Vi er glade for at kunne præsentere endnu en sæson af Panelet bedømmer – og i år er det en helt særlig udgave. I 2026 kan vi nemlig fejre 5-års jubilæum for panelet her på Good Evening Europe. Følg med her på siden og på Youtube helt frem til DMGP.
I en række artikler og reaktionsvideoer tæller vi ned til Dansk Melodi Grand Prix 2026, som afholdes 14. februar 2026 i Arena Nord i Frederikshavn. Her gennemgår vi årets sange med anmeldelser, point og (k)ærlige vurderinger – både på skrift og på video.
Som en del af vores optakt har panelet traditionen tro lyttet til årets bidrag, givet point og lavet individuelle reviews. Fra 4. februar tæller vi ned med én sang ad gangen, så du hver dag kan følge med i vores vurderinger frem mod showet.
Vores afstemning er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark). I alt har 13 personer deltaget i afstemningen. Udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil Daniel og Simon fra Good Evening Europe samt Mikal fra MelodiGrandPrixfans.dk diskutere årets bidrag i vores serie af reaktionsvideoer, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

Husk at abonnere på vores YouTube-kanal, så du får besked, når der er nye videoer klar.
Vi vil også høre din mening
Vi har som altid brug for dig. Hjælp os med at sprede Grand Prix-stemning ved at dele dine egne meninger og gæt i kommentarfelterne på vores sociale medier – og @tag gerne dine Grand Prix-venner.
Læs præsentation og se interviews med årets artister her >>
Videopanelet bedømmer
Afstemning

Reviews
Mette C.
Ericka Jane leverer et nummer, der føles både frisk og moderne, og med en produktion, der sidder knivskarpt. Sangen er i konstant bevægelse og bygger flot op undervejs, så den aldrig bliver kedelige eller mister momentum, Energien bevares hele vejen frem mod et super stærkt klimaks.
Death of Me har noget befriende og dragende over sig. Linjen “Dancing soaking wet with a cigarette” rammer mig lige dér, hvor den skal. Jeg får lyst til at gå med djævlen, som Ericka selv siger det. Bare feste igennem uden at tænke på, hvad andre tænker, eller hvordan morgendagen bliver. At tage en smøg – selvom jeg ellers ikke ryger – og føle mig lidt bad 😉 Det siger egentlig meget om sangens kraft.
En intens og let mørk club-vibe, den Lady Gaga-inspirerede lyd kombineret med kirkeorgel, kor og et omkvæd, der sidder fast første gang. Det kunne meget vel være opskriften på sejr i Dansk Melodi Grand Prix? Ja, og så forventer jeg mig et super gennemført show. Kan ikke lade være med at tænke på Elena Tsagrinou’s sang og optræden med El Diablo fra Cypern.
Som nævnt i første review så har jeg i år 3 favoritter, og placeringen i top 3 har været meget tæt. Men de 12 point går til Ericka Jane og et rigtig godt bud på en flot placering til Danmark i Eurovision.
Mette T.S.
Det er her er en grand prix-sang efter mit hjerte. En ægte popslasker. Melodiøs og storladen -end et ikke brusende kirkeorgel er udeladt her. ”Death of Me” oser af livsglæde. Den er opbyggende og kulminerer i et perfekt klimaks: ”Dancing soaking wet, with a cigarette, don’t care if it’s the death of me”. I virkeligheden også den perfekte skilsmisse- løsrivelsessang. Og skal vi gå efter lidt sympatistemmer i år grundet verdenssituationen, kan disse ord jo også tolkes som en nyfortolkning af ”Kæmp for alt hvad du har kært, dø om så det gælder” et pænt farvel til en gammel ”allieret”. Lidt søgt nuvel, men i krig og kærlighed… 😉
Ericka kommer med en meget effektiv sang der bare starter med fart på, og så er vi i gang. Jeg er jo normalt en sucker for kvindelige up-tempo sange, men jeg synes den vil for meget, og jeg frygter også om sceneshowet måske bliver for meget. Ericka kommer til at få hendes stemmer derude, men jeg er i tvivl om den kan gå hele vejen
Mads
Det er en meget effektiv sang vi har med at gøre her. Vi starter simpelthen med omkvædet – så er vi ligesom i gang.
Mikal
I første omgang brød jeg mig ikke om sangen, men den er vokset noget hos mig. Den har et godt omkvæd, som er rimelig let at huske. Som en bekendt af mig sagde: ”Vi kunne allerede da vi hørte den første gang synge med på den”.
På billederne virkede hendes styling til at være meget Loreen-agtig, og det tror jeg ikke er en fordel. Den er måske for enkel til også at tale til juryerne, men den har bestemt fat i noget. Jeg kan godt være nervøs for, om den er for ”tænkt til Eurovision”, men den vil helt sikkert få mange stemmer.
Om afstemningen:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2026).
Det samlede panel består af:
✔️ Alexander Holst Pedersen
✔️ Daniel Nitz Andresen
✔️ Jonas Jacobsen
✔️ Mads Mortensen
✔️ Mette Christensen
✔️ Mette Thorning Svendsen
✔️ Michael Thygesen
✔️ Mikal Johansen
✔️ Mila Kovalj
✔️ Morten Kaiser
✔️ Nicole Nitz Andresen
✔️ Simon Falk
✔️ Zakarias de los Reyes
Video
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2026:
På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X
Læs alle artikler i Panelet Bedømmer 2026
Panelet bedømmer Sander Sanchez – “Two Spirits” (DMGP 2026)
Panelet bedømmer Ericka Jane – “Death Of Me” (DMGP 2026)
Panelet bedømmer Emil Otto – “Copenhagen Noir” (DMGP 2026)
Panelet bedømmer Søren Torpegaard Lund – “Før vi går hjem” (DMGP 2026)
Panelet bedømmer Late Runner – “Can U Feel it?” (DMGP 2026)
Panelet bedømmer Myrkur – “Touch My Love and Die” (DMGP 2026)
Panelet bedømmer Lasse Skriver – “Roaring Heart” (DMGP 2026)


