Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af “Panelet bedømmer”, hvor vi i 37 artikler tæller ned til Eurovision Song Contest 2025 i Basel, med reviews af alle årets sange. Du får vores bedømmelser både som artikler og i reaktionsvideoer.
Som en del af vores optakt til Eurovision Song Contest har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 31. marts 2025, tæller vi ned med én sang pr. dag.
Vores afstemning er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark). I alt har 14 personer deltaget i afstemningen. Udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil Daniel og Simon fra Good Evening Europe samt Mikal fra MelodiGrandPrixfans.dk og udvalgte gæster diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.
Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.
Videopanelet bedømmer
Afstemning

Reviews
Det er svært ikke at blive smittet af Remember Monday livsglæde og mod på at feste. De skal nok får skabt en god stemning i salen. Apropos det med at indflette et nationalt islæt i bidraget, så fornemmer jeg en klar hilsen til Elton John og Billy Joel og “My Life”i up tempo stykket . I en melodilinje synger de sågar, at de, “ want to paint the whole town red”. Det borger for en grand prix-sang af mange års varighed og popularitet;-) Bedste bidrag fra UK længe. At den også er lidt rodet, lader vi ligge for denne gang.
Mette S.
Remember Monday leverer en feel-good popsang fyldt med energi, humor og vokalharmoni i særklasse. What The Hell Just Happened er én af de sange, hvor både hook og stemning hænger ved længe efter, den er slut.
Mette C.
Pigerne minder mig lidt om hollandske OG3NE, som i 2017 brillerede i Eurovision med deres smukke harmonier. Og så får jeg, sagt på den absolut mest positive måde, også lidt Heksene fra Warren Manor-vibes (Elskede den serie!) på grund af deres magiske energi, girlpower og kemi. Nogle kritiserer sangens mange stilskift og uventede retninger – men for mig er det noget af det, der gør den spændende. Queen fik et ikonisk hit ud af samme opskrift med Bohemian Rhapsody – og Remember Monday viser, at den tilgang stadig kan noget.
Jeg håber på og regner med, de benytter musikvideoens tema – hvor de vågner op efter en vild nat og synger “What the hell just happened?” til et overraskende, humoristiske og mindeværdigt show i Basel, og håber alt det bedste for UK!
Nej tak.
Daniel
Da jeg hørte sange første gang tænkte jeg, at det var noget af en rodebutik. En masse temposkift og en tre-fire sange mast ned på tre minutter – men jeg må tilstå, at jeg er faldet noget mere for den efterfølgende. Den har en af de mest genkendelige starter på omkvædet, og det er en af dem man får på hjernen, og det skal man jo ikke kimse af. Jeg synes de tre kvinder er super charmerende, og der er nogle ret flotte harmonier, også live, hvor vi jo har set at de også kan præstere. Vi er trods alt ikke helt i top, men jeg er alligevel endt med at være ret positivt indstillet overfor de tre briter.
Mikal
Jeg synes ikke at nummeret i sig selv er specielt godt, det vil lidt for meget med tempo skift osv, men de skarpe korhamonier får mig alligevel en smule med ombord.
Clara
Om afstemningen:
I panelet sidder 14 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (1 til 12 point).
I vores video reaktioner tager vores videopanel bestående Daniel, Simon og Mikal de 37 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.
Det samlede panel består af:
✔️ Alexander Holst Pedersen
✔️ Clara Amalie Singerholm Christiansen
✔️ Daniel Nitz Andresen
✔️ Jonas Jacobsen
✔️ Mette Christensen
✔️ Mette Thorning Svendsen
✔️ Michael Thygesen
✔️ Mikal Johansen
✔️ Mila Kovalj
✔️ Morten Kaiser
✔️ Nicole Nitz Andresen
✔️ Simon Falk
✔️ Steffen Dam
✔️ Zakarias de los Reyes
Video
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X