Friday, May 2, 2025
Home Blog Page 109

Finland vælger ESC-historiens korteste sang til Wien

Lørdag var én af de såkaldte super saturdays med flere finaler og semifinaler rundt omkring Europa. I det høje Nord var Finland, efter 3 indledende semifinaler med i alt 18 sange, klar til at vælge deres repræsentant.

The punk symdrome

Der var på forhånd ekstra opmærksomhed omkring ét bidrag, nemlig forhåndsfavoritterne fra gruppen Pertti Kurikan Nimipäivät, som også endte med at løbe af med sejren. Bandet kendes også under akronymet PKR og er opkaldt efter guitaristen i bandet Pertti Kurikan.

Sangen “Aina mun pitää” er med sine 1,25 sekunder ikke kun det korteste bidrag i historien, det bliver også fremført af 4 udviklingshæmmede musikere.

 

De 4 gutter mødtes i en kulturel workshop for mennesker med mentale handicap og har lavet punk rock lige siden. De har turneret i blandt andet USA, England, Tyskland og Schweiz og i 2013 var de hovedpersonerne i dokumentaren The Punk Syndrome, som har vundet adskillige priser både i ind- og udland. Filmen portrætterer, hvordan handicappede lever og udtrykker sig gennem musikken.

Bandet består af Pertti Kurikka (guitar), Kari Aalto (vokal), Sami Helle (bas) og Toni Välitalo (trommer), og med deres deltagelse i Eurovision ønsker de at øge opmærksomheden omkring folk med mentale handicap.

Seerne trumfede juryen

TV-seerne havde i UMK-finalen langt den største indflydelse på resultatet og dermed Finlands repræsentant i Wien. Juryen havde med sine 10%’s indflydelse Satin Circus som deres klare favorit med 2,1 % af stemmerne, efterfulgt af Opera Skalaa samt Shava og netop Pertti Kurikan Nimipäivät på en delt 3. plads.

Da tv-seernes stemmer rullede ind stod det klart, at Pertti Kurikan Nimipäivät med hele 37,4 % (af de resterende 90%) var de store sejrsherrer i UMK 2015 og Finlands repræsentant.

Finland2015-jury

Finland2015-televote

Line-up i finalen / Resultater

  1. Shava – Ostarilla  / 8. plads
  2. Satin Circus – Crossroads / 2. plads
  3. Solju – Hold Your Colours / 4. plads
  4. Järjestyshäiriö – Särkyneiden sydänten kulmilla / 9. plads
  5. Norlan El Misionario – No Voy A Ilorar Por Ti / 7. plads
  6. Opera Skaala – Heart of Light / 3. plads
  7. Jouni Aslak – Lions and Lambs / 6. plads
  8. Pertti Kurikan Nimipäivät – Aina mun pitää / Vinder
  9. Angelo De Nile – All for Victory / 5. plads

Advertisement

Maraaya repræsenterer Slovenien

Duoen Maraaya vandt i weekenden Sloveniens udvælgelsesfinale foran Rudi Bučar. Juryen udvalgte de to finalister ud fra et felt på 8 bidrag, hvorefter seerne alene skulle stemme deres favorit til sejr i en superfinale. Med 7.311 stemmer mod 5.449 stemmer, blev Maraaya en klar vinder med nummeret “Here for You“.

Maraaya er en slovensk pop/indie duo bestående af sanger Marjetka Vovk og producer Aleš Vovk, begge tidligere medlemmer af bandet Turbo Angels (senere Tangels). I 2014 brød duoen dog med Turbo Angels og udgav deres første single i samme stund, “Lovin’ Me“, som blev en stor succes i både Belgien, Tyskland og Italien – udover hjemlandet Slovenien.

Du kan se og høre “Here for You” herunder

 

Advertisement

Ukrainsk sanger vinder i Moldova

Den kun 22 årige ukrainske sanger Eduard Romanyuta kommer til at repræsentere Moldova i Wien i år, med sangen “I Want Your Love“. Eduard er lidt af en veteran når det gælder forsøg på at komme med til Eurovision. I både 2011, 2012 og 2013 forsøgte Eduard at få lov at repræsentere sit hjemland, dog uden held. I år har Eduard kastet sin kærlighed på Moldova, som han har sværget at repræsentere værdigt, og kærligheden er blevet gengældt. Med 10 point fra juryen og 12 point fra seerne, vandt Eduard suverænt foran nummer to som opnåede henholdsvis 12 og 4 point.

Nummeret “I Want Your Love” er lidt af et internationalt sammenkog, med musik af Erik Lewander (Sverige) og tekst af Hayley Aitken (Australien) og Tom Andrews (England). Erik Lewander er svensk sangskriverveteran, og har blandt meget andet været med til at skrive “Why” fra Linda Andrews’ album “Into the Light“, som udkom efter hun vandt X-Factor i Danmark i 2009. Hayley Aitken har været med til at skrive flere sange til det australske Idols. Tom Andrews startede sin karriere som 13 årig, og har haft succes i mange forskellige engelske talentshows. I 2010 blev han opdaget af på YouTube af Ellen DeGeneres og fik sin TV debut på hendes show, samt en kontrakt på hendes pladeselskab Eleveneleven.

Du kan se og høre Moldovas bidrag herunder.

Advertisement

Boggie repræsenterer Ungarn i Wien

Det bliver bandet Boggie, bestående af Boglárka Csemer, Áron Sebestyén, Tamás Szabó, Mihály Simkó-Várnagy og Izsák Farkas, der skal repræsentere Ungarn i Wien i år. Showet A Dal startede med otte deltagere, heriblandt Kati Wolf som repræsenterede Ungarn i 2011. En jury gav i første omgang point (10, 8, 6 og 4), hvorefter de fire bedste avancerede til en superfinale, hvor seerne skulle stemme på deres favorit. Her blev det så farvel til Kati Wolf, samt de to andre finalister Spoon og Ádám Szabó.

Boggie blev dannet i 2010 af Boglárka Csemer og Áron Sebestyén, og udgav deres første album i 2013, Boggie. Allerede i 2013 fik bandet deres første pris, Special Prize of the Hungarian Jazz Association, for nummeret “Japánkert” som betyder japansk have. I 2014 gik deres første video single “Nouveau Parfum” viralt verden over, da videoen viser hvordan bandets forsanger, Boglárka Csemer, bliver photoshoppet til ukendelighed i de tre minutter videoen varer.

 

I denne omgang har Boggie valgt at stille med sangen “Wars for Nothing“, der igen er en kommentar på den verden vi lever i.

Advertisement

Frankrig: Lisa Angell synger N’oubliez Pas live

D. 23. januar annoncerede France 2 Lisa Angell som deres repræsentant til Eurovision Song Contest 2015. I et live show søndag aften på France 2, præsenterede Lisa Angell så sin fransk-sprogede ballade “N’oubliez Pas”, som hun vil synge i Wien. Du kan se hendes performance nederst i artiklen.

Lisa besøgte showet “Chico And The Gypsies, Le Grand Show”, som bestyres af Michel Drucker og sang sit bidrag live på tv på første gang. Sangen havde dog live-premiere allerede tilbage i november måned under en koncert i Paris, som blev afholdt i forbindelse med 100-års dagen for afslutningen på Første verdenskrig.

https://www.youtube.com/watch?v=7wwmElQ2UpY

Advertisement

Spanien: Lyt til Edurne’s “Amanecer”

Edurne er valgt internt i Spanien og skal repræsentere landet i Wien med sin sang “Amanecer”. Den officielle musikvideo udkommer d. 9. marts. Hør sangen her:

Bidraget er produceret af ingen ringere end Tony Sanchez Ohlsson, manden bag de spanske bidrag fra 2007 og 2012 ( I love you mi vida (DNASH) og Quedate conmigo (Pastora Soler) samt det svenske dream team Thomas G:son og Peter Bostrom. De 2 har bl.a. lavet Sveriges vindersang “Euphoria”

Læs også: Spanien: Rygterne om Edurne talte sandt

Advertisement

Irland: 16-årige Molly vinder med “Playing with numbers”

Historiens mest succesfuld ESC-nation, Irland, skulle igår aftes finde deres repræsentant til Wien. Traditionen tro skete det i “On The Late, Late Show” og i et yderst tæt opgør endte Molly et mulehår foran konturrenterne med sangen “Playing With Numbers”.

Fem sange deltog i konkurrencen og en kombination af 5 regionale juryer og en seerafstemning afgjorde vinderen. Feltet bestod af følgende sange og artister:

She’s So Fine – Alex Saint and the MJs (Tony Adams-Rosa) 42 point / 5. plads

2. Anybody Got A Shoulder? – Kat Mahon (Charlie McGettigan) 100 point / 2. plads

3. Break Me Up – Erika Selin (Gustav Euren, Niclas Arn og Danne Attlerud) 88 point / 3. plads

4. Memories (In Melody) – Nikki Kavanagh (Lee Anna James, Elena Morosanu, Simon Gribbe, Johnny Sanchez og Dimitri Stassos). 66 point / 4. plads

1. Playing With Numbers – Molly Sterling (Molly Sterling og Greg French) 104 point / vinder

Om showet

Fredagens show startede med de største hits fra ESC fremført af de irske vindere Niamh Kavanagh, Paul Harrington og Linda Martin.

Aftenens sange blev diskuteret af et gæstepanel bestående af komponist Phil Coulter, sanger Linda Martin, vært Mairead Farrell samt drag artisten Panti Bliss.

For at fejre 50 års jubilæet for Irlands deltagelse i ESC, var der adskillige klip fra tidligere irske deltagere og besøg af Muriel Day, som repræsenterede Irland i 1969.

Gik du glip af showet, kan du gense det i Eurovision.tv’s webplayer her.

Vinderen

Molly Sterling er en 16-årig autodidakt musiker fra Nenegh. Sammen med sangskriveren Greg French har hun skrevet “Playing with Numbers” som en del af hendes kommende album. – og som handler om de chancer, som folk tager i deres hverdag, både i kærlighed og i livet samt om at vælge de mindre “befærdede” veje.

Mød Molly på Facebook

 

Advertisement

Hviderusland: Her er den endelige ESC-version af “Time”

Siden Hviderusland valgte sit bidrag i den nationale finale tilbage i december, er der blevet arbejdet på en ny og forbedret version. Det nye arrangement blev præsenteret i awardshowet Triumph: Heroes of Sport d. 25. februar og er den endelige version af det hviderussiske bidrag.

Du kan lytte til den nye version af Uzari and Maimuna’s “Time” her:

Advertisement

Ny sang i Albanien: Elhaida Dani synger “I’m alive”

Tilbage i december 2014 vandt Elhaida Dani Albaniens Festivali i Këngës med sangen “Diell”. Igår aftes kunne Elhaida imidlertid meddele sine fans, at det ikke bliver den sang, som hun kommer til at synge i Wien. For første gang i historien ændrer Albanien nemlig sit sangvalg. En sang med titlen “I’m alive” kommer til at erstatte “Diell”.

Selvom en officiel udgivelse af den nye sang er lige på trapperne, så ønskede Elhaida at være den første til at overbringe nyheden til sine fans og til medierne. På Facebook forklarer sangerinden at ændringen skyldes, at komponisten Aldo Shllaku af personlige årsager har valgt at trække sin sang fra konkurrencen. Nærmere kommer vi ikke på årsagen til “sidste-øjebliks”-beslutningen fra Albanien.

“I will work hard to ensure the presentation of a song appropriate to the prestige of the event and to make Albania achieve a respectable result in the competition.”

“I’m alive” er skrevet Zzap & Chris og Elhaida lover i meddelelsen at arbejde hårdt på hendes præsentation af sangen og for at opnå en respektabel placering til Albanien i konkurrencen.

Opslag af Elhaida Dani.
Advertisement

Letland: Aminata og “Love Injected” til Wien

Letlands traditionelle udvælgelse “Dziesma” var i år erstattet af et nyt show. Under navnet “Supernova” var Letland søndag klar til at finde sin repræsentant til Wien. Det blev den 21-årige Aminata og sangen “Love Injected”, som hun også selv har skrevet tekst og musik til.

2 indledende runder og i alt 20 bidrag var søndag aften blevet kogt ned til de 4, som konkurrerede i den såkaldte “Supernova finale”.

• Aminata – Love Injected (1)

• Markus Riva – Take Me Down (2)

• MNTHA – Nefelibata (4)

• ElektroFolk – Sundance (3)

Den 21-årige sangerinde med efternavnet Savadogo, har rødder i både Burkina Faso og Letland. Hun startede med at synge allerede som 13-årig og har siden deltaget i flere musik og tv-projekter. Hun debuterede i “Dziesma” sidste år med sangen “I Can Breathe”‘, som sluttede på 5. pladsen i finalen og har desuden vundet det lettiske talentshow aunā Talantu Fabrika.

Advertisement

Litauen: Monika Linkytė og Vaidas Baumila synger “This time” i Wien

Over de sidste 8 uger har 12 artister og 12 sange dystet om retten til at repræsentere Litauen i Wien. Finalen var det 8. show i rækken og her blev den endelige sammensætning af sang og artist fundet.

I sidste uge valgte Litauen årets vindersang, “This Time”og i går aftes skulle årets kunstner findes. Det der efter planen skulle have været en solist endte med at blive en duo. LTR valgte nemlig at sætte de 2 solister Monika Linkytė og Vaidas Baumila sammen til en duo, som kæmpede mod finalens anden artist Mia.

I første runde fremførte finalisterne 2 sange efter eget valg og i anden runde deres version af vindersangen “This Time”:

  • Mia – Dangerous
  • Monika Linkytė and Vaidas Baumila – Saulės Pėdomis
  • Mia – Take A Look At Me Now
  • Monika Linkytė and Vaidas Baumila – Tiktai Tu

Det var herefter op til  tv-seerne og en speciel jury at finde vinderen. Aftenens jury bestod af en international del (Eric Lehmann, Ralfs Eilands, René Romkes) og en national del (Rosita Civilytė and Ramunas Zilnys).

https://www.youtube.com/watch?v=bBw7tL5QQsU

Tv-seere og juryen enige

Den nye duo imponerede både tv-seere og jury. Monika Linkytė og Vaidas Baumila modtog således 52% af tv-seernes stemmer og et 12-tal fra juryen og sikrede sig dermed den eftertragtede billet til Wien i maj.

Jury_results_Lithuania2015 televote_Lithuania2015jpg

Om vinderne

Vaidas er en både sanger og skuespiller og blev kendt efter sin deltagelse i det lokale talentshow Dangus i 2005. Året efter udgav han debutalbummet Ką Tu Mėgsti?. Han sluttede i 2014 på 3. pladsen i den nationale finale i Litauen.

Monika har ligeledes prøvet lykken før i Litauens nationale udvælgelse. Hvert år siden 2010 har hun været med og hendes 6. forsøg blev altså lykkens gang. Hun har desuden deltaget i forskellige musik-konkurrencer og festivaler.

Advertisement

Elina Born & Stig Rästa repræsenterer Estland i Wien 2015

Estland valgte lørdag aften deres bidrag til Wien 2015 i showet Eesti Laul. Udvælgelsen forløb lidt som vi kender det fra tidligere år i Danmark. Først opføres de 10 deltagende sange, så stemmer seere og juryer, hvilket ender med 3 deltagere i en superfinale. I superfinalen afgør seernes stemmer dog suverænt udfaldet, modsat tidligere Melodi Grand Prix i Danmark.

I år var det ingen overraskelse at duoen Elina Born & Stig Rästa vandt med sangen “Goodbye to Yesterday”, med hele 79% af seernes stemmer i superfinalen. Duoen havde ligget komfortabelt i toppen af alle polls og på iTunes. YouTube versionen af sangen med tekster havde allerede før showet 900.000 besøg.

“Goodbye to Yesterday” er skrevet af Stig Rästa selv, og sunget af Stig og Elina Born. De to medlemmer af duoen har arbejdet sammen i mange år, hvor Stig Rästa har skrevet sange til Elina. De har begge deltaget i Eesti Laul før, Stig har to gange før avanceret til superfinalen. Elina var med i 2013, hvor hendes sang (bl.a. skrevet af Stig Rästa) sluttede som nummer 8.

Elina Born startede sin karriere i talentshowet Eesti Otsib Superstaari, det estiske svar på Idols, hvor hun endte som nummer to. Stig Rästa er allerede velkendt i Estland som sanger, sangskriver og producer. Han har blandt andet stået bag bands som Slobodan River, Traffic og Outloudz.

Herunder kan du se Estlands vinder og bidrag til ESC-2015:

 

Advertisement

Israel vælger 16-årigt talent til Wien 2015

Israelske IBA har i år valgt at finde deres bidrag i det nye talentshow, Rising Star. Showet er en blanding af The Voice og X-Factor, som vi kender det herhjemme, men med et ekstra twist. Der er ingen båndede auditions, showet kører live fra første udsendelse.

Deltagerne performer foran en stor LED skærm, hvor et udvalg af de seere, der stemmer via den gratis app, får deres Facebook billede vist. Deltagerne kan både se, hvem der stemmer og hvor godt de klarer sig, mens de synger. For at gå videre i showet skal en deltager have 70% positive stemmer. Dommerne kan via trykknapper give deltagerne et ekstra skub mod de magiske 70%. Rammer en deltager de krævede 70%, går skærmen op og resten af nummeret bliver opført foran dommere og publikum i salen.

Vinderen af dette års Rising Stari blev den kun 16-årige Nadav Guedj, som efter en tæt finale kunne løfte trofæet. Der er endnu ikke fundet en sang til Nadav, men herunder kan du se The Amazing Rabbis fra showest første sæson.

Advertisement

RAI bekræfter: Il Volo synger “Grande Amore” i Wien

Efter at Il Volo lørdag (tidligt søndag morgen) vandt San Remo festivalen 2015, har der blandt fansene været meget snak – og bekymring – om sangvalget. Ville Il Volo synge deres populære vindersang “Grande Amore” eller måske vælge en helt anden sang til ESC?

Kort før middag idag kom bekræftelsen fra RAI. Il Volo vil synge “Grande Amore” i Wien.

GrandeAmore-confirmed

 

Du kan se musikvideoen til “Grande Amore” herunder:

Advertisement

Årets sidste ESC-billetter sættes til salg

Er du blandt de fans, som endnu ikke har sikret sig billetter til Eurovision Song Contest i Wien, så skal du være parat ved tasterne fredag d. 27. februar. Efter 2 billetsalg i december og januar, så bliver årets sidste billetter sat til salg d. 27. februar!

Billetterne sælges via den officielle billetpartner Oeticket.com og via telefonen +43 1 96096.

Eurovision.tv oplyser dog, at der inden Eurovision vil blive sat en lille mængde billetter til salg, når de sidste show-detaljer er faldet på plads.

Finalebilletter til salg denne gang

Ved billetsalget i januar var der kun billetter til salg til semifinalerne. Men ved denne sidste omgang, så vil det være muligt at købe billetter til alle 3 tv-shows samt til jury- og familieshows, som afvikles hhv. dagen før og samme dag (om eftermiddagen) som de 3 tv-shows. Forskellen i forhold til de “rigtige” shows er afstemningen, da der naturligvis først findes et resultat ved de 3 tv-shows.

Billetpriserne afhænger af show og kategori. Den billigste billet koster 14 euro og den dyreste 390 euro for en plads i guld kategori til finalen.

Oversigt over shows

Alle shows afholdes i Wiener Stadthalle, Roland Rainer Platz 1, 1150 Wien, Østrig.

Semi-Final 1
Jury Show, 18. maj, 21:00 CET
Familie Show, 19. maj, 15:00
Live Show, 19. maj, 21:00

Semi-Final 2
Jury Show, 20. maj, 21:00 CET
Familie Show, 21. maj, 15:00
Live Show, 21. maj, 21:00

Grand Final
Jury Show, 22. maj, 21:00 CET
Familie Show, 23. maj, 13:00
Live Show, 23. maj, 21:00

Advertisement

Norge: Lyt til årets 11 finalesange

NRK har idag afsløret alle 11 sange i Melodi Grand Prix 2015 i fuld længde.

NRK modtog omkring 800 bidrag til årets konkurrence, og en spciel komité har efterfølgende udvalgt 11 sange, som skal dyste om den gyldne billet til Vien. Den norske finale afholdes i Oslo Spektrum lørdag d. 14. marts. Det bliver Silya Nymoen og Kare Magnus, som bliver aftenens værter i et show, hvor NRK har valgt at bringe live orkestret tilbage i konkurrencen. NRK’s MGP orkester vil bestå af 54 musikere.

Du kan lytte til de 11 bidrag på NRK’s hjemmeside ved at klikke herunder eller i vores Spotify Playliste nederst på siden:

Læs også: Norge: Her er de 11 deltagere i årets MGP

 

Advertisement

Video: Anti Social Media – The Way You Are (akustisk)

Et par dage efter sejren i Dansk Melodi Grand Prix 2015, så kiggede drengene fra Anti Social Media forbi Aftenshowet på DR1 og spillede en akustisk version af deres vindersang “The way you are”.

Advertisement

Serbien: Bojana vinder med “Ceo Svet Je Moj”

Søndag aften fik vi sat navn på den artist, som skal repræsentere Serbien i deres comeback i Wien. Det bliver den serbiske diva Bojana, som skal synge “Ceo Svet Je Moj (The Whole World is Mine)” til maj.

Bojana er en populær sangerinde i Serbien. Hun fik sit gennembrud da hun blev 2’er i “Ja Imam Talenat show”  og sammenlignes i sit hjemland med Aretha Franklin.

Bojana formåede både at imponere seerne og juryen, som begge gav hende top points og besejrede hermed konkurrenterne Danica Krstic (Suze za kraj) og Aleksa Jelic (Vodi me).

Alle sangene i finalen var skrevet af Vladimir Graić, som er manden bag Serbiens Eurovision-vinder “Molitva” fra 2007.

Advertisement

Island vælger María Ólafsdóttir til Wien 2015

Efter to semifinaler og en finale, med superfinale som vi kender den fra tidligere år i Danmark, har Island valgt deres repræsentant til Wien 2015.

I en kombination af seer- og jury afstemning, fordelt 50% / 50%, avancerede María Ólafsdóttir til superfinalen, hvor hun vandt retten til at repræsentere Island. Sangen hedder “Unbroken” og er komponeret af StopWaitGo.

Du kan se og høre Islands bidrag herunder:

Advertisement

Italien: Il Volo vinder San Remo 2015

Lørdag aften levede Il Volo op til favoritværdigheden og vandt San Remo-festivalen 2015. Efter første afstemningsrunde, stod det mellem de 3 artister Nek, Il Volo og Malika Ayane.

Vinderen blev fundet i en kombination af jury- og teleafstemning og Top 3 kom til at se således ud:

  • 1. Il VoloGrande amore (39%)
  • 2. NekFatti avanti amore  (35%)
  • 3. Malika Ayane – Adesso e qui (Nostalgico presente) (26%)

Il Volo er en italiensk poptrio bestående af de 3 sangere Piero Barone (født d. 24. juni 1994), Ignazio Boschetto (født d. 4. oktober 1994) og Gianluca Ginoble (født d. 11.februar 1995). De 3 sangere mødtes i 2009, da alle deltog i den 2. udgave af det italienske tv-show Ti lascio una canzone, som blev vundet af Gianluca.

Efter konkurrencen slog de sig sammen som en trio. Først under navnet “Tre Tenori”, senere “The Tryo”, “Il Trio” og endelig i 2010 valgte de navnet “Il Volo” (The flight). Samme år var de med på indsamlingsprojektet “We Are the World 25 for Haiti”.

De fik et gennembrud af dimensioner, da de i 2011 optrådte i American Idol med sangen “O sole Mio”. Herefter tog deres karriere fart, og de var i gennem flere år på turnér  i USA og Canada, bl.a. sammen med Pia Toscano, der deltog i American Idol i 2011 og som også er med på deres live CD/DVD.  Den dag idag er trioen faktisk mere kendt i det amerikanske kontinent end i hjemlandet Italien.

Il Volo har udgivet flere cd’er, optrådt over det meste af verden og bl.a. turneret med den legendariske sangerinde Barbra Streisand.

Il Volo arbejdet i øjeblikket på et nyt album, som efter planen udkommer i 2015.

 

Fra arkivet

Advertisement

Armenien: Projekt Genealogy til Wien

Fred, samhørighed og tolerance. Det bliver nøgleordene i det armenske bidrag til Wien. Landet bliver under navnet Genealogy repræsenteret af artister fra alle 5 kontinenter. Det sker med bidraget “Don’t deny”, der beskrives som værende inspireret af forglemmigej blomsten og af årets slogan “Building Bridges”

5 musikere fra hhv. Europa, Asien, Amerika, Afrika og Australien vil være en del af bandet Genealogy og ideen er at forene en ny generation af armenere på scenen – armenere, hvis familier blev spredt verden over i 1915.

En anden idé bag Armeniens artistvalg er at symbolisere forglemmigej blomsten. De 5 kontinenter skal symbolisere de 5 blade, som i midten forenes af gruppens 6. artist, som kommer fra Armenien.

 

Artisterne vil blive afsløret fra 16. februar:

Essaï Altounian (Europa)

Essaï er en fransk-armensk sanger, sangskriver, musiker og skuespiller. Han skrev sin første sang som 12-årig og fik som 19-årig en kontrakt med Sony Frankrig som forsanger i popgruppen “Ideal-3”, med hvem han bl.a. havde Top 10-hittet “Pardonne-moi”. 2 år senere forlod Essai gruppen, for at optræde som solist og har bl.a. samarbejdet og skrevet sange til franske Jenifer, som modtog Diamond Plaque-prisen. Han har også haft roller i flere musicals og senest udgivet singlen “Family” hos det legendariske amerikanske pladeselskab Motown music. Hans nye album forventes at komme på gaden i begyndelsen af 2016.

Tamar Kaprelian (Amerika)

Tamar er en kendt armensk-amerikansk sanger og sangskriver. Tamar’s interesse for musik startede, da hun som ung lyttede til Billy Joel og Paul McCartney. Allerede som 14-åring begyndte hun at skrive sange og lærte sig selv at spille klaver.

Via en Youtube cover-konkurrence blev Tamar opdaget af Interscope Records, som signede hende og kort efter udkom hun med “New Day” – singleforløberen for hendes debutalbum “Sinner Or A Saint” fra 2010. 2 år efter udkom EP’en “California” og til maj er hun klar med en ny EP med 5 sange.

Skal man tro den armenske OGAE-klub, www.ogae.am, så er Inga Arshakyan – den ene halvdel af Inga og Anush – blandt de 4 sidste navne i Genealogy. OGAE Armenia sætter også navne på artisterne, som skal repræsentere Afrika og Asien. OGAE Armenia har indtil videre haft ret i de 2 første kunstnere, der er afsløret, nemlig Essaï og Tamar.

Inga Arshakyan  (Armenien) Bekræftet!

Inga er lillesøster til Anush, som hun i 2009 repræsenterede Armenien sammen med i Eurovision Song Contest. De sluttede på 10. pladsen med sangen “Jan Jan”.
Inga er uddannet på S. Aslamazyan musikskole (violin) og samtidig med at hun gik i skole, turnerede hun med G. Achemyan violinist ensemble rundt omkring i de armenske provinser. I 1998 slog Inga sig sammen med søster Anush i duoen “Inga & Anush” og dimmiterede i 2005 fra Yerevan konservatoriet.
Inga har sammen med Anush udgivet 4 cd’er og adskillige singler i Armenien.

 

Vahe Tilbian (Afrika) – Bekræftet!

Vahe Tilbian er en etiopisk-armensk kunstner bosiddende i Etiopien. Han er uddannet biolog fra University of British Columbia. Efter nogle år i ervhervslivet valgte Vahe at sige sit job op og fokusere på sin musikalske karriere med bandet Z Beyaynetus. Han blev dog hurtigt rekruteret af produceren Kenny Allen til at synge backingvokal på bandet 251 Band’s album. I 2012 færdiggjorde Vahe sit første soloalbum “Mixology” og udgav det gratis.

 

Stephanie Topalian (Asien) Bekræftet!

Stephanie Topalian er en Amerikansk sangerinde med japansk mor og armensk far. Hun blev hvervet af sony i Japan som 19 årig, og vandt “Best New Artist” i 2007 i det prestigefyldte show “Japan Record Awards”.
Hun har udgivet to albums i Japan, hvor de første to singler fra det første album er blevet brugt til den populære anime serie “Kiss Dum”. Den femte single, med sange fra den andet album, blev brugt som tema til “D.Gray-man”.
Stephanie debuterede som skuespiller i 2009 i filmen “Pride” hvor hun spillede hovedrollen, og tilmed sang med på filmens temasang.

 

Mary-Jean O’Doherty Vasmatzian (Australien)

Mary-Jean er født i Houston, Texas af en Armensk-græsk mor og en australsk far. Hun har studeret på North Carolina School of the Arts og East Carolina University. Den armensk-australske operastjerne har statsborgerskab i såvel Australien, USA og Grækenland. Hun har optrådt over det meste af verden og vandt i 2007 ABC Symphony Australia Young Vocalist Award.

Advertisement

Australien deltager i ESC 2015!

Sidste år fik de Grand Prix-glade Australiere lov til at levere pauseunderholdningen ved Eurovision Song Contest i København. I år tager de skridtet videre og skal deltage i konkurrencen.
For at fejre 60-års jubilæet i Eurovision og som en del af årets tema “Building Bridges”, så har EBU og værts tv-stationen ORF valgt at invitere Australien til at konkurrere i finalen d. 23. maj. Beslutningen er godkendt af referencegruppen og EBU’s tv-kommité.

The big 6

Med Australien som én af de deltagende nationer, ender det samlede antal deltagerlande i Wien på 40. Australien er direkte kvalificeret til finalen som en del af de tidligere “Big 5”, nu “Big 6” og skal desuden afgive stemmer i begge semifinaler.

– Det er et modigt og samtidig utrolig rørende skridt. Det er vores måde at sige: Lad os fejre den her fest sammen, siger Eurovision-bossen, Jon Ola Sandtil Eurovison.tv.

Hvad sker der, hvis Australien vinder?

Reaktionerne blandt fans og de såkaldte Grand Prix eksperter, har været meget blandede. Nogle mener at “Eurovision”, som vi kender det forsvinder, hvis konkurrencen bliver global, at beslutningen er forhastet, mens andre værdsætter tankegangen om at bringe folk sammen via musikken.

Blandt de første spørgsmål, som folk stiller, er “Hvad sker der, hvis Australien vinder?”: Dette scenarie er tænkt ind i konkurrencen. Og NEJ Eurovision i Australien 2016 kommer ikke på menuen.

Hvis Australien vinder, så vil showet blive afholdt i samarbejde med et land, som er medlem af EBU – og fysisk i dette medlemslande. Australien vil dog få lov til at deltage igen året efter.

Praktisk info

Australien deltager indtil videre kun i år, og får lov til at deltage direkte i finalen netop på grund af deltagelsens engangskarakter.

Australien får mulighed for at stemme på lige vilkår med de andre deltagerlande i begge semifinaler og i finalen.

Hvis Australien vinder, skal deres tv-station SBS skal være værter sammen med en EBU tv-station, og at konkurrencen vil skulle foregå i en EBU-by.

Australien afgør selv, hvordan de finder deres deltager. Deltageren skal dog være fundet inden 16. marts, ligesom det er tilfældet for alle andre deltagerlande.

 

Advertisement

Anne Gadegaard og Micky Skeel i akustisk version af ‘Suitcase’

Seernes favorit og årets 2. plads i Melodi Grand Prix 2015, Anne Gadegaard kan nu høres i en akustisk version af hendes ‘Suitcase’, hvor hun synger duet med sin kæreste og sangskriveren på ‘Suitcase’ Micky Skeel. Derudover medvirker guitarist Nicolai Levring i videoen.

Opslag af Micky Skeel.
Advertisement

Aalborg live: Deltagerne skriver autografer i shoppingcenter Friis

Lørdag formiddag var årets 10 deltagere på en sidste promotion. Flankeret af Ålborg Garden ankom deltagerne først til Salling, hvor de forud for aftenens sangkonkurrence, skulle dyste på helt andre evner, nemlig dekorering af cupcakes.

Læs også: DMGP-deltagerne dyster i cupcakes

Efter at kagerne var pakket sammen, gik turen videre til Ålborgs shoppingcenter Friis, hvor en stor del af de ålborgensiske Grand Prix-fans var samlet for at få et billede eller en autograf fra de 10 deltagere.

Verdens første Grand Prix butik

Til tonerne af ABBA’s Waterloo ledte Ålborg Garden de 10 artister ind i Friis og ind til den, i anledningen, nystiftede og festligt indrettede Grand Prix butik, hvor deltagerne tog plads ved små borde.

Herefter bød direktør for Ålborg City, Flemming Thingbak, velkommen til det, han omtalte som “verdens første Grand Prix butik” – og mødet med Ålborgenserne kunne starte. Der blev skrevet adskillige autografer, taget selfies og givet interviews til den fremmødte presse.

Du kan se vores billeder og video herunder:

 

Galleri

[metaslider id=5505]

Advertisement
Translate »