Good Evening Europe

Del 5 af 5

#KomSåDanmark er en artikelserie, der lader op til Dansk Melodi Grand Prix 2024 ved at give vores bud på hvordan vi får Danmark tilbage i Eurovision-finalen i 2024.

Denne artikel tager udgangspunkt i de besvarelser, vi fik, da vi bad jer om at besvare et spørgeskema om Dansk Melodi Grand Prix.

Da vi skrev et spørgeskema til jer, omhandlende jeres bud på hvordan Danmark kommer tilbage på sporet og hvordan vi kan genskabe glæden ved Dansk Melodi Grand Prix, havde vi ikke forventet så mange svar. Vi valgte at gå nørdet og grundigt til værks, og forsøge at komme omkring alt hvad vi kunne forestille os – og der er over 200 af jer, der har gidet at bruge tid på at nørde med os. Det er vi simpelthen så glade for. Tak!

Vi har gennemgået alle svar, læst alle jeres kommentarer, og vi kan desværre ikke have samtlige kommentarer med i artiklen. Den ville simpelthen blive længere end John Dillermands ædlere dele, så vi har forsøgt at tage hovedpunkterne og udvælge de mest relevante svar, samt de svar der går mest igen hos jer. Vi har dog valgt de (mange) svar fra, som lyder ”Se på Sverige og Norge”, og i stedet valgt at fokusere på de mere konkrete besvarelser. Og bare rolig; selvom vi har barberet en del fra, er det stadig langt og nørdet. Vi har drysset jeres besvarelser ud over fem artikler, og dette er den femte i rækken.

Promovering forud for Eurovision

Når vinderen er fundet, sangen er valgt og lysene er slukket, så er I også rørende enige om, at festen ikke slutter her – den er først lige startet. Blot 5% af jer mener, at de danske vindere i dag bliver promoveret i tilfredsstillende grad. Men hvordan gør man så det overbevisende? 80% af jer mener, det er vigtigt at deltagerne bliver støttet i at komme afsted og optræde til pre-parties rundt omkring i Europa, mens godt 66% af jer mener, at deltageren skal stille op til interviews med de udenlandske fanmedier og samtidig være stærkt tilstede på de sociale medier. En bruger nævner bl.a. Reddit og Discord som nye medier at tage i brug, da der her er mange unge, som kan påvirkes til at finde interessen for Eurovision, ligesom Kaarija og Alessandra nævnes som gode eksempler på stor og vellykket tilstedeværelse på Instagram og TikTok.

Derudover mener halvdelen af jer, at den danske vinder skal ud og optræde på tv og i radioen i andre lande, ligesom I også efterspørger happenings til selve Eurovision – lidt som da Emmelie de Forest havde fløjter med til pressemødet, eller når Rasmussen satte sig ud i Lissabons gader og spillede sin sang – og selvfølgelig sørgede for at blive filmet. Alle ting som skabte god omtale, og som efterspørges.

Optaktsprogrammer på TV

Det påpeges også i flere forskellige kommentarspor, at interessen for Melodi Grand Prix i Danmark ikke er på det niveau, man kunne ønske sig. Det er der også kommet forslag ind til at få ændret. Og lad os starte med den helt store – over 70% af jer derude ønsker sig optaktsprogrammer på tv. Jeg forestiller mig, at de fleste efterlyser et program i stil med de norske Adresse-programmer, men det kan også være andre formater, der kan lykkes. Derudover understreges det flere gange, at befolkningen generelt er i tvivl om, hvornår der egentlig er Melodi Grand Prix. Flere og flere dropper flow-tv, så tv-reklamer alene gør det ikke længere. Der skal nytænkning til.

Desuden er der kommet en kommentar ind, som jeg synes er relevant og tankevækkende, og som jeg godt kunne tænke mig at fremhæve – ikke nødvendigvis fordi jeg er enig, men fordi det sparker gang i en debat, som jeg synes er relevant. Det handler nemlig om den tone, Dansk Melodi Grand Prix omtales med:

Reklame for showet, gøre det populært i befolkningen. ”Drop snakken om glimmer, glitter og palietter – slet kitsch-faktoren og gør grand prix’et moderne.” ”Hvorfor nævner DR altid 80’erne, men fokuserer aldrig på artister som Rasmussen, A Friend In London og Emmelie De Forest?”

DMGP skal være en folkefest

Når man kigger på, hvad DR nemt kan gøre for at højne interessen i den danske befolkning, er der mange bud. Mange nævner at det skal promoveres mere, men ovenstående kommentar fortæller, at der måske ikke kun skal være mere, men også at det der er, skal være bedre.

Flere nævner, at DR bør indlede et samarbejde med populære influencere, for at få budskabet bredt bedre ud.

Ét ord går dog igen i rigtig, rigtig mange besvarelser: Folkefest! Folk savner, at grand prix’et er noget, alle danskere samles om. Der er rigtig mange der påpeger problemerne. Knap så mange løsninger. Og de løsninger der er, stikker i mange forskellige retninger. Derfor synes jeg også det er på sin plads at anerkende, at DR sidder med en enormt svær opgave, og måske er det okay, at den ikke løses på én dag, så længe vi kan se, at der lyttes. Det er heller ikke særlig opmuntrende for DR-folkene at blive høvlet ned hver gang de åbner deres telefoner. Kom med al den konstruktive kritik, I kan. Men hold jer fra personangreb og intetsigende slagord. Bak jeres kritik op med argumenter. Så kommer vi længere.

Nå, tilbage til den oprindelige mening med artiklen. Lad os opsummere: Når en sang har vundet Melodi Grand Prix, skal den promoveres. Og det skal den på alle tænkelige tangenter. Meget hviler på kunstneren selv, som skal være aktiv og tilstedeværende på sociale medier, give interviews til udenlandske fanmedier, deltage ved pre-parties og generelt sige ja tak til at give den alt hvad den kan trække i de par måneder, optakten varer. Når vores kunstner kommer til Malmö, skal der også ske et eller andet for at få vores sang til at skille sig ud.

Den anden del af det er, at DR også skal tænke i at promovere selve showet. På egne kanaler og eksternt skal danskerne gøres opmærksom på, at NU er det fan**me tid til Melodi Grand Prix igen! Optaktsprogrammer på tv, folkefester, arrangementer – den skal have gas, og det kan ikke blive for lidt.

Dette var del 5 af 5 i vores opfølgning på #KomSåDanmark spørgeskemaet.

Du finder alle artiklerne her >>

Del 3 af 5

#KomSåDanmark er en artikelserie, der lader op til Dansk Melodi Grand Prix 2024 ved at give vores bud på hvordan vi får Danmark tilbage i Eurovision-finalen i 2024.

Denne artikel tager udgangspunkt i de besvarelser, vi fik, da vi bad jer om at besvare et spørgeskema om Dansk Melodi Grand Prix.

Da vi skrev et spørgeskema til jer, omhandlende jeres bud på hvordan Danmark kommer tilbage på sporet og hvordan vi kan genskabe glæden ved Dansk Melodi Grand Prix, havde vi ikke forventet så mange svar. Vi valgte at gå nørdet og grundigt til værks, og forsøge at komme omkring alt hvad vi kunne forestille os – og der er over 200 af jer, der har gidet at bruge tid på at nørde med os. Det er vi simpelthen så glade for. Tak!

Vi har gennemgået alle svar, læst alle jeres kommentarer, og vi kan desværre ikke have samtlige kommentarer med i artiklen. Den ville simpelthen blive længere end John Dillermands ædlere dele, så vi har forsøgt at tage hovedpunkterne og udvælge de mest relevante svar, samt de svar der går mest igen hos jer. Vi har dog valgt de (mange) svar fra, som lyder ”Se på Sverige og Norge”, og i stedet valgt at fokusere på de mere konkrete besvarelser. Og bare rolig; selvom vi har barberet en del fra, er det stadig langt og nørdet. Vi har drysset jeres besvarelser ud over fem artikler, og dette er artikel nummer tre.

En kvalifikation til Eurovision Song Contest

Når det kommer til selve showets opbygning, så er de fleste fuldstændig enige om, at showet bør følge de regler der er ved Eurovision Song Contest. 67% af jer mener, at DMGP er en kvalifikationsrunde til ESC, og derfor bør følge reglerne, mens blot 16% mener, at det bør være tilladt med et live-orkester til Dansk Melodi Grand Prix. Her er altså en meget klar holdning blandt de danske grand prix-fans.

I er også fuldstændig enige om, at et godt Dansk Melodi Grand Prix indeholder flere sange end de otte vi har oplevet de seneste par år. 88% af jer svarer enten at I foretrækker 10 sange eller valgmuligheden ”12 eller flere”.

Dette hænger formentlig sammen med, at 60% af jer foretrækker at DR indfører semifinaler til Dansk Melodi Grand Prix. Blot 6% af jer mener, at otte sange, som DMGP indeholder lige nu, er et passende antal, og hvis man sidder og ønsker sig semifinaler, giver det jo meget god mening, at man gerne vil have så mange sange som muligt med.

Afgørelse på selve aftenen

Når den danske finale skal afgøres, er der lidt mere blandede holdninger. 70% af jer er enige om, at DMGP afgøres på selve aftenen, og altså ikke via online/radio-afstemninger i tiden op til. Dansk Melodi Grand Prix er et show, hvor finalen skal være det afgørende.

Her stopper enigheden dog også mellem jer. Halvdelen af jer foretrækker at alle sangene fremføres én gang, hvorefter et scoreboard introduceres og der uddeles point – ligesom vi kender det fra f.eks. Melodifestivalen og Eurovision. Den anden halvdel foretrækker dog, at nogle af fårene skilles fra bukkene. Her er det stort set 50/50 om den gruppe foretrækker en superfinale med tre sange, eller om man foretrækker at sende halvdelen af sangene videre, hvorefter de fremføres igen og der kan stemmes om en vinder. Der har ellers været råbt højt om, at DR bør ændre afstemningssystemet, men der er altså ikke helt enighed om, hvad det egentlig skal ændres til.

Når finalen skal afgøres, er der bred enighed om, at seerne skal have noget at sige. Blot 2% af jer – skud ud til jer fem – har sagt, at juryen skal have mere magt end seerne. Godt og vel halvdelen af jer foretrækker at juryen og seerne har lige meget magt, mens cirka en tredjedel foretrækker at seerne bestemmer 75% af resultatet, mens der stadig er en jury, som dog kun bestemmer 25%.

International jury, fans og fagfolk

Spørger vi jer, hvem der så skal sidde i den jury, som mange af jer foretrækker, er der tre grupper af folk der stikker ud. Næsten 2/3 af jer foretrækker at vi har en international jury, mens næsten lige så mange foretrækker, at der sidder grandprix-fans i den jury. Endelig foretrækker lidt over halvdelen, at juryen også indeholder folk fra musikbranchen. I kommentarerne til spørgsmålet er der to der uddyber, at fagfolkene ikke skal komme fra samme gren af branchen, men at der sidder nogle folk med forstand på forskellige genrer, og som er forskellige steder i hierarkiet.

Derudover bliver det også understreget af flere, at de gerne vil se hvad juryerne stemmer kontra hvad seerne stemmer. Særligt den internationale jurys stemmer (hvis altså de inkluderes) er folk meget interesseret i at se.

To værter, som er vant til live-TV

I foretrækker et show, hvor der er to værter – det siger godt og vel 80% af jer. Når I skal pege på hvad I leder efter i en god vært, er svaret lige så tydeligt: Vi skal have værter som er vant til at lave live-tv. Alle andre muligheder har fået opbakning fra under 25% af jer, så det er altså et ret tydeligt billede der tegner sig.

Der er mange gode bud på mulige værter, men den største pointe tror jeg i virkeligheden ikke handler så meget om personerne, men mere om showsene. Der er rigtig, rigtig mange besvarelser, hvor der bare står ”Se dog på Sverige!” Det er sikkert skrevet i god mening, men når det ikke uddybes, fremstår det, undskyld mig, en smule arrogant. For hvad mener folk egentlig? Derfor vil jeg gerne fremhæve to kommentarer, som har samme hovedpointe, men som også fortæller meget præcist hvad det er, de savner:

” Kig til Sverige når det kommer til pause acts. Medley, remix, duetter, satire og sarkasme”

Besvarelse på spørgeskema

Eller man kan kigge på denne her:

”Der blir’ ikke brugt nok tid og penge på at iscenesætte sange på en original, fangende og nytænkende måde ligesom man gør i Melodifestivalen! Se på showet som f.eks. Kingdom Come med Anna Bergendahl i Melodifestivalen! Showet i sig selv er simpelt, kamera vinklerne øger virkelig kvaliteten af et simpelt sceneshow, scenografi og bare fokus på godt lys, flot outfit, stærk og velovervejet koreografi som bare spiller maks!! Få folk ind som forstår sangen, musikken og kan visualisere sangen og give den det der skal til for at vinde Eurovision”

Dette er gode eksempler på, at kritik godt kan fremføres pænt, ordentligt og sobert. Det gør de fleste af jer heldigvis også – og tak for det.

Hvis vi holder fokus på den første kommentar, så skriver mange af jer, at det danske show har en tendens til at blive for plat, og at værterne af og til fremstår barnlige. Flere efterlyser sketches og sjove indslag undervejs i showet, men uden at det bliver for ”Ramasjang-agtigt”, som nogle af jer beskriver det.

Lad os opsummere: Dansk Melodi Grand Prix skal indeholde minimum 10 sange, og de skal fremføres efter samme regler som deltagerne vil mødes med, hvis de kommer til Eurovision Song Contest. Der kan kun stemmes på sangene på selve aftenen, og den foretrukne løsning er, at der kommer et scoreboard, hvor alle sangene får point. Pointene uddeles af både seere og jury. I juryen sidder en lang række fagfolk fra musikbranchen, samlet med grand prix-fans og internationale jurymedlemmer. Ved afstemningen bliver det meget tydeligt hvad juryen har stemt på.

Seerne guides igennem aftenen af to værter, som er vant til at lave live-tv, og derudover har DR haft ekstra fokus på at skabe et mere voksent og mindre pjattet show. Bl.a. sketches og indslag undervejs er forbedret. Derudover har DR også givet den ekstra gas ift. staging og kameravinkler, så showet fremstår mere professionelt.

Dette var del 3 af 5 i vores opfølgning på #KomSåDanmark spørgeskemaet.

Du finder alle artiklerne her >>

Del 1 af 5

#KomSåDanmark er en artikelserie, der lader op til Dansk Melodi Grand Prix 2024 ved at give vores bud på hvordan vi får Danmark tilbage i Eurovision-finalen i 2024.

Denne artikel tager udgangspunkt i de besvarelser, vi fik, da vi bad jer om at besvare et spørgeskema om Dansk Melodi Grand Prix.

Da vi skrev et spørgeskema til jer, omhandlende jeres bud på hvordan Danmark kommer tilbage på sporet, og hvordan vi kan genskabe glæden ved Dansk Melodi Grand Prix, havde vi ikke forventet så mange svar. Vi valgte at gå nørdet og grundigt til værks, og forsøge at komme omkring alt, hvad vi kunne forestille os – og der er over 200 af jer, der har gidet at bruge tid på at nørde med os. Det er vi simpelthen så glade for. Tak!

Vi har gennemgået alle svar, læst alle jeres kommentarer, og vi kan desværre ikke have samtlige kommentarer med i artiklen. Den ville simpelthen blive længere end John Dillermands ædlere dele, så vi har forsøgt at tage hovedpunkterne og udvælge de mest relevante svar, samt de svar der går mest igen hos jer. Vi har dog valgt de (mange) svar fra, som lyder ”Se på Sverige og Norge”, og i stedet valgt at fokusere på de mere konkrete besvarelser. Og bare rolig; selvom vi har barberet en del fra, er det stadig langt og nørdet. Vi har drysset jeres besvarelser ud over fem artikler, som vil udkomme de næste fem dage.

Artister med solid live-erfaring

Lad os starte hvor DR starter, nemlig med udvælgelsen af artisterne. Her opstillede vi seks muligheder, som vi bad jer rangere efter vigtighed: Etablerede artister, ukendte stjerneskud, artister med solid live-erfaring, musikalsk bredde i showet, sangskrivere med Eurovision-erfaring og sangskrivere med store hits på CV’et. Her var det meget tydeligt, at der lægges stor vægt på, at de artister der stiller op til DMGP er trænede i at stå på en scene. 80% af jer har ”artister med solid live-erfaring” som et af jeres tre vigtigste punkter, mens 55% har ”etablerede artister” højt på listen. Samtidig er der ikke meget efterspørgsel på ”ukendte stjerneskud”, som scorer lavest eller næstlavest hos knap 40% af jer, mens det I giver mindst for, er ”sangskrivere med store hits på CV’et”, som hele 60% af jer placerer på de to laveste placeringer.

Men hvordan skal DR så komme i kontakt med disse etablerede artister med den solide live-erfaring? Knap 80% af jer foretrækker, at der er en åben konkurrence, hvor alle skal kunne sende deres bidrag ind, og DR så skal udvælge. Kun lidt over halvdelen af jer foretrækker at DR har direkte kontakt til musikbranchen, så alt tyder altså på, at mange ønsker sig, at artisterne selv sidder hjemme i deres studier og får ideen om at deltage i Melodi Grand Prix – den del skal DR ikke blande sig i.

En gevinst ved at deltage

Under kommentarerne til dette spørgsmål er der folk der foreslår at lade fansene have en indflydelse på udvælgelsen af sange, som vi tidligere har set DR gøre. Det foreslås også at lade tidligere Grand Prix-vindere være med til udvælgelsen, ligesom DR’s radioafdelings eget talentprogram Karrierekanonen nævnes som en mulighed for at opdage nye sangere og sange.

I den åbne besvarelse, hvor I har haft mulighed for at byde ind med råd til DR ift. udvælgelsen er der flere gode pointer. Det nævnes bl.a. at sangene i DMGP har haft en tendens til at være for sikre, og at man bør tage nogle chancer med de mere skæve bidrag. Her har Fuld Effekt og Nicklas Sonne begge været bemærkelsesværdige de sidste par år, og det vil seerne altså gerne se mere af – måske endda endnu vildere. Det anbefales også flere steder, at DR henvender sig direkte til relevante sangskrivere, mere end til selve sangerne.

En anden pointe, som er gået igen i flere svar er, at man skal lade være med at styre, hvornår musikken udgives. Der henvises bl.a. til Ungarn, som har taget kontakt til aktuelle hitmagere for at tilbyde, at deres hit kunne komme med i A Dal. Altså skal en artist kunne udgive en sang i november, og hvis den bliver et stort hit, så skal DR sørge for at få den med i Melodi Grand Prix’et. På den måde kan man sikre, at gode sange kommer med i finalen, mener nogle af jer.

Endelig kommer I også med en anden pointe, som mange skriver om, og som vi også synes er værd at fremhæve: Artisterne skal føle, at der er en gevinst ved at deltage. Også selvom man ikke vinder. I er skuffede over, hvor lidt nogle af sangene bliver spillet på DR’s radiokanaler, og en enkelt foreslår endda, at hvis man er med i DMGP, så skal man loves et antal minimumsafspilninger – ikke blot for grand prix-sangen, men også for en eller to sange mere. På denne måde bliver det attraktivt for deltagerne at sende sange ind, da man kan være sikker på en vis promovering og en chance for at etablere sig på den danske musikscene. Derudover skal nye artister tilbydes et coaching-forløb, hvor de får hjælp til at skabe en musikalsk karriere, mener flere.

En god live-vokal

Når det kommer til sangens sprog, er der til gengæld rørende enighed blandt alle svarene. I er fløjtende ligeglade med om sangen er på dansk, engelsk eller et hvilket som helst andet sprog. Over 60% af jer har svaret, at det kommer an på hvad der passer bedst til sangen, og at sproget dermed ikke er afgørende.

I er også blevet bedt om at rangere vigtigheden af følgende elementer ved den danske sang: Komposition og sangskrivning, en god live-vokal, et godt show/staging, originalitet og en betydningsfuld tekst. Her er folket rørende enige om, at vi ikke giver fem potter noget-som-helst for en betydningsfuld tekst, som over 80% af jer har angivet som det mindst vigtige overhovedet. Komposition og sangskrivning scorer generelt lige en anelse højere end en god live-vokal, men det er de to ting der topper listen klart. I ønsker at se en god sang, der bliver sunget godt. Så kommer stagingen og originaliteten klart i anden række, mens teksten – den er vi fuldstændig ligeglade med.

Opsummering

Så for at opsummere, så skal DR sørge for en åben konkurrence, hvor der lægges vægt på at de indsendte sange synges af erfarne live-performere. Juryen, som skal bedømme og udvælge de indsendte sange, skal være større og mere gennemskuelig og skal gerne indeholde tidligere grand prix-deltagere, som ved hvad det drejer sig om. Det udvalg skal fokusere på, at sangene ikke kun bliver P4-venlige sange, men at DMGP også skal rumme de mere skæve bidrag. Bidragene skal dog stadig synges af en dygtig sanger(inde).

Når sangene er udvalgt, skal der være fokus på at få promoveret samtlige sange ordentligt. Det betyder massiv airplay til alle sangene, og også gerne til andre af kunstnernes sange. Derudover skal kunstnerne tilbydes et coaching-forløb, for på den måde at sikre sig, at det er attraktivt for kunstnere at stille op til DMGP.

Dette var del 1 af 5 i vores opfølgning på #KomSåDanmark spørgeskemaet.

Du finder alle artiklerne her >>