De første odds på Dansk Melodi Grand Prix 2026 blev offentliggjort umiddelbart efter årets sange kom ud den 22. januar kl. 10.00. Hos Dansk Spil, som var den første bookmaker til at tilbyde spil, så vi en top 3 bestående af Sissal, Søren Torpegaard Lund og Ericka Jane.
Sidste års vinder, færøske Sissal, er her 2 uger efter udgivelsen af sangene stadig bookmakerens favorit til at tage den anden sejr i træk. Sejr til Sissal er hos Danske Spil faldet til 1,8, mens Betano kun giver pengene igen 1,65 gange, hvis Sissal vinder.
Læs alt om årets show den 14. februar 2026
Søren Torpegaard Lund har mistet terræn og er nu skubbet ned på en 3. plads af Ericka Jane, som allerede ved udgivelsen lå meget tæt på Søren. Sørens odds er dog steget markant fra 4,5 til 9, mens Erickas odds er faldet 5 til 3,5. Søren bliver åndet i nakken af Myrkur med næsten samme odds.
I den anden ende af skalaen forudser Danske Spil fortsat, at Late Runner, Emil Otto og Sander Sanchez vil få det svært.


Se interviews med alle årets deltagere
Hvis Sissal vinder, vil det være første gang siden 1985, at en kunstner får lov at repræsentere Danmark ved to Eurovisions i træk.
Dansk Melodi Grand Prix 2026 afholdes i Frederikshavn lørdag d. 14. februar.


