Vi er glade for at kunne præsentere endnu en sæson af Panelet bedømmer – og i år er det en helt særlig udgave. I 2026 kan vi nemlig fejre 5-års jubilæum for panelet her på Good Evening Europe. Følg med her på siden og på Youtube helt frem til DMGP.
I en række artikler og reaktionsvideoer tæller vi ned til Dansk Melodi Grand Prix 2026, som afholdes 14. februar 2026 i Arena Nord i Frederikshavn. Her gennemgår vi årets sange med anmeldelser, point og (k)ærlige vurderinger – både på skrift og på video.
Som en del af vores optakt har panelet traditionen tro lyttet til årets bidrag, givet point og lavet individuelle reviews. Fra 4. februar tæller vi ned med én sang ad gangen, så du hver dag kan følge med i vores vurderinger frem mod showet.
Vores afstemning er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark). I alt har 13 personer deltaget i afstemningen. Udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil Daniel og Simon fra Good Evening Europe samt Mikal fra MelodiGrandPrixfans.dk diskutere årets bidrag i vores serie af reaktionsvideoer, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

Husk at abonnere på vores YouTube-kanal, så du får besked, når der er nye videoer klar.
Vi vil også høre din mening
Vi har som altid brug for dig. Hjælp os med at sprede Grand Prix-stemning ved at dele dine egne meninger og gæt i kommentarfelterne på vores sociale medier – og @tag gerne dine Grand Prix-venner.
Læs præsentation og se interviews med årets artister her >>
Videopanelet bedømmer
Afstemning

Reviews
”Can You Feel it” er Depeche Mode (I Just Can’t Get Enough-rytme) møder britpop møder 80’er synthesizer. Jeg kan virkelig godt lide den glade stemning og jeg tror de vil skabe en fest på grand prix-scenen. Anders Bønløkke fra Alphabeat’s indblanding fornægter sig heller ikke og det er bestemt positivt. Jeg tror der er et radiohit i ”Can You Feel it”.
Mette T.S.
Så er der firser lyd og synthesizer for alle pengene, og nej det er ikke Fyr og Flamme, men mindre kan også gøre det. Jo, det bliver måske lidt ensformigt i omkvædet, men jeg er nu alligevel ret vild med det. Og elsker at vi har nogle rutinerede artister med i feltet som giver et sikkert vocal performance og et sceneshow jeg er spændt på. Og at den er skrevet af Jesper Mortensen fra Junior Senior og produceret af Anders Bønløkke fra Alphabeat kan høres på den gode måde, jeg er klar til mere dansegulv.
Mads
Med Late Runner fik jeg delvist (endnu) et Melodi Grand Prix-ønske opfyldt. Private/Thomas Troelsen har stået højt på min ønskeseddel for år tilbage, så jeg var superglad for at se Asger og Tanja på listen! Når det er sagt, så er jeg alligevel ikke helt oppe og ringe. Can U Feel it er et festligt nummer med et dejligt budskab og en tydelig catchy Alphabeat-lyd, men jeg føler nummeret er mere egnet som et radiohit. Der er ikke nok udvikling i sangen, som bliver for let, og man når at høre titlen rigtig mange gange på de 3 minutter. Omvendt er jeg sikker på, at Late Runner vil skabe en fest på scenen i Frederikshavn, som jeg glæder mig til at være en del af.
Mette C.
Da jeg hørte sangene første gang, var Can U Feel It den sang jeg connectede mindst med.
Mikal
Det er dejligt med synthesizer og firserlyd. Sangen har en god start, men jeg synes ligesom ikke rigtig at den løfter sig undervejs. Der bliver sunget ”Can U Feel It” rigtig mange gange, også så mange gange, at jeg når at blive træt at sangen inden de 3 minutter er gået.
Indiepoppen kan jo bestemt noget. Jeg synes bare ikke det fungerer så godt her.
Om afstemningen:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2026).
Det samlede panel består af:
✔️ Alexander Holst Pedersen
✔️ Daniel Nitz Andresen
✔️ Jonas Jacobsen
✔️ Mads Mortensen
✔️ Mette Christensen
✔️ Mette Thorning Svendsen
✔️ Michael Thygesen
✔️ Mikal Johansen
✔️ Mila Kovalj
✔️ Morten Kaiser
✔️ Nicole Nitz Andresen
✔️ Simon Falk
✔️ Zakarias de los Reyes
Video
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2026:
På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X
Læs alle artikler i Panelet Bedømmer 2026
Panelet bedømmer Sander Sanchez – “Two Spirits” (DMGP 2026)
Panelet bedømmer Ericka Jane – “Death Of Me” (DMGP 2026)
Panelet bedømmer Emil Otto – “Copenhagen Noir” (DMGP 2026)
Panelet bedømmer Søren Torpegaard Lund – “Før vi går hjem” (DMGP 2026)
Panelet bedømmer Late Runner – “Can U Feel it?” (DMGP 2026)
Panelet bedømmer Myrkur – “Touch My Love and Die” (DMGP 2026)
Panelet bedømmer Lasse Skriver – “Roaring Heart” (DMGP 2026)


