Home Blog Page 22

Redaktionens favorit julesange sunget af DMGP-artister (del 1)

Julen er tid for traditioner, hygge og selvfølgelig musik. I denne artikelrække dykker vi ned i den unikke samling af julesange, der bringer et strejf af grand prix-magi til den skønne juletid. Good Evening Europe-redaktionen har omhyggeligt udvalgt en liste af vores favorit julesange, alle fremført af tidligere deltagere i Dansk Melodi Grand Prix.

Fra de klassiske julesange, til flotte ballader og over festlige popnumre, spænder vores liste over både forskellige genrer og sprog, hvilket også afspejler grand prix’ets fantastiske mangfoldighed. Nogle af disse sange er nye fortolkninger af klassiske julehits, mens andre er originale kompositioner, der måske endnu ikke har fundet vej til din juleplayliste?

Så tænd for julelysene, find dine yndlings julesmåkager eller juleslik frem, og lad julestemningen tage over.

Hvilken julesang er din favorit? Deltag i debatten på vores Facebook profil, hvor du i øvrigt også kan finde alle vores bud på redaktionens favorit julesange sunget af Eurovision-artister.

Micky Skeel – Kære Julemand

Sangen er tilføjet af: Mikal

Vi skal ikke engang et år tilbage i grand prix-historien for at finde sangeren bag den første julesang i vores gennemgang. Micky Skeel sikrede sig en tredjeplads i årets DMGP med sangen Glansbillede, og han er ikke bare leveringsdygtig i Grand Prix-bangere, men også i solid julestemning.

For hvad gør man egentlig, når man er ulykkeligt forelsket? Man beder selvfølgelig Julemanden om hjælp. Men hvad gør man så, når han ikke vil hjælpe? Det er det store spørgsmål. Har Julemanden glemt Micky?

Nyd i øvrigt den fremragende musikvideo, hvor selveste Julemanden danser sig igennem denne nyklassiker.

Stig Rossen – En Stjerne Skinner I Nat

Sangen er tilføjet af: Daniel

Der findes næppe en artist med to DMGP-sange der spænder så bredt som Stig Rossens. Fra den sprudlende Vi Danser Rock og Rul til den inderlige ballade Så Nær Som Nu. Således har Stig Rossen beriget det danske grand prix-publikum med sin store stemme på flere forskellige måder.

Han har dog også udgivet musik i mange andre genrer, og turnerer stadig landet rundt i december med sit traditionsrige juleshow. Derfor er der mange at vælge mellem, når man skal pege på en af Stig Rossens julesange, men vi har valgt hans indspilning af den norske nyklassiker En Stjerne Skinner i Nat. Her kan man ikke andet end at læne sig tilbage foran pejsen og lade julefreden sænke sig.

Lonnie Devantier – Jul Uden Tårer

Sangen er tilføjet af: Mette

Kan du forestille dig noget værre end at blive forladt af din udkårne lige op til jul? Det er den historie, Lonnie Devantier fortæller i sin julesang fra 1991, hvor hun bare får det værre af at se alle andre gå rundt og være i julestemning.

Sangen udkom året efter at Lonnie Devantier havde vundet Dansk Melodi Grand Prix med Hallo Hallo, og viser en anden og mere sårbar side af sangerinden.

Sukkerchok – Hele Julenat, Hele Juledag

Sangen er tilføjet af: Mila

Sukkerchok hærgede de danske hitlister i starten af 2010’erne, således også med deres julesang, hvor der virkelig er knald på – med lidt ekstra tryk på “knald”.

For de tre kvinder i popgruppen vil give deres julemand alt, når de er under misteltenen, og det er svært at overse de seksuelle undertoner. Så værsgo: Sukkerknald under misteltenen.

Otto Brandenburg – Søren Banjomus

Sangen er tilføjet af: Mikal

Hele Danmarks baggårdspuma er selvfølgelig også med på listen med en af de meget børnevenlige sange på listen. Vi kender alle historien om Søren Banjomus, som spiller en munter sang og får alle til at synge med.

Otto Brandenburg stod for en af de allerstørste klassikere i dansk grand prix-historie, da han i 1960 fik en mærkværdig sidsteplads med To Lys På Et Bord. Efterfølgende deltog han tre gange yderligere i grand prix’et, men her er han altså på slap line som børne-entertainer med en herlig juleklassiker:

Kim Larsen & Kjukken – Dejlig er Jorden

Sangen er tilføjet af: Mette

Det vakte stor opsigt, da Kim Larsen i 1979 pludselig deltog i Dansk Melodi Grand Prix. En af landets største rockstjerner på det tidspunkt, var uset i de sammenhænge, hvilket fik mange til at spærre øjnene op.

Kim Larsen har dog aldrig været bleg for at gå egne veje, også selvom befolkningen kiggede lidt underligt på det. Således har han også indspillet en ordentlig bunke julesange. Dejlig Er Jorden, som vi jo kender som en salme af B.S. Ingemann, fik i 1980 nyt liv af Gasolin’, og her får I den i en live-version, hvor Kim Larsen leverer den sammen med Kjukken.

Louise Dubiel – Tidligt I Seng

Sangen er tilføjet af: Daniel

Hvad gør man, når man ikke har nogen at holde jul med, men bare kan kigge ud på alle de par, der går rundt og glæder sig sammen? Man går tidligt i seng juleaften, gør man! Det gør i hvert fald Louise Dubiel, som er en lille smule misundelig, men heller ikke kan lade helt være med at glæde sig lidt til juletiden, mens hun håber at finde kærligheden.

2013 var et stort dansk grand prix-år, og selvom de fleste vil huske vinderen, så vil nogen også kunne huske Louise Dubiel, som året forinden havde haft en regulær landeplage med Forpulet Perfekt. Her får I hende i en vaskeægte julebasker:

Sweethearts – Kold Kold X-mas

Sangen er tilføjet af: Mikal

Et af Danmarks største party-bands har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix to gange, og derudover har de selvfølgelig været leveringsdygtige i en række julesange.

På Kold Kold X-mas får du historien om svigermor, der allerede kommer på besøg 1. december, og derfor har vores hovedperson virkelig brug for noget at styrke sig på. Det bliver til en humoristisk genindspilning af It’s Gonna Be A Cold Cold Christmas, som sætter et smil på læben her i juletiden.

Julie Berthelsen & Martin Brygmann – Jesus og Josefine

Sangen er tilføjet af: Mikal

En af tidens største juleklassikere stammer fra julekalenderen Jesus og Josefine, som i år fylder 20 år. Det samme gør selvfølgelig titelsangen, som Martin Brygmann står for sammen med Julie Berthelsen.

Julie deltog i 2019 i Dansk Melodi Grand Prix sammen med den grønlandske sangerinde Nina Kreutzmann Jørgensen med sangen League of Light, som fik en flot andenplads.

Brødrene Launbjerg – Juletræspop

Sangen er tilføjet af: Daniel

Hver for sig har Søren, Henrik og Jacob Launbjerg haft store karrierer som både skuespillere og sangere. I grand prix-sammenhænge kender man dem også bedst hver for sig. Søren Launbjerg deltog i 1983 med sangen Mennesker Mødes, og igen i 1995 med Venter Det Bedste. Ved sidstnævnte begivenhed kæmpede han bl.a. mod sin bror, Jacob Launbjerg, som deltog med Vi Ses En Dag. Derudover har Jacob Launbjerg været korsanger ved en række Melodi Grand Prix’er, bl.a. for Jacob Sveistrup og Simon Mathew ved Eurovision Song Contest.

Men udover deres solokarrierer har de også lavet flere ting sammen. Bl.a. julesangen Juletræspop, som var på soundtracket til julekalenderen Olsen Bandens Første Kup. Den handler om at skubbe julen i gang med en god popsang, og der er de tre velsyngende brødre naturligvis selv leveringsdygtige.

Litauen: Deltagerne i Eurovizija.LT er afsløret – comeback til 3 tidligere Eurovision-deltagere

For få uger siden annoncerede Litauens broadcaster for Eurovision (LRT) ændringer i deres nationale udvælgelsesproces og annoncerede det det nye tv-show, “Eurovizija.LT.”

På trods af sit nye navn minder det en del om “Pabandom iš naujo” og der er ligesom tidligere planlagt fem shows:

  • Show 1: 13. januar 2024
  • Show 2: 20. januar 2024
  • Show 3: 27. januar 2024
  • Show 4: 3. februar 2024
  • Show 5: 10. februar 2024
  • Finale: 17. februar 2024

Tre tidligere Eurovision-deltagere

17 af de 40 deltagere i Eurovizija.LT 2024 har tidligere deltaget i Litauens nationale udvælgelse til Eurovision, heraf er hele tre artister tidligere Eurovision-repræsentanter.

The Roop, som skulle have repræsenteret Litauen i det aflyste Eurovisiom i 2020 og vendte tilbage året efter og sikrede Litauen en 8. plads i finalen med sangen Discoteque.

Andrius Pojavis sikrede i 2013 Litauen en finaleplads med “Something” og Vilija var lige ved og næsten i 2014, da hun repræsenterede Litauen med sangen Attention, som sluttede på 11. pladsen i semifinalen.

ArtistSang
Agnė BuškevičiūtėPuppeteer
AistayYou
AistèHero
Andrius PojavisSing me a hug
Antoine WendSay No More
AnželaPaskubėk
April FreyNew Years
Baltos varnosIn the Night
Clockwork CreepEmpty
DanielėCold Shower
Deividas ValmaBlood On Your Hands
EleyRock My Body
Emilija VTrophy Wife
Freya AlleySerenade
HansanovaDragons and rainbows
Il SensoTime
KasparasFool
KotrynaLet’s get lost
KàroWeightless
Lina ŠtalytėPerfect
LukaMove On 
MartinJigsaw
Mary MoDone
MeidĖZoo
Monika MarijaStarting Tomorrow
MultiksVėjas galvoje
Paula UrbanaIt Is What It Is
PetrasRun
Pluie de ComètesBe careful
Queens of RosesWalk through fire
ShowerImpossible
Sid HallowHere We Go Again
Silvester BeltLuktelk
Sun FranciscoTrauka
The RoopSimple Joy
Thomas GUs
VB gangKaboom!!!
VilijaSave Me
ŽalvarinisGaudė Vėjai
Živilė GedvilaitėSave Me

Eurovizija.LT shows 2024

Show 1: 13. januar 2024

Show 2: 20. januar 2024

Show 3: 27. januar 2024

Show 4: 3. februar 2024

Show 5: 10. februar 2024

Finale: 17. februar 2024

Nyskabende scene- og lysdesign for Malmø 2024 afsløret

SVT har afsløret detaljeret grafik for scene- og lysdesignet til Eurovision Song Contest 2024, som finder sted i Malmö Arena, Sverige. Bevægelige LED-kuber, LED-gulve, lys, video og sceneteknologi kombineres for at skabe spektakulære variationer i arenaen, mens scenen er placeret midt i publikum, formet som et kors, hvilket skaber en unik 360-graders oplevelse for publikum og TV-seere.

Bag konceptet står Florian Wieder, produktiondesigner, og Fredrik Stormby, designer af lys og skærmcontent.

“Det er med stor stolthed, at vi præsenterer vores vision for scenen og lysdesignet til Eurovision Song Contest 2024. Vi har ikke set noget lignende før i Eurovision, og konceptet giver os uendelige muligheder for at skabe unikke rum og udtryk for både de konkurrerende kunstnere samt for åbnings- og pause acts. Florians og Fredriks kreation er ganske enkelt fantastisk, og det bliver så sjovt at se det endelige resultat!”

Ebba Adielsson, Executive Producer,

“Jeg er så glad for at være en del af Eurovision-familien igen! At sammensætte et exceptionelt show er en holdindsats, og jeg er stolt af at være en del af et drømmehold af professionelle – lige den rette konstellation af mennesker til at komme op med noget anderledes og nyt. Vi har alle den samme vision for, hvad dette show skal være, og hvordan man tager Eurovision til det næste niveau, og for mig er Sverige altid garant for god musik og underholdning.”

Florian Wieder

“Vi tror, at vi sammen har skabt et uventet og opdateret koncept til Eurovision Song Contest 2024, og ser frem til at vise det frem i virkeligheden! Jeg er beæret over, at have fået opgaven at designe lys og video i samarbejde med teamet fra vores studio og det produktionsteam, som SVT har sat på projektet.

Vi har udviklet et stærkt koncept sammen, og jeg ser virkelig frem til det fortsatte samarbejde i produktionen, den kreative proces med delegationerne og til sidst at sætte tænderne i showet og at skabe udsendelserne!”

Florian Wieder

Scenen og lysdesignet til Eurovision Song Contest 2024 sætter publikum i fokus mere end nogensinde før, og som seer vil man ifølge SVT opleve et visuelt revolutionerende koncept med en centralt placeret scene omgivet af publikum.

Elementerne gør det muligt skabe en masse unikke looks til de forskellige optrædener og dermed komme tættere på både live- og TV-publikummet.

Den næste vigtige dato på rejsen mod Malmö 2024 er lodtrækningen til semifinalerne, som finder sted tirsdag den 30. januar kl. 19:00.

Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 5)

Julen er tid for traditioner, hygge og selvfølgelig musik. I denne artikelrække dykker vi ned i den unikke samling af julesange, der bringer et strejf af Eurovision magi til den skønne juletid. Good Evening Europe-redaktionen har omhyggeligt udvalgt en liste af vores favorit julesange, alle fremført af tidligere Eurovision-deltagere.

Fra de klassiske julesange, til flotte ballader og over festlige popnumre, spænder vores liste over både forskellige genrer og sprog, hvilket også afspejler Eurovisions fantastiske mangfoldighed. Nogle af disse sange er nye fortolkninger af klassiske julehits, mens andre er originale kompositioner, der måske endnu ikke har fundet vej til din juleplayliste?

Så tænd for julelysene, find dine yndlings julesmåkager eller juleslik frem, og lad julestemningen tage over.

Hvilken julesang er din favorit? Deltag i debatten på vores Facebook profil.

Verka Serduchka – Wild Christmas

Sangen er tilføjet af: Mette

Der var en del der spærrede øjnene op i 2007, da årets ukrainske bidrag tonede frem på skærmen, og ingen har senere glemt Verka Serduchka igen. Der blev holdt en kæmpe fest hos ukrainerne, og den kunne kun fortsætte, da det stod klart at Verka havde sikret landet en flot andenplads.

Her får du et ægte Verka-bud på hvad den vildeste julefest skal indeholde. Der er både indendørs sneboldkamp, ild i køkkenet og en leprechaun som jule-DJ. Det er i hvert fald ikke kedeligt at komme til jul hos Verka!

Johnny Logan – Save This Christmas For Me

Sangen er tilføjet af: Mette

Hvis der er en der kan kalde sig Eurovision-legende, så ville mange nok pege på Johnny Logan. Den tredobbelte vinder behøver ingen nærmere introduktion for et publikum som vores.

Logan har beskæftiget sig med jul i flere forskellige omgange, men vi har valgt at præsentere Save This Christmas For Me. En sang der handler om at længes hjem til jul og med den helt rigtige blanding af jul, Johnny Logan og irsk fløjte, så er julestemningen sikret.

Subwoolfer – Having Grandma Here For Christmas

Sangen er tilføjet af: Mette

Fra en dybfølt fortælling om længsel til en.. Nåh ja, fortælling. De to ulve fra månen, som allernådigst kom ned på Jorden for at berige os med en sang om at give ulve bananer, så de ikke æder vores bedstemødre, er tilbage. Og denne gang nøjes de ikke med bananer.

“Deck the moon with lots of oldies, yum yum yum” – man må sige, at stilen bliver fulgt helt til dørs, når Subwoolfer præsenterer os for deres bud på årets julemiddag.

Cliff Richard – Savior’s Day

Sangen er tilføjet af: Mikal

Vi skal selvfølgelig også en tur forbi Cliff Richard i vores jule-kavalkade. Megastjernen, der måtte se sig slået af spanske La La La i 1968 har også udgivet flere julesange, og her har vi valgt at gå med Savior’s Day.

En julesang der omhandler der kristne budskab og opfordrer os til at huske på hvorfor vi egentlig fejrer jul.

The Roop – Kalėdų Atvirukas

Sangen er tilføjet af: Mette

Det er ikke hvert år, at Litauen stiller med en regulær fanfavorit til Eurovision. Faktisk er landet aldrig havnet i top 5. Men var Eurovision blevet afholdt i 2020 kunne der meget nemt være ændret på det, men The Roops “On Fire” fik aldrig vished om, hvad det kunne være blevet til.

Året efter vendte de tilbage til Eurovision og fik en flot ottendeplads med Discotheque. Her får du dem ikke alene på modersmålet litauisk, men også i en noget mere afdæmpet og følsom udgave, når de bruger juletiden på at savne dem, de ikke kan holde jul med.

The Common Linnets – Christmas Around Me

Sangen er tilføjet af: Mette

To fantastiske stemmer og en guitar. Mere skal der egentlig ikke til, når det kommer til hollandske Common Linnets, der overraskede alt og alle i København i 2014 og fik en andenplads med den minimalistiske country-inspirerede Calm After The Storm.

Stilen er den samme i denne live-udgave af julesangen Christmas Around Me, hvor Ilse DeLange tager teten på vokalen og synger så smukt om alt det der gør julen så speciel.

Mia Dimšić – Cimet i Čaj

Sangen er tilføjet af: Mila

I 2022 var Mia Dimšić tæt på at sikre Kroatien en finaleplads, men missede lige nøjagtigt pladsen med en akustisk guitar og en rolig sang om kærlighed.

Her er der langt fra samme rolige stemning, men nærmere lidt country-inspireret julestemning, når Mia igen svinger guitaren og synger om at optakten ganske vist kan være hård, men det er det hele værd, når først julen indfinder sig.

Litesound – Shooting Star

Sangen er tilføjet af: Mette

Tilbage i 2012 vandt Litesound den belarussiske udvælgelse med sangen We Are The Heroes. Efter et par revamps var rocksangen forvandlet til en powerpop-sang, som imidlertid røg ud i semifinalen.

I Litesounds julesang finder vi budskabet om, at hvis man kæmper for kærlighed, er ingen mirakler umulige – og er det egentlig ikke også meningen med hele julen?

Francesco Gabbani – La Mia Versione Dei Ricordi

Sangen er tilføjet af: Mette

Hvem husker ikke Francesco Gabbani, som i 2017 havde en breakdansende gorilla med på Eurovision-scenen?

Her er der lidt mindre gang i den og lidt mere fokus på Francescos fine stemme, og så handler det ikke længere om karma, men om ulykkelig kærlighed. Her spørger han hvad der egentlig gik galt, og minder om at folk har forskellige opfattelser af situationer.

Mens der ikke er meget julestemning over teksten, så nyd lige denne smukke, julede musikvideo:

Robin Bengtsson – That’s Christmas To Me

Sangen er tilføjet af: Daniel

I 2017 leverede Robin Bengtsson en skarp, strømlinet performance og en flot femteplads til Sverige med sangen “I Can’t Go On”.

Her er der noget mindre svensk power-pop stemning over ham, når han går acapella i sin version af That’s Christmas To Me. Den kendte julesang handler om alt det der tilsammen skaber den helt specielle julestemning.

Michael Schulte – Being Home

Sangen er tilføjet af: Mette

Tysklands flotteste placering de sidste ti år stod Michael Schulte for, da han i 2018 leverede en dybfølt sang til sin forsvundne far. Europa connectede med følelserne og gav Michael Schulte en flot fjerdeplads.

Her synger han om at tage et afbræk fra hverdagen og huske at være til stede og nyde juletiden. For som han synger: “Christmas time is freedom”.

Læs også:
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 5)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 4)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 3)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 2)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 1)

Albanien: 31 artister dyster i Festivali i Këngës fra 19. december

31 kunstnere vil konkurrere ved dette års Festivali i Këngës 62 (FiK), Albaniens nationale udvælgelse til Eurovision 2024. Du kan se listen over artister og sangtitler herunder.

Der vil blive afholdt fire live shows, herunder 3 indledende shows og en finale den 22. december. Alle shows afholdes i Palace of Congress i Tirana med Adriana Matoshi, Kledi Kadiu, Xhuliano Dule og Krisa Çaushi som værter.

  • 19. december 2023
  • 20. december 2023
  • 21. december 2023
  • 22. december 2023

Live show 1

19. december 2023, kl. 21:00

#ArtistSang
1Stivi UsheAskush si ty
2Besa KokëdhimaZemrën n’dorë
3Mal RetkoceriÇmendur
4Eldis ArrnjetiNjë kujtim
5Shpat DedaS’mund t’fitoj pa ty
6Jehona PonariEvol
7PeterPan QuartetEdhe nje here
8Festina MejziniMelos
9Kastro Zizo2073
10Luan DurmishiPërsëritja
11Melodajn MancakuNuk jemi ne
12Olsi BalltaUnë
13Andi TankoHerë pas here
14Sergio HajdiniUragan
15Santino De BartoloDua të rri me ty
16Olimpia SmajlajAsaj

Live stream

Live show 2

20. december 2023, kl. 21:00

#ArtistSang
1Big Basta & Vesa LumaMbinatyrale
2Elsa LilaMars
3Jasmina HakoTi
4Michela PalucaPër veten
5Anduel KovaciNan’
6Irma LeporiMe prit
7Eden BajaAjër
8Erina and The ElementalsJetën n’Skaj
9Kleansa SusajPikturë
10Arsi BakoZgjohu
11Tiri GjociNë ëndërr
12Besa KrasniqiEsenciale
13Bledi KasoÇdo gjë mbaroi
14Troy BandHorizonti i ëndrrave
15Martina SerreqiVetëm ty

Live stream

Live show 3

21. december 2023, kl. 21:00

Live stream

Finale

22. december 2023, kl. 21:00

Live stream

Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 4)

Julen er tid for traditioner, hygge og selvfølgelig musik. I denne artikelrække dykker vi ned i den unikke samling af julesange, der bringer et strejf af Eurovision magi til den skønne juletid. Good Evening Europe-redaktionen har omhyggeligt udvalgt en liste af vores favorit julesange, alle fremført af tidligere Eurovision-deltagere.

Fra de klassiske julesange, til flotte ballader og over festlige popnumre, spænder vores liste over både forskellige genrer og sprog, hvilket også afspejler Eurovisions fantastiske mangfoldighed. Nogle af disse sange er nye fortolkninger af klassiske julehits, mens andre er originale kompositioner, der måske endnu ikke har fundet vej til din juleplayliste?

Så tænd for julelysene, find dine yndlings julesmåkager eller juleslik frem, og lad julestemningen tage over.

Hvilken julesang er din favorit? Deltag i debatten på vores Facebook profil.

Secret Garden – Anticipation

Sangen er tilføjet af: Daniel

Vi starter dagens julesange med norske Secret Garden, som i 1995 vandt Eurovision med den smukke og unikke “Nocturne”. Det blev Rolf Løvlands 2. Eurovision sejr, da han tidligere havde skrevet “La’ det Svinge” til Bobbysocks.
Norges sejr stoppede Irlands 3-årige sejrsrække, som dog fortsatte året efter, da Eimear Quinn vandt med “The Voice”.

“Nocturne” huskes blandt andet for det meget begrænsede antal sungne ord. Kun 24 ord indgik i den originale norske version af sangen, resten af bidraget bestod fortrinsvis af den irske musiker Fionnuala Sherrys smukke violin.

“Anticipation” er en del af “Winter poem” albummet og komponist Rolf Løvland har beskrevet tilblivelsen af sangen på denne måde: “On the greyest morning you wake up to the first day of snow and welcome the transformation of a dark landscape into a magical, white scene… with joy and anticipation.”

Cliff Richard – Mistletoe and Wine

Sangen er tilføjet af: Mette

Én af de helt store juleklassikere gennem årene er “Mistletoe and Wine” sunget af Sir Cliff Richard – én af Storbritanniens mest ikoniske musikstjerner, som har været en del af musikscenen over flere årtier. Blandt Cliff’s største hits er “Congratulations”, som var det britiske Eurovision-bidrag i 1968. Sangen blev et gigantisk hit og sluttede på 2. pladsen konkurrencen (1 point under vinderen “La la la” fra Spanien) i . Cliff deltog igen i 1973 med sangen “Power to All Our Friends”, som også opnåede stor popularitet og endte på en tredjeplads.

Cliff Richard fejrede i 1989 sit 30-års jubilæum og engelske hit nr. 100 ved to koncerter på Wembley for i alt 144.000 tilskuere. I anledning af sit halvtredsårsjubilæum skrev han sammen med journalisten Penny Junor sin selvbiografi, Mit liv (2008).

Cliff Richard blev 1995 adlet som kronen på sin popularitet.

“Mistletoe and Wine” blev et #1 julehit med Cliff Richard i 1988. Sangen er oprindeligt skrevet af Jeremy Paul, Leslie Stewart og Keith Strachan til musicalen Scraps, baseret på HC Andersens eventyr om “Den lille pige med svovlstikkerne”. Cliff har dog ændret teksten og givet den et mere religiøst tema i sin version.

Anna Bergendahl – Christmas Day

Sangen er tilføjet af: Jonas

Den svenske sangerinde Anna Bergendahl fik i 2010 sit store gennembrud, da hun vandt Melodifestivalen med sangen “This Is My Life” og repræsenterede Sverige i Eurovision Song Contest samme år. Desværre lykkedes det – på trods af stor popularitet – ikke Anna at kvalificere Sverige til finalen, og for første og eneste gang i historien med semifinale(r) i Eurovision måtte Sverige sige farvel før finalen.

Anna Bergendahl startede sin karriere i en ung alder og har bl.a. deltaget i den svenske udgave af ‘Idol’ og har igennem årene haft flere sange med i Melodifestivalen. Udover sin musikalske karriere, er Anna også kendt for sit engagement i forskellige velgørende formål.

Anna’s julesang “Christmas Day”, som udkom i 2022, har hun selv skrevet sammen med David Lindgren Zacharias.

Fyr og Flamme – Her hos mig

Sangen er tilføjet af: Mikal

Jesper Groth og Laurits Emanuel dannede i 2020 duoen Fyr og Flamme og opnåede stor popularitet med numre som “Menneskeforbruger” og “Kamæleon”. I 2021 vandt de Dansk Melodi Grand Prix i 2021 med “Øve os på hinanden” og har siden da udgivet en lang række hits og turneret i Danmark.

Ved årets Juleshow på DR præsenterede Fyr og Flamme deres nye julesang “Julekys”. Det er dog sidste års julehit, som er landet på vores liste, “Her hos Mig”.

Lake Malawi – Another Christmas Song

Sangen er tilføjet af: Mila

Det tjekkiske band Lake Malawi blev dannet i 2013 og består af forsanger og guitarist Albert Černý, bassist og keyboardspiller Jeroným Šubrt, og trommeslager Antonín Hrabal.

Bandet, hvis navn er inspireret af en sang af Bon Iver, har opnået anerkendelse ikke kun i Tjekkiet, men også internationalt, især efter deres deltagelse i Eurovision Song Contest i 2019 med sangen “Friend of a Friend”.

Tidligere i december udkom Lake Malawi’s julesang “Another Christmas Song” sammen med Tamara Kramar. Julesangen har også et dansk islæt, da den er produceret og mixet af Esben Svane, kendt fra A Friend in London.

Dana – It’s gonna be a cold cold Christmas

Sangen er tilføjet af: Mette

Den irske sangerinde Dana, med det borgerlige navn Dana Rosemary Scallon / Rosemary Brown, opnåede international berømmelse efter sin sejr i Eurovision Song Contest i 1970 med sangen “All Kinds of Everything”. Danas musikalske karriere har været præget af en alsidighed, der omfatter både pop, folkemusik og senere også kristen musik.

Udover Eurovision-sejren er Dana også kendt for sit julehit “It’s gonna be a Cold Cold Christmas”, som blev udgivet i 1975 og er blevet en klassiker i mange lande – en rørende og melankolsk ballade, der fanger essensen af julen, specielt for dem, der føler sig ensomme i højtiden.

OG3NE – Coming home with Santa

Sangen er tilføjet af: Daniel

Den hollandske gruppe O’G3NE består af de tre søstre Lisa, Amy og Shelley. De blev kendt for deres deltagelse i Eurovision Song Contest i 2017, men gruppen blev oprindeligt dannet i 2007 og fik bred anerkendelse i Holland efter at have vundet den femte sæson af “The Voice of Holland” i 2014.

I Eurovision repræsenterede O’G3NE Holland med sangen “Lights and Shadows”, som de selv var med til at skrive. Sangen, som handlede om deres mors kamp med en alvorlig sygdom, vandt mange hjerter på tværs af Europa, ikke kun på grund af den emotionelle tekst men også pigernes imponerende vokale præstation.

I 2021 udgav de julesangen “Coming home with Santa”.

Frostroses – Of Elves

Sangen er tilføjet af: Mette

“Of eleves” synges af en stor gruppe islandske musikere, som turnerede med julekoncerter under navnet Frostrósir. 2011 markerede 10-års jubilæet for Frostrósir og i den anledning blev singlen og musikvideoen til “Of Elves” (Af álfum) lavet.

Fróstrosir 2011 bød på flere velkendte Eurovision-ansigter, herunder Friðrik Ómar og Regína Ósk fra Euroband (This is my Life, 2008), Eiríkur Hauksson (1986 som en del af trio Icy, 1991 som en del af kvartetten Just4Fun for Norge og i 2007 som solist på “Valentine Lost”) samt Hera Björk (“Je Ne Sais Quoi”, 2010 og 2. pladsen i Dansk Melodi Grand Prix 2009 med “Someday”).
Derudover deltog også flere sangere, som har medvirket i den islandske udvælgelse.

Celine Dion – Happy Christmas (War is Over)

Sangen er tilføjet af: Mette

Den verdensberømte canadiske sangerinde Celine Dion opnåede international anerkendelse efter at have vundet Eurovision Song Contest i 1988 for Schweiz med sangen “Ne partez pas sans moi”. Med sin kraftfulde vokal og følelsesladede optrædener er hun blevet en af de mest elskede og respekterede kunstnere i moderne musikhistorie.

Celine har solgt millioner af plader verden over gennem sin karriere, som har strukket sig over flere årtier med ikoniske hits som “My Heart Will Go On” fra filmen Titanic, “The Power of Love” og “Because You Loved Me”.

“Happy Christmas (War is over)” er oprindelig udgivet af John & Yoko/Plastic Ono Band med the Harlem Community Choir i 1971. Flere andre kunstnere har lavet coverversioner af den ikoniske sang, herunder Celine Dion, som udgav den på albummet “These are Special times” i 1998.

Flemming Bamse Jørgensen – Nu er det jul på Vimmersvej

Sangen er tilføjet af: Daniel

Vi slutter den del af vores julehits af med Flemming “Bamse” Jørgensen, frontmand i Bamses Venner, som han stiftede i 1973.

Bamses Venner deltog i Eurovision Song Contest i 1980 med sangen “Tænker altid på dig”, som blev et stort hit herhjemme i Danmark. Sangen var skrevet af Bamse selv sammen med Bjarne Gren Jensen, og sluttede på 14. pladsen i Eurovision, som blev afholdt i Haag i 1980.

Udover hans succes med Bamses Venner, havde Bamse også en produktiv solokarriere og udgav i 1995 julesangen “Jul på Vimmersvej”, som også indeholder referencer til “Vimmersvej”.

Bamse har også bidraget med flere andre skønne julesange, herunder “Muligvisvej”, “Stjernedrys og Englesang”,”Når Det Snart Er Jul”, “Ruuuuudolf”, “Når du ser et stjerneskud” (cover) og “Var Hver Dag Jul”.


Bonus julesang: Sam Ryder – You’re Christmas to me (kun udgivet på Amazon music)

Læs også:
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 5)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 4)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 3)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 2)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 1)

Storbritannien: Years & Years-stjernen Olly Alexander til Eurovision 2024

Den prisbelønnede kunstner Olly Alexander, kendt fra Years & Years, skal repræsentere Storbritannien ved det 68. Eurovision Song Contest i Malmö til maj. Olly offentliggjorde den store nyhed under finalen i BBC Ones ‘Strictly Come Dancing’ til et begejstret studiepublikum og millioner af seere i hele Storbritannien.

“Jeg har elsket at se Eurovision, siden jeg var en lille dreng, og jeg er mere end begejstret for at deltage næste år. Som ung dreng så jeg altid frem til denne fantastiske begivenhed af glæde, den vidunderligt kaotiske blanding af musikstile, teatralske optrædener, hjertevarme følelser og humor. Jeg kan næsten ikke forstå, at jeg skal være en del af en sådan særlig arv og repræsentere de britiske farver…”

Olly Alexander

Jeg har ønsket at gøre dette i lang tid, og det føles som det rigtige øjeblik at begynde at udgive musik under mit eget navn. Jeg er fast besluttet på at give alt, hvad jeg har, og levere en fantastiske og uforglemmelig optræden for jer alle!”

Olly Alexander

Olly Alexander har været aktiv i musikbranchen siden 2010. Han er en af verdens mest banebrydende, moderne popstjerner. Med tre succesfulde albums har sangeren, skuespilleren og modeikonet opnået to #1 britiske albums, 10 britiske Top 40-singler og blev for nylig tildelt BRIT Billion-prisen (med 6,5 milliarder streams globalt). Med Years & Years, der udviklede sig til et soloprojekt og i 2024 en helt ny solokarriere, er Olly blevet en stemme for sin generation. Som skuespiller i Russell T Davies-showet ‘It’s A Sin’ har han været med til at vinde ‘Bedste Nye Drama’ ved National Television Awards, og Olly var nomineret til Leading Actor ved BAFTA Television Awards i 2022.

Efter at have været hovednavn i arenaer og på festivaler verden over og have samarbejdet med navne som Sir Elton John, Kylie og Pet Shop Boys er Olly Alexanders ikon-status for nylig blevet cementeret med en figur hos Madame Tussauds London.

Ollys Eurovision-sang, skrevet sammen med Danny L Harle, er endnu ikke afsløret.

Følg med i valget af artister og sange til Eurovision 2024 i Malmø >>

Kroatien: Let 3 og Damir Kedžo blandt de offentliggjorte Dora 2024 deltagere


Tidligere i år i Liverpool kvalificerede Kroatien sig for første gang siden 2017 til finalen i Eurovision takket være bandet Let 3. I 2024 kan gruppen gøre comeback til konkurrencen. De er nemlig blandt de bekræftede deltagere i Dora 2024 – Kroatiens nationale udvælgelse til Malmö.

Tv-stationen HRT har valgt 24 sange ud af 203 indsendte bidrag, hvilket er et rekordantal for Dora.

Der er også comeback i Dora til Damir Kedžo, som vandt Dora 2020 med “Divlji vjetre”, men desværre ikke kom til Eurovision, da konkurrencen blev aflyst på grund af Covid-19-pandemien.

Artister og sangtitler i Dora 2024

  • Alen Đuras – “A Tamburitza Lullaby”
  • Let 3 – “Babaroga”
  • Noelle – “Baby, Baby”
  • Boris Štok – “Can We Talk”
  • Natalie Balmix – “Dijamanti”
  • Pavel – “Do mjeseca”
  • Marcela – “Gasoline”
  • Erna – “How Do You Love Me”
  • Vinko – “Lying Eyes”
  • Lana Mandarić – “More”
  • James Night – “Nebo plače”
  • Saša Lozar – “Ne plačem zbog nje”
  • Barbara Munjas – “Nepobjediva”
  • Lara Demarin – “Ne vjerujem ti”
  • The Splitters – “Od kad te sanjam”
  • Misha – “One Day”
  • ET – “Pametnom dosta”
  • Lu Dedić – “Plavi leptir”
  • Zsa Zsa – “Probudi usne moje”
  • Vatra – “Slatke suze, gorka ljubav”
  • Stefany Žužić – “Sretnih dana dat’ će Bog”
  • Eugen – “Tišine”
  • Mario Battifiaca feat. Robert Ferlin – “Vodu piti trizan biti”
  • Damir Kedžo – “Voljena Ženo”

Spanien: Lyt til sangene i Benidorm Fest 2024

Spaniens bidrag til Eurovision Song Contest 2024 i Malmø til maj findes igen i showet Benidorm Fest, som afholdes for 3. gang. I dag offentliggjorde spansk TV de 16 sange, som dyster om sejren og retten til at gå i fodsporene på Blanca Paloma.

Benidorm Fest består af 2 semifinaler og en finale, og ud af 825 indsendte bud på en vindersang, præsenterede RTVE tilbage i november de 16 artister, som dyster om retten til at repræsentere Spanien i Malmø. Det skete i Teatro Alameda i Sevilla (Latin Grammy Award).

Artister og sange i Benidorm Fest 2024

(Åbner i RTVE’s website)

De valgte kunstnere er fundet af en jury, og finalisterne findes via to semifinaler hhv. den 30. januar og den 1. februar 2024. Her går 4 bidrag videre fra hver semifinale.

Der har været stor fokus og interesse for Benidorm Fest de sidste par år, og RTVE satser fortsat på at nå ud til en bredere målgruppe. Det skete bl.a. med en storstilet pressekonference tilbage i sommerferien med videodeltagelse af blandt andre Loreen og Eleni Foureira. 

Der er også blevet afholdt en songwriter camp i september med det formål at skabe bidrag til showet.

Den visuelle identitet for Eurovision 2024 er afsløret: “Eurovision Lights”

Svenske SVT og European Broadcasting Union (EBU) har for kort tid siden afsløret næste års visuelle identitet: ‘Eurovision Lights’, som er baseret på en kombination af nordlys og den harmoniske rytme af en lyd equalizer.

“Vi er så stolte af at præsentere en identitet, der er designet til at være fleksibel og nyttig både på og uden for skærmen. Den er inspireret af det storslåede ‘nordlys’, hvis skønhed og mysterium er blevet transformeret til ‘Eurovision Lights’. Det er en fængslende og smuk blanding af Eurovision Song Contest’s funklende mærkefarver, som ikke kun vil blive set i løbet af de tre live-shows, men også i spændende variationer i forskellige sammenhænge på eventets digitale platforme og giver en Eurovision-følelse i Malmøs urbane rum.”

Christel Tholse Willers, SVT

“Identiteten er ikke bare et logo, men en historie i sig selv, med nordlyset som grundlag og Eurovision Song Contest’s farvepalet som drivkraft. Denne forening af elementer skaber en dynamisk og alsidig palet, der vil åbne op for kreativ anvendelse på forskellige måder.”

Johan Bello fra designbureauet Uncut, som har skabt den visuelle identitet

Som EBU tidligere har meldt ud, så har man valgt at gøre sidste års slogan “United by Music” til et permanent slogan, hvorfor det vil indgå sammen med den nye visuelle identitet for 2024.

Tjekkiet: AIKO vinder ESCZ og er klar til Malmø med “Pedestal”

Tjekkiet er tilbage med deres nationale udvælgelse til Eurovision, ESCZ 2024. Showet blev 4. december streamet live fra Prag på YouTube med den tjekkiske skuespiller Adam Mišík som vært på showet. Cesár Sampson (Østrig 2018) var også en del af showet som mentor. Derudover optrådte Lake Malawi (Tjekkiet 2019) og We are Domi (Tjekkiet 2022).

Syv artister deltog i ESCZ 2024 og vinderen blev fundet via 70% international jury og 30% online afstemning, som har kørt 7 dage fra 4. til 11. december 2023.

I dag blev vinderen offentliggjort. Det blev AIKO med sangen “Pedestal”, som sangerinden selv har været med til at skrive sammen med Steven Ansell.

Alena Shirmanová, som optræder under kunstnernavnet AIKO, blev født i Rusland, er vokset op i Tjekkiet og bor pt. i Storbritannien. Hun udgav sin første EP i 2018 og debutalbummet “Expiration date” i 2020.

Deltagerne i ESCZ 2024

Vinder af ESCZ 2024

Slovenien: Raiven og “Veronika” er valgt internt til Malmø 2024

Slovenien har i dag offentliggjort navnet på den artist, som skal følge i fodsporene på Joker Out, der i år deltog med “Carpe Diem” og sluttede på 21. pladsen i Liverpool.

Det bliver Raiven, som skal repræsentere de slovenske farver i Malmø. Sangen, som Raiven vil synge på Eurovision scenen, hedder “Veronika” og vil blive udgivet den 20. januar. Det er dog allerede nu afsløret, at sangen vil blive på slovensk.

Slovensk TV har igen valgt at finde deres artist internt. Oprindelige havde RTVSLO ellers planlagt at finde deres bidrag blandt 4 sange i showet “Misija Malmö”.

RTVSLO har modtaget omkring 100 bidrag, og en intern jury af eksperter har altså sammen med TV-stationen, valgt Raiven til Eurovision 2024.

Om Raiven

Sara Briški Cirman, med kunstnernavnet Raiven, er en 27-årig sangerinde, sangskriver, mezzosopran, harpist og skuespiller.

I 2021 vandt Raiven den anerkendte slovenske musikfestival Popevka med sin sang “Volkovi”. Derudover har hun været aktiv både inden for opera og teater, og efter at have opnået en kandidatgrad fra Ljubljana Musikakademi, begyndte hun at udforske sfæren inden for electro-opera.

Hun har konkurreret tre gange i den slovenske nationale udvælgelse til Eurovision, EMA:

  • 2016: Črno Bel (2. plads)
  • 2017: Zažarim (3. plads)
  • 2019: Kaos (2. plads)

– At repræsentere Slovenien ved Eurovision er et skridt på vejen i min karriereudvikling.
Da jeg fortalte min mor, at jeg skulle til Eurovision, sagde hun, at hun vidste, jeg ville komme til at stå på den scene en dag. Hun havde vidst det fra første gang, vi så det sammen. jeg var fem år gammel.

Raiven

Luxembourg: Her er artisterne i comeback-året til Eurovision Song Contest

Sidste gang Luxembourg deltog i Eurovision Song Contest var i 1993. Det skete med Modern times og sangen “Donne-moi une chance”. I Malmø 2024 vender den succesfulde Eurovision-nation tilbage. I dag blev de 8 potentielle Eurovision artister afsløret.

RTL Luxembourg er ansvarlig for udvælgelsesprocessen og har afholdt auditions med mere end 100 kunstnere, som har sunget foran et panel af nationale og internationale eksperter. Otte kunstnere er dermed blevet udvalgt til at konkurrere ved Luxembourg Song Contest 2024.

I dag blev kunstnerne til Luxembourg Song Contest 2024 afsløret på Today Radio. Du kan se listen herunder:

Angy & Rafa Ela
Chaild
Edsun
Joel Marques Cunha
Krick
Naomi Ayé
One Last Time
Edsun

Sangene er endnu ikke blevet afsløret. Nogle af de udvalgte kunstnere vil indspille deres sange nu og først præsentere dem i januar. Andre har allerede udgivet sange, som de har indsendt til konkurrencen.

Luxembourg i Eurovision Song Contest

Luxembourg har deltaget i Eurovision Song Contest helt fra begyndelsen i 1956 og har været med næsten hvert år indtil 1993. Ud af 37 deltagelser i Eurovision Song Contest er det blevet til imponerende 5 sejre:

  • 1961: Jean-Claude Pascal – “Nous Les Amoureux”
  • 1965: France Gall – “Poupée De Cire, Poupée De Son”
  • 1972: Vicky Leandros – “Après Toi”
  • 1973: Anne-Marie David – “Tu Te Reconnaîtras”
  • 1983: Corinne Hermès – “Si La Vie Est Cadeau”

Landet har også været vært for konkurrencen 4 gange: 1962, 1966, 1973 og 1984.

Video galleri

Herunder kan du nyde nogle af Luxembourgs skønne Eurovision-hits gennem tiden.

Holland: Joost Klein er valgt internt til Malmø 2024

I dag offentliggjorde AVROTROS den artist, som skal gå i fodsporene på Mia Nicolai og Dion Cooper, som i år repræsenterede Holland med “Burning Daylight” og missede finalen.

TV-stationen har modtaget mere end 600 bidrag til den interne udvælgelse, hvilket er ny rekord for Holland.

Blandt rygterne forud for afsløringen var Douwe Bob, Bizzey og Kraantje Pappie, De Bankzitters, Ilse DeLange, Karsu og Numidia.

Ingen af rygterne talte sandt. Den artist, som skal forsøge at bringe Holland tilbage i det fine finaleselskab bliver nemlig Joost Klein. Sangen, som Joost Klein vil synge på scenen i Malmö, vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

– At deltage i Eurovision Song Contest er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg plejede at se det sammen med mine forældre, klistret til skærmen, år efter år. Det er en ære at repræsentere Holland, og jeg er opsat på at give mit aller bedste for at opnå det bedst mulige resultat.

Joost Klein

– Efter en omhyggelig og flerfaset proces valgte vi til sidst Joost Klein. Der var mange bidrag indenfor en bred vifte af genrer, men efter vores mening havde hans det største hitpotentiale. I sangen hører du hans velkendte blanding af fest og nostalgi. Med hans enorme kreativitet tror vi, at Joost kan lave et fantastisk show på en helt original måde, og at Nederlandene og Europa står over for en positiv overraskelse. Vi ser virkelig frem til at arbejde med ham.

Twan van de Nieuwenhuijzen, formand for det hollandske udvælgelsesudvalg

Joost Klein Joost Klein (26) er sanger, musiker, forfatter og kunstner. Han voksede op i Britsum, Holland, og startede som 10-årig en YouTube-kanal med videoer, der spænder fra sketches til mini-dokumentarer.

Hans første single, “Jan Peter Balkenende,” blev udgivet i 2017, og senere samme år udgav han sit første album; “Scandinavian Boy.” Siden da har han udgivet flere singler og albums. Joost turnerer regelmæssigt med sit band rundt i Holland og har optrådt ved begivenheder som Lowlands og Pinkpop.

Joost optrådte til to udsolgte shows i AFAS Live i november, og hans internationale fanbase vokser også. I Belgien optrådte han på det populære tv-show De Slimste Mens samt i Sportpaleis i Antwerpen.

Joost er kendt for sange som “Scandinavian Boy,” “Wachtmuziek,” “Ome Robert,” og sidste sommers hit i Tyskland, Schweiz og Østrig; “Friesenjung,” med Ski Aggu & Otto Waalkes. “Friesenjung” har over 100 millioner streams globalt og fik prisen “Årets Sang” ved 1LIVE Krone radio-priserne i Tyskland.

Estland: Hør de 20 sange, som konkurrerer Eesti Laul 2024

De tyve sange, der deltager i Eesti Laul 2024, er blevet udgivet i fuld længde TV-stationen ERR. Sangene blev først udgivet på Eesti Raadio-appen, og blev derefter udgivet sammen med deres musikvideoer på ERR’s hjemmeside.

Eesti Laul 2024 vil bestå af en semifinale og en finale. Semifinalen finder sted den 20. januar i Tartu. Fem sange vil kvalificere sig til finalen den 17. februar i Tallinn, hvor de vil stå overfor fem forhåndskvalificerede finalister.

Under finalen vil en international jury og seerafstemning sende tre af de ti finalister videre til superfinalen. Her har seerne har 100% magt og vælger det estiske bidrag til Eurovision 2024.

Eesti Laul 2023 shows

  • 20. januar 2024: Semifinale
  • 17. februar 2024: Final

Artister og sangtitler i Eesti Laul 2024

Du kan lytte til sangene her >>

  • Ewert and the Two Dragons – “Hold Me Now”
  • OLLIE – “My Friend”
  • Sofia Rubina – “Be Good”
  • Multikas, Ewert Sundja – “Oblivion”
  • Anet Vaikmaa – “Serotoniin” (Serotonine)
  • 5MIINUST x Puuluup – “(nendest) narkootikumidest ei tea me (küll) midagi” (We don’t (really) know anything about (those) drugs)
  • YONNA – “I Don’t Know About You”
  • Silver Jusilo – “Lately”
  • INGA – “No Dog On a Leash”
  • Peter Põder – “Korra veel” (One more time)
  • Antsud – “Vetevaim” (Water spirit)
  • Cecilia – “FOMO”
  • Traffic – “Wunderbar” (Wonderful)
  • Ingmar – “Dreaming”
  • Laura – “Here’s Where I Draw the Line”
  • Brother Apollo  – “Bad Boy” – Direkte finalist
  • Daniel Levi – “Over the Moon” – Direkte finalist
  • Nele-Liis Vaiksoo – “Käte ümber jää” (Ice around the arms) – Direkte finalist
  • Carlos Ukareda – “Never Growing Up” – Direkte finalist
  • Uudo Sepp, Sarah Murray – “Still Love” – Direkte finalist

Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 3)

Julen er tid for traditioner, hygge og selvfølgelig musik. I denne artikelrække dykker vi ned i den unikke samling af julesange, der bringer et strejf af Eurovision magi til den skønne juletid. Good Evening Europe-redaktionen har omhyggeligt udvalgt en liste af vores favorit julesange, alle fremført af tidligere Eurovision-deltagere.

Fra de klassiske julesange, til flotte ballader og over festlige popnumre, spænder vores liste over både forskellige genrer og sprog, hvilket også afspejler Eurovisions fantastiske mangfoldighed. Nogle af disse sange er nye fortolkninger af klassiske julehits, mens andre er originale kompositioner, der måske endnu ikke har fundet vej til din juleplayliste?

Så tænd for julelysene, find dine yndlings julesmåkager eller juleslik frem, og lad julestemningen tage over.

Hvilken julesang er din favorit? Deltag i debatten på vores Facebook profil.

Ochman – Christmas Vibes

Sangen er tilføjet af: Daniel

Efter en række sløje år kom Polen i 2022 tilbage i Eurovision-finalen og endte endda i den pæne side af scoreboardet, da Ochman imponerede med sin store stemme og sangen “River”.

Det kan derfor heller ikke komme bag på nogen, at det igen er stemmen der er i fokus, når Ochman stille og roligt fortæller historien om, at det ikke er rigtigt jul før hans udkårne vender hjem til ham. Sangen har en feeling af de gode gamle croonede julesange, så sæt dig til rette foran pejsen og nyd en god omgang “Christmas Vibes”:

Sonja, Sanna Och Shirley – The First Noel

Sangen er tilføjet af: Mette

Da Eurovision sidst var en tur forbi Danmark, var der mange hjerter rundt omkring i Europa, der faldt pladask for Sanna Nielsen. Den svenske sangerinde med den store stemme scorede en flot tredjeplads med “Undo”.

Udover at være solist, er Sanna Nielsen også en del af power-trioen her sammen med Sonja Aldén og Shirley Clamp, og de har udgivet en række julesange sammen. Vi har udvalgt denne lille perle, som fortæller historien om den nat i Betlehem som gør, at vi i dag fejrer jul. Her får du tre store, svenske stemmer i en smuk juleballade:

Jacques Houdek & ŠAŠAVCI – Bijeli Božić Dolazi

Sangen er tilføjet af: Mila

Hvem husker ikke Jacques Houdek? Den kroatiske sanger der både var smørstemme og tenor, og som skiftede mellem stemmerne tilbage i 2017, da han sikrede Kroatien en flot 13. plads med sangen “My Friend”.

Her får du kun hans smørstemme, men den er bestemt også værd at lytte til. I en vaskeægte juleballade får den ikke for lidt på samtlige følelsesmæssige tangenter i en sang om, at julen nok skal blive hvid. Skal du kun lytte til én kroatisk juleballade i år, så lad det være denne lille perle:

Lordi – Merry Blah Blah Blah

Sangen er tilføjet af: Daniel

Hvis du sidder lige nu og tænker, at nu kommer der fart og tempo og masser af tråd på juleplaylisten – så tager du faktisk fejl, for her får du en lille juleballade fra vores finske yndlings-monstre, som fejede benene væk under hele Europa og tog sejren i 2006.

Lordi udgav for to år siden en julesang med et tykt lag ironisk distance, som bl.a. indeholder linjerne: “You eat those pigs and turkeys because they taste so good – well, Santa made their wish come true, so now they’re eating you.”

Something something, have a merry blah blah blah:

Cascada – Last Christmas

Sangen er tilføjet af: Mette

Nå, så har det vist også været stille og roligt nok med alle de juleballader. Skal vi ikke have fyldt dansegulvet? Det sørger tyske Cascada for.

Hvis du synes, Whams klassiker Last Christmas er lidt for kitsch og 80’er-træls (kan man overhovedet synes sådan noget, hvis man er rigtig grand prix-fan?) så kommer Cascada dig til undsætning med et cover til klubberne. Der er masser af beats og bassen pumper derudaf, så spring op fra sofaen og dans med.

PS: De officielle regler for Whamageddon siger faktisk, at det kun er originalen, du skal undgå, så du må gerne lytte med:

Cesar Sampson – A Little Love

Sangen er tilføjet af: Mikal

I 2018 var det – måske lidt overraskende – Østrig der vandt juryafstemningen med den powerfulde “Nobody But You”. Cesar Sampson leverede en flot vokalpræstation, og endte samlet som nummer tre.

Op til juletid er han igen aktuel, for hvad er et hjem egentlig, hvis der ikke er kærlighed? Heldigvis har Cesar fundet sin kærlighed, som har forvandlet “hus” til “hjem”, og det fejrer han med en af de julesange, man bare ikke kan lade være med at sidde og nikke lidt med hovedet til:’

Ben Adams & Morissette – This Is Christmas

Sangen er tilføjet af: Daniel

Nu synes jeg, vi sidder og savner en dansevenlig julesang med masser af bjældeklang og fuld drøn på Mariah Carey-stemningen – og så er det jo heldigt, at Ben Adams viste sig at gemme sig bag en af Subwoolfer-maskerne.

Den tidligere boyband-stjerne leverer nemlig en af den slags julesange, man bare ikke kan sidde stille til. Han får hjælp af sangerinden Morissette, og der er gang i alt hvad der bare tilnærmelsesvist rimer på jul. Helt ærligt – du kan da ikke undgå at komme i julestemning, når du hører dette, vel?

Birthe Kjær & Martin Brygmann – Du Burde Sidde Lige Her

Sangen er tilføjet af: Jonas

En af Danmarks allerstørste grand prix-legender skal selvfølgelig også bydes velkommen på listen. Her i en duet med Martin Brygmann, som også flere gange har været inde over Dansk Melodi Grand Prix, både som vært og som pause-indslag.

Sangen italesætter et klassisk juleemne – hvor ægte er julestemningen egentlig, hvis man ikke kan bruge julen sammen med den, man elsker? “Det er ligesom om, der stadig mangler noget” synger de to, men det gør der nu ikke i denne sang, som bare er enormt hyggelig at lytte til.

Alexander Rybak – Hold Me

Sangen er tilføjet af: Mette

Med en overbevisende rekord-sejr i 2009 skrev Alexander Rybak sig ind i historiebøgerne i Eurovision Song Contest med en glad og festlig sang om kærlighed.

Her er stemningen en helt anden. Når man klikker sig ind på denne video på Youtube, står der som det første skrevet: “Not everyone is happy during Christmas. We hope this song reaches out to everyone who needs it.” Et vigtigt budskab til en sang om at føle sig ensom og forladt i julen, hvilket alt for mange desværre gør.

Eurovision-feinschmeckerne vil i øvrigt bemærke Eurovision-referencen i første vers. Den skal I selv have lov at se om I kan finde 😉

TIX – Håper Nissen Har Råd

Sangen er tilføjet af: Daniel

Fra en nordmand der ikke ønsker sig andet end selskab, skal vi til en nordmand der ønsker sig alt andet end selskab. Og når vi siger alt, ja, så mener vi vitterligt: ALT!

Denne sang er nemlig en lang ønskeliste fra TIX til julemanden, sammen med et ønske om at julemanden har råd til rent faktisk at opfylde alle ønskerne.

Til Eurovision 2021 så vi den alvorlige side af TIX, men her lukker han denne artikel af med et brag, der er fyldt med humor, danse-vibes, sing-a-long og masser af gaver!

Læs også:
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 5)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 4)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 3)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 2)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 1)

Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 2)

Julen er tid for traditioner, hygge og selvfølgelig musik. I denne artikelrække dykker vi ned i den unikke samling af julesange, der bringer et strejf af Eurovision magi til den skønne juletid. Good Evening Europe-redaktionen har omhyggeligt udvalgt en liste af vores favorit julesange, alle fremført af tidligere Eurovision-deltagere.

Fra de klassiske julesange, til flotte ballader og over festlige popnumre, spænder vores liste over både forskellige genrer og sprog, hvilket også afspejler Eurovisions fantastiske mangfoldighed. Nogle af disse sange er nye fortolkninger af klassiske julehits, mens andre er originale kompositioner, der måske endnu ikke har fundet vej til din juleplayliste?

Så tænd for julelysene, find dine yndlings julesmåkager eller juleslik frem, og lad julestemningen tage over.

Hvilken julesang er din favorit? Deltag i debatten på vores Facebook profil.

Teya & Salena – Ho ho ho

Sangen er tilføjet af: Mila

OMG we should do another song! Sådan starter Teya & Salenas bud på en julesang anno 2023, som handler om julemandens kone Gertrude, der styrer showet på Nordpolen. Med udgivelsen af singlen går de 2 sangerinder hver til sit, men udelukker ikke en fremtidig genforening.

Østrig sluttede med “Who The Hell Is Edgar?” på 15. pladsen ved årets Eurovision Song Contest i Liverpool.

Kirsten Siggaard – Kære Julemand

Sangen er tilføjet af: Jonas

Kirsten Siggaard var sammen med Søren Bundgaard indbegrebet af Dansk Melodi Grand Prix i 80’erne. Kirsten, som oprindeligt var bankuddannet, slog for alvor igennem, da hun i 1983 stillede op til Dansk Melodi Grand Prix og deltog hvert år frem til 1990 med undtagelse af 1989. Hot Eyes vandt og repræsenterede Danmark ved Eurovision 3 gange. Bedste resultat var en 3. plads i 1988.

Kirsten Siggaard har indspillet flere julesange, herunder er en af favoritterne: “Kære Julemand”.

Zlata Dziunka & Mariya Yaremchuk – Щедрик / Carol of The Bells

Sangen er tilføjet af: Mette

De fleste husker Carol of the Bells fra den legendariske julefilm “Alene Hjemme”. Senere er Jem og Fix også begyndt at benytte den i sin julereklame i en omskrevet udgave på dansk.

“Carol of the Bells”, også kendt som den ukrainske sang “Shchedryk”, var ikke oprindeligt en julesang. Sangen blev komponeret af Mykola Leontovych i 1914 og er baseret på en traditionel folkesang, som blev sunget ved den ukrainske nyårsfest. Sangen handler om en svale, der ankommer til et hus og synger om den velstand, som foråret vil bringe.

Den engelske version, “Carol of the Bells”, blev til i 1936, da den amerikanske komponist Peter J. Wilhousky, inspireret af klokkens klang i melodien, omskrev melodien til en julesang.

Ved Eurovision 2023 i Liverpool gav Zlata Dziunka og Mariya Yaremchuk deres version af den smukke sang.

The Mamas – When You wish Upon A Star

Sangen er tilføjet af: Mikal

Den svensk-amerikanske soul- og gospelgruppe, The Mamas vandt Melodifestivalen 2020 med deres single “Move”, og skulle dermed have repræsenteret Sverige ved Eurovision 2020, der jo som bekendt desværre ikke blev afholdt på grund af corona-pandemien.

Ashley Haynes, Loulou Lamotte, Dinah Yonas Manna og grundlæggeren Paris Renita, som forlod gruppen i 2019, havde forud for deres sejr i Melodifestivalen leveret korstemmer til John Lundviks bidrag til Melodifestivalen 2019, “Too Late for Love” og været med på scenen med ham under Eurovision i Tel Aviv, Israel.

The Mamas vendte tilbage året efter og deltog i Melodifestivalen 2021 med sangen “In the Middle”, som sluttede på en 3. plads. I øjeblikket har gruppen valgt at holde en pause og arbejde med egne solokarrierer.

Herunder kan du opleve The Mamas med juleklassikeren “When you wish upon a Star”, som oprindeligt er skrevet til Disney filmen Pinnochio.

Il Volo – Mis Deseos / Feliz Navidad

Sangen er tilføjet af: Daniel

Den italienske operapop-trio, Il Volo består af Piero Barone, Ignazio Boschetto og Gianluca Ginoble og blev internationalt kendt efter deres deltagelse i Eurovision Song Contest 2015, hvor de repræsenterede Italien med sangen “Grande Amore”.

Blandingen af pop og opera i “Grande Amore” viste sig at være en stor succes, gruppen endte med at vinde seerafstemningen og opnå en flot tredjeplads i finalen.

Julemusikken mestrer de naturligvis også til fulde og udgav i 2013 “Buon Natale – The Christmas Album”.

KEiiNO – A Winters Night

Sangen er tilføjet af: Mette

Tom Hugo og hans mand, Alex Olsson, begyndte i 2018 at skrive “Spirit in the Sky”, en sang inspireret af historiske kampe for lighed. Senere blev den samiske rapper og joiker Fred-René Buljo samt sangerinden Alexandra Rotan en del af gruppen. Supergruppen deltog i Melodi Grand Prix 2019 og vandt som bekendt, hvilket gav dem retten til at repræsentere Norge i Eurovision Song Contest, hvor de i finalen vandt telefonafstemningen og sluttede på en samlet 6. plads.

I 2021 vendte gruppen tilbage til MGP med “Monument”, men måtte se sig slået af Tix’s “Fallen Angel” i finalen.

KEiiNO’s julesang “A Winters tale” handler om nogle af de følelser, som julen kan fremkalde, ensomhed og længsel, men skal ifølge gruppen på samme tid føles som et stort, blødt tæppe.

Daði Freyr – Every Moment Is Christmas With You

Sangen er tilføjet af: Daniel

Daði Freyr Pétursson fra Island er endnu en artist, som skulle have været en del af Eurovision 2020. Som frontfigur for Daði & Gagnamagnið vandt han Söngvakeppnin med sangen “Think About Things”, før konkurrencen blev aflyst som følge af COVID-19-pandemien. Daði vendte imidlertid retur året efter og skaffede Island en flot 4. plads med “10 Years”.

I 2020 udgav Daði julesangen “Every Moment Is Christmas With You”, akkompagneret af en underholdende musikvideo, der præsenterer Daði’s ansigt på alle tænkelige og utænkelige steder, f.eks. i en julekage.

Måns Zelmerlöw – Christmas Christmas Everywhere

Sangen er tilføjet af: Mads

Vores svenske hero, Måns Zelmelöw a.k.a. Måns Sell-me-Love, er også mand får en julesang eller 2. Eurovision-vinderen fra 2015 har for få uger siden udgivet sit take på en julesingle, “Christmas, Christmas everywhere”. Sangen er skrevet af Peter Kvint og Sharon Vaughn, og blev udgivet forud for Måns’ juletour sammen med Per Andersson, “Tomten och bocken – rider igen”.

Måns deltog også i Melodifestivalen i 2007 og 2009 med hhv. “Cara Mia” og “Hope and Glory”, ligesom han var vært på konkurrencen i 2010 sammen med Dolph Lundgren og Christine Meltzer.

Eimear Quinn – Oh holy night

Sangen er tilføjet af: Mette

Et smut tilbage til Irlands storhedstid i Eurovision Song Contest, da Eimear Quinn vandt konkurrencen i 1996. Det var 4. gang på kun 5 år i 90’erne, at det blev til en irsk sejr. “The Voice” sluttede også Irlands sejrs stime og landet har ikke vundet siden da.

Eimear Quinns helt unikke og magiske stemme passer også perfekt til jul, og giver smukke keltiske vibes til “Oh Holy Night”.

Franka – Samo s tobom meni Božić je

Sangen er tilføjet af: Mila

Vi slutter dagens liste af med den kroatiske sangerinde Franka, som i 2018 deltog i Eurovision med “Crazy”. Franka udgav i 2020 julesangen “Samo s tobom meni Božić je”, som kan oversættes til “kun med dig, er julen for mig”. Singlen kom flot indpakket i nedenstående musikvideo.

Læs også:
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 5)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 4)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 3)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 2)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 1)

Eurovision 2024: 37 lande bekræftet som deltagere

I dag tirsdag bekræftede EBU at mindst 37 lande vil deltage i Eurovision 2024 i Malmö. Det er det samme antal som i 2023, men nu også med Luxembourg som deltager, da de gør comeback i konkurrencen efter 30 års fravær.

35 TV-stationer er gengangere fra 2023-konkurrencen i Liverpool, mens Belgiens fransksprogede TV-station RTBF overtager stafetten fra den flamske TV-station VRT.

Rumæniens deltagelse er ikke bekræftet endnu. Der er fortsat dialog med den nationale TV-station TVR omkring deres eventuelle deltagelse i Malmö.

Dette bekræfter også Australiens deltagelse, selv om deres oprindelige invitation udløb efter konkurrencen her i 2023. Landet “down under” er det nyeste medlem af Eurovision familien siden de fik debut i 2015.

Deltagende lande i Eurovision 2024

Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 1)

Julen er tid for traditioner, hygge og selvfølgelig musik. I denne artikelrække dykker vi ned i den unikke samling af julesange, der bringer et strejf af Eurovision magi til den skønne juletid. Good Evening Europe-redaktionen har omhyggeligt udvalgt en liste af vores favorit julesange, alle fremført af tidligere Eurovision-deltagere.

Fra de klassiske julesange, til flotte ballader og over festlige popnumre, spænder vores liste over både forskellige genrer og sprog, hvilket også afspejler Eurovisions fantastiske mangfoldighed. Nogle af disse sange er nye fortolkninger af klassiske julehits, mens andre er originale kompositioner, der måske endnu ikke har fundet vej til din juleplayliste?

Så tænd for julelysene, find dine yndlings julesmåkager eller juleslik frem, og lad julestemningen tage over.

Hvilken julesang er din favorit? Deltag i debatten på vores Facebook profil.

ABBA – Little Things

Sangen er tilføjet af: Mette

Første sang på vores liste, synges af vinderen af Eurovision 1974, den legendariske svenske gruppe, ABBA.

“Little Things” er en del af albummet “Voyage” fra 2021 og blev udgivet som single den 3. december 2021. Sangen er skrevet af Benny Andersson og Björn Ulvaeus og er delvist baseret på “Godnattvisa” af Benny Anderssons Orkester, udgivet på albummet BAO 3 i 2007.

I december 2021 blev det annonceret, at alle bandets royalties fra denne sang i de næste fem år ville blive doneret til UNICEF. Tilbage i 1979 donerede ABBA ligeledes deres royalties fra singlen “Chiquitita” til UNICEF, i anerkendelse af “Det Internationale Børneår”.

Måns Zelmerlöw & Carola – Let’s Sing (It’s Christmas Time)

Sangen er tilføjet af: Daniel

De 2 svenske Eurovision-vindere Måns Zelmerlöw og Carola gik i 2022 sammen om singlen “Let’s Sing (It’s Christmas Time)”. Sangen er skrevet af Peter Kvint, David Lindgren Zacharias og Sharon Vaughn, og henvender sig bl.a. til dem, der har brug for lidt ekstra kærlighed i julen: “So let’s sing for the broken hearted. Hope they find love again. And let’s sing for the dear departed. For our family and friends. It’s Christmas time. And time to mend”

Bjørn Tidemand – Når du ser et stjerneskud

Sangen er tilføjet af: Mikal

Bjørn Tidemand havde en stor karriere i 1960’erne, 70’erne og 80’erne og opnåede stor popularitet med sin varme stemme og evne til at fortolke både popmelodier og mere traditionelle danske sange. Tidemand debuterede i Dansk Melodi Grand Prix i 1963 med sangen “Amiga Mia”, der blev nummer 2. Året efter vandt han med “Sangen om dig”, som fik en 9. plads i Eurovision på hjemmebane i København.

Bjørn Tidemands “Når du ser et Stjerneskud” (Jesper Fårekylling) i Disney Juleshow er nærmest indbegrebet af dansk jul, når familien samles juleaften.

Ben & Tan – Hallelujah

Sangen er tilføjet af: Mette

Til trods for aflysningen af Eurovision Song Contest 2020, så synes vi alligevel at den danske duo Ben & Tan, som oprindeligt skulle repræsentere Danmark i Rotterdam, har fortjent en plads på denne liste. Efter succesen med “Yes” og “Summer Nights”, udkom duoens julesang “Hallelujah” ultimo 2020.

Den er skrevet af Emil Adler Lei, Jimmy Jansson, Linnea Deb (trioen, der skrev duoens bidrag til Eurovision 2020) sammen med Marcus Winther-John.

John Lundvik – Christmas

Sangen er tilføjet af: Jonas

John Lundvik har skrevet “Christmas” sammen med Thomas G:son og Anders Wrethov. Musikvideoen blev optaget i det smukke studie i Riksmixningsverket, som er en 150 år gammel lagerbygning på Skeppsholmen i Stockholm, og sangen udkom i 2017.

Som sangskriver fik John sit store gennembrud og anerkendelse i 2010 efter at have skrevet Kronprinsesse Victorias og Daniels bryllupsgave “When You Tell The World You’re Mine” sammen med Jörgen Elofsson. Sangen blev fremført af Björn Skifs og Agnes, og den opnåede stor succes på Svensktoppen. Derudover har John lavet filmmusik til blandt andet den amerikanske succes-serie Empire og Snabba Cash.

I Melodifestivalen 2014 gik John direkte til finalen som sangskriver til Anton Ewalds bidrag “Natural”. I 2018 dystede han selv i Melodifestivalen med sin sang “My Turn” som endte på en 3. plads. Årets efter gik han hele vejen i Melfest og repræsenterede Sverige i Eurovision Song Contest 2019 med “Too Late for Love”. Samme år repræsenterede han Storbritannien som sangskriver med sangen “Bigger Than Us”.

Michael Ball – Driving Home for Christmas

Sangen er tilføjet af: Mikal

I 1992 repræsenterede Michael Ball Storbritannien i Eurovision Song Contest i Malmø og blev nummer to med sangen “One Step Out of Time”. Michael Ball udgav i 1999 sin version af den udødelige juleklassiker “Driving Home for Christmas”, skrevet og komponeret af Chris Rea.

Michael Ball er både sanger, vært og skuespiller og har bl.a. gjort sig bemærket i store musical- og teaterroller, har udgivet adskillige albums, turneret og optrådt på TV samt i radioen.

Wig Wam – It’s Hard to be a Nisseman

Sangen er tilføjet af: Daniel

I 1991 fik De Nattergale os alle til at snakke julekalender-engelsk med udtryk som “That’s a good vending”, “What dælen do we do?” og “Because you are the one with the biggest tænder and the grimmest tøj, Hansi!”. Tre år efter fandt The Julekalender vej til Norge, hvor serien blev vist på TV2 i 1994.

I 2005 optrådte gruppen Wig Wam live med “It’s Hard to be a Nisseman” i programmet Først & Sist. Wig Wam blev dannet i 2001 af frontfigur Glam (Åge Sten Nilsen), guitarist Teeny (Trond Holter), bassist Flash (Bernt Jansen) om trommeslager Sporty (Øystein Andersen) under sloganet “Rock is the new schläger”.

De repræsenterede Norge i Eurovision Song Contest 2005 i Kiev, hvor de sluttede på 9. pladsen med sangen “In My Dreams”. I 2014 gik de hver til sit, men gendannede bandet i 2019. I 2022 fik deres musik en revival, da “Do Ya Wanna Taste It” blev brugt som intro til HBO Max serien Peacemaker, som også havde “In My Dreams” som en del af soundtracket.

Subwoolfer x A1 – I Think I Killed Rudolph

Sangen er tilføjet af: Mette

“Det største band i Galaksen”, Subwoolfer, blev først dannet for 4,5 milliarder år siden på deres hjemplanet, månen. Siden da har brødrene ‘Keith’ og ‘Jim’ erobret musikscenen på hver eneste planet, hvilket gør dem til den mest succesfulde popgruppe nogensinde. Med ‘Give That Wolf A Banana’, kom de i 2022 til jorden for at kræve deres musikalske trone ved at optræde ved det vigtigste og mest prestigefyldte musikarrangement i verdenshistorien – MGP 2022. Naturligvis vandt Subwoolfer MGP og repræsenterede efterfølgende Norge ved Eurovision i Torino.

Under MGP 2023 smed Keith og Jim maskerne, og de vedholdende rygter, “Worst kept secret in Norway” om Ben Adams og Gaute Ormåsen blev bekræftet.

But then bang. Bang. Bang I hit something, oh damn!

I år har de udgivet julesangen “I think I killed Rudolph” som Subwoolfer x A1.

Guy Sebastian – The Christmas Song

Sangen er tilføjet af: Daniel

Den australske sanger og sangskriver Guy Sebastian blev i 2003 den første vinder af “Australian Idol”. Hans sejr i konkurrencen banede vejen for en succesfuld musikkarriere med en lang række hits og flere prisvindende albums. Udover sin musikkarriere har han også været dommer på “The X Factor Australia”.

I 2015 repræsenterede han som den første artist i historien Australien i Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Wien dette år. Han blev nummer 5 med sangen “Tonight again”.

Brødrene Olsen – Julenat med dig

Sangen er tilføjet af: Jonas

Vi slutter første del af Eurovision julelisten af med vores egen danske vinderduo fra år 2000, Brødrene Olsen.

Brødrene Olsen, bestående af Jørgen og Niels “Noller” Olsen, opnåede international berømmelse, da de vandt Eurovision Song Contest i 2000 med sangen “Fly on the Wings of Love”. Brødrene har haft en lang karriere i musikbranchen og dannede allerede deres første band, The Kids, i 1965, som 2 år efter varmede op for The Kinks i KB Hallen.

Brødrene Olsens første album kom ud i 1972, og i 1978 debuterede de i Dansk Melodi Grand Prix med “San Francisco”. Året efter vendte de tilbage med “Dans, Dans, Dans” og i 1980 deltog de med “Laila”. Seks år efter deltog Jørgen og Noller med “Fællessang i Parken”. I år 2000 kom den længe ventede sejr med “Smuk som et stjerneskud” og i 2005 vendte brødrene retur med “Little Yellow Radio”.

Jørgen Olsen har også deltaget i Dansk Melodi Grand Prix som solist med sangen “Fugle” i 1989, “Berlin” i 1990 og “Vi elsker bare danske piger” i 2007. Alle Melodi Grand Prix-sangene er skrevet af Jørgen Olsen.

Udover deres mange Melodi Grand Prix-bidrag, tæller gruppens hits også bl.a. “Angelina”, “Julie”, “Marie, Marie” og “Neon Madonna”.

I 1991 udgav Brødrene Olsen julesangen “Julenat med dig”.

Læs også:
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 5)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 4)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 3)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 2)
Eurovision jul: Her er redaktionens favorit julesange sunget af ESC-artister (del 1)

Sverige: Her er de 30 artister i Melodifestivalen 2024 – comeback til flere populære navne

I dag kl. 11.00 blev næste års deltagere i Melodifestivalen afsløret på et pressemøde afholdt af SVT. Der var traditionen tro masser af rygter omkring deltagere forud for den officielle afsløring, hvor Aftonbladet i ugevis har delt deres bud på deltagere.

Læs også: Melodifestivalen 2024 artister afsløres kl. 11.00 – Her er Aftonbladets bud på de 30 artister

Du kan se alle 30 navne, sangtitler og sangskriverteams herunder. Blandt navnene er adskillige comebacks, herunder årets 3. plads Smash Intro Pieces, Marcus og Martinus, som blev nummer 2 efter Loreen og Cazzi Opeia, som var blandt sangskriverne på Tattoo.

Der er også blevet plads til Samir & Victor, Lisa Ajax, Danny Saucedo, Dotter og Medina for blot at nævne nogle enkelte navne i det spændende felt, der også byder på nye ansigter i Melodifestivalen.

Set med de rød/hvide briller på er der også godt nyt! Benny Rosenbohm, Marcus Winther John og Julie ”Kill J” Aagaard har nemlig sange med i Melodifestivalen 2024 Sidstnævnte har været med til at skrive hele 2 af næste års sange, sunget af henholdsvis Maria Sur og LIAMOO.

Marcus & Martinus, 21, som sluttede på 2. pladsen efter Loreen er tilbage for at gentage, og helst overgå, dette års succes, selvom deltagelsen sker samtidig med deres turné, som bl.a. bringer dem forbi Danmark, Sverige, Norge og Finland.

I 2023 teamede Adam Woods op med Jon Henrik Fjällgren og Art North på bidraget “Where You Are (Sávežan)”. Her vandt de delfinalen og fik en 4. plads i finalen.

Moa “Cazzi Opeia” Carlebecker, 34, kom vi 2022 til finalen “I can’t get enough” via Anden chance og som medforfatter på Loreens “Tattoo” kan hun fejre over 320 millioner Spotify-streams.

Smash into pieces sluttede på en tredjeplads i årets konkurrence med “Six feet under” og har fået over 19 millioner streams på Spotify med deres sang.

Dotter, eller Johanna Jansson, 36, debuterede i Melodifestivalen i 2018 med “Cry”, som røg ud i delfinalen. I 2020 kom hun på andenpladsen med “Bulletproof”, og i 2021 sluttede hun som nummer fire med “Little tot”. Siden da er hun blevet mor og har udgivet musik på svens.

Liamoo, eller Liam Cacatian Thomassen, 26, vandt “Idol” i 2016 og debuterede i Melodi Grand Prix i 2018 med “Last breath”, som sluttede på 6. pladsen. I 2019 deltog han i duet med Hanna Ferm og kom på tredjepladsen med “Hold you”, og i 2022 sluttede han som nummer fire med “Bluffin”. I 2024 har Liamoo danske Kill J med på sangskriverlisten.

Clara Klingenström, 28, debuterede i konkurrencen i 2021 med “Behöver inte dig idag” og blev samme år belønnet med en Rockbjörn for årets gennembrud.

Samir og Victor, som ellers havde lagt den fælles karriere på hylden, er retur i Melodifestivalen. Samir Badran, 33, satte ellers fokus på sit nye job som ejendomsmægler, mens Viktor Frisk, 28, fortsatte som influencer, samtidig med at han forsøgte at starte en solokarriere inden for musikken. I sommers valgte de imidlertid at genforenes og udgav sangen “Skål”.
Medina består af af Sam Rekik, 43, og Ali Jammali, 41, gjorde i 2022 comeback efter flere års pause i Melodifestivalen i 2022 og fik et stort hit med “In i dimman”, som endte på en tredjeplads.

Maria Sur, 18, flygtede til Sverige efter krigen brød ud i Ukraine og gik direkte til finalen i Melodifestivalen 2023 med “Never give up”. I 2024 har Liamoo danske Kill J med på sangskriverlisten.

Lisa Ajax, 25, er en tidligere “Idol”-vinder, som tre gange tidligere har kvalificeret sig til finalen, enten direkte eller via AC, i 2016 med “My heart wants me dead”, i 2017 med “I don’t give a” og i 2019 med “Torn”. I 2022 måtte hun dog sige farvel i delfinalen.

Lasse Stefanz, svensk dansband, med frontfigur Jönsson, 67, har allerede deltaget en gang tidligere i Melodifestivalen, i 2011 med “En blick och nånting händer”, som blev slået ud i delfinalen.

Melodifestivalen deltagere og sangskrivere

DELFINALE 1 – MALMØ, 3. februar 2024

”Awful Liar”

Lisa Ajax

Sangskrivere: David Lindgren Zacharias, Sebastian Atas, Victor Crone, Victor Sjöström

”Forever Yours”

Elisa Lindström

Sangskrivere: Elisa Lindström, Erik Bernholm, Henric Axelsson, Henrik Sethsson, Thomas G:son

”Hela världen väntar”

Samir & Viktor

Sangskrivere: David Kreuger, Fredrik Kempe, Niklas Carson Matsson

”Heroes Are Calling”

Smash Into Pieces

Sangskrivere: Andreas ”Giri” Lindbergh, Benjamin Jennebo, Chris Adam Hedman Sörbye, Jimmy ”Joker” Thörnfeldt, Joy Deb, Linnea Deb, Per Bergquist

”Min melodi”

Melina Borglowe

Sangskrivere: Andreas Mattsson, Melina Borglowe, Thomas G:son

”Supernatural”

Adam Woods

Sangskrivere: Adam Woods, Calle Hellberg, Jonna Hall, William Segerdahl

DELFINALE 2 – GØTEBORG, 10. februar 2024

”Ahumma”

C-Joe

Sangskrivere: Charles Koroma, Diana Kambugu, Michael Didriksson, Palle Hammarlund, Tony Malm, Twice Ice

”Dragon”

LIAMOO

Sangskrivere: Anderz Wrethov, Jimmy ”Joker” Thörnfeldt, Julie ”Kill J” Aagaard, LIAMOO

”Norrland”

Engmans Kapell

Sangskrivere: Larry Forsberg, Lennart Wastesson, Sven-Inge Sjöberg

”The Silence After You”

Dear Sara

Sangskrivere: Benjamin Rosenbohm, Jonas Thander, Marcus Winther-John, Sara Nutti

”Unga & fria”

Fröken Snusk

Sangskrivere: Fröken Snusk, Sara Ryan

”When I’m Gone”

Maria Sur

Sangskrivere: Anderz Wrethov, Jimmy ”Joker” Thörnfeldt, Julie ”Kill J” Aagaard, Maria Sur

DELFINALE 3 – VÄXJÖ, 17. februar 2024

”Aldrig mer”

Clara Klingenström

Sangskrivere: Bobby Ljunggren, Clara Klingenström, David Lindgren Zacharias

”Effortless”

Jacqline

Sangskrivere: Dino Medanhodzic, Jacqline Mossberg Mounkassa, Jimmy Jansson, Moa ”Cazzi Opeia” Carlebecker, Thomas G:son

”För dig”

Klaudy

Sangskrivere: William Schenberg, Åke Olofsson

”Give My Heart A Break”

Cazzi Opeia

Sangskrivere: Ellen Berg, Jimmy Jansson, Moa ”Cazzi Opeia” Carlebecker, Thomas G:son

”I Won’t Shake (La La Gunilla)”

Gunilla Persson

Sangskrivere: Fredrik Andersson

”Take My Breath Away”

Kim Cesarion

Sangskrivere: Albin Johnsén, Christoffer Johansson, Kim Cesarion, Mattias Andréasson, William Segerdahl

DELFINALE 4 – ESKILSTUNA, 24. februar 2024

”30 km/h”

Lia Larsson

Sangskrivere: Axel Schylström, Jimmy Jansson, Lia Larsson, My Söderholm, Thomas G:son

”Circus X”

SCARLET

Sangskrivere: Emil Behmer, Henric Pierroff, Ian-Paolo Lira, Jessica Rachel Chertock, Scarlet, Simon Boustedt, Staffan Amberlind, Thirsty

”Done Getting Over You”

Albin Tingwall

Sangskrivere: Jimmy ”Joker” Thörnfeldt, Joy Deb, Linnea Deb

”En sång om sommaren”

Lasse Stefanz

Sangskrivere: Anders Wigelius, Anderz Wrethov, Robert Norberg

”Happy That You Found Me”

Danny Saucedo

Sangskrivere: Kristoffer Fogelmark, John Martin, Michel Zitron

”It’s Not Easy to Write a Love Song”

Dotter

Sangskrivere: Dino Medanhodzic, Johanna ”Dotter” Jansson

DELFINALE 5 – KARLSTAD, 2. marts 2024

”Back To My Roots”

Jay Smith

Sangskrivere: Jay Smith, Jonas Jurström, Jonathan Keyes, Maria Jane Smith, Victor Thell

”Banne maj”

Elecktra

Sangskrivere: Anderz Wrethov, Elin Wrethov, Jonny Werner, Robin Werner

”Controlla”

Chelsea Muco

Sangskrivere: Anderz Wrethov, Chelsea Muco, Elsa Carmona Oljelund, FERNAND MP, Karl Flyckt, Pa Modou

”Light”

Annika Wickihalder

Sangskrivere: Annika Wickihalder, Herman Gardarfve, Linnea Gawell, Patrik Jean

”Que Sera”

Medina

Sangskrivere: Ali Jammali, Anderz Wrethov, Jimmy ”Joker” Thörnfeldt, Sami Rekik

”Unforgettable”

Marcus & Martinus

Sangskrivere: Jimmy ”Joker” Thörnfeldt, Joy Deb, Linnea Deb, Marcus Gunnarsen, Martinus Gunnarsen

Melodifestivalen 2024 format

Melodifestivalen 2024 kommer til at bestå af 5 delfinaler og en finale. Den første delfinale i Melodifestivalen 2024 afholdes i Malmø og sendes lørdag den 3. februar 2024 på SVT. Vinderen findes i finalen den 9. marts i Stockholm. Du kan se nærmere omkring de 5 delfinaler og finale herunder:

Delfinale 1 | 3. februar 2024

Afstemning100% seerafstemning
  • 6 sange deltager
  • top 2 kvalificerer sig til finalen
  • 3. og 4. pladsen videre til “second chance” efter 5. delfinale

Delfinale 2 | 10. februar 2024

Afstemning100% seerafstemning
  • 6 sange deltager
  • top 2 kvalificerer sig til finalen
  • 3. og 4. pladsen videre til “second chance” efter 5. delfinale

Delfinale 3 | 17. februar 2024

Afstemning100% seerafstemning
  • 6 sange deltager
  • top 2 kvalificerer sig til finalen
  • 3. og 4. pladsen videre til “second chance” efter 5. delfinale

Delfinale 4 | 24. februar 2024

Afstemning100% seerafstemning
  • 6 sange deltager
  • top 2 kvalificerer sig til finalen
  • 3. og 4. pladsen videre til “second chance” efter 5. delfinale

Delfinale 5 | 2. marts 2024

Afstemning100% seerafstemning
  • 6 sange deltager
  • top 2 kvalificerer sig til finalen
  • 3. og 4. pladsen videre til “second chance” efter 5. delfinale
  • Efter delfinalen stemmes 2 sange blandt alle årets 3. og 4. pladser videre til finalen

Finale | 9. marts 2024

Afstemning50% seerafstemning
50% international juryafstemning
  • 12 sange deltager
    • 10 sange fra de 5 delfinaler
    • 2 sange fra “Second Chance” efter 5. delfinale

Melodifestivalen 2024 artister afsløres kl. 11.00 – Her er Aftonbladets bud på de 30 artister

I dag kl. 11.00 bliver næste års deltagere i Melodifestivalen afsløret på et pressemøde, men traditionen tro er Aftonbladet forud for den officielle annoncering ude med en lang række navne, som efter deres informationer vil deltage.

Ifølge reglerne for Melodifestivalen må sangskrivere og kunstnere ikke officielt kommentere på deres deltagelse i konkurrencen, før SVT har givet sin tilladelse. Derfor er Aftonbladets information ikke bekræftet, og baserer sig på, hvad deres – traditionen tro velinformerede – kilder på forhånd har kunnet rapportere.

Forud for Melodifestivalen 2023 afslørede Aftonbladet 24 af de 28 deltagere, året før det 22 ud af 28, i 2021 kendte Aftonbladets læsere til 27 af de 28 kunstnere på forhånd, i 2020 bestod deres liste af 21 af de 28 deltagere, og i 2019 havde Aftonbladet afsløret 24 ud af 28 artister på forhånd. Så der er altså stor sandsynlighed for, at hovedparten af artisterne på listen bliver annonceret på formiddagens pressemøde.

Aftonbladets bud på artister

Lia Larsson, 22, er en TikTok-stjernen fra Mora, som i løbet af året har haft stor succes med sin musik, der er blevet streamet næsten 30 millioner gange, med sange som “Banka banka” og “Fara ner på byn”. Ifølge Aftonbladet planlægger hun også at fejre sin deltagelse i Melodifestivalen ved at udgive en ny single samme dag som pressekonferencen.

William Schenberg, 24, fra Göteborg deltog tidligere på året under kunstnernavnet Klaudy i SVTs musikinitiativ “Songland” og skrev en sang sammen med kunstneren Cherrie. I Melodifestivalen vil han angiveligt også optræde under kunstnernavnet Klaudy.

Annika Wickihalder, 22, fra Örnsköldsvik har ifølge Aftonbladet også fået en plads i næste års Melodifestival. I 2021 nåede hun semifinalen i TV4’s talentkonkurrence “Idol”. Jacqline Moss, 23, som slog Annika ud i “Idol”, skal angiveligt også konkurrere i Melodifestivalen og de får dermed begge en ny chance for at konkurrere om seernes stemmer.

Melina Borglowe, 26, er singer-songwriter fra Växjö. Hun har fået kontrakt med det lille pladeselskab Ten, som tidligere har haft succes i Melodifestivalen med kunstnere som Benjamin Ingrosso, Felix Sandman og Bishara. Ifølge Aftonbladets kilder det nu Melinas tur til at træde ind Melodifestivalen.

Natalie Carrion, 27, fra Umeå som har karibiske og samiske rødder, har flere gange tidligere været tæt på at deltage i Melodifestivalen og deltog i 2022 i den samiske Melodifestival, Sámi Grand Prix. Tidligere i år var hun svensk kommentator, da SVT sendte årets udgave af denne konkurrence.

Gunilla Persson, 64, og datteren Erika Persson, 21, blev set i musikstudiet tidligere på året, hvilket satte gang i rygterne. Hollywood-fruen lagde selv billeder op fra sangskriveren og producenten Fredrik Anderssons musikstudio hos pladeselskabet Cardiac i Ystad tidligere på efteråret. Ifølge Aftonbladets informationer vil Gunilla Persson dyste med en sang, der handler om hendes persona, “The Gunilla”, som har givet hende kultstatus via TV3’s realityserie “Svenske Hollywoodfruer”.

Lasse Stefanz, svensk dansband, er også på Aftonsbladets liste. Frontfigur Jönsson, 67, har allerede deltaget en gang tidligere i Melodifestivalen, i 2011 med “En blick och nånting händer”, som blev slået ud i delfinalen.

Smash into pieces vender angiveligt tilbage til Melodifestivalen efter succesen i årets konkurrence. Smash into pieces sluttede på en tredjeplads med “Six feet under” og har fået over 19 millioner streams på Spotify med deres sang.

Dotter, eller Johanna Jansson 36, deltager ifølge Aftonbladet med en sang på engelsk. Hun konkurrerede i 2018 med “Cry”, som røg ud i sin delfinale, i 2020 kom hun på andenpladsen med “Bulletproof”, og i 2021 sluttede hun som nummer fire med “Little tot”. Siden da er hun blevet mor og har udgivet musik på svensk, men ifølge Aftonbladets oplysninger vil bidraget næste år være på engelsk.

Liamoo, eller Liam Cacatian Thomassen, 26, vil ifølge Aftonbladet stille op for fjerde gang næste år. Han vandt “Idol” i 2016 og debuterede i Melodi Grand Prix i 2018 med “Last breath”, som sluttede på 6. pladsen, i 2019 deltog han i duet med Hanna Ferm og kom på tredjepladsen med “Hold you”, og i 2022 sluttede han som nummer fire med “Bluffin”.

Marcus & Martinus, 21, som sluttede på 2. pladsen efter Loreen vender ifølge Aftonbladets kilder tilbage til Melodifestivalen næste år for at forsøge at gentage, og helst overgå, dette års succes.

Også Clara Klingenström, 28, vil ifølge Aftonbladet vende tilbage til konkurrencen næste år. Hun debuterede i konkurrencen i 2021 med “Behöver inte dig idag” og blev samme år belønnet med en Rockbjörn for årets gennembrud.

Adam Allskog, 22, er ifølge Aftonbladet klar til Melodifestivalen. I årets konkurrence blev han rost for sine sangpræstationer, da han deltog sammen med Jon Henrik Fjällgren og Arc North. Nu skulle han, ifølge flere kilder, have fået en plads i Mello som soloartist under sit kunstnernavn Adam Woods.

Epadunk-stjernen Fröken Snusk, rygtes også at være klar til debut i Melodifestivalen.  i september år 2022 udkom hun med sangen “Rid mig som en dalahäst”, som fick över 20 miljoner afspilninger. Hun optræder i en balaklava og forsøger at holde sin identitet hemmelig.

Samir og Victor, som ellers havde lagt den fælles karriere på hylden, er i følge Aftonbladets oplysninger retur i Melodifestivalen. Samir Badran, 33, satte ellers fokus på sit nye job som ejendomsmægler, mens Viktor Frisk, 28, fortsatte som livsstilsinfluencer, samtidig med at han forsøgte at starte en solokarriere inden for musikken. I sommers valgte de imidlertid at genforenes og udgav sangen “Skål” sammen.

Kim Cesarion, 33, brød igennem i 2013 med sangen “Undressed”, som blev et verdenshit med over 88 millioner streams på Spotify og succeser i både Norden, Australien, New Zealand og USA. Cesarion udgav samme år sit debutalbum, men derefter blev det mere stille omkring ham. Han har sporadisk udgivet singler, herunder “Show me” med Molly Hammar i 2019 og sin første sang på svensk “Plåga mig” i 2020, som han skrev sammen med Felicia Takman. Nu er han ifølge Aftonbladet klar til Melodifestivalen.

Medina rygtes også at være klar til Melodifestivalen næste år. Duoen, bestående af Sam Rekik, 43, og Ali Jammali, 41, gjorde comeback med hjælp fra Melodifestivalen i 2022 efter flere års pause og fik et stort hit med “In i dimman”, som endte på en tredjeplads. Nu håber duoen ifølge kilder hos Aftonbladet på at kunne gentage succeserne,

En ny chance i konkurrencen får angiveligt også ukrainske Maria Sur, 18. Maria flygtede til Sverige efter krigen brød ud i Ukraine og gik direkte til finalen i Melodifestivalen 2023 med “Never give up”.

Dragartisten Robin Werner, 36, bedre kendt som Elecktra er kendt fra SVT-serien “Drag Race Sverige” og stiller til næste år op i Melodifestivalen ifølge Aftonbladets oplysninger.

Moa “Cazzi Opeia” Carlebecker, 34, skal ifølge rygterne også deltage i Melodifestivalen igen. Hendes bidrag “I can’t get enough” gik til finalen via Anden chance i 2022 og som medforfatter på Loreens “Tattoo” kan hun desuden fejre over 320 millioner Spotify-streams.

Lisa Ajax, 25, håber ifølge Aftonbladets oplysninger på at femte gang blive lykkens gang. Den tidligere “Idol”-vinder har tre gange tidligere kvalificeret sig til finalen, enten direkte eller via AC, i 2016 med “My heart wants me dead”, i 2017 med “I don’t give a” og i 2019 med “Torn”. I 2022 måtte hun dog sige farvel i delfinalen.

Den første runde af Melodifestivalen sendes lørdag den 3. februar 2024 på SVT.

Aftonbladets liste over de 30 deltagere i Melodifestivalen 2024

  1. Lasse Stefanz
  2. Smash into pieces
  3. Dotter
  4. Liamoo
  5. Samir & Viktor
  6. Elecktra
  7. Cazzi Opeia
  8. Lisa Ajax
  9. Marcus & Martinus
  10. Clara Klingenström
  11. Adam Woods
  12. Kim Cesarion
  13. Medina
  14. Maria Sur
  15. Gunilla Persson
  16. Fröken Snusk
  17. Jay Smith
  18. SCARLET
  19. Albin Tingwall
  20. Jacqline Moss
  21. Dear Sara
  22. Chelsea Muco
  23. Danny Saucedo
  24. Elisa Lindström
  25. C-Joe
  26. Lia Larsson
  27. Klaudy
  28. Annika Wickihalder
  29. Melina Borglowe
  30. Natalie Carrion

Marion Ravn og Fredrik Solvang bliver værter på norsk Melodi Grand Prix 2024

I det nye år bliver Marion Ravn og Fredrik Solvang værter for Norsk Melodi Grand Prix 2024. Det blev annonceret direkte i programmet “Debatten” torsdag aften. Fredrik Solvang ser frem til en anderledes arbejdsdag. “Jeg glæder mig meget. Det er en stor udfordring at lede NRKs største underholdningsprogram, og da det er langt fra det, jeg normalt beskæftiger mig med, tilgår jeg opgaven med nysgerrighed og ydmyghed. Jeg har aldrig gjort noget lignende før,” siger Solvang.

Læs også: Norge: 3 MGP-semifinaler og folkefest i Trondheim

Marion Ravn, sangerinde og detektiv i Maskorama, er også ny i denne sammenhæng. Hun ser frem til at være tæt på Norges største musikshow. “Det var en stor ære at blive spurgt. Dette er noget af det største, man kan deltage i. Jeg tror, det bliver utroligt sjovt, og jeg håber at kunne bruge min lange erfaring i branchen til at støtte kunstnerne, både foran og bag scenen,” siger Ravn.

MGP-redaktionen er meget tilfredse med værtsvalget. “Dette er en vild værtduo. Mange vil blive overrasket over denne kombination. Marion har vist, at hun har x-faktor på skærmen gennem mange sæsoner af Maskorama, og hun elsker musik og er en af vores mest dygtige kunstnere. Hun vil passe perfekt til Melodi Grand Prix,” siger Mads Tørklep, projektleder for MGP.

At Solvang skifter fra hårde debatter til et musikshow er mere overraskende. “Gennem mange år i Debatten er Fredrik blevet en af landets mest elskede og erfarne værter. Nogle vil nok blive overrasket over at høre, at han træder ind i Norges største underholdningsshow, men jeg er overbevist om, at han vil klare det fint. Han elsker MGP og vil elske at være en del af glamour og showbiz,” siger Tørklep.

Udover de nævnte værter vil Markus Neby også optræde på skærmen som udsendt reporter.

Den første af tre semifinaler i Norsk Melodi Grand Prix 2024 finder sted lørdag den 13. januar i NRKs lokaler på Marienlyst i Oslo. Vinderen kåres i den store finale i Trondheim Spektrum lørdag den 3. februar.

Alle 18 kunstnere vil blive lanceret ved en pressekonference på Marienlyst fredag den 5. januar 2024.

Interview: Søren Torpegaard Lund debuterer som sangskriver med “Stor Kunst”

Søren Torpegaard Lund stiftede bekendtskab med musikbranchen gennem Dansk Melodi Grand Prix 2023, og blev efterfølgende hevet ind i studiet igen af sanger og sangskriver Tim Schou. Nu er den 24-årige talentfulde sanger og skuespiller klar med sin første selvskrevne single Stor Kunst, som udkommer 1. december.

Det er knap 10 måneder siden, kameraerne slukkede, konfettien blev fejet op og de sidste fans forlod Arena Næstved efter Dansk Melodi Grand Prix 2023. Søren Torpegaard Lund, som selv er er mangeårig Eurovision-fan, kan se tilbage på én af de helt store oplevelser i sit liv.

“At få lov til at stå på den scene var meget større, end jeg havde regnet med”, fortæller Søren og forklarer, at han stadig bliver rørt over at se TV-optagelserne og huske tilbage på den reaktion, han fik fra publikum.

“Der sidder 3000 mennesker i salen, og jeg kan høre publikum synge med. Jeg kan høre mine venner og min familie skrige, og så bliver jeg bare sindssygt rørt. Det er jo dem, jeg synger til”, fortæller Søren, som allerede fra første møde med Lige Her, betragtede den som en sang til sin “chosen family”.

Foto: Simone Schødts

Kæmpestort at være det for nogen

Dansk Melodi Grand Prix var kulminationen på flere måneders intens forberedelse, opmærksomhed og mediebevågenhed.   

 “Vi knokler alle sammen op til showet, der er meget opmærksomhed og det er virkelig sjovt. Men så er der show om lørdagen, og om mandagen er det slut. Det er et ret vildt skifte”, fortæller Søren og tilføjer:

“Jeg arbejdede heldigvis på Grease på det tidspunkt, så jeg havde noget at blive grebet af efterfølgende”.
Udover selve deltagelsen har en anden oplevelse gjort stort indtryk på Søren, der efter showet var i kontakt med en kvinde, som havde mistet sin mand.
Dagen efter Dansk Melodi Grand Prix, da hendes mand stadig levede og var meget syg, hørte kvinden Sørens sang:
“Den passede lige ind i hele situationen, så hun fik den spillet i kirken ved sin mands begravelse og har fået lavet en tatovering med Lige her”, fortæller Søren, tydeligt rørt, og tilføjer: “Det er kæmpe stort at være det for nogen”.

Tilbage i studiet som sangskriver

Mødet med den tidligere Eurovision-deltager Tim Schou (A Friend in London, 2011), som var én af sangskriverne på Lige Her, blev også starten på Sørens nye titel som sangskriver.

I forbindelse med indspilningen af Lige Her spurgte Tim Schou, om Søren skriver sange og foreslog ham, at de skulle prøve det af efter showet. “Jeg tror, det her kan række til mere end en engangsting, siger Tim til mig, og vi aftalte derfor, at vi skulle have nogle sessions og se, hvad det kunne blive til”.

Foto: Simone Schødts

Et par måneder efter Dansk Melodi Grand Prix, satte Søren sig derfor sammen med Tim Schou og Søren Christensen, der spillede guitar på Lige Her:  

“Jeg var meget nervøs, for jeg vidste ikke, hvordan det foregik. Jeg vidste, at Tim og Søren begge var meget erfarne, og Tim har skrevet enormt meget. Kan jeg mon finde ud af det her? Jeg kan synge og måske kan jeg skrive nogle tekster, men jeg ved jo ikke, hvordan det hele skal sættes sammen”.

Nervøsiteten blev dog hurtigt lagt på hylden, og i studiet, hvor Sørens interesse for digte og musik blev kombineret, opstod der magi.

“Den første dag, vi mødtes, skrev vi Stor Kunst, som vi blev megaglade for. Der var virkelig flow i rummet”, forklarer Søren og tilføjer med et smil: “Nogle gange skal man skrive 100 dårlige sange, før det bliver til noget, man kan li’”. Men med Stor Kunst kiggede vi bare på hinanden, det her kan vi virkelig godt li’”.

“Sangen er skrevet på 4-5 timer. Den er efterfølgende ændret lidt, der er tilføjet flere instrumenter og den har fået en lidt anden form. Men jeg blev vildt overrasket over, at man kan skrive en sang på én dag!”, fortæller Søren.

Poesi som et frirum

Siden den første studiesession, er det blevet til mange flere sange indenfor den genre, som Søren selv kalder lyrisk pop: “Det er et poppet univers, men også lidt alternativt. Jeg vil gerne have, at det skal være let tilgængeligt, men samtidigt udfordrende”, forklarer han.

Søren har altid skrevet tekster og digte, og han har altid sunget. Men før sessionerne i studiet havde han aldrig bragt de to kunstformer sammen.

“Poesi og tekst generelt føles som et kæmpe frirum for mig. Her kommer jeg ind i et rum, hvor jeg ikke tænker på, at nogen skal høre det. Det gør, at jeg kan skrive frit”, fortæller Søren og tilføjer smilende: “Jeg kender ikke reglerne indenfor poesi, jeg skriver bare hvad end, der falder mig ind”.

Foto: Simone Schødts

I sangskrivningen med Tim Schou har de to taget udgangspunkt i Sørens digte: “Jeg er gået igennem mine kartoteker af alle de tekster, jeg har skrevet, og så har vi taget det op”, fortæller han og tilføjer:

“Talestykket i Stor Kunst er en gammel tekst, jeg skrev for 3 år siden, og som tilfældigvis passede rigtig godt ind i det, vi havde fået skrevet”.

En tosidet sang til kæresten

Stor Kunst handler om kærlighed, sex, begær, beundring og sårbarhed mellem to mennesker og er skrevet til Sørens kæreste.

“Originalt skrev jeg teksten i en periode, hvor vi var gået fra hinanden. Det var følelsen af det her menneske, som sidder fast i en. Jeg kunne ikke gå nogle steder, uden at han var i alt, hvad jeg gjorde. Det havde han været i så lang tid, og nu var han det ikke mere”, fortæller Søren og uddyber:

“Han sidder fast i årstiderne. Han er i både vinteren, foråret, sommeren og efteråret. Ser jeg et æble falde til Jorden, kan jeg ikke samlet det op uden at tænke på, at han kunne have været ved siden af mig. Alt har med ham at gøre. Jeg kigger mig over skulderen, måske løber jeg ind i ham?”.

Søren er nu sammen med sin kæreste igen, og de to er meget lykkelige sammen. “Da vi skrev sangen, vidste det sig, at følelsen er den samme, når man er sammen. Så er han også i alt, hvad man gør. På den måde er det en tosidet sang”, forklarer han.

At skrive et kærlighedsdigt til sin kæreste er nok noget, de fleste har prøvet. Søren har imidlertid valgt at tage skridtet videre og dele kærlighedsdigtet med hele verden, når Stor Kunst den 1. december officielt udgives.

“Hold da op! Det skal du simpelthen sige til alle? Ja, det skal jeg faktisk. Jeg kan ikke rigtig lade være”, fortæller Søren med et smil om kærestens reaktion.   

At skrive tekster, der kommer indefra, er helt afgørende for Søren. Det betyder også, at han ikke går efter at skrive sange, der er skal passe ned i en Top 20 hitliste-skabelon: “Jeg kan ikke skrive noget, som jeg tænker, folk gerne vil høre”, siger han og tilføjer: “Når man skriver fra sig selv og til sig selv, så tror jeg, der er flere, som gerne vil lytte til det og kan relatere til det”.

Rollen som sangskriver har også bragt nye følelser frem hos den erfarne performer. “Til Pride på Rådhuspladsen i august, hvor jeg havde min første koncert, blev jeg simpelthen så nervøs. Mere end jeg nogensinde har prøvet før”, fortæller Søren og tilføjer: “Det var fordi, det var min egen ting, jeg havde med. Så skal man stå på mål for det på en anden måde og det bliver meget mere sårbart”.

Et mere maskulint og råt udtryk

Til udgivelsen af Stor Kunst har Søren fået taget en række pressebilleder, som han har glædet sig til at dele. Det er fotograf Simone Schødts, som står bag billedrækken.

“Simone har taget nogle vidunderlige billeder, der indkapsler essensen af Stor Kunst perfekt. Hun har virkelig ramt noget autentisk og nærværende”, siger Søren og tilføjer “Jeg ville gerne illustrere følelsen af smukke blomster, der falder ud af min mund, fordi det er så lyrisk og poetisk. Det måtte godt ligne et maleri og kunst på grund af sangens titel”.

Den opmærksomme læser vil bemærke en forskel i Sørens udtryk, hvis man sammenligner med hans deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix. “Jeg er gået efter et mere maskulint udtryk end med Lige her. Mere maskulint, lidt hårdere og mere råt”, fortæller han og referer til, at Stor Kunst på den ene side er en kærlighedssang men på den anden side en sexet og svedig sang med meget begær.

“Jeg elsker at lege med alle de forskellige sider af mig selv, og jeg gør, hvad der føles rigtigt for det enkelte stykke musik”, forklarer Søren og tilføjer: “Man bliver som ny artist påduttet, at man skal vælge en lyd, en stil og en pakke. Men der findes så meget forskelligt i mig, som jeg gerne vil udtrykke.

Foto: Simone Schødts

En far i musikbranchen

Tim Schou er over det seneste år kommet til at spille en vigtig rolle i Sørens liv. “Han er blevet en far i musikbranchen for mig. Han har virkelig taget mig under vingen. Han har set noget i mig, som jeg ikke selv vidste var der, og givet mig en mulighed for at prøve noget af”, fortæller Søren og henviser til, at mange i musikbranchen starter op alene derhjemme uden en mentor.

I samarbejdet gør Søren og Tim brug af deres forskellige baggrunde, erfaringer og tilgange til musikken. “Vi udfordrer hinanden, og det, der lander i midten, er en kærlighedssammenblanding af alt det bedste fra os to”.

På vores sidste spørgsmål om hvorvidt, vi kan håbe på et gensyn med Søren i Dansk Melodi Grand Prix, er svaret et klart og tydeligt ja. “Det var så dejligt at være med, og det skal nok ske igen, hvis DR vil have mig med. Men der må gerne gå lidt tid”, siger Søren og tilføjer: “I og med at jeg skriver min egen musik sammen med Tim, og ser hvad det kan, kunne det være fedt at komme tilbage som en etableret artist, hvor jeg også selv er sangskriver på bidraget”.

Billetsalget til Dansk Melodi Grand Prix 2024 starter torsdag

Billetsalget til Dansk Melodi Grand Prix 2024 skydes i gang i denne uge. Det oplyser DR i en pressemeddelelse, hvor næste års værter også er blevet afsløret.

Det er tid til at sætte et stort kryds i kalenderen! Billetsalget til Dansk Melodi Grand Prix 2024 starter allerede på torsdag den 30. november 2023 kl. 10.00. DR’s smukke koncertsal lægger rammer for showet, og byder indenfor til stor musikfest fyldt med konfetti, glimmer og glitter. Årets værter, Stephanie Surrugue og Sara Bro, er klar til at lede seere og publikum gennem showet.

Læs mere: Her er værterne i Dansk Melodi Grand Prix 2024

Baseret på nedenstående saloversigt fra DR Koncerthusets hjemmeside, så sælges der kun billetter foran scenen, hvilket vil reducere antallet af pladser en del. DR Koncerthuset kan normalt rumme ca. 1800 personer, men trækker man pladserne på de bagerste terrasser fra, markeret med gråt herunder, vil man angiveligt reducere antallet med flere hundrede.

Det fremgår også at billedet, at der traditionen tro vil blive sat billetter til ståpladser til salg til Dansk Melodi Grand Prix.

Priserne vil spænde fra 395 kr. i prisgruppe C og 595 kr. i prisgruppe A samt ståpladser.

Billetterne sættes til salg her.

Exit mobile version