepunkterne i deres liv som Eurovision-fans.

Det var vores recap af 2013. Håber I har haft et lige så fantastisk år, som vi har.

Vi vil gerne ønske vores læsere et rigtig godt nytår og glæder os til at fortsætte med at levere Eurovision-nyheder, rygter, polls, reviews, videoer og meget andet til jer i det nye år.

Nytårs-hilsner fra Mette & Michael

www.good-evening-europe.dk

Albanien: Herciana Matmuja vinder Festivali i Këngës!

Igår aftes fik løb sæsonens 2. finale af stablen. Festivali i Këngës blev afholdt i Tirana, hvor 16 deltagere dystede om retten til at repræsentere Albanien i København i 2014. Se vinderbidraget her.

Der var livemusik fra RTHS orkester, som bestod af 60 medlemmer og som akkompagnerede alle 16 artister i deres bidrag.

Juryen havde en vigtig rolle i aftenens konkurrence, idet det alene var op til de 7 jurymedlemmer at kåre vinderen. Aftenens jury bestod af  Agim Krajka (musiker), Aleksander Lalo (musiker), Hajg Zaharian (musiker), Xhevahir Spahiu (forfatter, poet), Petrit Malaj (skuespiller), Erjona Rushiti (musik forsker), and Bojken Lako (sanger).

Vinder blev Herciana Matmuja og Zemërimi i një nate og dermed lykkedes det altså hverken for Luiz Ejlli eller Frederik Ndoci at opnå genvalg til Eurovision.

 

Aftenens 16 bidrag:

  1. Zemërimi i një nate (One night’s anger) – Herciana Matmuja
  2. Jam larg (I’m far away) – Besiana Mehmeti and Shkodran Tolaj
  3. Kthehu (Come back) – Luiz Ejlli
  4. Një ditë shprese (One hopeful day) – Frederik Ndoci
  5. Jeta në orën 4 (Life at 4 o’clock) – Orges Toce
  6. Me ty (With you) – Klodian Kacani
  7. Natë e pare (First night) – Venera Lumani and Lindi Islami
  8. Mikja ime (My friend) – Blerina Braka
  9. Ëndërrat janë ëndërra (Dreams are dreams) – Xhejsi Jorgaqi
  10. Kur qielli qan (When the sky cries) – Xhejn & Enxhi Kumrija
  11. Princesha (The Princess) – Lynx
  12. Ti mungon (You’re missing) – Marjeta Billo
  13. Grua (Wife) – Sajmir Braho
  14. Në zemër (In the heart) – Rezarta Smaja
  15. Vetëm për ty (Only for you) – Saviana Verdha and Edmond Mancaku
  16. Nuk e di (I don’t know) – Renis Gjoka

Det var ikke kun konkurrencens 16 deltagere, der underholdt. Der var også sørger for pauseunderholdning. Danske Emmelie de Forest besøgte i den forbindelse Albanien for første gang. Hun optrådte med 2 sange – både hendes vindersang “Only teardrops” og singlen “Hunter & prey”.

Festivali i Këngës – Official Website

Anton Ewald ude med ny single og musikvideo

0

Én af forhåndsfavoritterne til Melodifestivalen 2014 hedder Anton Ewald. I 2013 sluttede han på 4. pladsen med “Begging” og er i 2014 tilbage for at gå hele vejen. Allerede inden bidragene er offentliggjorte, så ligger han i top hos bookmakerne.

Læs også: Melodifestivalen 2014: Hvad siger bookmakerne?

Anton er lige nu aktuel med sin nye single,  ‘Close Up’, som han sang live ved Bingolotto’s juleaftens show på svensk tv. Derudover forsøgte han også at gøre Wham kunsten efter, da han gav sin cover-version af “Last Christmas”.

Du kan se hans nye seks et halvt minutter lange musik-video og længere nede Antons noget omdiskuterede optræden juleaften.

Albanien: 2 tidligere Eurovision-deltagere håber på comeback

Den albanske musikfestival Festivali i Këngës, som benyttes til at finde landets repræsentant til Eurovision Song Contest starter i aften i Tirana. Idag og imorgen bliver de 16 konkurrerende artister introduceret for publikum og d. 28/12 vil de fremføre deres originale  bud på et ESC-bidrag. Det sker i finalen, som kan følges på Eurovision.tv’s WebTV playerEn jury vil vælge Albaniens bidrag til København. 

Idag og imorgen synger deltagerne duetter af populære evergreens sammen med albanske stjerner.

Startrækkefølgen og de 16 kunstnere ses herunder, fordelt på de 2 indledende shows:

26. december

  1. Luiz Ejlli (duet med Mira Konçi)
  2. Rezarta Smaja (duet mec Elton Deda)
  3. Entela Zhula og Edmond Mancaku (duet med Altin Goci)
  4. Venera Lumani and Lindi Islami (duet med Olta Boka)
  5. Xhejn & Enxhi Kumrija (duet med Redon Makashi)
  6. Renis Gjoka (duet med Kejsi Tola)
  7. Sajmir Braho (duet med Flaka Krelani)
  8. Herciana Matmuja (duet med Endri & Stefi Prifti)

27. december:

  1. Blerina Braka
  2. Marjeta Billo (duet med Juliana Pasha)
  3. Xhejsi Jorgaqi (duet med Eranda Libohova)
  4. Klodian Kacani (duet med Rovena Dilo)
  5. Frederik Ndoci
  6. Besiana Mehmeti og Shkodran Tolaj
  7. Orges Toce
  8. Lynx (duet with Eneda Tarifa)

Her er startrækkefølgen for finalen d. 28. december:

  1. Zemërimi i një nate (One night’s anger) – Herciana Matmuja
  2. Jam larg (I’m far away) – Besiana Mehmeti and Shkodran Tolaj
  3. Kthehu (Come back) – Luiz Ejlli
  4. Një ditë shprese (One hopeful day) – Frederik Ndoci
  5. Jeta në orën 4 (Life at 4 o’clock) – Orges Toce
  6. Me ty (With you) – Klodian Kacani
  7. Natë e pare (First night) – Venera Lumani and Lindi Islami
  8. Mikja ime (My friend) – Blerina Braka
  9. Ëndërrat janë ëndërra (Dreams are dreams) – Xhejsi Jorgaqi
  10. Kur qielli qan (When the sky cries) – Xhejn & Enxhi Kumrija
  11. Princesha (The Princess) – Lynx
  12. Ti mungon (You’re missing) – Marjeta Billo
  13. Grua (Wife) – Sajmir Braho
  14. Në zemër (In the heart) – Rezarta Smaja
  15. Vetëm për ty (Only for you) – Entela Zhula and Edmond Mancaku
  16. Nuk e di (I don’t know) – Renis Gjoka

Blandt de 16 navne er der, som i en del andre af årets nationale udvælgelser forud for København, et par tidligere deltagere. Luiz Ejlli repræsenterede Albaniem i 2006  “Zjarr E Ftohtë”, og Frederik Ndoci deltog året efter med “Hear My Plea.”

Finalen får også et dansk islæt. Emmelie de Forest kigger nemlig forbi og synger sin vindersang “Only Teardrops”.

Exit mobile version