Having already ploughed my way through the 31 contenders in the first and second Eurovision Semi Finals, mustering the energy to assess six more – the Big 5 and last year’s winner, Denmark – can be a strain.
However, it must be done! Can France, Germany, Italy, Spain or the UK do a Lena and bring a rare victory to one of the Contests five big beasts? Or can Denmark do an Ireland and notch up a famous victory on home turf? Let’s take a look…
Basim – Cliché Love Song (Denmark)
After winning the 2013 Eurovision with an uplifting, elegant song from Emmelie de Forest, this year’s Danish contribution does feel a bit on the cheap and flimsy side.
Cheeky and suited, Basim is hard to dislike as he shimmies around the stage telling us about his fine-lookin’ lady, all to a Bruno Mars-esque melody and sub-Craig David lyrics.
Depending on your point of view, ‘Cliché Love Song’ is either a fun, singalong ditty that doesn’t take itself too seriously, or a silly, throwaway entry that thinks it’s cleverer than it is. Personally, I’m not a fan – I’d resort to listening to Lithuania’s ‘Attention’ on repeat to escape the Danish song’s irritating perkiness – but I can see it performing well enough to give the Danes a respectable result in front of their home crowd.
Twin Twin – Moustache (France)
The thing you have to love about the French is that each year they send whatever they feel like to Eurovision – quite often something a bit off the wall, and performed, without fail, in their own language – and if anyone else out there happens to like it, that’s a bonus.
This year’s entry from trio Twin Twin, ‘Moustache’, ticks all those boxes, being utterly bizarre and very French, yet at the same time scarily catchy. The lyrics, surprisingly, also have enough substance to keep the juries entertained, as fine-looking singer Lorent – the lovechild of Marge Simpson and half of Jedward – gives us his comment on consumerism. He might have a fancy car and penthouse apartment, he opines, but a moustache is the one thing he really wants that he can’t have.
Of course, all that may well be lost on the televoters, and it’s easy to suspect that France will end up in its favoured position towards the bottom of the scoreboard. Get the right draw, though, sandwiched between a couple of earnest ballads, and the French entry could really stand out from the crowd. I like it – hopefully others will agree.
Elaiza – Is It Right! (Germany)
It’s hard to think of Germany at Eurovision without bringing to mind the name Ralph Siegel – the songwriter behind an astonishing 14 previous German entries – most recently in 2003, with ‘Let’s Get Happy’ – few of which display any kind of musical subtlety.
In more recent years, however, Germany’s greatest Eurovision success has come when it’s eschewed the schmaltz in favour of something more contemporary and authentic. 2010 winner Lena had those qualities in spades, and the female trio Elaiza bring something similar this year – a song that is simple and fresh with a delightfully folky edge. Does the song really go anywhere? Not especially, to be fair. Is it a touch repetitive? That’s hard to deny. Still, these quibbles aside, ‘Is It Right!’ should have enough charm to keep Germany off the lower reaches of the scoreboard that it inhabited last year.
Emma Marrone – La Mia Città (Italy)
Italy has been a breath of fresh air at Eurovision since it returned in 2011, sending entries that have oozed quality and been performed – at least in part – in the rich and expressive Italian language. It’s a formula that’s worked too, as the Italians have been rewarded with three successive top ten finishes.
On the face of it, Emma faces an uphill struggle to repeat that feat, given the fate that usually befalls scary rock chicks at Eurovision. ‘La Mia Città, however, is a very strong song in an electropunk vein, performed with growling relish by Emma.
I think a mid-table position may be more likely than a top ten finish, but the song has enough variation and anthemic touches to avoid it becoming a scoreboard-propping noise.
Ruth Lorenzo – Dancing In The Rain (Spain)
Having been a big fan of Ruth Lorenzo when she appeared on the UK’s X Factor in 2008, I was a tad disappointed when I first heard ‘Dancing in the Rain’ at the start of the Spanish selection process. Ruth’s ability to belt out a tune – as demonstrated by her famous X Factor version of ‘Purple Rain’ – is incredible, and I couldn’t help feeling that ‘Dancing in the Rain’ was a slightly underwhelming and low-key vehicle for her undisputed vocal talents.
Since then, happily, the song has been polished, spruced up, and generally given a bit more oomph, and there’s little doubt that Ruth will do a superlative job of selling it on the stage – hers is a useful talent that can take below-par material and make it sound better than it deserves. On the downside, ‘Dancing in the Rain’ is still somewhat repetitive – resplendent with no fewer than ten ‘dancings’ and 18 ‘rains’ – and could all end up in a shouty mess if Ruth’s on-stage histrionics aren’t kept in check as the song reaches its conclusion.
Some people have Spain earmarked as a potential winner this year, which would be nice, given that it’s 45 years since the last Spanish victory. With the best performance and staging in the world, however, I’m just not sure that the song is strong enough to go all the way.
Molly – Children Of The Universe (United Kingdom)
UK in non-embarrassing entry alert!
Recent British entries have demonstrated that it’s no good sending a big-name artist to Eurovision if (a) their song is pleasant but, ultimately, not very memorable and (b) said singer now struggles to hit the notes they were capable of back in their heyday.
After weeks of deathly silence from the BBC at the same time as all other countries were selecting their entries or revealing their plans, it was something of a relief when the Beeb revealed both an artist and a song of which we can be proud. Molly may have been virtually unknown until two months ago, but it hardly matters if all the other ingredients are right – an artist who looks and sounds like a contemporary pop star (tick); who can hold a tune live (tick); who can bring a much-needed dollop of credibility to the British Eurovision participation by writing her own song (tick); and who, unusually for a UK entry, seems to be getting lots of positive reaction from fans across the continent (tick).
‘Children of the Universe’, indeed, is really strong, mostly due to the powerful and unusual interplay between Molly’s lead vocal and her four backing singers. There are, as you’d expect, a few niggles – Molly’s enunciation of the lyrics could be clearer at times, and after such a strong build-up in the verse and bridge, the chorus, with its shades of 1994’s ‘Lonely Symphony’, doesn’t quite live up to expectations.
Overall, though, I can’t help thinking (pinching myself while I do so) that the UK entry is the automatic finalist most likely to challenge for victory – it’s no ‘Love Shine A Light’, but it’s anthemic, contemporary and memorable, and in a hard-to-call Contest that might be enough. Can someone check whether the Newcastle Arena is free next May?
Conclusion
Last year I correctly predicted the Danish victory, though being the runaway favourite – and a really strong song – meant that it wasn’t especially difficult.
This year, if you believe the bookies, the winner will be Armenia, Sweden or, heaven help us, Denmark, with Ukraine (an odd choice, as one of the country’s weakest entries to date), UK and Norway following behind.
The UK, as I’ve suggested, could be a contender – a thought that seems almost too outrageous to contemplate given our recent record – but I’m not convinced that any of the other hot favourites have enough appeal among both juries and televoters to pull off victory. More likely, I reckon, is that some other song could sneak in below the radar and ‘do an Estonia’, like in 2001 – Hungary, perhaps, or even Malta, Israel or the Netherlands. Any of those would be an excellent winner, and a first victory for Hungary or Malta would be especially welcome.
Whatever happens, it looks like being an exciting Contest this year – so thank you for reading my reviews, and enjoy the show!
Efter 2 dage med lange prøvedage med performances fra middag til aften, så er dagens program kortere. Vi skal have finalisterne på scenen for første gang. 6 lande skal i dag øve deres sang og performance. Det gælder The Big 5 og Danmark. Vores kære Basim og resten af hans team skal på scenen kl. 12.00.
Alle årets første prøver er lukkede og derfor kan vi desværre ikke optage video eller tage billeder. Vi vil dog opdatere med Eurovision.tv’s materiale.
En flot og farvestrålende scene, som passer rigtig godt til sangen. På den lilla bagscene ses gruppens navn og på gulvet et skakmønster. Stærk vokal og en charmerende performance meget lig den, vi så i den tyske finale med instrumenter på scenen.
En ret passiv modtagelse i pressecentret. En topplacering bliver det nok ikke til, men med en god startposition burde Elaiza nok kunne forbedre Tysklands 21. plads fra sidste år, da sangen er relativ unik i sin genre.
UK
_
Bandopstilling med Molly i front bag mikrofonstangen og masser af røg på scenen. Scenebaggrunden starter i en blå farve med hvide blomster og skifter senere til blå og røde toner med en masse små “sole” og noget der ligner små kinesiske lanterner, der stiger til vejrs. Mange flotte Der er stadig lidt usikkerhed mht. at kigge i kameraet, men der er en del prøver til at rette småfejl endnu. En overbevisende performance med masser af attitude og en stærk vokal.
Stort bifald til Molly her i pressecentret. Ved sidste run gennemgang anvendes “falling flames” på bagscenen – i stil med det vi så ved Emmelie’s sceneshow sidste år, hvilket affødte yderligere jubel og klapsavler.
Generelt er “Power to the people” meget populær blandt fans og presse. UK’s absolut stærkeste bidrag i mange år og en sang, som stadig er blandt kandidaterne til sejr.
Frankrig
_
En komisk performance, hvor Twin Twin har en mandlig og en kvindelig danser med. Forsangeren er iført ternet skjorte og gult slips, mens guitaristen med det lange hår er iklædt skjorte, habitjakke og…. shorts 🙂 Bassisten er iført gule shorts og har bar overkrop. De 2 dansere er iklædt tennis-uniform fra 80’erne.
Energisk show med masser af hoppen rundt og forsangeren bruger catwalken. Især forsangerens stil leder tankerne hen på 90’ernes danske navn Cartoons.
Farvestrålende scenebaggrund, hvor man bl.a. ser et par Moustaches på en blå baggrund.
Vokalt giver Twin Twin en fin performance og der var igen klapsalver i pressecentret, dog ikke så stort et bifald, som Molly hentede.
Et bidrag, som skiller sig ud på genren og spreder masser af humør, dog ikke en vinder.
Danmark
_
Så fik vi endelig vores egen Basim på scenen. Det danske team har valgt at holde sceneshowet i samme stil som til Dansk Melodi Grand Prix. Bagscenen og LED-gulvet er mørk med masser af stjerneanimationer, som tilfører nummeret masser af 70’er disco-stemning.
Vi får også en del flotte afstands-billeder af den imponerende scene.
Basim starter lidt usikkert ud ved første gennemgang, men der sker store forbedringer undervejs. Vi kunne dog godt ønske lidt flere smil og lidt mere charme på lørdag. Danserne gør det fantastisk og der er et godt samspil imellem Basim og danserne.
Ved sidste gennemgang af sangen, er der Pyro-effekter mod slutningen og et flag kommer ned fra loftet! Det er dog ikke det meget omdiskuterede Dannebrog, som det dansk team benytter, men istedet et stort flag med Basim’s ansigt og ordet “Love” skrevet med store bogstaver!
Kiggede man lidt på de forsamlede pressefolk under Basim’s prøver, så sang mange med, nikkede med på rytmen eller knipsede. Der var klapsalver, men dog ikke i samme omfang, som til Molly’s performance. Om det skyldes at alle de danske pressefolk endnu ikke er ankommet eller de engelske blot er lidt mere højrøstede er uvist 😉
Klapsalver for afslutningen med pyro.
Basim’s nye flag, som erstatter det meget omdiskuterede Dannebrog.
Inden Basim skulle på scenen sendte han en lille hilsen til sine fans og til sin mor. Du kan se hilsnen herunder:
Nu er der pause til kl. 13.30
Italien:
_
Vi er tilbage efter middagspausen med Italien. Med sig på scenen har Emma 4 bandmedlemmer klædt helt i hvidt.
Emma leverer dagens svageste vokal og lyder ved de første par gennemgange nærmest som om, hun har været til fest hele natten. Hun er ved første gennemgang iklædt sorte bukser, top og en gul jakke, som minder om en racerkørers. Ved 2. gennemgang havde hun smidt jakken og var kun iført en lilla top med palmer.
Sceneshowet er energisk og Emma bevæger sig meget rundt på scenen og catwalken – både gående og kravlende 🙂 En flot scenebaggrund holdt i hvide, blå og gyldne toner og med forskellige billeder, bl.a. af Emma.
Bifald i pressecentret.
Spanien:
_
Dagens største wow-oplevelse kom med spanske Ruth Lorenzo. Som forventet, så spiller regnen en hovedrolle i Spaniens exceptionelt flotte sceneshow. Baggrunden er blå med løbende vand og på scenegulvet avendes ligeledes en vand-effekt.
Ruth er iført en hvid kjole og står på midten af scenen med 4 korsangere bag sig. Mod slutningen af sangen eksploderer scenen nærmest i et festfyrværkeri af lys. Ruth imponerer vokalt og fik adskillige klapsalver med sig på vejen, både da hun første gang ramte de høje toner og efter.
Spanien kunne opnå sit bedste resultat i rigtig mange år med Ruth Lorenzo, og hverken Top 5 eller sejr er udelukket.
Efter en dag uden prøver her i B&W-hallerne, er vi nu klar til en begivenhedsrig fredag. Alle deltagerne i semifinale 1 skal på scenen for anden gang og har idag 20 minutter på scenen. Vi var til stede i arenaen og overværede alle dagens 16 prøver. Det giver nogle udfordringer, at skulle filme i arenaen og ikke mindst uploade via en noget sløv internetforbindelse, som igår ikke helt kunne følge med de mange pressefolks brug.
Derfor har der været en del forsinkelse på upload af videoer, men de vil stille og roligt blive uploadet i løbet af dagen.
Onsdag fortsatte prøverne på scenen i B&W-hallerne på Refshaleøen. De 10 sidste lande var på scenen for første gang. Alle landenes første prøver foregår bag lukkede dører, men du kan se Eurovision.tv’s videoer herunder.
Så er det blevet tid til anden del af vores anmeldelser af sangene, som dyster i Eurovision Song Contest 2014. Vi giver dig, i lighed med tidligere år, vores opsummering på årets sange – Hvilke sange, tror vi, kommer til at blande sig i kampen om sejr og hvem kan lige så godt booke en returbillet på det tidlige fly? Hvilke lande, tror vi, er sikre på en finaleplads og hvem kommer til at kæmpe lige på grænsen af Top 10?
Vi lover én ting: Det endelig resultat bliver med garanti ikke, som vi forudsiger og vi kommer helt sikkert til at krumme tæer over vores fejlagtige gæt og hullede forudsigelser, når Eurovision er slut.
Husk også at vurderingerne udelukkende er baseret på vores subjektive mening om årets bidrag. Du er naturligvis mere end velkommen til at levere dit alternative bud i Facebook-boksen nederst. Du kan også gætte på om de enkelte sange kommer i finalen i vores mini polls.
Team G.E.E.’s programmør, fotograf og lejlighedsvise reporter Michael kommet med på sidelinjen og leverer sit meget ærlige og til tider brutale alternative review af årets sange. Du finder “Michaels reality-check” nederst under hvert review.
Reviews-rækken er det op i 5 dele.
Reviews del 1: Semifinale 1 – Armenien til Azerbaijan
Reviews del 2: Semifinale 1 – Ukraine til Ungarn + opsamling
Reviews del 3: Semifinale 2 – Malta til Finland
Reviews del 4: Semifinale 2 – Irland – Rumænien + opsamling
Reviews del 5: Finalen + opsamling
Mette: Sæsonens første Eurovision-bidrag blev valgt i Ukraine, hvor mine store favoritter NeAngely måtte tage til takke med en skuffende 5. plads. I sin oprindelige version var der ikke meget håb for, at Ukraine med “Tick Tock” kunne fortsætte sin flotte resultatrække i København. Men Ukraine har en tradition for at trylle – og det er præcis, hvad de har gjort i år. Den bizarre indledning “We belong to each other, like a sister to a brother” er væk, hele arrangementet er gjort mere frisk og moderne, og Maria har også fået en renovering med på vejen. Fra det meget sensuelle, vampede look, vi så i den ukrainske finale, har man i Preview-videoen givet Maria et mere elegant og sofistikeret look, som passer bedre til sangen.
Jeg er ikke nogen fan af “Tick-tock” og uanset det store arbejde med bidraget, så forbliver det – for mig – et af Ukraine’s svageste bidrag i flere år med det mindst nyskabende nummer til dato. Ikke desto mindre, så er Ukraine med 99% chance igen at finde blandt årets finalister. Om seerne 2. gang, de hører bidraget, begynder at se igennem den blank-polerede finish og opdager det “sminkede lig”, der ligger under, er uvist?
FINALE: Ja
[usr 3]
Michael’s reality check: Tja “sex sælger” er vist mantraet her – de har godt nok forsøgt at rette skuden en smule op siden den lokale finale, men det er vist stadigvæk hovedtemaet. Sangen er kedelig og intetsigende, og den ryger nok ret hurtigt i glemmebogen igen efter Eurovision, uanset endelig placering. Som sædvanlig kommer Ukraine dog nok i finalen, hvilket et lidt synd for nummer 11, der sikkert alt i alt har fortjent det mere i år. Personligt vil jeg gerne give to og en halv stjerne for Ukraines bidrag i år, sangen er ikke en katastrofe omend den er dybt almindelig.
Mette: Jeg har svært ved at sætte en finger på, hvad der er galt med Belgiens bidrag. En storladen ballade, som hylder mødre – sunget af en stor tenor-stemmer, lyder i teorien som en god start. Men i praksis falder det bare til jorden og bliver akavet. Indledningsvis så lyder de første 30 sekunder som om de er sunget af en kvinde og når Axel synger “You mean the world to me, you’re more than a soulmate” og “You are my guiding light, My shoulder, my shelter, my satellite”, så får jeg bare et helt forkert billede. Freud og Ødipus kigger frem fra et afsides sted i min hjerne og istedet for at lytte til det smukke arrangement og Axels stemme, så bliver jeg en lille smule bekymret 😉
Generelt er der ikke meget originalitet i “Mother” og jeg synes ikke Axel formår at formidle følelserne og stemningen i sangen på en måde, som det kræves for at lykkes med en stor komposition som “Mother”.
Det hænger måske sammen med, at han faktisk ikke selv har skrevet sangen.
Jeg er normalt stor tilhænger af genren og har sunget med på Frederik Ndoci “Hear my plea”, Jeronimas Milius’ “Nomads in the Night” og David D’or’ “To believe”, som alle rørte mig mere og alligevel blev sorteret fra inden finalen.
FINALE: Nej (måske?)
[usr 1,5]
Michael’s reality check: Ja ok. Fantastisk flot vokal præstation, og ekstra point for at vælge noget andet end kærlighed som tema i en opera-ballade. Eller hvad? Drengen synger til sin mor! Ord som “soulmate”, “sattelite” og “guiding light” sniger sig ind, og det gør mig en smule utilpas – både på hans og hans mors vegne. Mænd og mødre, det bliver der ikke skrevet mange af den her slags sange om, og jeg har på fornemmelsen at det er der en rigtigt god grund til. Jeg giver to stjerner for en flot vokal præstation, men så heller ikke mere end det, for teksten gør mig utryg. Kommer Belgien i finalen i år med dette bidrag? Jeg tror det helt og holdent kommer an på hvor mange mødre der sidder og stemmer med, men mit bud er et forsigtigt måske.
Mette: Moldova har en tradition for at sende spændende bidrag og dygtige artister til Eurovision og det har Europa hvert år (på nær 2008) præmieret med en finaleplads. Efter Aliona Moon’s fantastiske “O mie” fra i fjor, er der for alvor noget at leve op til for Cristina Scarlet og det lykkes , efter min mening, kun delvist.
I en semifinale med mange ballader, skiller den mørke dubstep-inspirerede, semi-rockede “Wild Soul” sig ud – både på genre, fremførelse men også Cristina’s kraftfulde stemme og intense levering. Og det er måske netop det, der kan sende Moldova videre fra denne stærke semifinale.
Jeg har høje forventninger til Moldova’s sceneshow i år, og med en start som nummer 11 ud af 16, så er finalepladsen ikke udenfor rækkevidde.
FINALE: Måske
[usr 3,5]
Michael’s reality check:
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op med Moldova i år. Cristinas minder mig mest af alt om den sorte dronning i et Disney eventyr, og jeg kan ikke helt se hvor sangen skal føre os hen. “Selfishness takes the trophies” skarpt forfulgt af “honesty wins the glories”… Det giver jo ingen mening! Til gengæld er vokalen fantastisk og jeg er ret solgt på det der dubstep en del bidrag har forsøgt sig med i år, så i alt må Cristina godt få tre stjerne af mig, en finaleplads kan jeg ikke give og jeg kan godt være lidt nervøs for om det er muligt i år – det er den stærke af de to semifinaler og vi har allerede en del bidrag der nok er sikre.
Mette: Den kære Valentina Monetta er tilbage for 3. gang. I 2012 var hun og Facebook-sangen den, som folk elskede at hade. Året efter var situationen vendt på hovedet og hun toppede OGAE’s fan-afstemning forud for Eurovision. Alligevel blev det kun til en 11. plads og stadig ingen finaleplads til San Marino og den smukke “Crisalide”. Om 3. gang bliver lykkens gang er ret usikkert.
San Marino har aldrig været i finalen og der har ikke været meget støtte i Eurovision til det lille land. Kombinerer man den statistik med genrevalget “ballade” (i året, hvor 50% af sangene er ballader) og en sang, som ikke skiller sig nævneværdigt ud, så kunne 2014 meget vel blive endnu en skuffelse for Valentina.
Personligt synes jeg “Maybe” er en sød og dejlig gammeldags ballade med et tydeligt Ralf Siegel-touch. Musikken er som taget ud af en James Bond-film (For your eyes only?) og Valentina gør det som altid godt vokalt. Det er én af de sange på årets cd, som man ikke bare zapper forbi, fordi den er hørt for mange gange, hvilket vidner om en professionel produktion.
Når det er sagt, så frygter jeg dog at Valentina ikke har det, som får sangen ud over scenekanten. Sidste års sceneshow var med til at sende “Crisalide” ud i mørket og jeg har ikke de store forventninger til, at dette års performance bliver markant anderledes.
Jeg håber på en finaleplads til San Marino, og starten som nr. 12 af 16 tegner også bedre end den frygtede 2. position, som Valentina sang fra i Malmø. Men det bliver lige på grænsen igen…
FINALE: Måske
[usr 3,5]
Michael’s reality check: 1974. Roger Moore kommer susende i en Aston Martin cabriolet hen over en unavngiven bakke et eller andet sted i England; James Bond er (som altid) forfulgt af en eller anden syg psykopat i en helikopter/raket/jetfly/tank – alt imens Valentina når sit crescendo i “Maybe” og så er filmen i gang! Jeg er sikker på at ingen ville have løftet et øjenbryn hvis dette års bidrag fra San Marino rent faktisk havde været Bond intro for 40 år siden, og det kan såmænd også godt have sin charme. Sangen er god, melodien er klassisk og velkomponeret, Valentinas vokal er i særdeleshed god og det hele passer sammen. Jeg kan dog godt være lidt i tvivl om det er nok, for ballader har vi nok af i år, og San Marinos bud på en vinder af Eurovision er i særdeleshed hørt før. Jeg giver 2 stjerne for et godt forsøg men jeg tror simpelthen ikke på det i år, der mangler noget moderne og originalt i dette bidrag for at det skal have en chance – jeg tror ikke på en finale i år.
Mette: Først et hjerteligt velkommen tilbage til Portugal, som er tilbage i eurovision, efter 1 års fravær!
Der er på papiret mange ting, som taler for en finaleplads til Portugal: I et felt med mange ballader, synger Suzy en glad, up-tempo, samba-inspireret sommersang med et sing-along-venligt omkvæd. Hun synger som nummer 13 af 16 artister og leverer næsten den eneste up-tempo sang i sidste halvdel af semifinalen – og så har hun lånt Irland’s idé med meget letpåklædte drummerboys fra Malmø.
Alligevel er jeg ikke overbevist. “Quero ser tua” er ganske vist den eneste af sin slags, men det hænger måske lige meget sammen med, at den type sange er ved at være forældede i Eurovision. Suzy har nok vundet 10-20 år for sent og når så vokalen heller ikke sidder lige i skabet, så begynder det at koste stemmer – og stjerner hos mig.
Et andet problem i live-versionen, er at dansernes til tider ikke helt synkrone trommelyde overdøver musikken og bidrager til at give sangen et lidt amatøragtigt helhedsindtryk.
I studieversionen er “Quero ser tua” en frisk og energisk sommersang, som spreder glæde, men live-versionen halter desværre efter.
FINALE: Nej
[usr 2,5]
Michael’s reality check: Det er rart når et land vælger at vende tilbage til Eurovision. Showet har brug for så mange (forskellige) bidrag som muligt, det er det der gør det værd at følge for mig. Men med Portugal i år har vi en regulær stinker. Den kunne måske have gået som et druk-party sommerhit på de af Europas strande de unge nu engang vælger at gæste, men som bidrag til en sangkonkurrence er det her direkte uværdigt. Vokalen sidder ikke hvor den skal, man kan hele tiden høre læder-bukse-og-bar-overkrop danserens tromme (men det er vist ikke meningen) og sangerinden ligner en der mest af alt har lyst til at flygte. Den irriterende tromme kunne sagtens ordnes, men jeg er ikke sikker på at vokalen kommer til at lyde ret meget bedre når semifinale 1 løber af stablen. Så alt i alt tror jeg ikke på Portugal i år og jeg tror heller ikke på en plads i finalen – det ville være en skandale at smide et ellers godt bidrag ud for at skulle tage den her Macarena klon med i stedet. Halvanden stjerne herfra og nok ikke nogen finaleplads er min vurdering.
Mette: Efter mange års resultatmæssig tørke, kom – så – og “sejrede” Anouk sidste år. Hun vandt ikke Eurovision, men hun bragte Holland tilbage i Top 10 samt entusiasmen og glæden tilbage blandt landets stolte Eurovision-fans, som kvitterede med en enorm støtte til den populære sanger.
“Birds” var unik og nyskabende, og det samme kan man sige om “Calm after the Storm”, der ligesom “Quero ser tua” genremæssigt står ret alene i årets konkurrence. Holland har truffet et modigt valg. I en konkurrence fuld af glitter, glamour og stadig flere cirkus-kunster på scenen, vælger The Common Linnets en afdæmpet og sofistikeret countrysang, som ikke prøver at imødekomme nogle Grand Prix-idealer eller være noget, som den ikke er.
“Calm after the Storm” udstråler ægthed, intensitet og melankoli, som understøttes på en autentisk måde af Ilse og Waylon’s sofistikerede og laid-back attitude. Vokalerne er i top og jeg kan godt li’ den underspillede melodi, som uden at udvikle sig voldsomt eller gøre de store armbevægelser, alligevel skaber de perfekte rammer for melodi og tekst.
Jeg håber, at Europa giver Holland chancen og ikke benytter sang nr. 14 som en tissepause. Men det kan gå begge veje – Det kan blive endnu en Top-10’er til Holland eller bidraget kan gå ubemærket hen og slutte nederst i semifinalen.
FINALE: Ja
[usr 4]
Michael’s reality check: Kontrasten kan næsten ikke blive større, fra Portugals hoppe-danse-drikke beach party hit til Hollands underspillede, insisterende og følelsesmæssigt nøgne bidrag. The Common Linnets har stykket et nummer sammen af helt simple virkemidler, der går helt rent ind hos mig. Jeg synes også det a værd at respektere at Holland stiller op med et bidrag der får lov til at stå alene, uden at prøve at shine det op med fagter, lys og cirkus – dette bidrag har ikke brug for show, men bare for at være. Som det nok kan anes så er jeg ret glad for nummeret, og giver fire en halv stjerne. Jeg spår at Holland er sikkert videre til finalen, jeg stoler på at ikke alle seere lader sig blænde af det skarpe lys fra de andre bidrag i semi 1.
Mette: Jeg E-L-S-K-E-R Balkan-ballader! Min all-time favorit i Eurovision er Hari Mata Hari’s “Lejla” og bidrag som “Lane Moje”, “Nije ljubav stvar” og “Anytime you need” er blandt mine absolutte favoritter. Derfor kommer “Moj svijet” i år som sendt fra himlen. Jeg var så småt begyndt af at frygte for Balkan-balladernes totale udryddelse i Eurovision, efter sidste år tørke, men så afslørende Sergej sit smukke bidrag, Moj svijet.
Kontrasten til “Euro Neuro” og “Igranka” kunne snart ikke være større, når den høje, nydelige Sergej toner frem på skærmen med sin smukke, varme stemme, de bløde Balkan-rytmer og ikke mindst den helt fantastiske musik. Det er uden sammenligning Montenegro’s bedste bidrag til dato og en sang, som bør være stensikker på en finaleplads.
Thumbs up til Montenegro for at sende en sang på montenegrinsk og ikke være bange for at holde fast i sin musikalske arv og kultur.
“Moj svijet” når som melodi ikke helt “Lana Moje”‘højder, men den de flotte musikalske mellemspil trækker alligevel sangen godt derop ad. Jeg tror desværre ikke på sejr, men en Top 10-placering burde være indenfor rækkevidde.
Og så ryger der lige en ekstra halv stjerne på bedømmelsen for årets vel nok flotteste preview-video.
FINALE: Ja
[usr 4,5]
Michael’s reality check: Google forsikrer mig om at Moj Svijet betyder “My World” på dansk – ja, go figure. Jeg er ikke den store fan af Balkan ballader, men jeg synes nu at det er flot når et land har mod til at stille med et bidrag, uden at oversætte det først. Sangen gør brug af alle de klassiske Balkan ballade tricks, og jeg har ladet mig fortælle at sangeren også er “åååh så flot!”. Som udenforstående føler jeg lidt at det hele er hørt før i Montenegros bidrag, jeg har svært ved at skille balladerne fra den del af Verden fra hinanden, men det gør nu heller ikke noget – det er en opskrift der helt klart virker, og man bør respektere den sikre vokal og traditionerne der følger med den slags bidrag. Montenegro får tre og en halv stjerne fra mig og jeg er ret sikker på at finalepladsen er sikker. FINALE: Ja
Mette: Årets første semifinale afsluttes af ungarske Kállay Saunders, hvis bidrag, i modsætning til en meget stor del af de øvrige bidrag, ikke handler om kærlighed eller relaterede emner, men om børnemishandling.
Kállay er uden tvivl én af de sangere i årets konkurrence, som har mest på hjerte og han formidler budskabet på en både troværdig og medfølende måde. Min eneste tvivl består i, om emnet er for stærkt til Grand Prix. “Running” står i skærende kontrast til de mere traditionelle schlager-, disko- og popbidrag og til konkurrencens ry for glitter, konfetti og glamourøse udtryk.
Kigger man tilbage på vinderstatistikken, så kommer man rent indholdsmæssigt ikke langt væk fra kærlighed, samlivsproblemer samt håb- og drømme. Måske er 2014 året, hvor vindersangen får et nyt tema? Men det kræver at en rigtig stor del af seerne er med på det. Og jeg kunne godt have en forventning om, at mange stadig stemmer på sange, der repræsenterer nogle af de traditionelle “værdier” i Eurovision?
Kállay er en stærk sanger og “Running” var en helt fortjent vindersang i Ungarn. Der er for mig ikke nogen tvivl om at han som minimum matcher ByeAlex’ 10. plads fra sidste år og i semifinale 1 bliver det sandsynligvis en topplacering.
FINALE: Ja
[usr 4,5]
Michael’s reality check: Et tungt tema at behandle i et show som Eurovision, og hatten af for dét. Her har vi et bidrag der går skridtet videre end de fleste andre, og bruger mediet til at kommunikere noget mere end det sædvanlige og alene for det har den fortjent at blive spillet igen i finalen. Kállay har ikke prøvet at forklæde budskabet i noget skabet og semi-humoristisk underholdning (hint, hint Pollapönk), men går lige til sagen og trækker tæppet fra med et ryk, så vi ser direkte ind i et lille liv der aldrig helt bliver rigtigt igen. Men er Eurovision klar til at se lidt væk fra projektører, dansere og glitter? Jeg ved det ikke helt, men jeg kan godt have en formodning om at Ungarn i år er en outsider favorit til den samlede sejr, og jeg vil personligt heppe med hvis det bliver tilfældet – jeg tager gerne til Ungarn og dækker Eurovision til næste år! Fem stjerne herfra og en sikker plads i finalen.
FINALE: Ja
[usr 5]
You’re the Voice!
[one_half]
[polldaddy poll=8001154]
[/one_half]
[one_half_last]
[/one_half_last]
Mette’s bud på de 10 finalister:
Jeg har 7 sange som jeg er relativt sikker på, vil være at finde i lørdagens finale. De er herunder listet som “De sikre”.
De sikre: (efter sandsynlighed)
1.Armenien
2.Azerbaijan
3.Ungarn
4.Sverige
5.Montenegro
6.Ukraine
7.Holland
I den anden ende af skalaen er 4 lande, som efter min bedste overbevisning, uden at have set prøverne, står svagest.
Farvel: (efter graden af fortabthed 😉
Belgien
Letland
Island
Portugal
Det efterlader 5 bidrag, som skal kæmpe om 3 pladser. Her er det mit gæt, at Rusland – selvom det er ufortjent – snupper en finaleplads på bekostning af et bedre bidrag som f.eks. San Marino 🙁 Den sidste finaleplads tror jeg, der står Moldova på, primært baseret på landets historiske resultater i Eurovision kontra Albaniens.
Måske: (efter sandsynlighed)
8.Estland
9.Rusland
10.Moldova
Albanien
San Marino
Michael’s bud på de 10 finalister:
De sikre (efter sandsynlighed):
1. Ungarn
2. Holland
3. Armenien
4. Sverige
5. Azerbaijan
6. Montenegro
7. Ukraine
Måske:
8. Moldova
9. Belgien
10. Rusland
Albanien
Ude:
San Marino
Estland
Letland
Island
Portugal
Jeg havde gerne set Rusland ryge helt ud allerede i semifinalen og så kunne der måske, med lidt held blive plads til Albanien. Det bliver der dog nok ikke, og selvom Rusland skulle ryge ud står der også andre klar som har mindst lige så meget potentiale som Albanien. Estland og San Marino kunne også gå hen og gå videre på bekostning af Rusland. Belgien kunne også sagtens gå hen og kvalificere sig, det komme nok helt an på hvor mange mødre der sidder og ser med.
Men jeg lader listen her stå, om ikke andet så for at eftertiden kan se at der mindst var én der troede på Albanien 🙂
Idag, tirsdag, fortsætte prøverne på scenen i B&W-hallerne på Refshaleøen. I går var de første ti lande på scenen og i dag skal yderligere 11 lande for første gang sætte deres ben på den store scene. Du kan se dagens program herunder og Eurovision.tv’s videoer herunder.
After already casting my eye over this year’s first Semi Final, it’s now time to turn my attention to Semi Final 2 – taking place on Thursday 8 May.
With only 15 participating songs (one less than Semi Final 1), and (arguably) many of this year’s weakest entries, the second Semi Final should, in theory, be easier to call. So, let’s take a look, starting with…
1. Firelight – Coming Home (Malta)
From Julie and Ludwig to Olivia Lewis, Malta has been responsible for some of the cheesiest Eurovision entries of all time – a formula that worked well in the days when Eurovision was smaller, but has delivered diminishing returns in recent years.
Happily, after seven consecutive years of poor results, Gianluca Bezzina brought some pride back to Malta in 2013 with ‘Tomorrow’, a sweet, likeable and surprisingly fresh-sounding song that suggested Maltese music lovers had finally discovered the 21st century.
If anything, ‘Coming Home’ is even better than last year’s entry – a hummable country-folk ditty with a universally recognisable message, and that wouldn’t sound out of place on a Mumford and Sons album. It’s a perfect, joyously uplifting opener for the Semi Final, and a song that will surely be appearing in the Final on Saturday.
2. Mei Finegold – Same Heart (Israel)
I wanted Israel to choose ‘Same Heart’ as soon as I heard the three potential entries for Mei Finegold, and happily the Israeli televoters made the right choice – a song that could potentially win this year’s Contest.
The striking-looking Mei yelps, growls and pouts her way through the song, turning what could sound repetitive in the wrong hands into a raw and compelling anthem that builds to a superb high note and key change two-thirds of the way through. If televoters are in the mood for something uptempo among all this year’s balladry – and if Mei can nail all the big notes – this could do very well indeed.
3. Carl Espen – Silent Storm (Norway)
After the energy of the Israeli entry, the Norwegian entry that follows it could hardly be any different. Simple, haunting, and breathtakingly beautiful, it’s easy to see why Carl Espen’s ‘Silent Storm’ is up there as one of the pre-Contest favourites.
As you’d expect, this is a song that divides opinion – one person’s ‘beautiful’ is another’s ‘dreary’ and ‘depressing’ – and there are quite a few variables that could affect the result. For example, while Carl’s casually-dressed, everyman appearance is part of what makes the song feel so authentic and intimate, the live performances I’ve seen to date have felt a bit overwhelmed by the big stage. Equally, if (as expected) both Armenia and Norway make the Final, is there a danger that this year’s big two male-led, stripped-back, introverted entries will end up competing for the same votes? Whatever happens, it seems inconceivable that Norway will miss out on the Final with a song as good as this.
4. The Shin & Mariko – Three Minutes To Earth (Georgia)
Every year’s Eurovision has a WTF moment, and this year’s came when I first listened to the Georgian entry. Teaming jazz-folk band The Shin with vocalist Mariko, ‘Three Minutes To Earth’ is strange, unusual, and bizarrely charming.
Awash with different sounds and instruments, the song’s melody meanders all over the place, while the impressively-haired Mariko shimmies and trills to what sounds like a different song all together. Yet, for all its quirkiness, ‘Three Minutes To Earth’ stands out as an entry that actually embraces and celebrates the musical heritage of the country that it’s representing – a 2014 twist on the woefully underrated ‘Diwanit Bugale’ that represented France back in 1996.
So, while I can’t see the Georgians troubling the Final, all credit to them for having a Eurovision entry that eschews generic pop in favour of something genuinely interesting.
5. Donatan & Cleo – My Słowianie – We Are Slavic (Poland)
After a two-year break, Poland has returned to Eurovision with an entry that has certainly raised a few eyebrows. A tongue-in-cheek celebration of ‘Slavic girls’, the song’s preview video features more close-ups of heaving bosoms than any gay man would want to see in a lifetime.
Teaming producer Donatan with Cleo’s machine-gun-delivery vocals, the song has already been a smash hit in Poland, and there’s no arguing that it’s fun, cheeky and catchy as hell. Will its appeal successfully cross over to a Eurovision audience? In a weakish Semi, it just might.
6. Conchita Wurst – Rise Like A Phoenix (Austria)
With its solitary win coming in 1966, and only three top-five finishes since then, Austria’s record of Eurovision success isn’t the best. With the delightful Conchita Wurst, however, could 2014 be the year that changes?
The preview video suggests that ‘Rise Like A Phoenix’ has all the ingredients of a classic Eurovision power ballad: 007-esque orchestration, glam dresses, key changes, high notes, the customary wind machine, and a song that is actually really, really strong. Even better, all the evidence to date suggests that Conchita’s live vocals are well and truly up to the task.
The problem? Conchita has a beard, and some of our European compatriots seem to be getting themselves in a flap about that. There will be many others out there, however, for whom Conchita’s message about being exactly who you want to be strikes a powerful chord.
7. Vilija Matačiūnaitė – Attention (Lithuania)
Famous for his affectionate mangling of foreign names, you almost wish that Sir Terry Wogan was still around as a commentator to have a go at ‘Vilija Matačiūnaitė’.
Having said that, it’s hard to imagine Graham Norton, Sir Terry’s successor as BBC commentator on the Eurovision Final, having a chance to pronounce it either – after all, that that would involve Lithuania actually making the Final this year.
Unfortunately, ‘Attention’ kicks off a clutch of slightly underwhelming entries in the second Semi Final. From the opening strains onwards, ‘Attention’ is frankly a bit of a racket, with the lovely but slightly scary Vilija barking her way through the performance of her self-penned song via some admittedly impressive vocal flourishes.
The Lithuanian entry will certainly grab people’s ‘Attention’, though not, I suspect, for the best of reasons. The country *has* had a good record at Eurovision lately – qualifying on the last three occasions with songs that most people had written off – but I can’t help thinking that ‘Attention’ is more likely to challenge for ‘nul points’ than a place in Saturday’s Final. Never mind – I do live in hope that I might one day like a Lithuanian Eurovision entry… L
8. Softengine – Something Better (Finland)
Since finally winning Eurovision at the 40th attempt in 2007 (with Lordi’s ‘Hard Rock Hallelujah’), Finland has reverted to type with a succession of poor results. So can 2014 bring ‘Something Better’?
There are certainly some positives about this year’s entry – teen-rock band Softengine comprises five good-looking lads, and the song, which is written by two of the band members, is contemporary and credible. The only trouble is that it lacks a killer hook that would prevent it all ending up a bit forgettable.
In a Contest that’s light on both rock and groups this year, the Finnish entry will stand out to some extent, and could sneak through to Saturday. Once there, however, it’s hard to see Finland doing better than another placing in the low teens.
I should declare an interest here, in that I’m one of the few people who actually bought the album by Wonderland – the short-lived Irish girlband of which Kasey Smith used to be one fifth – back in 2011.
The Wonderland girls could really sing, though their material perhaps suffered from just being a bit too safe and dull – and, as it happens, ‘Heartbeat’ has much the same problem. It does begin well – Kasey’s vocals are great, as always, and lend a sultry and convincing tone to the nicely structured verses. Once the chorus hits, however, ‘Heartbeat’ seems to run out of steam, with a generic and slightly plodding feel that doesn’t live up to the song’s early promise.
For all that, it’s still one of the better and more modern-sounding Irish entries of recent years, but I’m not sure it has the impact and memorability to make much of an impression in Copenhagen.
10. Teo – Cheesecake (Belarus)
Those Russian grannies with their bread ovens have a lot to answer for, as Teo’s ‘Cheesecake’ joins Latvia’s ‘Cake to Bake’ in perpetuating Eurovision’s association with baking.
Where the cake-themed Latvian entry (in Semi Final 1) has a certain charm, the Belarusian song is just a bit silly. Cheeky chappy Teo struts and gurns his way through the song, telling his ex-love that he’s “tired of being your sweet cheesecake.” The lyrics are a touch more complex than you might expect, and Teo is a perfectly good singer, even if the entry does fall into the typical Belarusian trap of teaming English lyrics with a somewhat indecipherable accent.
Belarus has one of the weakest Eurovision records of the ex-USSR countries – only qualifying for the Final on three of the last 10 occasions – and there’s little in ‘Cheesecake’ to suggest a reversal of those fortunes.
11. Tijana Dapčević – To The Sky (F.Y.R. Macedonia)
Watching the first ‘live’ presentation of this year’s Macedonian Eurovision entry back in February it was hard not to be distracted by some of the most comical lip-synching I’d ever seen, where Tijana seemed to be singing along to an all together more interesting song than the one we were listening to.
As for the song, it’s OK – just fairly ordinary and repetitive dance-pop that leaves you in little doubt by the end that it’s called ‘To the Sky’. On the plus side, though, Tijana has a look and stage presence that is hard to ignore, and has proved in subsequent performances that she can just about pull off the actually-live vocal.
However, Macedonia has only managed to qualify for the Final once in the last six attempts (with the superlative Kaliopi), and I can’t see 2014 doing much to improve that record.
12. Sebalter – Hunter of Stars (Switzerland)
Like Macedonia, Switzerland hasn’t had much success in making the Eurovision Final in recent years – only managing it once (in 2011) in the last seven attempts, and then promptly finishing in last place on Saturday’s show anyway.
2014 could, however, be a better year for the Swiss. Leaping around his preview video with a disarming grin, singer Sebalter throws whistling, a violin and a dodgy English accent into ‘Hunter of Stars’ to create a concoction that is quirky, infectious and impossible to dislike. If Seb and his band can convey that sense of joy on stage, the Swiss entry – despite being at 250-1 in the betting – could do a lot better than many people think.
13. Freaky Fortune feat. Riskykidd – Rise Up (Greece)
You know Eurovision’s got trendy when there’s an act that has ‘feat.’ in its name. An even bigger feat is trying to make a success of sending rap to Eurovision, though almost every year there’s one country that decides to follow in the footsteps of Kølig Kaj or Daz Sampson (see Latvia 2013), usually with devastatingly bad results.
Still, if anyone can make rap work it’s Greece, which has never finished below 4th in a Eurovision Semi Final and has only missed the top ten of the Final on one of the last ten occasions. Indeed, ‘Rise Up’ isn’t bad at all, taking a dance beat, Riskykidd’s rap and Nick from Freaky Fortune’s silky vocals and blending them into something that kind of works. It’s not a vintage Greek entry by any means, and not a winner, but it’s surely going to qualify for the Final.
14. Tinkara Kovač – Round And Round (Slovenia)
Slovenia’s preview video shows the lovely Tinkara singing, playing the flute, and staring into the middle distance wearing floaty dresses, with a song that is unusual, atmospheric and really rather catchy. It also manages to blend English and Slovenian lyrics without the clunky end result that sometimes ensues.
The country’s recent Eurovision record – with just two qualifications for Saturday’s Final in ten attempts – is woeful, but the combination of a better-than-usual entry, a good slot in the running order, and relatively weak competition should see Slovenia make it through this time.
15. Paula Seling & Ovi – Miracle (Romania)
After scoring an excellent 3rd place for Romania in 2010, Paula Seling and Ovi are back for another go with ‘Miracle’ – though they may need one to better the result of ‘Playing With Fire’.
Don’t get me wrong – ‘Miracle’ is a great dance track, Paula gets to show off her impressive vocal acrobatics again, and the song will stand out in a Eurovision year that’s a bit lacking in uptempo tunes. It’s just not quite as playful and appealing as their last effort, however, and there are surely no staging gimmicks that can trump the awesomeness of 2010’s double-sided piano.
Still, of all the songs in Semi Final 2, it’s the one that sounds to me most like a winner – and most like a track that would end up being covered by the cast of Glee.
Conclusion
As with Semi Final 1, the first task is to identify those songs that are almost certain to make it through to Saturday. By my reckoning, this includes the following entries, which just happen to be the first three and last one of the night:
Malta
Israel
Norway
Romania
Then we need to get rid of the countries that more than likely won’t make it. My guess is that these might be:
Georgia
Lithuania
Belarus
Macedonia
That means you have seven songs fighting for six more places. Of those, the ones most likely to qualify, in my view, are:
Austria
Switzerland
Greece
Slovenia
That just leaves Poland, Finland and Ireland, so I’ll stick my neck out and suggest that Poland and Finland will go through – because they’re both different to anything else in the Semi Final – while Ireland may not benefit from comparison to the vaguely similar but arguably superior Slovenian entry that comes later.
I’ll be reviewing the five guaranteed Finalists in the next day or two, but in the meantime feel free, as always, to share your own thoughts and predictions below!
De første deltagere i Semifinale 1 har idag været på scenen for første gang. Hver land har haft en halv time på scenen og har herefter været en tur arena’ens viewing-room for at se prøven igennem. Afslutningsvist afholder hvert land pressekonference.
De første prøver er lukkede, derfor kan vi desværre kun vise Eurovision.tv’s officielle videoer.
Tidligere på ugen blev der afsløret både billeder af video af årets STORE, flotte scene i B&W Hallerne. Vi har samlet et lille galleri og en video herunder.
I den kommende uge, byder vi naturligvis også på egne billeder og videoer fra arenaen, presseområdet og omgivelserne omkring B&W-hallerne på Refshaleøen.
As Jessica Garlick would say (in the days when the UK still troubled the top half of the scoreboard), I’ve ‘Come Back’!
Yes, I had so much fun last year, when GEE’s Mette persuaded me out of my Eurovision semi-retirement, that I’ve agreed to do it all over again in 2014, casting my eye over the 37 Eurovision contenders and coming up with some wildly inaccurate predictions of how they’ll perform in Copenhagen.
To be fair, I did flag up last year’s ‘Only Teardrops’ as a potential winner, though it hardly required breathtaking insight on my part – after all, it was the runaway favourite for good reason. This year, however, is a much more complex Eurovision, with more diversity of genres and more really contemporary sounding songs (as well as fewer really embarrassing ones) than I’ve ever seen at a previous Contest.
Despite that, there is no one song that has all the hallmarks of an obvious winner like Alexander Rybak, Loreen or, indeed, Emmelie de Forest, making it a challenging one to call.
So, buckle up, and let’s run through the songs that are vying for Eurovision glory in Denmark, starting with those in Semi Final 1 (taking place on Tuesday 6 May).
1. Aram MP3 – Not Alone (Armenia)
Somewhat unusually, the 2014 Contest kicks off with the song that many people think will win the whole thing – Aram MP3’s ‘Not Alone’.
Starting gently, as a poignant and beautifully orchestrated ballad, the Armenian song morphs into a raging dubstep anthem (I know all about dubstep, honest) in its second half, with Aram throwing every emotion he’s got into the performance. It’s a stunning, refreshingly modern entry, and Armenia’s superb track record at Eurovision – rarely missing the top ten of the Final, even with relatively weak songs – must mean that ‘Not Alone’ is a near certainty to do the same.
Much will depend on Aram’s performance on the night – the live presentation at Eurovision in Concert lacked the dramatic impact of the preview video – and whether the song, though excellent, is accessible enough to the Eurovision audience. My inclination is that this is a top five contender rather than a winner.
2. Aarzemnieki – Cake to Bake (Latvia)
I’ll admit that I suppressed an inner groan when I saw that Latvia’s entry was called ‘Cake to Bake’, assuming it would be a silly entry guaranteed to prop up the bottom of the scoreboard, and that would provide plenty of fodder for a witty review.
Unfortunately, the song is actually rather charming. The members of Aarzemnieki look like they’re having a ball, smiling sweetly as they strum, sway and tap their feet – knowing, I suspect, that their gentle, singalong ditty is slowly, and surprisingly, worming its way into every listener’s head.
Latvia hasn’t come close to qualifying for the Final at the last five attempts, and with bookies’ odds as long as 500-1 you might assume that there’s no chance this time either. Still, ‘Cake to Bake’ worries me – it’s simple, catchy and eminently likeable, and it could yet pull off a surprise.
3. Tanja – Amazing (Estonia)
Estonia notched up an unlikely victory in 2001, a year that had many strong songs but no dead-cert winner prior to the event. With the 2014 looking similarly open, could Estonia do it again?
Coming after the delicate Latvian entry, Tanja is sure to make an impact with her rousing and highly choreographed dance anthem, ‘Amazing’, and it is a strong – if somewhat repetitive – song that is contemporary, radio friendly, and likely to have widespread appeal. The only drawback is that we’ve kind of been here before with ‘Euphoria’, and the poor result for last year’s Loreen-esque German entry from Cascada suggested that the same formula rarely delivers Eurovision success twice. Still, in a year that’s a tad lacking in uptempo tunes, Tanja may well pull in the votes for a song that, if not ‘Amazing’, is still pretty good.
4. Sanna Nielsen – Undo (Sweden)
Sanna was the obvious winner from a below-par Swedish Melodifestivalen this year, and she’s one of the most accomplished performers in this year’s Contest – a very strong singer who certainly knows how to work the camera.
It’s a pity then that ‘Undo’ is such an empty song. It’s all very polished (apart from the much-commented-on ‘undo my sad’ Swenglish), Sanna pours her heart into it, and it builds to a rousing finale via the obligatory key change, but ‘Undo’ is rather like the Eurovision equivalent of a croissant – you enjoy it while you’re consuming it, but then feel hungry immediately afterwards.
The Swedish entry is another one that’s near the top of the betting and fan predictions, but I’m not convinced. Maybe I just like a bit of emotional resonance to go with my big ballads?
5. Pollapönk – No Prejudice (Iceland)
Every Eurovision needs at least one entry where wackily-dressed guys leap around the stage making a noise, and Iceland is doing the honours for us this year.
That said, I do rather like ‘No Prejudice’. The ‘let’s do away with prejudice’ message comes across really strongly now that the song has been translated into English, and its ‘tolerance is bliss’ line will surely resonate given what’s happening elsewhere in Europe at the moment. A refrain of ‘la la las’ never does a Eurovision entry any harm either.
Having qualified for the last six Finals, few expect Iceland to manage it this time. For all the song’s charms, I fear it may indeed get squeezed in a highly competitive Semi Final.
6. Hersi – One Night’s Anger (Albania)
As always, the Albanian entry has undergone a makeover since it was chosen at the Festivali i Këngës selection show back in December, losing its bizarrely dramatic intro and gaining an Albanglish translation.
For all that I might jest, ‘One Night’s Anger’ *is* rather lovely, as Hersi warbles pleasingly over an unusual melody before rocking out all Evanescence-y towards the end. I suspect the song may just be a bit too slight and quirky to make the top ten of the Semi Final, however.
7. Tolmachevy Sisters – Shine (Russia)
Russia has an impressive record at Eurovision, notching up six top-3 finishes since 2000, including Dima Bilan’s victory in 2008. Too many Eurovision appearances from Jedward (plus an ill-fated foray by Slovakia) mean that the Tolmachevy Sisters being twins no longer makes much of an impact, but their song, ‘Shine’, is nice, with tight harmonies and a pleasing chorus.
Beyond that, there’s not much to say, really… it’s neither the best Russian entry there’s ever been nor the worst, but it somehow lacks much impact or memorability. Under the current system, Russia has never failed to reach the Eurovision Final, but you have to wonder whether the combination of a ho-hum song and a possible (but difficult-to-quantify) ‘Putin factor’ may have the Russians miss out this time.
8. Dilara Kazimova – Start a Fire (Azerbaijan)
With a top-five finish in each of the last five Eurovision Finals – including a famous victory in 2011 – Azerbaijan’s prospects can never be dismissed lightly.
Given that many Azeri entries have been big songs with big staging and big productions, it’s refreshing to hear something different this year. Beautifully performed by Dilara, ‘Start a Fire’ is a fragile, jazz-tinged ballad that has all the rawness and emotional impact that Sweden’s ‘Undo’ lacks.
Juries will lap this up, and of all the female ballads in this year’s Contest I suspect that Azerbaijan’s may be the one to watch. Baku’s Crystal Hall, specially built for the 2012 Eurovision, could yet be getting another outing.
9. Maria Yaremchuk – Tick-Tock (Ukraine)
With an OTT presentation and somewhat nonsensical English lyrics, you might be forgiven for thinking that ‘Tick Tock’ was this year’s Belarusian entry. But no – Belarus has indeed chosen a typically ridiculous song (more of which in my Semi Final 2 reviews), but it’s Ukraine that has opted for something rather more throwaway than its usual high standard of entry.
Smouldering Maria gives ‘Tick Tock’ plenty of welly, but it’s all a bit generic and nothing we haven’t heard languishing in the lower reaches of a Eurovision Semi Final before. Just as the aforementioned ‘Putin factor’ may count against Russia, it could also mean – rightly or wrongly – that voters are a little more predisposed than usual towards Ukraine. On the song’s merits alone, however, I wouldn’t have ‘Tick Tock’ counting down the hours to the Eurovision Final.
10. Axel Hirsoux – Mother (Belgium)
I’m a bit torn on this one. There’s no doubt that Axel is a superb vocalist who performs his entry, ‘Mother’, with gusto and real feeling, but it doesn’t prevent me finding the song an utter dirge.
Sounding like a pre-interval number from Notre Dame de Brussels, ‘Mother’ is rousing, heartfelt and ever-so-slightly creepy. We all love our mothers, of course, but do I want to hear a grown man performing an emotional tribute to mothers on the Eurovision stage? Not really.
Terrifyingly, some commentators see this entry as a potential Eurovision winner – no doubt mopping up the care home vote – while others detest it with a passion. While there are some voters who will clearly love this kind of thing, I honestly can’t see there being enough of them to propel Belgium to anywhere near victory.
11. Cristina Scarlat – Wild Soul (Moldova)
Moldova loves a dramatic rock ballad (2007’s ‘Fight’ gave the country one of its best results to date), and Cristina growls her way through this year’s effort, ‘Wild Soul’, with a preview video that’s all black capes, flowing blonde locks, and subdued lighting.
It’s not a bad a song at all, though for all the drama and strong vocals it doesn’t particularly go anywhere. The song’s lack of direction, and the fact that it’s maybe a bit too dark and brooding for some tastes, could see it miss out.
12. Valentina Monetta – Maybe (Forse) (San Marino)
After the fan fervour that greeted Valentina’s comeback with ‘Crisalide’ last year, positive reaction to her third successive entry for San Marino has been surprisingly muted. That’s a shame, because while ‘Maybe’ certainly isn’t the most contemporary song in this year’s Contest, it’s arguably Valentina’s most Eurovision-friendly (and jury-friendly) entry to date.
2013’s ‘Crisalide’ was generally regarded as a strong song that narrowly missed out on a place in the Final due to a strange and somewhat inaccessible performance that featured lots of long camera shots and Valentina hugging an IKEA lamp. Songwise, ‘Maybe’ doesn’t quite have the same immediate impact, but it’s a grower – a pleasing, old-fashioned Euro-ballad, with an unusual and quite complicated melody, that once again allows Valentina to show off her strong vocal range. If the staging is kept simple – with plenty of close-up shots of the lovely Valentina – then 2014 could finally be the year that San Marino squeaks through to Saturday’s show.
13. Suzy – Quero Ser Tua (Portugal)
Thirteen songs in, we finally get one that’s performed in the participating country’s native language.
Unfortunately, few fans or bookies expect much of ‘Quero Ser Tua’, a somewhat lightweight song that sounds like it could be a B-side to Kaoma’s 1989 smash hit ‘Lambada’. Still, for all that the Portuguese entry is cheap and throwaway, it does have an annoyingly catchy hook, and I don’t think it can be dismissed completely. If Eurovision televoters are in the mood for a fun song that they can bop along to on Mediterranean beaches this summer, this could be it – it’s hard to see the expert juries going for ‘Quero Ser Tua’ in a big way, though.
14. The Common Linnets – Calm After The Storm (The Netherlands)
After the silliness of Portugal, the Dutch entry stands out like a glistening jewel. A gentle, country-tinged ballad with more than a hint of Lady Antebellum, ‘Calm After The Storm’ is just lovely – simple, contemporary, and beautifully sung by Ilse DeLange and Waylon.
Some commentators have suggested that the Netherlands song might get lost among the many showier and more obvious entries, but I disagree. It stands out precisely because it is so effortless, so fresh and, well, just so *good* – the same attributes, indeed, that helped Anouk do so well for the Netherlands in last year’s Contest. The juries are almost certainly going to love this song, so it will be the televoters who determine whether or not it’s a contender to win the whole thing.
15. Sergej Ćetković – Moj Svijet (Montenegro)
In five previous attempts, Montenegro has never made it to the Eurovision Final as an independent country – but it would be a travesty if it misses out this time.
Apart from its stunning preview video – the best this year, and a brilliant advert for the Montenegrin tourist board, if nothing else – ‘Moj Svijet’ has much going for it. Remarkably, it’s the only ballad in this year’s Contest not to feature any English lyrics; equally, with Croatia, Serbia and Bosnia not taking part this time, it stands out as 2014’s only lushly-orchestrated Balkan ballad, a formula that has worked well for Montenegro’s neighbours in the past.
Most of all, it’s just a lovely song, building to a dramatic (if slightly abrupt) finish, and performed with absolute ease by the experienced and silken-voiced Sergej. With a great position in the Semi Final draw too, I’ll be amazed if Montenegro’s name isn’t inside one of the ten winning envelopes.
16. Kállay-Saunders – Running (Hungary)
In a Semi Final unusually lacking in male eye candy, Hungary comes to the rescue right at the end with the pleasing András Kállay-Saunders.
More importantly, though, ‘Running’ is a really strong and moving entry. The overall sound is utterly fresh and contemporary, and the meaningful if difficult lyrics – about a child overcoming abuse from her father – completely belie the perception that some people still have of Eurovision as a ‘boom-bang-a-bang-fest’ full of nonsense compositions. András, meanwhile, gets to show off his impressive vocal talents – including a falsetto – to good effect.
Hungary is rightly positioned among the top few contenders in the betting, and it’s entirely conceivable that ‘Running’ could give the country its best result since its 4th-placed debut in 1994.
Conclusion
As always, the hard part is to turn my reviews into a prediction of who will actually qualify for the Final. On the face of it, picking ten from 15 shouldn’t be too hard, but the consistently good standard this year – but with few real stand-outs – makes it quite a challenging call.
Based on my reviews, I think we can say with some certainty that the following entries (listed in performance order) are all more likely than not to qualify:
Armenia
Azerbaijan
Netherlands
Montenegro
Hungary
After that, there’s one more song that should make it provided the performance is good:
Estonia
That leaves nine songs jockeying for four places. Of those, I think we can probably rule out:
Iceland (too wacky)
Albania (too quirky)
Moldova (too meh)
Now we have six songs left and four places, and this is where what I *hope* happens diverges from what I *think* will happen. My prediction is that the remaining four might be:
Latvia (which would be good)
Sweden (my sad might not be undone, but I could live with it)
Russia (because Russia always qualifies)
Ukraine (ditto)
…which would mean that Belgium, San Marino and Portugal miss out.
I really hope that San Marino qualifies in place of Russia or Ukraine, however – it’s a country that has few obvious allies, and no neighbours to speak of, but it would be lovely if it was third time lucky for Valentina, with a song that is deserving (if only just) of a place in Saturday’s Final.
Look out for Graham’s reviews of Semi Final 2 – coming soon to Good Evening Europe!
I en ny akustisk version af “Cliché Love Song”, som DR igår lagde på Youtube, imponerer Basim for alvor med sin flotte vokal. Det har affødt stribevis af positive kommentarer både på Youtube og de sociale medier.
“Incredible!”, “Feeeeedt – lyder skidegodt, Basim – du styrer”, “Sprød klang! Dejligt at se og høre at du har udviklet dig så meget!”, “#denmark12points#copenhagen2014#copenhagen2015” vare bare nogle af de rosende ord, som den unge sanger fik med på vejen igår.
Efter at en del fans og pressefolk stillede spørgsmålstegn ved grammatikken i “Undo My Sad”, så besluttede manden bag “Undo” Fredrik Kempe sig for at foretage en lille ændring i teksten.
I den endelige version af sangen, synger Sanna nu “Undo my sad love” som den sidste linie i hvert omkvæd. Den endelige version af sangen har i et par uger lagt på bl.a. Spotify og Youtube.
Læs mere om Sanna Nielsen.
Idag afslørede Sanna så den officielle musikvideo til “Undo”, som du kan se herunder.
Sanna Nielsen fører i øjeblikket OGAE-afstemningen blandt europæiske Eurovision-fans og også bookmakerne har MF-veteranen i top 2, baseret på de odds, som i øjeblikket tilbydes på sejr til Sverige.
Læs også: Resultatet af OGAE-afstemningen – opdateres løbende
Efter en afstemning blandt medlemmerne i den danske fanklub www.melodigrandprixfans.dk, så blev det årets 2. plads i Dansk Melodi Grand Prix, som kommer til at repræsentere de danske farver i Second Chance Contest 2014. Det afslørede den danske OGAE fanklub idag på sin Facebook-profil.
Michael Rune’s iørefaldende saxofon og Natascha Bessez smukke stemme er således det danske håb i konkurrencen, som løber af stablen senere på året.
Nærmeste konkurrent blev Nadia Malm på 2. pladsen og Rebekka Thornbech på 3. pladsen. Du kan se resten af Top 9 herunder:
1. Michael Rune feat. Natascha Bessez – Wanna Be Loved
2. Nadia Malm – Before You Forget Me
3. Rebakka Thornbech – Your Lies
4. Bryan Rice – I Choose U
5. GlamboyP – Right By Your Side
6. Emilie Moldow – Vi finder hjem
7. Danni Elmo – She’s The One
8. Anna David – It Hurts
9. Sonny – Feeling The U
Vi ønsker Natascha Bessez & Michael Rune tillykke med sejren og håber på dansk triumf i årets Second Chance contest.
Læs også: Efter DMGP: Eksklusivt interview med Natascha Bessez
4. sejr til Danmark?
OGAE Second Chance Contest er en årlig musikkonkurrence, der arrangeres af de nationale OGAE-fanklubber. Alle nationale fanklubber under OGAE kan deltage, såfremt der været arrangeret en åben konkurrence i forbindelse med landets udvælgelse til Eurovision. Det er kun medlemmer af OGAE-fanklubber som kan stemme og give point til sangene.
De lande som ikke har en national OGAE fanklub danner, sammen med fans fra de lande som ikke deltager i ESC, en særlig OGAE Rest of the World fanklub.
Hver OGAE fanklub vælger en sang fra den nationale finale, som ikke vandt og sender den til konkurrencen.
Konkurrencen startede i 1987 som “Europe’s Favourite” med deltagelse af fire nationale OGAE-fanklubber. Hver klub fik lov til at vælge to sange, der skulle deltage det første år. Interessen fra de andre fanklubber spredte sig hurtigt og sidste år deltog 15 lande. Danmark har været med siden 1988.
Sverige er det hidtil mest succesrige deltagerland med 13 sejre, mens Danmark har vundet 3 gange – med hhv. Hera Björk, Lecia og Traxx. Om Natascha Bessez og Michael Rune skal stå for sejr nr. 4 til Danmark ved vi først om nogle måneder!
Forleden tikkede der en besked ind på www.good-evening-europe.dk’s facebook-side fra CPH a Cappella – en dansk a cappella-gruppe, som præsenterede os for deres helt specielle hyldest til Eurovision song Contest.
CPH a Cappella består af de 6 sangere: Sandra, Sara, Dénise, Julian, Simon og David, som alle arbejder indenfor musikbranchen. De er uddannet fra bla. Performing Art School, Stepz Dansestudie, Københavns universitet og Det danske Musicalakademi i Fredericia.
Forud for årets Eurovision Song Contest i København, har CPH a Cappella lavet et medley af alle historiens vindersange, fra Lys Assia vandt den allerførste konkurrence med “Refrain” i 1956 og til Emmelie de Forest sidste år sikrede Danmark årets værtsskab med “Only Teardrops” i Malmø.
Under titlen “Evolution of Eurovision” giver gruppen på 7 minutter og 47 sekunder en kronologisk gennemgang af samtlige Eurovision-vindere i historien og afslutningsvist får vi også en lille bid af Eurovision-hymnen Te Deum. Du kan se videoen nederst i artiklen.
Interview med Dénise Stockmann fra CPH a Cappella
Vi tog en lille snak med Dénise Stockmann, som står bag arrangementet til “Evolution of Eurovision”, for at høre lidt mere om arbejdet med Eurovision-medley’et og bl.a. få svar på hvor lang tid det egentlig tager at lære hele Eurovision-historiens vindersange, hvordan gruppen klarede udfordringen med de mange forskellige sprog og sidst men ikke mindst, så skulle vi høre om vi kan forvente at møde Dénise og resten af CPH a Cappella under ESC i København.
GEE: Hvordan fandt I på at lave “Evolution of Eurovision”?
– Jeg er meget pjattet med vokalmusik og er – ligesom så mange andre – i særdeleshed begejstret for gruppen Pentatonix. De har lavet et par videoer med netop evolutionstemaet, fx ”Evolution of Music” og ”Evolution of Beyonce” og jeg er i begge tilfælde blevet meget fænget af den måde at forelægge et stykke musikhistorie på.
– Selv er jeg KÆMPE Grand Prix-fan og har haft arbejdstitlen ”Evolution of Eurovision” på tegnebrættet siden Emmelie de Forest hev sejren hjem i Malmø sidste år, for hvor fantastisk ville det da ikke lige være, at kunne samle alle ESC-historiens vindere i ét a cappella-medley og præsentere dem i kronologisk rækkefølge..? 🙂
– Jeg har altså haft idéen længe, men endte faktisk med at henlægge den, fordi… ja, der var jo så mange andre, der sikkert ville lave noget nu, hvor København skulle være værtsby J I starten af marts blev der så pustet liv i idéen igen, da vi blev kontaktet af ESC-redaktionen på Danmarks Radio, som kendte til min medleyidé. De skulle bruge noget underholdning til et event 10 dage senere, hvor samtlige af Eurovisions delegationschefer skulle mødes i København, og 1-2-3-vupti… så blev medleyet pludselig hurtigt lavet færdigt 😉
GEE: Hvor lang tid har I arbejdet på medley’et?
– Forud for vores YouTube-video har vi afholdt 3 prøver samt føromtalte optræden for Danmarks Radio. Sangprøver, optræden og videooptagelse skete alt sammen inden for en tidsramme på knap 14 dage, og flere af sangerne kendte ikke hinanden i forvejen, så det var et intenst og meget fantastisk forløb, hvor vi knoklede, hyggede og græd af grin, så nu slipper vi ikke hinanden igen lige foreløbig 🙂
GEE: Hvordan har I klaret de sprogmæssige udfordringer. På videoen synger I bl.a. på italiensk, serbisk, hebraisk mm.?
– Rent praktisk gjorde vi det, at soliste(r)n(e) på de respektive sange selv havde ansvar for at tjekke op på udtalen. Det betød, at vi hver især tilbragte en masse tid på YouTube og brugte vores dygtige, sprogkyndige netværk 🙂
– De sprog, du nævner har selvfølgelig også voldt lidt besvær, men i virkeligheden skulle det franske sprog vise sig at være den største udfordring 😀 Muligvis føltes udfordringen større af den simple grund, at mængden af franske vindertekster er ganske stor kontra serbiske og hebraiske.
GEE: Hvis du skulle udpege din favorit blandt de 58 vindersange, som I har sunget, hvilken én er det så og hvorfor?
– Jeg har ikke én favoritsang, men et decideret favoritland. Jeg må tilstå, at jeg er fan af ALT, hvad Sverige har vundet med!!! Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte og slutte i forhold til at rose deres 5 vindersange, men de er magiske på hver deres måde. ”Waterloo” med legendariske ABBA, ”Diggi-Loo Diggi-Ley” med dens fantastiske koreografi og energi, ”Fångad av en stormvind” med Carolas vilde røst, ”Take Me to Your Heaven” med smukke Charlotte Nilsson og det fede C-stykke og sidst – men absolut ikke mindst – nummeret ”Euphoria” med bjergtagende Loreen i spidsen. Numrenes fællestræk er fantastisk fængende og velkomponerede melodier.
– Når jeg har nævnt Sverige som favoritland, vil jeg også tilføje, at jeg faktisk med lethed ville kunne fremhæve noget i samtlige vindersange, som jeg er vild med 😉
GEE: Skal I optræde med “Evolution of Eurovision” under Eurovision i København?
Ja, det skal vi – og vi glæder os viiiiiiiiildt meget. Vi skal lave en showudgave af vores medley til Red Carpet Opening Ceremony på Rådhuset søndag d. 4. maj.
►
Vi siger mange tak til Dénise Stockmann, som svarede på spørgsmål og til CPH a Cappella for en gang herlig Grand Prix-nostalgi. Vi glæder os til at høre “Evolution of Eurovision” d. 4. maj og ønsker gruppen al mulig held og lykke fremover!
Igår udkom den endelige Eurovision-version af Suzy’s Quero Ser Tua, som du kan høre herunder.
Portugal debuterede i Eurovision i 1964, men har aldrig vundet. Suzy deltager i 2. semifinale d. 8. maj i året, hvor Portugal gør sit comeback efter 1 års fravær i 2013. Sidste gang Portugal deltog var med Filipa Sousa i 2012 og sangenVida Minha.
Så er det blevet tid til første del af vores anmeldelser af sangene, som dyster i Eurovision Song Contest 2014. Vi giver dig, i lighed med tidligere år, vores opsummering på årets sange – Hvilke sange, tror vi, kommer til at blande sig i kampen om sejr og hvem kan lige så godt booke en returbillet på det tidlige fly? Hvilke lande, tror vi, er sikre på en finaleplads og hvem kommer til at kæmpe lige på grænsen af Top 10?
Vi lover én ting: Det endelig resultat bliver med garanti ikke, som vi forudsiger og vi kommer helt sikkert til at krumme tæer over vores fejlagtige gæt og hullede forudsigelser, når Eurovision er slut.
Husk også at vurderingerne udelukkende er baseret på vores subjektive mening om årets bidrag. Du er naturligvis mere end velkommen til at levere dit alternative bud i Facebook-boksen nederst. Du kan også gætte på om de enkelte sange kommer i finalen i vores mini polls.
Team G.E.E.’s programmør, fotograf og lejlighedsvise reporter Michael kommet med på sidelinjen og leverer sit meget ærlige og til tider brutale alternative review af årets sange. Du finder “Michaels reality-check” nederst under hvert review.
Reviews-rækken er delt op i 5 dele.
Reviews del 1: Semifinale 1 – Armenien til Azerbaijan
Reviews del 2: Semifinale 1 – Ukraine til Ungarn + opsamling
Reviews del 3: Semifinale 2 – Malta til Finland
Reviews del 4: Semifinale 2 – Irland – Rumænien + opsamling
Reviews del 5: Finalen + opsamling
Mette: Efter sidste års skuffende 18. plads, så er Armenien i år helt i top hos bookmakerne, som allerede en måned før finalen havde odds så lave som 1,73 på sejr til komikeren Aram MP3. Og det er bestemt ikke umuligt, at vi næste år skal rejse knap 4000 km, for at følge Eurovision Song Contest i Yerevan.
“Not Alone” starter stille ud med pianolyd og strygere, og bygger langsomt op til en up-tempo ballade, som skiller sig ud ved en dominerende dubstep-lyd, som gør sangen meget intens. Aram er en stærk sanger, hvis vocal kan sammenlignes med en så stor sangere som soulcrooneren Cee-Lo’s og jeg tror bestemt Aram skal levere en fin live-vokal.
2 ting får mig til at stille spørgsmålstegn ved Armeniens suverænitet hos bookmakerne: Intensiteten og indholdet i sangen understøttes perfekt af den meget følelsesladede musikvideo – kan dette på en troværdig måde videreføres til scenen i København? Personligt, tror jeg det kan blive svært at skabe et “sceneshow”, som både passer til sangen og som gør, at Arams optræden skiller sig ud.
OG så synes jeg det er synd, at sangen går tilbage til den stille lyd istedet for at slutte i et “festfyrværkeri af dubstep” 😉
“Not alone” er ikke favorittEN hos mig, men det er et stærkt nummer, som med stor sandsynlighed kommer i eller tæt på Top 5 i finalen. Der er intet scenarie, hvor Armenien ikke er en stensikker finalist – uanset den halv-dårlige start som nr. 1, hvor seerne endnu ikke har noget at sammenligne med og hvor feltet endnu byder på 15 sange.
FINALE: Ja
[usr 4,5]
Michael’s reality check: Armenien’s bidrag i år irriterer mig. Meget! På den ene side er det et rocket (teknisk set er det vist dubstep) nummer, noget jeg personligt synes mangler lidt i Eurovision sammenhæng. Og på den anden side er det fremført af en, mildest talt, usympatisk mand med nogle middelalderlige holdninger til andre menneskers liv. Det er mine første tanker omkring dette bidrag – jeg kan ikke lide kunstneren, men kan rigtigt godt lide bidraget, og nu står jeg så overfor et dilemma, allerede ved sang nummer 1: jeg vil gerne give den 5 stjerner, men har også lyst til at give minus 5 stjerner, i rent raseri. Jeg har fået besked på at det ville være uprofessionelt at give 0 stjerner, så jeg må hellere lægge låg på min indignation for en stund.
Temaet, melodien og sangstemmen passer nærmest uhyggeligt godt sammen, det er vel produceret og Aram formår næsten at skjule den østeuropæiske accent. Bidraget er, efter min mening, en klar favorit kandidat og finalepladsen bør være sikker for Armenien i år.
Nu ville jeg jo ikke være en rock entusiast hvis ikke jeg også var lidt en rebel, så jeg trækker en stjerne fra for Aran’s tåbeligheder og giver 4 i alt.
Mette: Letland har trukket én af de sværeste startpositioner rent statistisk og de har så heller ikke valgt at gøre det hele let for sig selv med valg af bidrag.”Cake to bake” er en simpel, behagelig og sød popsang, men her ophører de rosende ord også.
Efter Armeniens stærke bidrag, som både imponerer på indhold, musik og vokal, så udstilles “Cake to bake” som et stykke ret ligegyldigt popmusik med et omkvæd, der hører bedre hjemme i børnenes MGP. Selvom Aarzemnieki prøver at gå i fodsporene på maltesiske Gianluca’s dejlige “Tomorrow” fra i fjor, så er der ikke meget håb for hverken Top 10 eller finaleplads til Letland. Derimod er det næsten 100% sikkert, at du efter de 3 minutter vil sidde tilbage med et smil og en ubærlig trang til at nynne “cep cep cep cep cep kuku kuuku cep cep….”, som bliver svær at kurere.
“Cake to Bake” er en positiv og livsbekræftende sang (og video) og derfor får Aarzemnieki lige en ekstra halv stjerne med på vejen.
FINALE: Nej
[usr 2,5]
Michael’s reality check: Jeg ved ikke helt hvad meningen med det her bidrag skal forestille at være. Er det en kommentar til manglen på tolerance? Er det mere et forsøg på at lave et catchy sommerhit? Eller er det bare, som jeg mistænker, et desperat forsøg på at sætte ord på et svampe trip? Jeg ved det ikke. Bidraget er enten dybt genialt og langt forud for sin tid eller hjælpeløst amatøragtigt og uværdigt til Eurovision.
Jeg har før taget grueligt fejl af bidrag til Eurovision, det er nærmest en årligt tilbagevendende tradition: Michael udtaler sig, og resten af Verden er fuldstændigt uenige. Nå, ja ja, det går nu nok. Jeg spår hermed, at Letland ikke har en jordisk chance for at kvalificere sig i år, den burde være sikker! Bidraget får to stjerner af mig, mest fordi der er endnu værre bidrag med i år, og vi skal ikke udvande værdien af vores stjerne allerede ved bidrag 2.
Mette: Fra bunden af min liste og så til én af mine helt store personlige favoritter i år, som leveres af Estland. Men, men men: Startrækkefølgen lover desværre ikke godt for stakkels Tanja. Det russisk fødte talent skal virkelig levere et memorabelt show, hvis hun skal huskes 14 sange senere.
Kigger man på Tanja’s performance i den nationale finale, så var det præcis, hvad hun leverede. Hver gang, jeg ser live-videoen fra den estiske finale, sidder jeg tilbage fuld af beundring. Mange Eurovision-kunstnere har i tidens løb måttet sande, at kombinationen af live-sang og koreograferet bevægelse er svær – og mange har fejlet!
Tanja giver sammen med sin mandlige danser et svært og yderst krævende og stemningsfuldt gymnastisk show. Ikke nok med det, leverer hun samtidigt en flot vokal, som nærmest ikke påvirkes af hendes krævende fysiske udfoldelse. Det er stadig en gåde for mig, hvordan man bevarer stemmen under en baglæns saltomortale på en dansers skuldre eller kastet i frit fald mod gulvet.
Estlands bidrag er virkelig “Amazing” og både sanger, sang og performance fortjener efter min mening en flot placering, men først skal Tanja ud af den stærke 1. semifinale. Min største bekymring ligger i starten som nr. 3 og så en risiko for at bidraget bliver stemplet som en “Euphoria”-kopi.
FINALE: Måske
[usr 5]
Michael’s reality check: Endnu et stærkt bidrag! Flot og simpelt nærmest Euphoria’sk sceneshow og dybt imponerende at Tanja kan holde stemmen gennem alle de kast og semi-vejrmøller. Det er dog lidt synd at bidraget er blevet udtrukket til semifinale 1, da den i forvejen er spækket med finalefavoritter. Og som Mette også nævner, så er nummeret ret tydeligt inspireret af Loreen’s Euproria og der er ikke ret meget nyt tilført Loreen’s opskrift. Den tydelige inspirationskilde kunne godt gøre at folk vil bedømme det i forhold til Sveriges bidrag fra 2012 og jeg kan godt være bange for at den sammenligning ikke falder ud til Tanja’s fordel.
Hvis jeg nu tillader mig at ignorere hvor bidraget får sin inspiration fra, og det mener jeg egentlig godt man må, så synes jeg Estland skal have fire stjerner – der er trods alt ingen skam i at lade sig inspirere, og der er lange skridt fra inspiration til kopi. Finalepladsen opnår Estland dog nok ikke.
Mette: I år blev det endelig Sanna Nielsens tur til at repræsentere Sverige. I sit 7. forsøg i Melodifestivalen kom sølle 2 points til at adskille MF-vetaranten og Ace Wilder – til Sanna’s fordel. Der er stadig diskussion om, hvorvidt svenskerne valgte rigtigt. Spørger du mig, så får du et klart og rungende JA!
“Undo” er blandt årets absolut smukkeste ballader og den rutinerede sangerinde leverer sangen til topkarakterer. Det er en klassisk, elegant og smuk sang, som både har indhold og et iørefaldende omkvæd – omend den måske kan være lidt svær at synge med på 🙂
Der er for mig ingen tvivl om at Sanna sejler direkte i finalen og sandsynligvis også kommer til at kæmpe i Top 5. Men er der for mange andre stærke ballader til at Sanna kan tage samle stemmer nok til sejr, her tænker jeg bl.a. på Norge og Spanien? Det er mit største spørgsmålstegn.
FINALE: Ja
[usr 4,5]
Michael’s reality check: Et super stærkt bidrag, igen, fra Sverige. Bidraget lever højt på flot og teknisk svær vokal fra en veteran inden for Eurovision. Originalt sceneshow er der dog ikke meget af: Klassiske pop-håndtegn, de lidt mere vovede fagter med armene, og den knyttede hånd samt lys der forudsigeligt bevæger sig rundt på scenen og ud i salen (og blænder række 1 og 2 i publikum hvert fjerde sekund) – alt i alt et klassisk Eurovision bidrag.
Men jeg er nu stadig solgt. Så nem er jeg simpelthen bare. Jeg synes Sanna gør det fantastisk flot, sangen er rigtigt god, også før der blev rettet i teksten. Og hvis man ikke vil suse rundt og ligne en akrobat mens man synger, så skal man heller ikke. Sanna bruger de værktøjer hun har, og det giver på en eller anden måde bidraget noget ekstra integritet. Jeg giver fire stjerne og jeg tror også nok at Sverige kan melde sig klar til finalen i år.
Mette: Island er normalt garant for et stærkt bidrag og i æraen efter Silvía Nótt, har jeg nærmest altid været begejstret for Islands bidrag. Sidste år var bestemt ingen undtagelse og Eyþór ‘s smukke “Ég á líf” var så absolut blandt højdepunkterne i Malmø.
I år satte Pollapönk dog en effektiv stopper for den statistik!
I en ret intetsigende national finale, valgte Island en gang forældet pop/rock. På trods af sangens gode budskab, så virker det hele som én stor joke og det tror jeg også at Europa kommer til at opfatte det som – desværre ikke på den gode måde. Gruppen prøver give en humoristisk levering, men 4 midaldrende gutter iført regnbuefarvede jumpsuits er bare ikke sjove! Heller ikke når de får selskab af et par korsangere i samme uniform – den ene med et skræmmende tomt blik i ansigtet og en Sylvest på hovedet?! Sidstnævnte skræmmer mig allerhøjst lidt 🙂
Jeg har aldrig været fan af disse gimmick-bidrag, og sangen gør mig direkte irriteret efter få sekunder.
Det bliver til 1 stjerne for budskabet og så håber jeg at Pollapönk fremover vil koncentrere sig om børnemusikken.
FINALE: Nej
[usr 1]
Michael’s reality check: Jeg er nok ved at blive gammel, men her er endnu et bidrag jeg ikke helt forstår. Temaet synes jeg er vigtigt, og det er rart at der i det mindste er et par bidrag hvert år, der ikke betræder de tyndslidte stier. Men her stopper festen så også, for det budskab jeg modtager fra Island er at “prejudice” er noget man kan lave grin med. For mig giver bidraget koblet med temaet ikke rigtigt mening, det virker som om man har skullet rime forudvalgte ord med hinanden og derefter har stykket et bidrag sammen omkring det. Og som matematisk student så forstår jeg simpelthen ikke hvad trigonometri har med emnet at gøre?!
Set i forhold til tidligere års bidrag kan jeg kun sige at Island skuffer mig i år. De får en stjerne af mig og jeg har en klar forventning om at vi ikke ser dem igen efter semifinale 1 er afsluttet.
Mette: Albanien stiller i år med en både flot og unik sang. Den larmende rock-intro fra Festivali i Këngës er heldigvis fjernet i Hersi’s Eurovision-version af vindersangen. Her har man så også valgt at oversætte fra albansk til engelsk. Jeg er lidt splittet i forhold til den beslutning. Jeg kunne godt li’ den albanske version, hvor Hersi gav en mere kraftfuld, lidt tungere og mere emotionel levering. Omvendt så er “One Night’s Anger” nok blevet mere fordøjelig i sin engelske version, selvom Hersi’s engelske udtale til tider overlader visse ord til fantasien.
“One Night’s Anger” vil skille sig ud på sin genre; en blød, Balkan-inspireret rocksang, og på Hersi’s flotte vokal. Men om det er nok til at komme i finalen, er jeg usikker på. Det kræver en meget memorabel sceneopsætning og en mere karismatisk performance fra Hersi. I øjeblikket tror jeg ikke på en finaleplads til Albanien, selvom den ville være 100% fortjent. Send “The Tolmachevy Twins” fra altid-finale-sikre Rusland med første fly hjem og Hersi i finalen….? Se det kunne være en interessant udvikling i Eurovision!
FINALE: Nej
[usr 3]
Michael’s reality check: Her har vi så et bidrag af den type som jeg efterlyser hvert år, der er kant, rock og super stærk vokal. Dette er et af de få bidrag der har overlevet at blive oversat, selvom fokus i nummeret har flyttet sig fra musikken over til vokalen. Nummeret var super fedt på Albansk, og er blevet endnu federe på engelsk, hvor man nu rigtigt får Hersi’s energi at føle.
Jeg giver fire stjerner plus en halv for den suverænt gode adoption til Eurovision, men jeg er dog en smule nervøs for Hersi’s chancer for en finaleplads. Jeg håber hun klarer sig igennem nåleøjet, men semifinale 1 er hård i år. Keep calm – think twice; Stem på Albanien! 🙂
Mette: Uden at der skal gå for meget politik i disse reviews, så kan man ikke komme helt udenom, at Rusland ikke just er næste års ønske-destinationen for mange Eurovision-fans, heller ikke for undertegnede. Om det ubevist har påvirket min holdning til “Shine” skal jeg ikke kunne udelukke. I alt fald mener jeg, at det her klart er Ruslands dårligste bidrag i mange år. Selv bedstemødrene, som bestemt ikke var min smag, giver de 2 tidligere jESC-vindere baghjul på næsten alle områder.
“Shine” er en let og ukompliceret popsang, som er hørt utallige gange før. Her kommer begrebet “Cliché love song” for alvor til sin ret, og opfordringen “Telling all the world to show some love” virker nærmest grotesk, når den kommer fra Rusland.
De 2 søstre’s styling i Preview-videoen kunne lede tankerne hen på My & My’s regeringsperiode i 90’erne. Men hverken hvad angår udstråling, troværdighed eller vokal kommer Tolmachevy Sisters i nærheden af den legendariske danske pop-duo. Derimod leveres bidraget uden skyggen af karisma og på en meget upersonligt måde af de to 17-årige piger.
Rusland har, efter min mening, bestemt ikke fortjent en finaleplads med “Shine”, og chancerne er i år mindre, end de plejer at være. Alligevel tror jeg desværre at mængden af diaspora-stemmer sender Rusland i finalen på bekostning af et bidrag, som i langt højere grad har fortjent den. Det kunne f.eks. være Albanien eller San Marino.
FINALE: Måske (med Ruslands støtte, nok desværre ja)
[usr 1,5]
Michael’s reality check: Pop efter skabelon, stykket sammen af omkvæd fra andre hits – og dybt uinteressant. Det virker nærmest som om Rusland, år efter år, gør sig specielt umage for at fornærme Eurovision ved at stille med bras i en ny indpakning. Og hvad er det lige med Rusland og mærkelige tøse-duoer?? Jeg giver en enkelt stjerne, idet de to, angiveligt søskende, i det mindste ikke synger falskt. Finale, det er svært at sige. Der må ikke være politisk indhold i bidrag til Eurovision, men det forhindrer ikke publikum i at gøre det til en afstemning for/imod Putin, og det gør dette bidrag lidt sværere at spå om. Måske kommer de videre, måske ikke – jeg tør i hvert fald ikke spå med en absolut ja/nej dom.
Mette: Azerbaijan er altid garant for bidrag af høj kvalitet og er sluttet i Top 5 hvert år, på nær debuten i 2008, hvor det blev til en 8. plads! I år sender The Land of Fire endnu et flot bidrag, sunget af én af årets bedste kvindelige sangere. Det er et lidt usædvanligt bidrag for Azerbaijan; en stille, jazz’et og lidt dyster ballade gjort unik med den etniske lyd af duduk samt Dilara’s sensuelle stemme og indlevende formidlingsevne.
Skal man gå ud fra tidligere shows, ja så ved man med sikkerhed, at Azerbaijan har skruet et imponerende show sammen til os, som lige løfter nummeret en tand ekstra, og kan man ramme den intense og dramatiske stemning, som den smukke preview-video byder på, så kommer Azeerbaijan igen langt.
Om det bliver til endnu en Top 5-placering i år, er jeg ikke sikker på. Det afhænger rigtig meget af startlodtrækningen til den finale, som Azerbaijan endnu en gang er 100% selvskrevne deltagere i. Hvilke ballader klarer den i finalen og trækker en start tæt på Dilara? Spanien, Norge og Østrig kan skade Azerbaijan, hvis de kommer for tæt på – og i øvrigt neutralisere hinandens chancer.
Man kunne måske ønske sig, at Azerbaijan for én gangs skyld brugte lokale komponister og sangskrivere, istedet for at købe sin sang i Sverige. Men på den anden side, hvorfor ændre i opskriften på succes?
FINALE: Ja
[usr 4,5]
Michael’s reality check: Igen stiller Azerbaijan med et bidrag i høj klasse. Købt og betalt selvfølgelig, men det er nu engang sådan det er. Ironisk nok er sangen importeret fra Sverige, og kommer til at kæmpe med Sanna’s Undo om de samme stemmer.
Nummeret er perfekt poleret, professionelt produceret og kan umuligt fornærme nogen der ikke er fra Azerbaijan (man kunne dog godt forestille sig at der findes folk i Azerbaijan, der mener at pengene kunne være brugt lidt mere fornuftigt). Jeg må indrømme at jeg er lidt træt af Azerbaijan, ikke bidragene, for de er næsten altid i topklasse, men af mentaliteten der foreskriver at det er vigtigere at vinde end at stille med noget originalt og lokalt. For en gangs skyld ville jeg gerne se dem stille med noget af den kultur de har så overflod-meget af, og at putte lokal-versionen af en fløjte ind i nummeret tæller ikke!
Bidraget får dog fire stjerner, og finalepladsen er nok også temmelig sikker.
De første prøver er i gang i B & W-hallerne. Her bruger man stand-in sangere, dansere og korsangere for at tilpasse og finpudse kamera-gange, lyd osv., inden de rigtige prøver går i gang mandag d. 28. april.
På optagelser herunder, ser vi en bid af det polske bidrag. Videoen afslører en helt fantastisk scene, som leder tankerne i retning af Baku 2012. Døm selv herunder.
Læs også: ESC 2014: Årets første prøver foregår bag lukkede døre
[flagallery gid=11]
Husk også at afgive dine stemmer i vores Eurovision Jury Vote 2014!
Èt af årets højdepunkter forud for Eurovision Song Contest, er udgivelsen af den officielle cd med årets 37 bidrag. Vi har ventet længe, men nu er Cd’en ude – både i fysisk form, til download og som playliste på Spotify.
Udover de 37 lande, der dyster om trofæet, så er sidste års vinder Emmelie de Forest også med på cd’en med sangen “Rainmaker”, som er den officielle #Joinus-sang til ESC i København.
Mens vi varmer op til, at prøverne starter i København, så er der så småt kommet gang i OGAE-afstemningen rundt omkring i Europa. En række OGAE-klubber har officielt afgivet deres stemmer, og du kan se resultaterne herunder.
Hver år afgiver medlemmerne af de officelle OGAE-fanklubber i Europa og Rest of the world stemmer til årets sange på samme vis, som tv-seernes stemmer i den store finale, altså ud fra “12-skalaen”. Helt fra starten har et bidrag lagt sig suverænt i front. Sangerinden hedder Sanna Nielsen og kommer fra Sverige.
Vi opdaterer løbende, når nye resultater kommer ind. Se points fra de senest indkomne lande i artiklen og det samlede resultat ved at klikke på linket herunder.
Opdateret d. 01.05.2014
Svenske Sanna Nielsen blev den helt store vinder af årets fanafstemning. Efter alle 40 lande OGAE-fanklubber havde stemt, sluttede Sanna på ikke mindre end 354 points. Det er 82 points mere end nærmeste konkurrent, som blev Ungarn og med Israel på 3. pladsen. Du kan se Top 10 herunder:
I denne artikel samler vi op på de alternative versioner, der er kommet ud af årets bidrag. Det gælder f.eks. akustiske versioner, oversættelser til andre sprog og remix. Vi har desuden tilføjet en karaoke-kategori, hvor vi vil opdatere med instrumentale, sing-along-venlige versioner af årets sange. Vi har afprøvet videoerne og kan kan med overbevisning i stemmen fastslå, at Sanna Nielsens sang er SVÆR og fuld af meget høje toner 🙂
I 2007 deltog Thomas Neuwirth i den 3. udgave af talentprogrammet Starmania på Østrigsk tv, hvor han nåede finalen men måtte tage til takke med 2. pladsen, i øvrigt efter vinder Nadine Beiler, som repræsenterede Østrig Eurovision song Contest i 2011.
Året efter dannede Thomas boybandet Jetzt anders!, som gik i opløsning samme år, og herefter hørte man ikke noget til Thomas, før han i 2011 vendte tilbage som drag’en Conchita Wurst i programmet Die große Chance.
Til Eurovision-siden EscKaz har Conchita fortalt, at han altid har villet synge, men ikke kunne håndtere det, da han ikke ønskede at udstille sig selv i offentligheden. Derfor fik han den idé at skabe en figur, som kunne stå på scenen. Figuren skulle være have noget fra begge køn, for at vise at alle har både noget feminint og maskulint i sig. Rent fysisk er der ikke noget kvindeligt ved Conchita, som i interviewet understreger, at han ikke er transseksuel og udenfor offentligheden nyder sit liv som mand. Hver dag, afhængigt af dagens program, definerer han, om han skal være Conchita eller Thomas.
‘Everybody should live their lifes however they want, as long as nobody else gets hurt or is restricted in their own way of life’.
Citat: Conchita Wurst
I 2012 prøvede Conchita lykken i Østrigs nationale udvælgelse forud for Eurovision Song Contest. Han var, som i Starmania, lige ved og næsten og måtte igen stå tilbage med en 2. plads. Østrig valgte istedet gruppen Trackshittaz til Eurovision.
I september 2013 offentliggjorde østrigsk tv, at man havde valgt Conchita Wurst internt til Eurovision Song Contest 2014 og d. 18. marts i år blev det offentliggjort at conchita kommer til at synge “Rise like a Phoenix”.
Herunder kan du se en række videoklip fra Thomas’ og Conchita’s karriere.
I en ny artikelserie følger vi op på Dansk Melodi Grand Prix 2014 og giver dig bl.a. svar på, hvad årets deltagere laver i øjeblikket og hvor du kan møde dem fremover.
Så hvis du – ligesom os – slet ikke har fået nok af de 10 fantastiske artister, så følg med her på www.good-evening-europe.dk i de kommende uger.
Vi tager her en snak med den smukke, amerikanske sangerinde Natascha Bessez, som sammen med Michael Rune sang “Wanna be loved”.
Natascha Bessez er født d. 20. december 1986 i USA
Er datter af en fransk far og en chilensk mor
Har gået på LaGuardia High School for Music, Art, and the Performing Arts på Manhattan
Sluttede i Top 15 i Miss Teen USA 2005
Kan spille på både saxofon og piano
Var blandt de sidste 20 kandidater i “The Pussycat Dolls Present: The Search for the Next Doll”.
Har en rolle i “Sex & the City”-filmen
Har bl.a. hittet med singlen “Heal” fra 2012
1. First of all Congratulations on the great result in Dansk Melodi Grand Prix 2014. – How would you describe the experience of being a contestant – from submitting your entry to being selected as one of Top 3 entries?
– Thank you!! Its all a bit surreal for me actually. I have never participated in something on this level ever before and from watching it on TV every year, it has become a dream of mine, so even to have competed as one of the 10 is a huge honor.
– After Michael and I were called as the top 3, thats when I knew I couldn’t let him down. Michael is one of the most talented musicians I have ever had the honor of working with, and being on stage with him truly made the experience that much more magical. The energy and confidence he gave me just made me want to give my 1000% back and make it the best show I could. So when we sang the second time, I really felt it in every part of me. It was the best feeling ever coming off stage together- we knew we nailed it and we had no regrets- we did our best. We just ‘wanna be loved’.
Since you performed so well, would you consider participating again? Why not?!
– I would love that! It was such a blast, I wanted to do it over and over again!
__
2. What made you want to represent Denmark in Eurovision Song Contest?
– Denmark and the Danish people have had such an impact in my life over the past few years. I have been working with Deekay Music Productions in Los Angeles, which have a team of the most talented songwriters and producers I’ve ever known- who are all of course Danish, and my work with them has allowed me to write and sing like I never thought possible. I have grown so much as an artist, and it has been all because of them.
– Also, I had a relationship with a Danish man in NY that really opened my eyes to the amazing culture and food the country has to offer. Because of these amazing people in my life, I felt that I had to make them proud and do the best I could to represent them the way they deserved. I really believed in the song, and thought it would do amazing at the Eurovision Song Contest.
3. You live in New York – how did you meet Michael Rune and eventually end up participating in Dansk Melodi Grand Prix?
– I heard the ‘Wanna Be Loved’ demo over the summer and completely fell in love with the song! I begged writer Lars Halvor Jensen to record it while I was in LA, but we didn’t have enough time because I had to get back to NY for a show. Then a few months later I get a call from Lars telling me that Michael Rune had chosen the song and it was officially one of the 10 finals for the DMGP and asked whether I would be interested in singing on it- I literally screamed out loud and got on the next plane to LA to record the final version. I felt like it was all meant to be!
– Michael and I actually met the first time I got to Copenhagen for rehearsals. I spent 5 days there with my mother, and it was our very time in Denmark. Michael and I totally hit it off and had instant musical chemistry. I feel like I’ve known him my whole life! He is hysterical and we didn’t stop laughing the entire time!
4. Do you have an all-time-favorite from Eurovision Song Contest?
– I have been watching Eurovision since I was a little girl… but I have to say, that the one song that I never get sick of, and sing on the top of my lungs every time I hear it, is Loreens ‘Euphoria’.
5. And the final question: What are you working on right now?
– I miss Denmark already- so I will definitely be returning this spring for performances and will hopefully be spending a lot of time in Europe this summer as well touring. Make sure to look out for Michael Rune and I at your hottest nightclub! We’ll be doing as many shows as we can, and we hope to collaborate on more songs together in the near future as well.
– I also just released a song with NY-based DJ, Chachi, on our first collaboration together called “Heart Is A Warrior”- which is my first co-writing project with Lars Halvor Jensen. It just made its debut on the Billboard Top 40 Chart and reached #1 on the Breakout Hot Dance Chart*. You can find my songs on ITunes too! I’m looking to release new singles in the near future, so make sure to stay connected. To follow me on my journey, you can follow my social media outlets on Facebook, YouTube, Twitter and Instagram- at everything .com.
——
* Interviewet blev lavet ultimo marts. Se videoen til “Heart is A Warrior” nederst i artiklen.
Vi siger tusind tak til Natascha Bessez for deltagelsen og ønsker hende held og lykke fremover.
Følg Natascha Bessez:
Læs også:
Efter DMGP 2014: Eksklusivt interview med Emilie Moldov
Efter DMGP 2014: Eksklusivt interview med Bryan Rice
