‘Welcome Home’ – Schweiz fejrer Eurovisionens rødder i Basel 2025

Under sloganet “Welcome Home” tager Schweiz imod hele Europa til Eurovision Song Contest 2025 i Basel. De tre liveshows – to semifinaler og en stor finale – vil hver især have deres egen fortælling, men alle vil de kredse om én fælles pointe: at Eurovision vender hjem til sit oprindelsessted.

Temaer for Eurovision semifinaler og finale

Den schweiziske vært, SRG SSR, ønsker at hylde konkurrencens arv og betydning med tre forskellige temaer, som sætter rammer for hver af de tre shows i maj:

Semifinale 1 – 13. maj: Where It All Began

Denne aften bliver en kærlig hyldest til Schweiz som oprindelsesstedet for Eurovision Song Contest. Det første show nogensinde blev nemlig sendt fra Lugano i 1956, og nu – 69 år senere – vender festen hjem.

Semifinale 2 – 15. maj: Eurovision fans

Denne semifinale bliver én stor fejring af fansene. Her hyldes alle dem, der igennem årtier har skabt liv, fest og fællesskab omkring Eurovision – både i arenaerne og hjemme foran skærmen.

Finalen – 17. maj: Let’s Celebrate a New Winner

Aftenens tema siger det hele: Finalen bliver kulminationen på Eurovision-ugen, hvor 26 lande dyster om det eftertragtede trofæ – og hele Europa og resten af verden er inviteret til festen.

Værterne i Basel 2025

De to semifinaler bliver ledet af Hazel Brugger og Sandra Studer, der begge er store navne i den schweiziske underholdningsverden. Når det hele kulminerer i finalen den 17. maj, får de selskab af Michelle Hunziker – en af Schweiz’ mest internationale stjerner.

Åbnings- og pauseindslag med historisk vingesus

Tro mod årets officielle slogan “United by Music” lover SRG SSR både overraskelser, genkendelige melodier og en sammensmeltning af schweizisk kultur og international pop i de mange shows.

Den 14. april afslørede SRG SSR de første gæsteoptrædener til Eurovision i Basel – og det er et sandt overflødighedshorn af schweizisk Grand Prix-historie:

  • Paola (deltager for Schweiz i 1969 og 1980)
  • Peter fra Peter, Sue & Marc (repræsenterede Schweiz i 1971, 1976, 1979 og 1981)
  • Luca Hänni (fjerdeplads for Schweiz i 2019)
  • Gjon’s Tears (internt valgt i 2020 og tredjeplads i 2021)

De fire artister går for allerførste gang sammen på scenen i et medley, der fejrer Schweiz’ stolte Eurovision-arv.

Derudover vil der også blive sendt en kærlig tanke til den historiske sejr i 2024, hvor Nemo med “The Code” vandt hele konkurrencen i Malmö og sikrede Eurovisionens tilbagevenden til Schweiz.

Flere gæsteoptrædener og showdetaljer vil blive afsløret løbende på SRG SSR’s og Eurovisionens officielle sociale medier.

Følg os på SoMe

Søren Torpegaard Lund vinder Melodi Grand Prix 2026

Bliv opdateret på årets ESC-deltagere

Relaterede artikler

Miniputnationen med de mange stjerner: San Marino vælger i aften

Fredag aften er der finale i San Marino Song...

Danske sangskrivere bag UKs Eurovision-bidrag og Senhit ft. Boy George i San Marino

Ved midnat blev årets britiske Eurovision bidrag offentliggjort, og...

Fra sceneshow til tatovering: Historien bag isfuglen i Sørens Grand Prix-univers

Da Søren Torpegaard Lund vandt Dansk Melodi Grand Prix...

Rumænien er tilbage: Alexandra Căpitănescu synger Choke Me til Eurovision

Rumænien har været fraværende fra Eurovision Song Contest de...

Australien sender Delta Goodrem til Eurovision med “Eclipse”

Søndag aften offentliggjorde Australien deres Eurovision-repræsentant. Det bliver den...

For første gang: Kolding bliver Grand Prix-by i 2027

Når Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP afholdes...

Danske sangskrivere bag UKs Eurovision-bidrag og Senhit ft. Boy George i San Marino

Ved midnat blev årets britiske Eurovision bidrag offentliggjort, og...

Rumænien er tilbage: Alexandra Căpitănescu synger Choke Me til Eurovision

Rumænien har været fraværende fra Eurovision Song Contest de...

Australien sender Delta Goodrem til Eurovision med “Eclipse”

Søndag aften offentliggjorde Australien deres Eurovision-repræsentant. Det bliver den...

Sarah Engels vinder Das Deutsche Billet til Wien

Lørdag aften var der finale i det tyske Melodi...

Dagen derpå: Interview med Søren Torpegaard Lund

Vi mødte Grand Prix-vinder Søren Torpegaard Lund til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2026.

spot_imgspot_img
Translate »