Dana International, som oprindeligt var en mand, vandt jo som bekendt Eurovision Song Contest tilbage i 1998 og er nu tilbage i årets konkurrence i Düsseldorf. Tilbage i 98, på den glade aften i maj, festede tusindvis af mennesker i gaderne i Israel og Dana blev et ikon pga. den kulturelle revolution, som hun stod for.
Derfor anses det som langt større at have Dana tilbage i Eurovision, end de tidligere vindere Charlotte Pirelli, Niahm Kavanagh, som har gjort comeback eller Lena, som vender tilbage for at forsvare sin titel i år.
Derfor er det svært at bedømme bidraget, idet vi ikke bare har at gøre at med et bidrag og en sceneoptræden, men også et ikon og nogle værdier, som Dana er kendt for over hele Europa.
Umiddelbart er jeg ikke imponeret over Ding Dong, som er et noget intetsigende og generisk bidrag uden den store wow-effekt. Det er en rigtig schlager, men hvis man ser isoleret på bidraget, så virker det en smule gammeldags og ikke på nogen måde nyskabende. Hvis man kigger på bidrag i samme genre, så er Israel heldige med at være med i Semifinale 2, idet hovedparten af de up-temp dance/popsange er i semifinale 1, f.eks. Kati Wolf, Glenn Vella og Magdalena Tul. Et af de få up-tempo bidrag i samme genre i Semifinale 2 er Irland, som nok henvender sig til en noget yngre målgruppe.
Endnu er problem er Danas vokal, som bestemt ikke er blevet bedre, siden sejren i 1998.
Men det er jo Dana og jeg tror, at hun leverer et sceneshow i en særklasse, som vi slet ikke kan forestille os på nuværende tidspunkt og snupper en af de 10 finalepladser i denne semifinale.
Gennemsnit: 3,2
Kvalifikation: sandsylig finalist
Multimedia. Husk at
stemme på dine favoritter i GEEs Pre-chart Voting.
NB! ALLE REVIEWS ER SKREVET INDEN PRØVERNE GIK I GANG I DÜSSELDORF, OG PRÆSTATIONERNE HER ER DERFOR IKKE TAGET I MED BETRAGTNINGEN.