Home Eurovision Song Contest Personer med palæstinensiske flag vil blive forment adgang til Eurovision

Personer med palæstinensiske flag vil blive forment adgang til Eurovision

Der forventes massive protester mod Israels deltagelse i Eurovision, når konkurrencen i den kommende uge løber af stablen i Malmø. Det betyder også øgede sikkerhedsforanstaltninger, hvor værtslandet har indhentet politiforstærkning fra nabolandene.

Det bliver ikke tilladt at tage palæstinensiske flag med ind i Malmø arena. Det skriver den svenske avis Göteborg posten.

Forbuddet gælder både palæstinensiske flag, skilte samt tøj med krænkende, religiøse eller politiske budskaber. Forsøger man alligevel, vil man blive forment adgang.

På Malmø Arenas hjemmeside fremgår det, at det kun er tilladt at medbringe nationale flag fra de deltagende lande samt prideflaget.

Sikkerhedstjek med metaldetektor og forbud mod tasker

På Malmø Arenas hjemmeside kan man læse reglerne for adgang til arenaen, hvori det fremgår, at Malmø Arena, SVT og de lokale myndigheder er i tæt kontakt med hensyn til alle sikkerhedsspørgsmål. Arrangementsområdet overvåges af vagtpersonale i samarbejde med politimyndighederne. Dette sker gennem kameraovervågning og patruljeringshold. Ved ankomst til arenaen vil alle gæster skulle igennem et sikkerhedstjek med metaldetektor.

En lang række genstande er forbudt at medbringe i Malmø Arena. Det gælder bl.a. tasker (se undtagelser i listen herunder).

Den israelske deltager, Eden Golan, har i dag sin 2. tekniske prøve på scenen i Malmø Arena. Følg med her.

Translate »
Exit mobile version