Til at følge i fodsporene på en af mine helt store favoritter fra Oslo, Milan Stankovic, som sidste år fik mig til at skråle med på “Ovo je Balkan” samt en del andre “sing-along-jeg-tror-jeg-synger-det-samme-som-Milan-ord”, sender Serbien i år et bidrag i en helt ny genre.
Serbien har sammen med Bosnien været blandt mine absolutte favorit-Eurovision-lande de senere år, og jeg havde derfor høje forventninger til årets bidrag. Det er nok også hovedårsagen til min store skuffelse over “Caroban”. Her er intet kulturelt særpræg, traditionelt indhold og ingen Balkan-ballade, som jeg elsker så højt.
Med “Caroban” er der dømt 60/70’er stil med masser af fest og farver. På den positive side, så leverer Nina en stærk live-vokal og er i øvrigt en meget charmerende og karismatisk sangerinde. Desværre så lever bidraget slet ikke op til hverkens Ninas stemme eller hendes kvaliteter som sanger. Omkvædet er ok, men i løbet af de 3 minutter, nummeret varer, nåede jeg at blive decideret irriteret.
Ser vi på stjernefordelingen, så er Caroban ifølge bookmakerne blandt de 10 finalister fra denne semifinale, og også fansene er relativt tilfredse med bidraget. Kvalifikationsvurderingen yder ikke Serbien fuld retfærdighed, idet landet faktisk i alle 3 forsøg har fået stemmer nok til en finaleplads. I 2009, mistede landet dog pladsen pga. at juryen havde råderet over den 10. plads, som Serbien endte på og sendte landet ud.
Med en nogenlunde startposition og med landets normale støtte, har Serbien er god mulighed for at kvalificere sig til finalen, på trods af en noget middelmådig sang.
Det bliver til 2 stjerner herfra. En for at synge på originalsproget og en for Ninas vokale performance.
Gennemsnit: 3,2
Kvalifikation: Marginal finalist
Multimedia. Husk at
stemme på dine favoritter i GEEs Pre-chart Voting.