Georgisk Idol blev i år benyttet til at kåre landets artist til Eurovision Song Contest. Efter ugers auditions og shows vandt Oto Nedsadze programmet med sangen “Keep on going”.
Før Idol har Oto deltaget i flere talentprogrammer både i Urakine og internationalt. I 2013 udgav han sit debutalbum og arbejder pt. på en opfølger.
GEE-panelets dom
Sonny: På trods af den engelske titel, bliver nummeret fremført på georgisk. Oto har en meget karakteristisk og stærk stemme og har også vundet adskillige tv sang / talent konkurrencer i Georgien.
Jeg synes stemningen er en blanding af noget folkloristisk og Game Of Thrones. Det er de første ord, jeg kommer i tanke om. Teksten skulle ifølge Oto handle om Gud og mennesket og om at vi ikke rigtigt kan kommunikere med hinanden. Han vil med sangen synge til Gud og spørge, hvorfor Gud har glemt mennesket. (Hvis man ser videoen til nummeret giver det hele mening.
Jeg tror dog ikke rigtigt på sangen, selvom tekst og budskab er vigtige.
Riikka: Georgian music hasn’t been the easiest to understand, and this year makes no exception. Is there a statement here or is this just traditional folk music?
Silje: Jeg har altid været fascineret af Georgien i ESC, fordi de altid sender noget, man kan mærke, de har valgt fra hjertet af og ikke udfra, hvad der lige er populært og “virker”. Man får altid noget ægte fra Georgien, de er 100% dem selv, og det har jeg enorm stor respekt for!
Mens Europa var ret begejstrede for Nina Sublatti, Sofia Nizharadze og Eldrine, så var sagen en anden for IRIAO i Lissabon sidste år, hvor de fik en placering meget nær bunden. Efter det, var jeg helt overbevist om, at Georgien ville ændre kurs i år og sende noget helt andet, og var derfor særligt begejstret, da jeg så Georgian Idol (Georgiens nationale finale til ESC), da de havde en kandidat, jeg virkelig troede på: Hvis Liza Kalandadze havde vundet, tror jeg de havde styret kurs direkte mod top 10 i ESC-finalen. I stedet valgte Georgien Oto Nemsadze med “Sul tsin iare”, som betyder “fortsæt”, og som kan minde lidt om IRIAO.
Snakker vi chancer for en god placering, så skulle de nok ikke have sendt denne her.
På den anden side så elsker jeg deres autenticitet, og håber virkelig aldrig, at den hører op – også selvom det betyder, at de klarer sig ret blandet i ESC. For mig er det bedre end at sende noget “der virker”, bare fordi det virker. Det her er der sjæl i – tak, Georgien!
Kevin: En meget balkan-agtig ballade, der nok skal høste nogle point fra de lande. Lidt for folkoristisk til at den kan slå igennem i resten af Europa.
Clara: Georgien har (igen) i år valgt at sende et nummer, som jeg tror, kommer til at få det meget svært til showet. Det musikalske udtryk er mildest talt rodet og med en sanger der har to stadier i sin stemme; brummen eller råb, så tror jeg ikke at det bliver Georgien der tager en af finalepladserne i første semifinale. Dette nummer er (sammen med Portugals) dem jeg forstår absolut mindst af, og derfor også dem der fra mig får de laveste point overhovedet.
Mette: Jeg burde falde for det ægte, det traditionelle – og de stærke følelser i Georgiens bidrag. Men reaktionen udebliver imidlertid.
Musikalsk kører sangen lidt i tomgang, og jeg har svært ved at finde omkvæd og klimaks. Jeg ser en hjemløs, georgisk mand som sammen med et mandekor skælder ud på mig i 3 minutter. “Varada varada, varada rada” melder sig desuden i rækken af årets “Say na na na”-moments og jeg tror desværre at Oto rent placeringsmæssigt kommer til at gå i samme retning som sidste års IRIAO-band.
Mads: har man ikke noget pænt og sige, går man videre til næste sang.
Simon: Du er så vred, Oto, men hvorfor dog? Hvad vil du mig, og er det noget vi skal tale om? Nej, det her er slet ikke mig, så den må slås med Polen om bundplaceringerne.
