Herunder kan du læse alle artikler med det valgte tag.
Birthe Kjær synger Vi Maler Byen Rød ved Dansk Melodi Grand Prix 1989. FOTO: Screenshot
Birthe Kjær
Birthe Kjær (født 1. september 1948 i Aarhus) er en dansk sanger og revyskuespiller, som siden slutningen af 1960’erne har været en markant skikkelse på den danske popscene. Hun fik sit gennembrud i 1968 med singlen Arrivederci Franz, der gik direkte ind som nummer ét på Dansktoppen. Siden har hun haft en lang række hits og udgivet mere end 50 album.
Gennem mere end seks årtier har Birthe Kjær arbejdet inden for pop, dansktop, viser og jazz. Hun har desuden haft en omfattende karriere inden for revy, teater og tv. I 2024 blev hun udnævnt til Ridder af Dannebrog og modtog Ridderkorset.
Baggrund
Hun blev døbt Birthe Glady Kjær Hansen og er datter af Hugo Amandus Hansen og Yrsa Irena Kjær Andersen. Senere ændrede hun navn til Birthe Kjær. Hun er født og opvokset i Aarhus og havde sin scenedebut som barn i begyndelsen af 1960’erne.
Som 11-12-årig optrådte hun i den aarhusianske gruppe Sunshine Trio, der spillede rundt om i landet og medvirkede i tv. Efter gruppens opløsning begyndte hun som elev i en sparekasse, men fortsatte sideløbende med at synge. I 1968 blev hun opdaget af Johnny Reimar på en danserestaurant, hvilket førte til en pladekontrakt og hendes professionelle gennembrud.
Musikalsk karriere
Gennembruddet kom med Arrivederci Franz i 1968. Sangen blev den første i en række succeser på Dansktoppen, herunder Sommer og sol, Tennessee Waltz og Pas på den knaldrøde gummibåd. I de følgende år etablerede hun sig som et af de mest populære navne inden for dansk pop og dansktop.
Efter Dansktoppen holdt pause i 1977, fastholdt hun sin position på den danske musikscene gennem koncerter, udgivelser og tv-optrædener. Hun har løbende udvidet sit repertoire og bevæget sig uden for det traditionelle dansktop-univers.
I 1989 indledte hun et samarbejde med violinisten Kim Sjøgren og guitaristen Lars Hannibal, hvilket resulterede i to album med viser samt turné og tv-optrædener. I 2007 udgav hun julealbummet Let It Snow, hendes første engelsksprogede album, efterfulgt af swingalbummet Smile i 2011. I 2011 udgav hun desuden et jazzalbum med fortolkninger af kendte sange, herunder Frank Sinatras My Way.
Siden 2012 har hun optrådt ved festivaler med orkestret Birthe Kjær & Feel Good Band.
Deltagelse i Melodi Grand Prix
Birthe Kjær har deltaget adskillige gange i Dansk Melodi Grand Prix. Hun opnåede tre andenpladser med Du og jeg (1980, sammen med Henning Vilén), Vil du med? (1986) og Hva’ er du ude på? (1987).
I 1989 vandt hun Dansk Melodi Grand Prix med Vi maler byen rød, skrevet af Keld Heick og Søren Bundgaard. Ved den internationale finale i Lausanne opnåede sangen en tredjeplads. I 1991 fik hun en tredjeplads i den danske finale med Din musik, min musik.
Hun har desuden været vært ved Dansk Melodi Grand Prix tre gange: i 1990 sammen med Dario Campeotto, i 2005 med Jarl Friis-Mikkelsen og i 2009 i Herning sammen med Felix Smith.
Revy, teater og tv
I 1972 debuterede Birthe Kjær som revyskuespiller i Sans Souci i Kolding, hvor hun sang Jeg går aldrig til bal uden trusser. I årene 1973-1976 var hun fast medvirkende i Volmer Sørensens revy i Nykøbing Falster.
Hun har siden medvirket i en række revyer, herunder Cirkusrevyen i 1990, samt i flere teaterforestillinger og musicals. Blandt teaterrollerne er I morgen er jeg på vej (Fame Teater, 1985), Landmandsliv (Amager Scenen, 1990) og Harry og kammertjeneren (Nørrebro Teater, 1995). I 2024 medvirkede hun i musicalen Tinka i Glassalen i Tivoli.
På tv har hun været vært for underholdningsprogrammet Med kjærlig hilsen på DR1 i 1991 samt quizprogrammet Vildt forelsket på TV3 i 1995-1996. I 2005 deltog hun i Vild med dans, men udgik efter at være blevet ramt af en blodprop i hjertet under træning.
Priser og hædersbevisninger
Birthe Kjær har modtaget en række priser og hædersbevisninger. I 1991 blev hun tildelt Livsglædens Pris af Simon Spies Fonden. Hun har tre gange vundet Danish Music Awards i kategorien Årets Dansktop Udgivelse.
Derudover har hun tre gange modtaget Dansktop Prisen som Årets Kvindelige Dansktop Solist og modtog i 2018 æresprisen ved samme prisuddeling. Den 5. juni 2002 modtog hun Gentofte Kommunes Kulturpris, og i 2024 blev hun udnævnt til Ridder af Dannebrog.
I 2026 vandt hun Good Evening Europe’s afstemning “Den bedste danske Melodi Grand Prix-sang nogensinde” med “Vi maler byen Rød”.
Privatliv
Birthe Kjær har hele sit liv været ugift. Hun har haft længerevarende forhold til kapelmester Helmer Olesen, koncertarrangør Knud Thorbjørnsen og forretningsmand Fritz Schur.
I et interview i 2025 har hun fortalt, at hun har tre mænd, som har sat sig i hendes hjerte, og at hun i dag lever alene med en kreds af tætte venner. Hun har desuden været ambassadør for Hjerteforeningen og Børnehjælpsdagen.
I Good Evening Europe's afstemning, DEN BEDSTE DANSKE MELODI GRAND PRIX-SANG NOGENSINDE, dyster samtlige 514 sange fra den danske Grand prix-historie fra 1957 til...
I Good Evening Europe's afstemning, DEN BEDSTE DANSKE MELODI GRAND PRIX-SANG NOGENSINDE, dyster samtlige 514 sange fra den danske Grand prix-historie fra 1957 til...
I Good Evening Europe's afstemning, DEN BEDSTE DANSKE MELODI GRAND PRIX-SANG NOGENSINDE, dyster samtlige 514 sange fra den danske Grand prix-historie fra 1957 til...
I Good Evening Europe's afstemning, DEN BEDSTE DANSKE MELODI GRAND PRIX-SANG NOGENSINDE, dyster samtlige 514 sange fra den danske Grand prix-historie fra 1957 til...
I Good Evening Europe's afstemning, DEN BEDSTE DANSKE MELODI GRAND PRIX-SANG NOGENSINDE, dyster samtlige 514 sange fra den danske Grand prix-historie fra 1957 til...
I Good Evening Europe's afstemning, DEN BEDSTE DANSKE MELODI GRAND PRIX-SANG NOGENSINDE, dyster samtlige 514 sange fra den danske Grand prix-historie fra 1957 til...
I Good Evening Europe's afstemning, DEN BEDSTE DANSKE MELODI GRAND PRIX-SANG NOGENSINDE, dyster samtlige 514 sange fra den danske Grand prix-historie fra 1957 til...
Gimsinghoved præsenterer frem til den 25. maj 2025 deres store udstilling "Dansk Melodi Grand Prix - glamourøse kostumer og ikoniske fortællinger" – en unik...
Sissal har vundet Dansk Melodi Grand Prix 2025 og skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel, Schweiz. Sissal var juryens favorit...
Årsmødet i den danske Melodi Grand Prix-fanklub, Melodigrandprixfans.dk, er altid en festlig dag, og igen i år var der noget for enhver smag.
Klubben holdt...
Dette er en klumme. Holdninger i artiklen er alene skribentens egen.
Det er snart forår, der er allerede påskeliljer i supermarkederne og en ny Grand...
Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere alle årets 39 Eurovision-bidrag....
Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere årets årets 41 Eurovision-bidrag,...