Jeg er af den overbevisning, af “Barlorda nostalgia” vinderen af årets San Remo havde vundet Eurovision i år, hvis den havde deltaget. Nu gav Olly i stedet stafetten videre til to’eren Lucio Corsi med denne fine ballade. Den skal nok tage en del stemmer hjem blandt balladeelskerne  og har bestemt sin berettigelse i finalen, men it doesn’t rock my world. 

Mette S.

Jeg synes, der er en del mangler i noget, som kunne have været rigtig godt. Jeg synes der mangler noget “umpf” og noget gennemslagskraft, både i musikken og i Lucios stemme, og derfor kommer den aldrig rigtigt ud over scenekanten. En af de sange, som skal overleve på dens dybe og meningsfulde tekst, men som synges på et sprog, jeg ikke forstår… 

Daniel

Italien leverer igen i år et stærkt bidrag fremført af en meget interessant og karismatisk artist! I Basel får vi masser af følelse – en stærk kontrast til den energiske La Noia. Volevo essere un duro føles nærmest som en intim koncert med masser af nærvær. Det er tydeligt, at dette er en sang og en tekst, der betyder noget for Lucio, og hans skrøbelige fremtoning gør sangen meget personlig og troværdig: “I wanted to be а tough guy. But I’m nobody. I’m nothing but Lucio” . Smuk melodi, smuk tekst og meget catchy sang. Placeres den på det rette tidspunkt, kunne Italien være et tiltrængt break efter flere af de mere TV-seer-venlige sange, og komme fuldt til sin ret efter f.eks. Finland eller Maltas noget mere “In your Face” optrædener.
Retro lyden og sangens ægthed gør årets italienske bidrag unikt og jeg håber at Italien med den rette visuelle præsentation kan sikre sig endnu en topplacering, selvom den også kan risikere at drukne lidt hos TV-seerne.

Mette C.

Jeg var faktisk ret glad, da det viste sig at Olly ikke ville repræsentere Italien. Ikke at jeg syntes at hans sang var decideret dårlig, men jeg synes at ”Volevo essere un duro” er mere unik og særlig end den anden. Jeg synes at Lucio Corsi gør det virkelig godt og meget spændende. Jeg så i kommentarsporet på Youtube til videoen fra Sanremo, at der var flere der sammenlignede ham med David Bowie, og den sammenligning kan jeg virkelig godt følge. Dels er der jo den ydre fremtoning, men jeg synes også at de har inderligheden og det unikke til fælles. Sangen i sig selv er gået lige ind hos mig, og føles som en musikalsk krammer. Italiensk er jo et dejligt sprog, ikke mindst når det bliver sunget, og ikke mindst når det er så dejlig en sang som denne her. Jeg synes at den fremstår meget helstøbt, og jeg tror og håber på endnu en topplacering til Italien. 

Mikal

Et meget sødt og utroligt italiensk bidrag. Efter afhop fra vinderen og en ny deltagers udvælgelse, er dette måske heller ikke 100% repræsentativt for hvad Italien ville sende, men et sødt nummer som jo ikke behøver at bekymre sig om, at klare sig til at få en finaleplads

Clara