Sådan bliver Grand Prix-showet til: ”Det er verdens sjoveste arbejde”

Der er under 1 måned til Dansk Melodi Grand Prix får sin debut højt mod nord i Arena Nord i Frederikshavn. Det bliver kulminationen på mange måneders forberedelser. DR’s redaktør Søren Bjørn giver her et indblik i arbejdet bag kulisserne.

Når Dansk Melodi Grand Prix 2026 ruller over skærmen den 14. februar, ligger der et enormt forarbejde bag hvert eneste minut af showet.

Det understreger Søren Bjørn, som er redaktør på Dansk Melodi Grand Prix og en del af det hold, der har det overordnede ansvar for, at alt fungerer, når kameraerne tændes, og publikum tager plads i arenaen.

– Det skal være et show, som samler alle danskere – både unge og ældre. Der er så stor en tradition omkring Dansk Melodi Grand Prix, at der er nogle rammer for, hvordan sådan et show skal se ud, men samtidig får vi også serveret otte nyproducerede, danske sange, så vi skal hele tiden nytænke uden at glemme, hvad vi står på skuldrene af, fortæller han om tankerne bag produktionen.

Planlægningen starter tidligt

Arbejdet med Dansk Melodi Grand Prix begynder allerede året før – og nogle gange endnu tidligere, forklarer Søren Bjørn. Derfor sidder han allerede nu med overvejelser om, hvordan konkurrencen kan se ud i 2027, selvom vinderen af 2026 endnu ikke er fundet.

Processen er løbende og udvikler sig konstant, i takt med at nye idéer opstår. Samtidig erkender han, at visse år er lettere at planlægge end andre.

Det kan for eksempel være i forbindelse med jubilæer eller særlige stemninger i samfundet, som under coronapandemien. Også værtsbyen og arenaen spiller en rolle for, hvordan showet formes.

Værternes rolle afhænger ligeledes af, hvem der står på scenen, og hvad de hver især kan og ønsker at bidrage med – herunder om de selv skal synge, danse eller noget helt tredje.

Plads til de store idéer

Der er i princippet ingen grænser for, hvilke idéer der kan opstå undervejs. Et eksempel er sidste års mellem-act, hvor Birthe Kjær optrådte med ”Vi maler byen rød” iført en meget stor kjole – en idé, der udsprang af Søren Bjørns redaktion.

– Det skal jo være ekstra til Dansk Melodi Grand Prix, og det er i det der mellem-act mellem deltagerne og resultatet, at vi – udover i årets sange – får lov til at lege ekstra meget, og det er måske det, jeg elsker allermest, siger han.

Scenen genbruges og videreudvikles

Scenens udformning er også en del af Søren Bjørns ansvarsområde i samarbejde med scenograf og lysdesigner. Scenen genbruges over flere år og tilpasses de enkelte arenaer.

Den mindre scene fra 2024 i DR Koncerthuset, hvor Saba vandt, blev for eksempel udvidet til Jyske Bank Boxen i Herning året efter, da Sissal vandt. Årets scene blev allerede tegnet i foråret 2025 og er siden blevet justeret frem mod showet i Arena Nord.

– Så vidt jeg kan huske, er den her scene med sidestykker vist 27 meter bred. Det er jo noget af en scene, og det skal det heldigvis også være, siger Søren Bjørn.

Et stort hold bag kulisserne

Et show af den størrelse kræver mange hænder. Søren Bjørn vurderer, at op mod 200 personer kan være involveret, når showet går i gang den 14. februar klokken 20.00.

Tallet dækker over alt fra redaktionelle medarbejdere til teknikere, musikansvarlige og tømrere, der bygger kulisserne. Det præcise antal er svært at fastslå, men det er højt, fastslår han med et grin.

Flow og rækkefølge er afgørende

Selvom Søren Bjørn ikke er med til at udvælge de otte sange, der dyster i konkurrencen, er han en del af den gruppe, der fastlægger rækkefølgen på aftenen.

– Et begreb, vi arbejder med er, om det er kolde eller varme sange. Der er blå sange, og der er røde sange, som skal præsenteres med kolde og varme farver. Så hvordan vil rækkefølgen bedst passe til showet? Der skal være nogle skift i løbet af aftenen, så vi ikke lægger alle balladerne samtidig, forklarer han.

Arbejdet med deltagernes sceneshows sker i tæt samarbejde mellem produktionen og artisternes egne hold.

– Det vigtigste er, at artisten skal komme godt ud gennem skærmen, og der skal være en historie at fortælle. Det er ikke nok kun at kunne synge. Du skal også kunne performe, slår han fast.

– Dem, der skal danse på scenen, er allerede i gang med vores koreograf og stage director for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Så der ligger mange timer bag.

Et fælles projekt

Ifølge Søren Bjørn er Dansk Melodi Grand Prix først og fremmest en holdindsats. Det er en fællesskabende begivenhed, som kun kan lade sig gøre, fordi mange arbejder målrettet mod det samme mål.

– Det er jo verdens sjoveste arbejde, når man elsker Dansk Melodi Grand Prix på den måde, vi på holdet gør. Folk sidder og råber og skriger på redaktionen for at overgå hinanden med deres idéer. Vi laver jo showet for hele Danmark og alle fans af Dansk Melodi Grand Prix, og den opgave tager vi alle sammen meget alvorligt.

Den 22. januar offentliggør DR de otte artister, der deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2026 i Arena Nord i Frederikshavn. Vi er naturligvis til stede i DR-byen og giver dig alt, hvad du skal vide om årets deltagere.

Showet kan ses på DR1 og DRTV den 14. februar klokken 20.00. Der er fortsat få billetter til salg for dem, der ønsker at opleve konkurrencen i salen.

Følg os på SoMe

Søren Torpegaard Lund vinder Melodi Grand Prix 2026

Bliv opdateret på årets ESC-deltagere

Relaterede artikler

Fra sceneshow til tatovering: Historien bag isfuglen i Sørens Grand Prix-univers

Da Søren Torpegaard Lund vandt Dansk Melodi Grand Prix...

Efter stor debat: DR bekræfter sproget for Danmarks Eurovision-bidrag

Skal Danmarks vinder af Dansk Melodi Grand Prix synge...

Anna Frida vinder MGP 2026 med “Ligeglad, ligeglad”

Anna Frida løb lørdag aften med sejren ved MGP...

Optakt: I aften finder vi vinderen af MGP 2026

I aften kulminerer årets største musikfest for børn, når...

De sad i juryen i Dansk Melodi Grand Prix 2026

Dansk Melodi Grand Prix 2026 blev afholdt lørdag...

Rumænien er tilbage: Alexandra Căpitănescu synger Choke Me til Eurovision

Rumænien har været fraværende fra Eurovision Song Contest de...

Australien sender Delta Goodrem til Eurovision med “Eclipse”

Søndag aften offentliggjorde Australien deres Eurovision-repræsentant. Det bliver den...

Sarah Engels vinder Das Deutsche Billet til Wien

Lørdag aften var der finale i det tyske Melodi...

Bulgarien: Dara synger Bangaranga i Wien

For godt en måned siden vandt Dara den bulgarske...

Flammekasteren skød rekordhøjt: Finland sender Linda & Pete til Eurovision

Årets udgave af Finlands nationale finale, Uuden Musiikin Kilpailu,...

Jonas Lovv leverer overraskelsen og vinder Melodi Grand Prix 2026

Efter en nervepirrende afstemning blev Norges Melodi Grand Prix...

Dagen derpå: Interview med Søren Torpegaard Lund

Vi mødte Grand Prix-vinder Søren Torpegaard Lund til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2026.

spot_imgspot_img
Translate »