Panelet bedømmer Sissal – “Infinity” (DMGP 2026)

Vi er glade for at kunne præsentere endnu en sæson af Panelet bedømmer – og i år er det en helt særlig udgave. I 2026 kan vi nemlig fejre 5-års jubilæum for panelet her på Good Evening Europe. Følg med her på siden og på Youtube helt frem til DMGP.

I en række artikler og reaktionsvideoer tæller vi ned til Dansk Melodi Grand Prix 2026, som afholdes 14. februar 2026 i Arena Nord i Frederikshavn. Her gennemgår vi årets sange med anmeldelser, point og (k)ærlige vurderinger – både på skrift og på video.

Som en del af vores optakt har panelet traditionen tro lyttet til årets bidrag, givet point og lavet individuelle reviews. Fra 4. februar tæller vi ned med én sang ad gangen, så du hver dag kan følge med i vores vurderinger frem mod showet.

Vores afstemning er lavet i samarbejde med den danske fanklubMelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark). I alt har 13 personer deltaget i afstemningen. Udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil Daniel  og Simon fra Good Evening Europe samt Mikal fra MelodiGrandPrixfans.dk diskutere årets bidrag i vores serie af reaktionsvideoer, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

De 13 medlemmer i Panelet bedømmer 2026.

Husk at abonnere på vores YouTube-kanal, så du får besked, når der er nye videoer klar.

Vi vil også høre din mening

Vi har som altid brug for dig. Hjælp os med at sprede Grand Prix-stemning ved at dele dine egne meninger og gæt i kommentarfelterne på vores sociale medier – og @tag gerne dine Grand Prix-venner.

Læs præsentation og se interviews med årets artister her >>

Videopanelet bedømmer

Afstemning

Reviews


Sissal er tilbage og hvor er det dog dejligt. Kvinden der næsten alene reddede Eurovision 2025 med hendes fede attitude og smilende personlighed fik mange fans i hele verden og gode venner hun stadigvæk ses med.
Jeg var kæmpe fan af Hallucination men jeg er mere fan af Infinity. Hvor jeg synes hendes stemme bliver mere udfordret og bedre kommer til sin ret. Og så kan man bedre synge med på den. Og så vil jeg gerne lige rose at hun har dansk med i sangen, det er jeg helt oppe og ringe over.
Årh havde hun bare deltaget med det sidste år, så vi havde nok fået en bedre placering. Hun får mange stemmer fra både jury og seere, men tror hun må nøjes med en top 3. Selvom jeg ikke havde noget imod at sende hende og sangen videre til WIen.

Mads

Sissal er tilbage i 2026, og for første gang i 40 år oplever vi, at den forsvarende Melodi Grand Prix-vinder stiller op igen året efter sin sejr. Bookmakerne og mange fans placerer hende som favorit – og det er ikke svært at forstå hvorfor.
Sissal har været en fremragende repræsentant for Danmark. På scenen forener hun en imponerende vokal med en stærk karisma, og uden for scenen har hun løftet opgaven forbilledligt i mødet med fans, presse og på sociale medier. Samtidig har hun vist sig som en yderst positiv rollemodel.
Årets felt er stærkt, og toppen er tæt. I min personlige vurdering har tre sange et lille forspring – primært fordi de ved første gennemlytning ramte mig mere direkte og satte sig hurtigere fast. Det ændrer dog ikke på, at teamet bag Sissal endnu en gang har leveret et solidt bidrag. Jeg er især begejstret for det nordiske islæt og brugen af dansk, som klæder Sissal særdeles godt.
“Det “Infinity” lander på et meget stort 7-tal hos mig – og det er uden tvivl en sang, jeg sagtens kan se som en værdig vinder.

Mette C.

Sissal er det stensikre kort når det kommer til både on og off-stage performance. Vi ved hun kan brage igennem både her og dér. ”Infinity” er et klassisk (svensk) popnummer. Jeg kunne godt ønske mig, at (Euphoria-) rytmeboksen kommer på lidt før, da introen tenderer til at blive lidt kedelig uden (siger jeg , der ellers elsker en god opbygning). Med nutidens utålmodighed, skal der sættes en krog i seeren fra første sekund inden de lader blikket og opmærksomheden dykke ned i mobilen. Jeg er vild med, at der synges et helt vers på dansk. Jeg ser frem til live-versionen.

Mette T.S.



Sidste år var jeg ikke ligefrem meget begejstret for Hallucination. Den voksede dog noget på mig – og Sissal var jo hele vejen igennem bare helt vildt god på alle mulige måder.
Jeg er glad for at hun kommer tilbage i år. Dels ved vi, at hun kommer til at fyre den af med sin gode udstråling og sin flotte stemme. Dels synes jeg faktisk, at Infinity er en bedre sang. Den er for mig mere nutidig, og så er jeg VILD med, at hun har dansksprogede dele med i sangen. Jeg synes også, at hendes stemme kommer mere til sin ret her – hun får virkelig lejlighed til at fyre den af undervejs. Forhåbentlig får hun også et godt sceneshow til at komplimentere det hun selv kan komme med, for så tror jeg meget vel, at hun kan indfri favoritværdigheden.
Er den helt i top hos mig? Nej, ikke helt, men jeg er positivt stemt, og kan sagtens leve med både Sissal og sangen som vinder.

Mikal

Om afstemningen:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.

Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2026).

Det samlede panel består af:
✔️ Alexander Holst Pedersen
✔️ Daniel Nitz Andresen
✔️ Jonas Jacobsen
✔️ Mads Mortensen
✔️ Mette Christensen
✔️ Mette Thorning Svendsen
✔️ Michael Thygesen
✔️ Mikal Johansen
✔️ Mila Kovalj
✔️ Morten Kaiser
✔️ Nicole Nitz Andresen
✔️ Simon Falk
✔️ Zakarias de los Reyes

Video


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2026:

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Følg os på SoMe

Søren Torpegaard Lund vinder Melodi Grand Prix 2026

Bliv opdateret på årets ESC-deltagere

Relaterede artikler

Fra sceneshow til tatovering: Historien bag isfuglen i Sørens Grand Prix-univers

Da Søren Torpegaard Lund vandt Dansk Melodi Grand Prix...

Efter stor debat: DR bekræfter sproget for Danmarks Eurovision-bidrag

Skal Danmarks vinder af Dansk Melodi Grand Prix synge...

Anna Frida vinder MGP 2026 med “Ligeglad, ligeglad”

Anna Frida løb lørdag aften med sejren ved MGP...

Optakt: I aften finder vi vinderen af MGP 2026

I aften kulminerer årets største musikfest for børn, når...

De sad i juryen i Dansk Melodi Grand Prix 2026

Dansk Melodi Grand Prix 2026 blev afholdt lørdag...

Rumænien er tilbage: Alexandra Căpitănescu synger Choke Me til Eurovision

Rumænien har været fraværende fra Eurovision Song Contest de...

Australien sender Delta Goodrem til Eurovision med “Eclipse”

Søndag aften offentliggjorde Australien deres Eurovision-repræsentant. Det bliver den...

Sarah Engels vinder Das Deutsche Billet til Wien

Lørdag aften var der finale i det tyske Melodi...

Bulgarien: Dara synger Bangaranga i Wien

For godt en måned siden vandt Dara den bulgarske...

Flammekasteren skød rekordhøjt: Finland sender Linda & Pete til Eurovision

Årets udgave af Finlands nationale finale, Uuden Musiikin Kilpailu,...

Jonas Lovv leverer overraskelsen og vinder Melodi Grand Prix 2026

Efter en nervepirrende afstemning blev Norges Melodi Grand Prix...

Dagen derpå: Interview med Søren Torpegaard Lund

Vi mødte Grand Prix-vinder Søren Torpegaard Lund til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2026.

spot_imgspot_img
Translate »