Panelet bedømmer Mariya – “I belong to me” (DMGP 2025)

Allerede da jeg så Mariya i x-factor var jeg meget begejstret for hende, så jeg har givetvis fra starten haft en meget positiv indstilling til hende – men jeg synes at sangen kan noget særligt. Den har en virkelig god tekst, med et budskab som egentlig burde være almengyldigt, men ikke mindst taler godt ind i nutiden, og så er omkvædet også bare musikalsk virkelig dejligt, synes jeg.

Mikal

“I Belong To Me” er, på trods af Mariyas smukke sangstemme, en af de sange jeg desværre må placere i den nederste halvdel. Den lider lidt af det, man måske kan benævne den ”grand prix-syge”, som flere og flere sange i Dansk Melodi Grand Prix efter min mening lider af: At den ikke løfter sig, som en grand prix-sang skal. Der er tre minutter at gøre indtryk i og når vi først når til Eurovision, så forsvinder sange, der ikke gør det, ud i glemslens flod og flyder direkte ud af semifinalen. Det er ikke det vi går efter, så jeg håber for Mariyas fine stemme, at den i stedet får et godt liv på P4 efterfølgende.

Mette T.S.

I Belong To Me er en af de sange, som kun finder vej til DMGP, fordi der sidder en P3-musikchef i spidsen for at udvælge de danske grand prix-sange. Jeg ved ikke, om udvalget har været så anonymt i år, at der simpelthen ikke har været andet, men i så fald må man simpelthen bruge mere tid på at komme ud i de afkroge af den danske musikbranche, der arbejder i nogle andre genrer og stilarter end det her, som jeg i bedste fald, og med al respekt for sangerinden, vil kalde ligegyldigt. Vi har set så meget af det i DMGP de sidste 10-15 år, og det bliver, af uransagelige årsager, ved med at finde vej tilbage i konkurrencen. Det her står ikke på nogen måde ud i mængden, det er ikke specielt – det er bare middelmådigt, og nåh ja, ligegyldigt.

Daniel

Det svenske touch fornægter sig ikke – og det er der en god grund til. “I Belong to Me” har to svenske sangskrivere bag sig, nemlig Jimmy Thörnfeldt og Dino Medanhodzic. Sidstnævnte er blandt andet kendt for sit samarbejde med Dotter, og det skinner igennem i sangens skandinaviske popproduktion, der har masser af Melodifestivalen-vibes.
Mariya er en stærk og indlevende sangerinde, hvilket vi allerede ved fra X Factor, og sangens budskab om selvstændighed og ejerskab over egen krop er både tidssvarende og relevant.
Men en Eurovision-sang har kun tre minutter til at efterlade et indtryk, og her rammer bidraget desværre for forudsigeligt. Melodien udvikler sig ikke nok, og jeg savner et stærkere hook eller en uventet drejning, der kunne give sangen mere kant. Den fungerer fint som et radiohit, men risikerer at drukne i feltet uden en skarpere identitet.
Meget afhænger af liveshowet, men baseret på sangens nuværende udtryk tror jeg, at Mariya får svært ved at nå superfinalen.

Mette C.