Vi er glade for at kunne præsentere endnu en sæson af Panelet bedømmer – og i år er det en helt særlig udgave. I 2026 kan vi nemlig fejre 5-års jubilæum for panelet her på Good Evening Europe. Følg med her på siden og på Youtube helt frem til DMGP.
I en række artikler og reaktionsvideoer tæller vi ned til Dansk Melodi Grand Prix 2026, som afholdes 14. februar 2026 i Arena Nord i Frederikshavn. Her gennemgår vi årets sange med anmeldelser, point og (k)ærlige vurderinger – både på skrift og på video.
Som en del af vores optakt har panelet traditionen tro lyttet til årets bidrag, givet point og lavet individuelle reviews. Fra 4. februar tæller vi ned med én sang ad gangen, så du hver dag kan følge med i vores vurderinger frem mod showet.
Vores afstemning er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark). I alt har 13 personer deltaget i afstemningen. Udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil Daniel og Simon fra Good Evening Europe samt Mikal fra MelodiGrandPrixfans.dk diskutere årets bidrag i vores serie af reaktionsvideoer, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

Husk at abonnere på vores YouTube-kanal, så du får besked, når der er nye videoer klar.
Vi vil også høre din mening
Vi har som altid brug for dig. Hjælp os med at sprede Grand Prix-stemning ved at dele dine egne meninger og gæt i kommentarfelterne på vores sociale medier – og @tag gerne dine Grand Prix-venner.
Læs præsentation og se interviews med årets artister her >>
Videopanelet bedømmer
Afstemning

Reviews
Mette C.
Lasse stiller med et bidrag, der i min verden spiller på nogle af de samme tangenter som Tim Schous “Proud” gjorde sidste år, og jeg tror sagtens, det kan ende som en regulær publikumsfavorit. Den ægte og personlige fortælling går direkte i hjertet, og den jyske eks-tømrerlærling med det brølende hjerte vil med garanti ramme rent hos mange seere.
Som sang, der potentielt skal repræsentere Danmark i Eurovision, synes jeg dog ikke, den har det, der skal til. Det er et stensikkert P4-hit, og både sang og vokal fungerer upåklageligt. Alligevel føles det som et fejlskud at tage netop denne sang med i Dansk Melodi Grand Prix.
Mette T.S.
Lasse Skriver har en de lækreste stemmer i feltet og den klæder i dén grad den blues-agtige ”Roaring Heart”. Jeg kan ret godt lide den og kunne sagtens forestille mig at have den på min playliste i lang tid. På en Eurovisionsscene ville den til gengæld forsvinde i mængden.
Lasse har en fin og skøn stemme, men det her er slet ikke mig. Jeg har selv sammenlignet det med en sang som Tim Schou kunne have sunget og skrevet. Men jeg tror alligevel at Tim ville have sunget den mere personlig og med mere nærvær. Når det er sagt tror jeg så at vi her har med årets favorit til at vinde seernes gunst, da sådanne numre plejer falde meget godt ind i danskernes hjerter. Men den er for meget mainstream for mig og for meget Lars Trillingsgaard så han har et nummer der fungerer på P4, men ikke i Europa. Men det skal der jo også være plads til.
Mads
Lasse Skriver blev lidt en darling, da han røg ud af x-factor. Han rammer helt klart ind i noget, som danskerne rigtig godt kan lide, og det tror jeg også han kommer til med sangen her.
Mikal
Han har umiskendeligt en dejlig stemme, og sangen er fin at lytte til. Det er lige ud ad landevejen – og det er måske også der, hvor den for mig kommer lidt til kort. Det er fint, det er super mainstream, det er let at synge med på, det er let at høre i radioen – men det er ikke den rigtige vinder! Det lyder som rigtig mange andre sange, som vi har hørt før, så den rykker ikke ved noget i mig.
Jeg hørte, at en eller anden sammenlignede Lasse Skriver og sangen her med Tim Schou sidste år. Forskellen for mig ligger i, at Tim Schou havde en fin historie og et godt budskab med sin sang. Denne her er kærlighedssang nummer…rigtig mange. Så desværre, det er fint, men forglemmeligt.
Om afstemningen:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2026).
Det samlede panel består af:
✔️ Alexander Holst Pedersen
✔️ Daniel Nitz Andresen
✔️ Jonas Jacobsen
✔️ Mads Mortensen
✔️ Mette Christensen
✔️ Mette Thorning Svendsen
✔️ Michael Thygesen
✔️ Mikal Johansen
✔️ Mila Kovalj
✔️ Morten Kaiser
✔️ Nicole Nitz Andresen
✔️ Simon Falk
✔️ Zakarias de los Reyes
Video
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2026:
På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X


