Sverige er klar til den store finale, og dansker er favorit til at løbe med sejren

Sverige er klar til den store finale i Friends Arena, efter at de sidste pladser blev fordelt i den afsluttende semifinale og i finalkvalet.

Her sikrede Sanna Nielsen og Lilla Al-Fadji sig direkte finalepladser, mens Meira Omar og Robin Bengtsson tog de sidste billetter til finalen via finalkvalet.

Dermed er 12 artister klar til at dyste om sejren i Melodifestivalen – og ikke mindst retten til at repræsentere Sverige ved Eurovision Song Contest.

Her er et kig på årets finalefelt.


Fotograf Stina Stjernkvist SVT

Iconic – A*Teens

Sangskrivere: Dino Medanhodzic, Jimmy Jansson, Lina Hansson, Moa “Cazzi Opeia” Carlebecker, Thomas G:son

Der var lagt op til nostalgi, da A*Teens gjorde comeback i Melodifestivalen. Gruppen gik videre fra den første semifinale med deres første fælles sang i mere end 20 år.

For Sara Lumholdt og Marie Serneholt er det samtidig deres første finaleplads siden deres tidligere deltagelser som soloartister.

For sangskriver Thomas G:son er det endnu en milepæl – med dette bidrag har han nu haft hele 37 sange i Melodifestivalen-finalen gennem tiden.


Fotograf Stina Stjernkvist SVT

Dooset Daram – Meira Omar

Sangskrivere: Anderz Wrethov, Jimmy “Joker” Thörnfeldt, Laurell Barker, Meira Omar

For andet år i træk har Meira Omar kæmpet sig til finalen via finalkvalet.

Hendes bidrag kombinerer pop med tydelige bollywood- og etniske inspirationer, hvilket giver nummeret et anderledes udtryk i årets felt.

Sangtiten “Dooset Daram” er persisk og betyder “jeg elsker dig”.


Fotograf Stina Stjernkvist SVT

Delulu – Lilla Al-Fadji

Sangskrivere: Daniel Réhn, Edward af Sillén, Lilla Al-Fadji, Fredrik Sonefors, Melanie Wehbe, Mikaela Samuelsson

Bidraget “Delulu” har allerede skabt stor debat blandt fans.

Kort efter semifinalen gik sangen direkte ind som nummer 1 på Spotify, men samtidig har den også delt vandene blandt Melodifestivalen-seere.

På den svenske fan-klub Melodifestivalklubbens Facebook-side har diskussionerne været intense efter semifinalen, hvor Lilla Al-Fadji overraskende tog den første finaleplads.

En ting er dog sikkert: Melodifestivalen kan stadig få følelserne i kog.


Fotograf Stina Stjernkvist SVT

Ain’t Today – Saga Ludvigsson

Sangskrivere: Dino Medanhodzic, Jimmy Jansson, Johanna “Dotter” Jansson, Saga Ludvigsson

Saga Ludvigsson er tilbage i finalen for andet år i træk.

Sidste år sluttede hun sidst i finalen, så ambitionen i år er uden tvivl at forbedre resultatet. Samtidig møder hun igen Cimberly, som slog hende i Idol-finalen i 2023.

Saga er desuden finalens yngste deltager.


Fotograf Stina Sjternkvist SVT

Hollow – Smash Into Pieces

Sangskrivere: Benjamin Jennebo, Chris Adam Hedman Sörbye, Per Bergquist, Philip Strand

Rockbandet Smash Into Pieces er efterhånden blevet en fast del af Melodifestivalen.

Gruppen blev det første band med tre eller flere medlemmer – hvor flere spiller instrumenter på scenen – til at kvalificere sig til finalen fra tre forskellige semifinaler.

Ved deres to tidligere finaledeltagelser er de begge gange endt på en tredjeplads.


Fotograf Stina Stjernkvist SVT

Eternity – Cimberly

Sangskrivere: Cimberly-Malaika Wanyonyi, David Lindgren Zacharias, Dino Medanhodzic, Melanie Wehbe

Cimberly overraskede mange ved at sikre sig en direkte finaleplads fra sin semifinale i Malmø.

Som vinder af Idol er hun både scenevant og allerede et kendt navn blandt svenske tv-seere.

I finalen møder hun igen Saga Ludvigsson, som hun besejrede i Idol-finalen.


Fotograf Stina Stjernkvist SVT

Viva L’Amor – Medina

Sangskrivere: Ali Jammali, Anderz Wrethov, Dino Medanhodzic, Jimmy “Joker” Thörnfeldt, Sami Rekik

Medina deltager i Melodifestivalen for tredje gang – og alle tre gange er de nået til finalen.

Ved deres to tidligere finaledeltagelser er det blevet til en tredje- og en andenplads, og deres bidrag har samtidig klaret sig stærkt på streamingtjenester.

Deres seneste Melodifestivalen-sang blev endda kåret til Årets sang i Sverige.


Fotiograf Stina Stjernkvist SVT

Half of Me – Greczula

Sangskrivere: Andreas Weling, Karl Ivert, Kian Sang, Greczula

Efter en stærk debut sidste år, hvor han sluttede på en tredjeplads, er Greczula tilbage i finalen.

Han kvalificerede sig direkte fra sin semifinale og bringer igen et energisk sceneshow med sig – inklusive den velkendte sceneeffekt, hvor han hænger højt over scenen.


Fotograf Stina Sternkvist SVT

Honey Honey – Robin Bengtsson

Sangskrivere: Gavin Jones, Pär Westerlund, Petter Tarland, Robin Bengtsson

For Robin Bengtsson er årets deltagelse hans femte i Melodifestivalen – og femte gang, han står i finalen.

Med sin karakteristiske countrypop-stil tangerer han dermed rekorden for flest finalepladser gennem tiden i konkurrencen.


Fotograf Stina Stjernkvist SVT

My System – FELICIA

Sangskrivere: Audun Agnar, Emily Harbakk, FELICIA, Julie Bergan, Theresa Rex

FELICIA regnes i øjeblikket som en af de helt store favoritter til at vinde Melodifestivalen.

Efter semifinalen toppede hun Spotify med imponerende streamingtal, selvom hun senere blev overhalet af Lilla Al-Fadji op mod finalen.

Sangen er blandt andet skrevet af den danske artist Theresa Rex, som også har lagt vokal på verdenshittet “Solo Dance”.


Foto Stina Stjernkvist SVT

Waste Your Love – Sanna Nielsen

Sangskrivere: Jimmy Jansson, Peter Boström, Thomas G:son

Sanna Nielsen er en af de mest rutinerede deltagere i årets finale.

Dette er hendes ottende deltagelse som artist, og størstedelen af gangene er hun gået direkte i finalen. Kun én gang – i 2007 – måtte hun via Andra Chancen.


Fotograd Stina Stjernkvist SVT

Rakt in i elden – Brandsta City Släckers

Sangskrivere: Anderz Wrethov, Elin Wrethov, Kristofer Strandberg, Robert Skowronski

Der var fest i salen, da Brandsta City Släckers sikrede sig en finaleplads for første gang siden 2002.

Ligesom flere andre deltagere i årets felt samarbejder de med hitmageren Anderz Wrethov, der også stod bag sidste års vinderbidrag.


Publikumsundersøgelsen

Som traditionen tro har den svenske fan-klub Melodifestivalenklubben gennemført en publikumsundersøgelse efter fredagens generalprøve.

Den giver et første fingerpeg om, hvordan finalen kan udvikle sig.

Kilde Melodifestivalklubben.se

Skribentens bud på vinderen

Mit bud på top 3 i årets Melodifestivalen-finale:

  1. FELICIA
  2. Medina
  3. Greczula

Sådan kan du se finalen

Finalen sendes lørdag kl. 20.00SVT1 og SVT Play.

God fornøjelse – og tak til alle, der har læst med i år.

NU KÖR VI! 🇸🇪

Følg os på SoMe

Søren Torpegaard Lund vinder Melodi Grand Prix 2026

Bliv opdateret på årets ESC-deltagere

Relaterede artikler

Senhit vandt San Marino Song Contest uden Boy George

I 2021 lykkedes det for Senhit og San Marino...

Azerbaijan: Jiva til Eurovision 2026

Azerbaijan har valgt sin repræsentant til Eurovision Song Contest...

Frankrig offentliggør sit bidrag og flyver til tops hos bookmakerne

Frankrigs tv-station France 2 har offentliggjort, hvem der skal...

Miniputnationen med de mange stjerner: San Marino vælger i aften

Fredag aften er der finale i San Marino Song...

Senhit vandt San Marino Song Contest uden Boy George

I 2021 lykkedes det for Senhit og San Marino...

Azerbaijan: Jiva til Eurovision 2026

Azerbaijan har valgt sin repræsentant til Eurovision Song Contest...

Frankrig offentliggør sit bidrag og flyver til tops hos bookmakerne

Frankrigs tv-station France 2 har offentliggjort, hvem der skal...

For første gang: Kolding bliver Grand Prix-by i 2027

Når Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP afholdes...

Danske sangskrivere bag UKs Eurovision-bidrag og Senhit ft. Boy George i San Marino

Ved midnat blev årets britiske Eurovision bidrag offentliggjort, og...

Dagen derpå: Interview med Søren Torpegaard Lund

Vi mødte Grand Prix-vinder Søren Torpegaard Lund til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2026.

spot_imgspot_img