På GEEs hjemmeside, kan du i de kommende uger læse en vurdering af årets bidrag. Da der endnu ikke er mulighed for at poste kommentarer på hjemmesiden, kan du også læse vurderingen her, kommentere og give din egen mening til kende.

GEEs vurderinger findes her: http://www.good-evening-europe.com/Vurdering_Moldova.html

MOLDOVA:

Moldova har indtil videre haft pæn succes i Eurovision Song Contest med 3 kvalifikationer ud af 4 semifinale-bidrag og mange stemmer. Deres foreløbig bedste præstation er den 6. plads, som gruppen Zdob si Zdub fik i debutåret 2005 med “Bunica bate toba” og bedstemor på trommer.

Årets bidrag “” burde ikke blive nogen undtagelse. Med en imponerende intro, hvor det godt kunne lyde som om der er hentet inspiration fra Natalia Barbus Fight fra 2007, leverer Moldova et moderne og unikt up-tempo dancebidrag tilsat en interessant blanding af saxofon og violin. Bidraget er meget iørefaldende og skiller sig ud i forhold til konkurrenterne i denne semifinale 1, som nok må karakteriseres som den svageste af de 2.

På den negative side, kan sceneshowet og især stylingen af gruppen KUN blive bedre. Især kan jeg ikke lade være med at blive lidt skræmt af den høje hvide mandlige sanger 🙂 Det bliver lidt a la Lady Gaga vs. Miklos (Trio Van Gogh) møder Village People feat. Alexander Rybak, hvilket får sceneshowet til at fremstå alt for rodet.
Vokalt kan der også ske forbedringer, især hos Olia. Ligeledes kan man stille sig selv spørgsmålet, hvorvidt et bidrag kan blive FOR moderne til ESC ? Bulgariens Deep Zone & Balthazar og sangen DJ, Take Me Away missede kvalifikation et par år tilbage med et nummer, som ligger relativt tæt op af Run Away og et gennemført sceneshow.

Kvalifikation: 70 %

Med beslutningen om at holde en uges ferie i Oslo og se ESC live, begyndte vi sidste år at planlægge turen. Men vi er siden da blevet meget klogere på en del ting, hvad angår deltagelse i en så stor en begivenhed som Eurovision song Contest. Hostels, vandrehjem budgethoteller og andre billige overnatningsmuligheder er booket MEGET tidligt. Du skal nærmest booke dem så snart, der er fundet en vinder året før. I alt fald var der kun 1 hostel tilbage, da vi skulle til at booke, nemlig Sentrum Pensjonat i Oslo. Med erindringer om folkeskolens lejrskoleophold med fællesrum til overnatning samt fælles toilet og bad på gangen, var vi ret enige om at vi under ingen omstændigheder skulle være så sociale igen, så det lykkedes at få et dobbeltværelse de første 4 overnatninger. Straks værre så det ud med de sidste 3 lige op til finalen, hvor vi måtte booke et 4-mandsværelse, for at undgå fællesrummene. Det billigste hotel, som ikke var booket på det tidspunkt, ville koste os den nette sum af 11.000 og være placeret en times kørsel fra centrum.

Langt senere fandt vi ud af, at man fra arrangørernes side booker en masse hotelværelser til både fans og journalister, som først udbydes til reservation omkring februar måned. Således lykkedes det også at få de sidste 3 nætter på vandrehjemmet skiftet ud med overnatning på et rigtig grand-prix hotel… 🙂

En ting er overnatning, noget andet er transporten… På trods af at Norge ligger fhv. tæt på Danmark, ja så er der faktisk langt til Oslo. En tur med DFDS-seaways fra København til Oslo tager 16.5 time… Dertil kommer så transporttiden til København, som for vores vedkommende lagde en 2-3 timer oveni.
Ved en søgning på Wiki fandt vi et både hurtigt og billigt alternativ til DFDS, nemlig Go-by-bus, som tilbyder ca. 8 timers transport i bus fra Oslo til København til under 700 kr. for 2 voksne. Så hjemturen, som nok for størstedelens vedkommende kommer til at foregå med lukkede øjne, valgte vi at tilbringe i en bus.

Som jeg tidligere har skrevet, så havde vi nok en noget naiv tilgang til den forestående tur. På trods af at vi selvfølgelig ville ind og se alle 3 shows, så viste vores forestilling om billetpriserne sig at ligge meget fjernt fra virkeligheden, naturligvis ikke i vores økonomis favør 🙂 Så de par tusinde, som “burde kunne dække” indkøb af billetter blev lige fordoblet… og mere til.

For sent fandt vi ud at, at der hvert år sælges et antal billetter via fanklubberne rundt omkring i Europa, ofte rigtig gode pladser, som også nogen gange sælges lidt billigere. Men da vi kontaktede den danske fanklub, var billetterne alle solgt og der var endda folk på venteliste, så det blev til standard billetkøb.

Med lidt held tilskænket af den store Grand-prix Gud, hvis der findes sådan en, var vi så heldige, at vi et par måneder tidligere var flyttet i ny lejlighed og derfor havde depositum til gode. Checken kom ind ad døren lørdag d. 6. februar – lige i rette tid til at blive brugt på billetterne.

Mandag d. 8 februar var jeg tidligt oppe for at planlægge bestillingen af billetter. Fuld af spænding, med adrenalinen pumpende rundt i kroppen, blev klokken tættere og tættere på kl. 9.00, hvor billetterne ville blive frigivet. Lige op til kl. 9.00 havde jeg adskillige faneblade åbne, og var de første par minutter ved at gå i panik over at jeg ikke kunne komme ind på hverken semifinalerne eller finalen. Endelig lykkedes det dog at komme ind på de 2 semifinaler og få reserveret billetter i sektion 1, række 1. At det så nok ikke var de helt optimale pladser at få, da de er placeret til venstre for scenen og ikke lige foran, fandt jeg først ud af senere. MEN under alle omstændigheder, så kommer vi til at sidde i den forreste del af salen, hvilket var et succeskriterie for mig.
Finalen var straks værre. Der gik helt indtil ca. 9:10 inden det lykkedes at komme ind på den. Og de C-billetter, som vi havde aftalt at købe hertil, var desværre væk. Så vi gik fra billetter til 600 kr. pr. stk. til 1200 kr. pr. stk!!! Men til finale skulle vi, så efter et par ekstra søgninger på C-billetter, måtte jeg indse at det var prisen. Efterfølgende læste jeg så til min skræk, at finalen var total udsolgt ca. 5 minutter efter at min bestilling gik igennem. Men lidt heldig har man lov til at være engang imellem 🙂

Så nu afventer vi bare billetternes ankomst og måske en mindre lottogevinst, så er vi på vej til Oslo.

For første gang i mit 32-årige liv som hardcore Eurovision-fan, skal jeg i år opleve hele det fantastiske show LIVE i Oslo! Om kun 24 dage er vi på vej mod Oslo og om 27 dage sidder vi i salen til den første Semifinale.

Beslutningen

Hvis vi skruer tiden et års tid tilbage, så var jeg som altid i gang med forberedelserne til årets store musikfest. Det indebærer, udover website-updates, for mit vedkommende en evig tilbagevendende “kamp” mod mig selv og alle andre, som jeg kan lokke til at deltage i den prestigefyldte konkurrence om at gætte vinderen og finalisterne… Det lykkes sjovt nok sjældent. I 2005 blev det til rekordantallet 9/10 finalister. Meget kendetegnende for mine håbløse gæt, er at jeg blandt mine favoritter fra det pågældende år, altid falder for et enkelt nummer, hvis muligheder jeg har blind tiltro til og som sjældent får den helt store succes. Af eksempler kan nævnes Aleksandra & Konstantin fra 2004, Mariana Popova fra 2006 og min all-time favorit Eirikur Hauksons “Valentine lost”. Det år var en af mine favoritter, spørg mig ikke hvorfor, Østrigs Y asi sunget af Global Kryner, som naturligvis var blandt mine sikre finalister. Det kostede Israels Shiri Maymon “pladsen” eller formuleret på en anden måde, det betød at jeg ikke gættede 100 % 🙂

Nå men tilbage til år 2009, som hvad angår konkurrencen om at gætte årets finalister, heller ikke lykkedes, så havde jeg dog ligesom tusindvis af andre fans og bookmakere, stor tiltro til Alexander Rybak fra det øjeblik jeg hørte sangen første gang. Således lykkedes det også at få en aftale i stand med min ikke specielt Grand prix-interesserede kæreste – hvis Alexander Rybak vandt, så skulle vi til Oslo. På det tidspunkt, havde ingen af os nogen idé om, hvor besværligt, det egentlig er at komme til Oslo uden at være i besiddelse af en bil, hvis man helst vil undgå flyveturen. Hvad værre er, havde ingen af os nogen idé om prisen på billetter eller det generelle prisniveau i Norge. Men har man først taget beslutningen, så udsætter man ikke bare turen til året efter 🙂

Så nu er vi altså de heldige indehavere af en sejltur til Oslo, billetter til semifinale 1 og 2 samt finalen plus en uges ferie i Oslo om under en måned. I disse dage går det stille og roligt op for mig, at jeg rent faktisk skal være til stede i salen, og se det hele live, hvilket føles helt uvirkeligt. At vores økonomi allerede nu ligger i ruiner, og nok ikke får det bedre af Oslo-turen er så en helt anden og langt mindre væsentlig sag. Lige nu sidder jeg og forstiller mig selv siddende på 1. række i salen med mit dannebrog – Ikke dårligt….. 🙂