I 2016 opnåede Serhat nærmest kultstatus i Eurovision med disco-hittet ‘I didn’t know’. Nu er den tyrkiske crooner tilbage for San Marino med sangen “Say Na Na Na”.
Serhat er en tyrkisk sanger, producer og tv-vært, født og opvokset i Istanbul. I 1994 stiftede han selskabet End Productions og blev samme år vært og producer på tv-showet Riziko! – den tyrkiske version af “Jeopardy”.
I 1997 udgav Serhat sin første single, “Rüya-ben bir daha”, hvilket blev startskuddet på en lang musikkarriere. Serhat har udgivet singler på flere sprog, herunder tyrkisk, engelsk, fransk og russisk. I de senere år har han arbejdet i både Frankrig og Tyskland.
Riikka: Serhat is the male Baccara! I’m so happy to have him back with a very catchy song, which has some 70’s vibes just like his “I didn’t know” in 2016. I only needed to hear 2 seconds of the song to like it instantly. I think it’s because it has something very pleasantly artificial and the video looks like a tv commercial. Let’s not take life or Eurovision too seriously, let’s just enjoy the music and dance!
Mads: Serhat er tilbage og har taget disco kuglen med. Jeg siger dog na na na til nummeret.
Clara: San Marino er endnu et af de lande som virkelig har problemer med at finde deres personlige Eurovision-lyd, hvilket gør, at det er en kæmpe sejr hvis landet får finalepladser. Dog regner jeg ikke med, at det bliver i år at vi får San Marino at se i finalen. Serhat har tidligere været repræsentant for landet, og selvom han tydeligvis er meget populær er nummeret både outdated og let at glemme.
Sonny: Serhat er tilbage i Grand Prix, og har skuet op for George Michael-attituden (hvis man ser videoen). Det holder simpelthen ikke. Gem habitten og det gebrokne engelsk. Jeg vil gi’ ham, at sangen har et fængende omkvæd plus, at et dansenummer næsten altid er et hit hos publikum, der skal overvære showet.
Tror den måske kunne ryge videre til finalen
Michael: Problemet for San Marino er, at de er San Marino. De kunne sådan set stille med årets objektivt set bedste bidrag og stadig ikke kvalificere sig fra deres semifinale. I år stiller de med en genganger, Serhat. Han var en fan-darling sidst han var med. Der kvalificerede han sig ikke. Det kommer han nok heller ikke til i år.
Ikke fordi der er noget i vejen med sangen. Serhat har en sexet og meget ligefrem stil, der minder lidt om Right Said Fred. Jeg synes det fungerer fint, det er en fed sang, men den har nok ikke mange chancer. San Marino har desværre ikke mange venner i Eurovision.
Simon: Serhat er tilbage, og nu med en sang som ikke bekymrer sig om et omkvæd og derfor bare hedder ”Na na na” (hej Ungarn og Malta!). Points for at være lidt catchy, det er bare corny ad helvedes til, men i det mindste holder San Marino stilen fra de senere år. Fordi den får lov at slutte semifinale 1 er den en lille outsider til en finaleplads.
Kevin: Så er vi kommet på natklub tilbage i 80’erne. Lidt for gentagende.
Mette: Startposition nr. 18 var det bedste, der kunne ske for San Marino. Efter en – for nogen – lidt træg 1. halvdel med mange specielle bidrag og med meget etnisk særpræg, efterfulgt af 2 x WTF!?-moments i 2. halvdel (Island og Portugal), så tror jeg Serhat’s bidrag kommer til at stikke ud og fremstå som et både iørefaldende, festligt og behageligt bidrag. Charme, selvtillid, sexede hofter og et glimt i øjet – Serhat er uimodståelig, men jeg tror desværre at juryen vil rangere San Marino tæt på bunden i semifinalen. Hvis San Marino skal i finalen, bliver det på et hængende hår.
