Home Eurovision Song Contest OGAE poll 2025: KAJ vinder afstemningen hos fanklubberne

OGAE poll 2025: KAJ vinder afstemningen hos fanklubberne

0
Foto: Stina Stjernkvist / SVT

Årets OGAE poll har fundet sin vinder, efter at 43 OGAE-klubber har afgivet sine stemmer. Årets 2 store favoritter ifølge fansene er Sverige og Østrig, som placerer sig på de 2 øverste pladser isoleret helt i front – og med Sverige på en sikker 1. plads. Holland indtager 3. pladsen tæt forfulgt af Finland, mens Malta ender på 5. pladsen. Danmark slutter i top 20 med 31 point.

OGAE poll'en 2025 er færdig og årets vinder er Sverige
Det endelige scoreboard i OGAE poll’en 2025

Sissal ender i top 20

Sissal slutter med 31 point tildelt af 12 OGAE-klubber. Efter at have fået 0 point i både 2022 og 2023, kom Danmark i 2024 tilbage på pointtavlen med 12 point og en 16. plads. I år igen slutter vi altså i top 20 i følge fansene.

Danmark har modtaget point fra følgende lande:

  • Ukraine – 3
  • Holland – 2
  • Rest of the World- 2
  • Island – 4
  • Østrig – 2
  • Australien – 1
  • Luxembourg – 1
  • Irland – 2
  • Albanien – 3
  • UK – 3
  • Belgien – 5
  • Letland – 3

I år er hele 9 lande helt uden point, hvilket understreger, at Danmark er godt med.

Hvad er OGAE Poll?

OGAE Poll er en årlig afstemning organiseret af OGAE-netværket, som er en sammenslutning af Eurovision-fanklubber fra hele Europa og flere lande uden for kontinentet. Afstemningen blev første gang afholdt i 2007 og har siden udviklet sig til et fast pejlemærke for fans op mod det internationale Melodi Grand Prix.

Formålet med OGAE Poll er ikke at forudsige vinderen af Eurovision Song Contest, men snarere at finde årets fanfavorit blandt de mange bidrag. Mere end 13.000 fans stemmer hvert år, og resultatet giver ofte et fingerpeg om, hvilke sange der allerede har momentum op til finalen.

Sådan fungerer afstemningen

Hvert OGAE-land tildeler point i Eurovision-stil: 12 point til favoritnummeret, 10 point til nummer to og dernæst 8–1 point til de næste otte sange. Man kan ikke på sit eget land. Kun de ti mest populære sange i hvert land får point, og derfor er det en sejr i sig selv for lande, der overhovedet figurerer i pointregnskabet.

Danmarks resultater i OGAE Poll’en siden 2020:

ÅrPointPlacering
20253118
20241216
20230
20220
20213216
20203419

Tidligere vindere og OGAE Polls forudsigelser

Selvom OGAE Pollen ikke er ment som en forudsigelse, har afstemningen seks gange ramt plet og udpeget den senere vinder af Eurovision Song Contest. Heriblandt Emmelie de Forest med “Only Teardrops” i 2013 og Loreens “Tattoo” for Sverige i 2023.

Tidligere OGAE-vindere der også vandt Eurovision:

  • 2007: Serbien – Molitva
  • 2009: Norge – Fairytale
  • 2012: Sverige – Euphoria
  • 2013: Danmark – Only Teardrops
  • 2018: Israel – Toy
  • 2023: Sverige – Tattoo

Se alle pointene

Resultaterne fra OGAE Poll 2025 er offentliggjort løbende på OGAE Internationals Instagram, hvor hvert land har annonceret sine point én efter én.

Exit mobile version