Tuesday, June 17, 2025
Home Blog Page 24

Dansk Melodi Grand Prix 2024: København bliver værtsby og DR har strategiske ændringer til showet

DR Koncerthuset. Foto: Peter Troest, DR

DR har her til formiddag meldt værtsby og dato ud for næste års Dansk Melodi Grand Prix. Showet bliver afholdt i Koncertsalen i DR Koncerthuset i København lørdag den 17. februar 2024. Samme sted afholdes børnenes MGP en uge senere lørdag den 24. februar 2024.

Det er første gang siden Melodi Grand Prix blev “genopfundet” i år 2000, at showet ikke afholdes i en arena, udover da man i coronaåret 2021 var tvunget til at afholde det i DR Byen uden publikum.

DR ønsker strategiske og strukturelle forandringer i DMGP

DR har også meldt ud, at man ønsker at fastholde og styrke den folkelige opbakning til DMGP, og derfor er tiden kommet til, at Dansk Melodi Grand Prix i de kommende år gennemgår strategiske og strukturelle forandringer i tilgangen til artister, musik og show. Ambitionen er, at DMGP fremstår tidssvarende og moderne med stærke performances i et show i passende Grand Prix-rammer, og at musikudvælgelsen styrkes med fokus på sange der både fungerer i en dansk og en ESC-kontekst.

Styrkelsen af musikudvælgelsen sker i samarbejde med eksperter i branchen og målrettes efter, hvad der fungerer internationalt.

Pressemeddelelse fra DR

Samtidig målrettes showet et tv-publikum og tilgangen til artisterne og musikken skærpes:

Showet skal ose af kvalitet for seeren med artisten, sangen og performance i centrum. Derfor har DR i år valgt Koncertsalen i DR Koncerthuset, da det er en eftertragtet scene, der er bygget op, så artister kan shine og har højt nok til loftet til at rumme de store følelser, som også er en del af Grand Prix-universet.

Pressemeddelelse fra DR

Vi tog en snak med DR’s programchef for Dansk Melodi Grand Prix, Erik Struve Hansen, om de tanker og idéer der skal præge Dansk Melodi Grand Prix fremadrettet:

Erik Struve Hansen, Programansvarlig for Dansk Melodi Grand Prix. Foto: Nelle Kristine Renberg Andersen, DR
  • Hvad ligger bag valget af DR Koncerthuset?

“Vi synes det er et ret eksklusivt venue. Der er en fantastisk akustik, og mange typer musik gør sig rigtig godt i den sal. Koncertsalen er rigget an som et stort TV-studie, som gør det nemmere at optimere som et TV-show i forhold til de muligheder der er i en stor arena. Det har også været på tale tidligere år at kunne afholde det i DR Koncerthuset, men det er først i år det har kunnet lykkes at få logistikken til at passe sammen, både ift. Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP en uge efter.”

  • I nævner at der skal ske strukturelle og strategiske ændringer. Kan du uddybe det, og hvad er det for erkendelser I er kommet frem til ift. hvad der er gået skidt de forrige år?

“Der har været en musikstrategi i de senere år, som ud fra nogle gode grunde har haft et mere dansk fokus i forhold til showet. Det er stadig den eneste TV-udsendelse – udover større sportsbegivenheder – som har et stort nok seertal til at komme i top 20 over årets mest sete udsendelser, og derfor blev fokusset rettet mod et dansk publikum. Dermed kom der mindre fokus på Eurovision i den sammenhæng, og vi har jo kunnet konstatere at Danmark ikke har kvalificeret sig til finalen de sidste tre år.”

“Selv om der stadig er stor folkelig opbakning, så er det jo ikke sjovt at ryge ud inden finalen i Eurovision, og mange folk har stærke meninger om det og får dem også udtrykt. Derfor bliver man bekymret for, om det smitter af på opbakningen, som stadig er stor rent procentuelt på seertal. For hvis man bliver ved med at ryge ud år efter år vil opbakningen nok ikke blive ved med at være der.”

“Vi kunne godt tænke os at få vendt skuden, og for hver deltager der ikke er lykkedes i Eurovision har der været forskellige grunde til det. Nu går vi mere analytisk til værks og stræber efter, at feltet til DMGP indeholder bidrag der er egnede til Eurovision eller i hvert fald er stærke kandidater til det.”

Optimering i forhold til Eurovision og udvælgelsesprocessen

  • Hvad har I gjort mere konkret for at optimere mulighederne i Eurovision?

“Først og fremmest har vi forsøgt at evaluere grundigt, fordi det er komplekst at finde helt ind til, hvad der skal til for at klare sig godt i Eurovision. Vi har haft interviews og møder med forskellige eksperter i musikbranchen, med fans både fra den officielle Melodi Grand Prix-fanklub og i miljøet generelt og de kræfter der er internt i DR, plus at jeg har læst og set stort set alt hvad der er udkommet i de forskellige fanmedier rundt omkring. Vi synes det er fedt at få de indspark, og dem tager vi helt klart til os og har med i overvejelserne.”

“Derudover har vi også kigget helt statistisk på de seneste års Eurovision på, hvilken type sange og hvilke genrer der har klaret sig godt og hvor Danmark har stået i forhold til dem. Det har vi prøvet at holde op som et parameter for den udvælgelse af bidrag, der nu sker til Dansk Melodi Grand Prix.”

“For os at se er der nogle vigtige elementer, der samlet set udgør et stærkt Grand Prix-bidrag: En stærk sang, som er øjeblikkeligt genkendelig, den skal være let at afkode for seerne og publikum, og den skal kunne virke i den show-sammenhæng, som et Eurovision og for den sags skyld Dansk Melodi Grand Prix er. Desuden lægger vi også vægt på, at artisten eller artisterne har staminaen til at kunne stå på en Eurovision-scene og stå igennem det kæmpe psykologiske pres, der også er en del af at være med. Sammenlagt stræber vi efter at finde en pakke med en god sang, en stærk artist og en stærk performance.”

  • Hvordan får I ændret synet på Melodi Grand Prix og Eurovision fra musikbranchen, så der kan komme mere etablerede artister og sangskrivere til konkurrencen?

“Det er ret tydeligt nu for den danske musikbranche, at der har været nogle succeser i Eurovision man ikke kan forklejne. Måneskin (ESC 2021) er blevet verdensstjerner, Kalush Orchestra (ESC 2022) kom med et budskab om mere end ren underholdning, og Rosa Linn (ESC 2022) endte med at få et kæmpe viralt hit. Man kan godt se i branchen, at hvis man virkelig rammer den rent bagi, så kan man faktisk få en stor udbredelse ud af det.”

“Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, men jeg synes klart vi ser et skift i forhold til en mere positiv holdning til Grand Prix og Eurovision fra den mere etablerede del af musikbranchen. Det holdningsskift tager tid og er en langsom bevægelse, men de mere etablerede artister kan se, at der faktisk er noget at komme efter, også for dem.”

“Det er også enormt krævende at være en del af. Bølgerne går højt, der er landskampsstemning omkring det, og det skal man også kunne favne som artist når man går ind i det. Men på trods af det får vi tilsendt bidrag, som er next level i forhold til hvad vi tidligere har set.”

  • Kan du fortælle lidt om udvælgelsesprocessen og f.eks. fordelingen mellem de indsendte bidrag og de “wildcards” I gerne vil uddele?

“Der er ikke en forudbestemt fordeling på den måde. Jeg og vi lytter til alle de bidrag, der lige nu er indsendt, og samtidig har vi folk som er i kontakt med aktører i musikbranchen hele året, som kunne tænkes at komme med bidrag til enten næste år eller de kommende år. Det behøver ikke kun være artister, der har et selskab bag sig, men det er positivt at der er kommet mere interesse fra den mere etablerede del af branchen”.

  • Næste års Melodi Grand Prix bliver med 8 bidrag som i de foregående tre år. Tidligere var økonomi begrundelsen for at holde fast i det antal, men hvad er tanken bag det i 2024?

“Vi er ikke fastlåst på et antal, men 8 sange synes vi giver et velkomponeret show i forhold til varighed og opbygningen af et show. Jeg er ikke interesseret i at tage noget med, som vi ikke synes er godt nok, men det er ikke den situation vi ser ind i. Vi vil hellere kunne gøre mere ud af 8 sange end lidt mindre ud af 10, så som udgangspunkt er det dét vi kigger ind i. Det skal helst være 8 superstærke bud på hver sin måde, f.eks. i forhold til genrer eller til hvor godt det kunne tænkes at blive i Eurovision.”

“Et show der har kørt så længe og har den historik, skal man hele tiden kigge efter i sømmene for at optimere. Nogen har også spurgt om, hvorfor vi ikke bare vælger et bidrag til Eurovision internt og går med det, men der synes jeg trods alt vi har at gøre med en tradition, som er sådan en stor del af dansk kulturhistorie, at selve aftenen med Dansk Melodi Grand Prix også har en stor berettigelse.”

Større jury med internationale medlemmer og lettere forståelig afstemning

  • Afstemningen i Melodi Grand Prix har også været til debat, både udformningen og udførelsen af den. Hvilke tanker har I om at gøre det mere publikumsvenligt i 2024?

“Vi er i gang med at beslutte helt præcist, hvordan afstemningen kan stå meget mere enkelt og rent for seerne. Der har været noget forvirring omkring hvordan vi afslørede især udskillelsen fra 8 sange til 3 sange i Superfinalen, og der har været forskellige hensyn vi har taget. Vi ville både please fansenes lyst til at se pointsene, men også beskytte deltagerne mod at blive udstillet for om de klarede sig dårligt eller var lige ved at komme videre. Det har bare i de senere år givet et lidt for kompliceret system, og det prøver vi at gøre noget mere enkelt denne gang”

“Juryen bliver med et større antal deltagere, og det bliver med både danske og internationale eksperter som deltagere. Folk med indsigt i enten Eurovision eller med erfaring i at kunne spotte en stærk performance eller artist. Det handler igen om, at vi gerne vil klare os bedre i Eurovision og dermed få deres besyv med i den del af det.”

“Der har været 3-5 jurymedlemmer de senere år, og uden at kunne give et præcist antal bliver der markant flere medlemmer i 2024. Præcis hvordan deres points kommer til at fremgå, er lige en postgang for tidligt at kunne konkretisere.”

“Der kommer også til at være en app til at afgive sine stemmer som seer, og vi vil gennemteste det så godt vi overhovedet kan fordi vi ikke vil stå med en gentagelse af det kaos vi oplevede her i 2023.”

  • Hvordan sparrer I med de andre lande og lader jer inspirere af, hvad der fungerer godt i deres respektive nationale finaler?

“Vi har netop været til en Eurovision-workshop i Berlin, hvor vi mødtes alle delegationerne fra de forskellige lande. Der har jeg bl.a. talt med min finske kollega om deres tilgang til det, og vi kigger helt klart på hvad det er der fungerer i de andre lande. Det er en vigtig del af vores læring i at optimere det vi selv laver.”

  • Der er et kæmpe fokus online og især på sociale medier omkring deltagerne og sangene til Eurovision. Hvad gør I fra DR’s side for at optimere udbredelsen og kendskabet til den danske artist?

“Vi har en øget opmærksomhed på, at klæde vores artister godt på til det de vil kunne møde online, både positivt og negativt. Det er helt klart noget vi har et stærkere fokus på nu, fordi det er så vigtigt for både os og artisten at kunne præsentere sig godt derude. Den del af gamet, både op mod DMGP og Eurovision, det har et stærkere fokus end de tidligere år, for vi har fundet ud af hvor vigtigt det er.”

  • Hvis man ser udefra, så har det lidt virket til at DR har overladt de danske Eurovision-artister til sig selv i tiden mellem DMGP og deres deltagelse i Eurovision. Hvad gør I for at kunne guide dem mere til det maraton, som en deltagelse ved Eurovision er?

“Det er noget af det vi har gjort os rigtig mange observationer omkring ved at være i hele cirkusset i Torino og Liverpool. Nogle af artisterne kommer nærmest som sig selv, og nogen kommer med et stort pladeselskab i ryggen, men vi har fået en læring nu som vi tager med videre til fremtiden. Der er også et spørgsmål om økonomi, for der er ting vi ikke kan indenfor vores rammer som f.eks. kommercielle aktiviteter og sponsoraftaler mm., men vi er helt med på hvor vigtigt det er og at vi skal optimere det bedst muligt.”

Stadig tid til at indsende bidrag

Det lader altså til, at DR allerede har modtaget en del bidrag af høj kvalitet, men der er stadig plads til flere. Fristen for indsendelse af bidrag er 27. oktober 2023, og hvis det forløber som de tidligere år vil vi i begyndelsen af januar få afsløret artister og sange til Melodi Grand Prix.

Vi glæder os til at se de nye strategiske tanker omsat ude i virkeligheden, og vi dækker naturligvis alt om Dansk Melodi Grand Prix frem til vi lander i DR Koncerthuset 17. februar næste år.

Advertisement

Cypern: 16-årig australsk sangerinde er valgt internt til Malmø 2024

Ifølge rygterne ville Cypern gå tilbage til en national udvælgelse af næste års Eurovision-deltager. Men det kom ikke til at holde stik.

CyBC, den cypriotiske broadcaster, har internt valgt Silia Kapsis som Cyperns Eurovision artist til Malmø 2024. Nyheden er netop blevet bekræftet via TV-stationens sociale medier. Silia er den anden bekræftede artist til 2024 efter Belgiens Mustii.

Silias sang til Eurovision vil blive offentliggjort senere. Den er komponeret af Eurovision-veteranen Dimitris Kontopoulos, som har adskillige Eurovision-hits på sit CV, herunder Scream (Rusland 2019), You Are the Only One (Rusland 2016) og Hold Me (Aserbajdsjan 2013).

Silia Kapsis er en 16-årig sangerinde og skuespiller født i 2006 i Australien. Hendes tilknytning til Cypern kommer fra hendes far, mens hendes mor er græsk.

Silia voksede op i Sidney og begyndte at optræde i en tidlig alder. Hun har optrådt ved adskillige begivenheder over hele verden som forsanger for Australian Youth Performing Arts Company (AYPAC).

I en alder af tolv skrev og komponerede hun sin debutsingle, “Who Am I?”, som blev udgivet sidste år, efterfulgt af singlerne “No Boys Allowed” og “Disco Dancer”, som udkom i år.

Silia arbejder desuden på Nickelodeon Australia.

Advertisement

Christer Björkman vender tilbage til Eurovision

Christer Björkman og Per Blankens arbejder sammen om Eurovision 2024. Foto: SVT

Christer Björkman vender tilbage til Eurovision 2024 – og tager den tidligere “American Idol”-producer Per Blankens med sig. Det skriver det svenske medie Aftonbladet i dag.

Man kan ikke sige nej til Eurovision!

Efter et ophold i USA, hvor Björkman forsøgte at få amerikanerne til at forstå Eurovision-konceptet med konkurrencen American song contest, vender Christer Björkman efter kun én sæson af satsningen tilbage til Europa og Sverige. Det er nu bekræftet, at han bliver Contest Producer for Eurovision i Malmø 2024.

Man kan ikke sige nej til Eurovision, det er moderskibet, siger Christer Björkman og griner.

TV-producer for Eurovision bliver Per Blankens, som tidligere i flere år var producer for American Idol og nu producerer den samme talentkonkurrence for svensk TV4.  Idol har tidligere været springbrættet for navne som Loreen, Måns Zelmerlöw og Cornelia Jakobs, som senere har høstet stor succes i Melodifestivalen og Eurovision.

Eurovision er VM i tv, jeg har set det hvert år. Det er en spændende konkurrence, og nu også med gode sange, som lever videre, efter at aftenen er slut. Det er virkelig en aften, hvor man sidder klistret til skærmen, siger Blankens.

Kombinerer jobbet med udviklingen af sydamerikansk Eurovision

Blankens producerede også Melodifestivalen i 2006 og 2007, og både han og Christer Björkman glæder sig til at arbejde sammen igen.

Vi kontaktede ham allerede i 2016, men han var bundet i USA, så det blev ikke til noget. Det bliver rigtig sjovt at arbejde sammen igen, siger Björkman, som vil kombinere jobbet som Contest Producer med at fortsætte udviklingen af en sydamerikansk version af Eurovision.

Vi er dybt inde i den planlægning, og i perioden fra marts til maj, skal jeg bare lukke øjnene og give den gas og håbe, at det går godt. Det bliver meget travlt og intenst, men med god planlægning skal det nok gå.

Björkman, som selv deltog for Sverige ved Eurovision i Malmø i 1992, har været Contest Producer de seneste to gange, Sverige har afholdt Eurovision i hhv. 2013 og 2016, og producerede også konkurrencen i Kyiv i 2017.

En kortere udgave af Eurovision

Björkman er pt. i Berlin for mødes med EBU. På tirsdag forventes det, at Björkman og Blankens’ nye roller bliver præsenteret både for referencegruppen, som er konkurrencens højeste beslutningsorgan, og for alle landes delegationledere, der er til stede for at deltage i en workshop om konkurrencen.

I juni skrev Aftonbladet, at det svenske team med Ebba Adielsson i spidsen, havde et ønske om at forkorte Eurovision-finalen med op til en time. At det er en topprioritet bekræftes af Per Blankens:

Ja, vi vil i hvert fald ikke gøre den længere. Men der kan jo være grunde til, at konkurrencen er så lang, man skal nå at samle og opsummere alle offentlige stemmer. Men det bliver sent for dem, der bor mod øst og også for os, der bor i Central-Europa, så programmet har alt at vinde ved at blive kortere, men uden at gøre det for overfladisk eller forhastet.

Et andet rygte blandt Eurovision-fans er, at SVT overvejer at introducere en form for Anden chance i Eurovision, som man kender det fra Melodifestivalen.

Jeg har ikke hørt om det, så det kan jeg ikke kommentere på, siger Per Blankens, mens Christer Björkman griner, da han hører om rygtet:

Hahaha nej, det tror jeg ikke rigtigt er vores mål. Vi har et format, som er rigtig godt og jeg synes ikke, at der er brug for mange justeringer lige nu. Det, vi skal arbejde med, er at forsøge at lave effektivt godt tv, der ikke trækker for meget ud. Det er vores store mål.

Advertisement

Galleri: Horsens Pride blev afholdt for 2. gang i 2023

Galleri (Klik på billedet for at se vores Facebook Galleri)

Galleri (Klik på billedet for at se vores Facebook Galleri)

Video

Advertisement

#KomSåDanmark: Her er 5 håb for DMGP 2024

Dansk Melodi Grand Prix scenen 2020
Foto: Michael Thygesen

#KomSåDanmark er en artikelserie, der lader op til Dansk Melodi Grand Prix 2024 ved at give vores bud på hvordan vi får Danmark tilbage i Eurovision-finalen i 2024. Senere i serien vil I læsere også blive inddraget.

Note: Denne artikel er udtryk for skribentens egne holdninger, og dermed som sådan ikke et journalistisk produkt.

Glædelig ny Eurovision-sæson!

Den 1. september starter den nye sæson nemlig, da det kun er sange, som er udgivet fra i dag og frem, som må deltage i Eurovision 2024.

Som dansker kigger vi først og fremmest frem mod Dansk Melodi Grand Prix, som bliver et af de vigtigste i mange år. Danmark har som bekendt ikke deltaget i en Eurovision-finale siden 2019. Dermed er vi, næstefter Letland, Irland og Georgien, det land som har været udenfor det fine selskab i længst tid. Det harmonerer ikke ligefrem med vores selvforståelse som et forholdsvis stort grandprix-land.

Mange har rettet skytset mod DR. Lige så mange har rettet skytset mod de danske artister. Og så er der også blevet skudt mod juryer, seere, live-orkester, Europa og alt hvad der hører derind under.

Personligt synes jeg, at Dansk Melodi Grand Prix 2023 var et stort skridt op ift. både 2021 og 2022. Både sangene og selve showet havde fået et nøk op, og der var lyttet til flere af de kritikpunkter, fansene havde bragt på banen. Men der er naturligvis stadig plads til forbedring, sådan vil det altid være. Og her taler jeg ikke om en app, der bryder ned. Det er drønærgerligt, men kan ske for selv den bedste. Men på flere andre parametre er der brug for, at der bliver steppet lidt op. Derfor har jeg nedfældet fem punkter, som jeg håber er et hovedfokus frem mod den nye sæson.

En mere gennemsigtig udvælgelsesproces

Det er svært for den almene grand prix-fan helt at lure hvordan sangene til Dansk Melodi Grand Prix bliver udvalgt. For år tilbage var der fans der blev inviteret til at lytte til sangene og give deres mening til kende. Det har også tidligere været alment kendt, at DR uddelte tre wildcards, mens de sidste syv sange blev valgt ud fra de indsendte sange. I dag hedder det imidlertid blot:

Et redaktionelt fagligt bedømmelsesudvalg nedsat af DR udvælger sange blandt indsendte bidrag og bidrag via en særskilt dialog med den danske musikbranche.

Dr.dk

Jeg forlanger ikke at få udleveret en liste over alle medlemmer af udvalget, eller vide præcis hvem der er ansvarlig for udvælgelsen af den sang, jeg mindst kan lide. Men jeg savner noget mere klarhed over processen. Uddeler DR stadig wildcards? Er bedømmelsesudvalget på 2 eller 200 personer? Og er medlemmerne musikfaglige? Hvad betyder “en særskilt dialog med den danske musikbranche”? Den tydelighed har jeg savnet i flere år, og det ser desværre ud til, at jeg kommer til at savne den mindst et år mere.

Bedre cross promotion

Når jeg taler med kolleger, venner eller familie i ugen op til Dansk Melodi Grand Prix, lyder 90% af svarene altid: “Nå, er det i weekenden, det kommer?”

Da jeg var barn vidste vi altid hvornår der var Melodi Grand Prix. Vi havde planlagt i uger i forvejen, købt snacks og inviteret gæster. I dag ved de færreste hvornår der er Dansk Melodi Grand Prix. Og det er virkelig en skam, for det betyder også, at færre ser det, og dermed kommer det længere og længere væk fra at være den folkefest, et Melodi Grand Prix burde være.

I gamle dage så folk generelt også mere tv og hørte mere radio. Derfor havde DR lettere ved at gøre folk opmærksomme på, at det snart var ved at være nu. Men tiderne er skiftet, og promoveringen er ikke sådan for alvor fulgt med. Det bliver stadig af og til omtalt i radioen og der er tv-spots for dem der stadig ser flow tv. Og så kan værtsbyerne hjælpe med at gøre opmærksom på det lokalt.

Jeg savner optaktsudsendelser. DR har et fremragende koncept, der hedder “Dansk musiks bedste”, som basically er musikbranchefolk, som sidder i en sofa og lytter til hits og fortæller om deres forhold til musikken. Det er oplagt at lave sådan et program med nye og ældre grandprix-sange, invitere nogle deltagere og nogle fans og lave et par hyggelige optaktsprogrammer, hvor man minder folk om, hvorfor hele Danmark plejede at elske grand prix.

Det behøver ikke engang at være lige netop dét koncept. Men send nogle programmer. Sørg for at hver gang en sang bliver spillet i radioen, gør man opmærksom på, at “Det her var Reiley med Breaking My Heart – ham kan du i øvrigt se i Dansk Melodi Grand Prix på lørdag klokken 20!”. Brug de sociale medier. Og tænk ud af boksen. Der sidder dygtige folk inde på DR, som er ansat til netop at få de her ideer (og også nogle bedre og mere konkrete end dem, jeg kan få). Lad os gøre DMGP til en folkefest igen!

Endnu en engageret værtsby

Næstved var fantastisk! De viste lige præcis hvad man kan få ud af at tænke ud af boksen og ikke blot gå efter det største venue.

Placerer man Dansk Melodi Grand Prix i byer som København, Aalborg eller Herning, så er det ikke årets event i byen. Det er måske ikke engang månedens. Og det bærer det også lidt præg af. Der kommer nogle bannere op og der bliver sat et par arrangementer i søen rundt omkring i byen. Der bliver gjort et minimum for at fortælle folk at grand prix’et kommer.

Placerer man det i Næstved, så falder hele byen på røven. Borgmesteren går i medierne og fortæller stolt om hvordan det lykkedes at få så stort et show til byen. Heino Hansen går på Instagram og beder om en værtstjans i sin hjemby. Folk møder op ved arenaen for at få billetter til at opleve, når showet kommer til byen. Der bliver udarbejdet en flot aktivitetskalender, hvor man får besøg af store grandprix-stjerner.

Det kræver stort mod af DR at gøre Næstved til værtsby, og jeg håber virkelig, de beholder det mod. Der er mindre arenaer i Hillerød, Fredericia og garanteret også mange andre byer, som sjældent får chancen for at afholde sådan et event. Lad os få showet ud i landet – i byer, hvor man kan mærke, at det betyder noget.

Bedre og mere overskueligt afstemningssystem

Jeg synes personligt, at DMGP’s koncept med at sende tre sange videre og så bare udråbe en vinder, det duer ikke. Det absolut fedeste ved Eurovision for mig, er uden tvivl afstemningen, hvor man kan sidde og se hele scoreboardet, følge med i op- og nedture for den enkelte sang og heppe på sin favorit. Den følelse har man ikke på samme måde, når der ikke er point med i spillet. Det ender i en fuser hver eneste gang.

Norge har haft en lang tradition for at sende fire sange videre til en superfinale, så sende to af dem videre til en endelig duel om sejren. Det gik de gudskelov væk fra i år, og det gjorde afstemningen langt bedre, hvis du spørger mig. Jeg håber, at DR bringer scoreboardet tilbage. For mig er det en helt essentiel del af DMGP.

I mine øjne skal vi stadig have juryer med, og vi skal gøre det på samme måde som Eurovision gør det. X antal juryer (det kunne både være lokale danske juryer, internationale juryer, fanjuryer, demografiske juryer – listen er lang), og når de så har uddelt deres stemmer, kommer befolkningens stemmer oveni. Det er langt mere spændende at se på. Det er også langt mere gennemskueligt end det nuværende system. Og så får alle kunstnerne vished om hvordan de har klaret sig i afstemningen.

For mig er det en no-brainer.

En vinder der kan håndtere Eurovision-presset

Her lyder overskriften en smule hårdere mod de tidligere artister end den egentlig er ment. For er det Reileys skyld, at han virkede overvældet? Eller er det Reddis skyld at de druknede lidt i mængden?

Nej, i hvert fald ikke entydigt. Hvis vi ser på hvilke artister, som traditionelt har gjort bedst opmærksom på sig selv op til Eurovision-deltagelsen, så er det første navn der falder mig ind Jonas Rasmussen. Vores viking tog Portugal med storm. Men for Jonas virkede det hele også enormt naturligt. Han fremstod hele vejen igennem som en sød, venlig, sympatisk og udadvendt person.

  • Og det kan få mig til at stille spørgsmålet: Gør DR nok for at forberede deres artister på det kæmpestore cirkus, som de skal ud i, når de vinder Dansk Melodi Grand Prix? Jeg kan godt have mine tvivl her.

Man kan ikke træne sig til at være udadvendt. Men man kan godt træne sig op til et niveau, hvor det i hvert fald ikke bliver et issue. Hvis I tænker over det, hvornår har I så sidst set et interview med en svensk Eurovision-artist, hvor I har tænkt at det ikke virkede som om, personen gad at være der? Nej, vel? Og det samme kan man sige om en lang række andre lande, hvor medietræning, åbenhed og anderledes tænkning giver god omtale.

Det er artisten der skal stå forrest, men det er i høj grad en holdindsats der skal få det hele til at lykkes. Det ansvar skal man være bevidst om, og udefra set håndterede man en artist som Reiley helt forkert forud for deltagelsen. Han endte med at bløde mere og mere op undervejs i interviews, men man kunne mærke usikkerheden og man fik i nogle interviews nærmest ondt af ham.

For at lykkes til Eurovision skal du have mange bolde i luften. Også så mange, at det er nærmest umuligt for en enkelt person at holde styr på dem alle. Særligt hvis den person også lige skal koncentrere sig om at skulle lave et fedt sceneshow, træne sin sangstemme og øve noget koreografi. Så er det en umulig opgave, og så falder man igennem.

Artisterne skal ikke overlades til sig selv og deres management. Det er ikke dem, der har Eurovision-erfaringen. DR har efterhånden været med så længe, at de har noget knowhow, som de ganske enkelt er nødt til at bringe i spil.

Herfra er der ikke andet at sige end: Glædelig Eurovision-sæson. #KomSåDanmark!

Advertisement

Dansk Melodi Grand Prix 2024: DR søger deltagere og sange

Foto: Michael Thygesen

For alle Eurovision-fans er det nytårsaften, og lige om lidt skal de enkelte lande i gang med at finde deres deltagere til når det går løs i Malmö i maj 2024. Således også Danmarks Radio, der gerne vil have indsendt sange fra håbefulde komponister og sangskrivere, så de måske får chancen for at deltage i Dansk Melodi Grand Prix 2024 og efterfølge Reiley som Danmarks deltager ved Eurovision 2024.

DR har offentliggjort reglerne for deltagelse, og her kan man bl.a. læse at DMGP 2024 igen kommer til at bestå af 8 sange som i de seneste tre udgaver, og at det er et bedømmelsesudvalg nedsat af DR som udvælger bidrag både blandt de indsendte sange samt bidrag i særskilt dialog med den danske musikbranche.

Tilknytning til Danmark

Derudover skal enten komponist, tekstforfatter eller den fremførende kunstner være dansk statsborger eller have tilsvarende stærk tilknytning til Danmark. Færøerne og Grønland tæller med i den forbindelse, hvilket muliggjorde Reileys deltagelse i 2023, da sangskriverne bag hans bidrag “Breaking My Heart” var hhv. svensker og nordmænd.

De øvrige regler er velkendte og læner sig op af EBU’s regelsæt for Eurovision Song Contest: Deltagende kunstnere skal være fyldt 16 år ved udsendelsesdagen af Eurovision i maj måned, sangen må højst vare tre minutter, og den må ikke indeholde politiske eller kompromitterende budskaber.

Fristen for indsendelse af bidrag til bedømmelse er 27. oktober 2023.

Præindspillede vokaler

Den skarpe læser vil bemærke punkt 10 i reglerne:

10. Ved ESC 2024 skal vindersangen fra Dansk Melodi Grand Prix fremføres som singback, og her skal alle vokaler være 100 procent live.

EBU har som bekendt tilladt præindspillede backing-vokaler siden Eurovision 2021, og ved nærmere undersøgelse kunne DR’s Grand Prix-general Erik Struve Hansen bekræfte, at man læner sig op ad EBU’s regelsæt og derfor også tillader præindspillede backing-vokaler i DMGP 2024.

Det skal blive spændende at se, hvilke sange der skal deltage i Melodi Grand Prix i 2024. Danmark har jo gode minder fra Eurovision, når det afholdes i Malmö, så lad os håbe at vindersangen kan føre Danmark tilbage i Eurovision-finalen for første gang siden 2019.

Advertisement

Mustii bekræftet som Belgiens repræsentant til Eurovision 2024 i Malmø

Mustii repræsenterer Belgien ved Eurovision 2024
Foto: RTBF

Eurovision-sæsonen 2024 skydes først officielt i gang på fredag, men allerede i dag kan vi afsløre den første deltager. Den belgiske tv-station RTBF meddelte i dag, at multitalentet Mustii er internt valgt til at repræsentere Belgien ved Eurovision i Malmø.

Hvem er Mustii?

Mustii, hvis borgerlige navn er Thomas Mustin, er en alsidig kunstner inden for både musik og skuespil. Han er sangskriver, komponist, sanger og skuespiller, og har allerede to succesrige albums i bagagen. I underholdningsbranchen har han markeret sig stærkt med roller i forskellige teaterproduktioner, tv-serier og Netflix-produktioner. Blandt andet har han optrådt i den belgiske tv-serie “La Trêve” samt spillefilm som “Grave, Un Petit Boulot” og “L’Echange des Princesses.”

I øjeblikket er han desuden dommer på Drag Race Belgique.

Mustii er tidligere hædret med “Revelation of the Year” ved D6bels Music Awards og hele 3 gange har han formået at melde alt udsolgt til sin koncert i den berømte arena Ancienne Belgique. Hans albums “21st Century Boy” og “It’s Happening Now” har også modtaget stor anerkendelse i Belgien. Med dette imponerende CV er han nu klar til at tage det næste store skridt i sin karriere: at repræsentere Belgien ved Eurovision 2024.

Det næste kapitel

Selvom Mustii’s Eurovision bidrag endnu ikke er offentliggjort, er forventningerne høje. Mustii skal gå i fodsporene på Gustaph som i år sikrede Belgien en flot 7. plads med sangen “Because of You”.

Mens vi venter i spænding, kan du lære Mustii bedre at kende i videoarkivet herunder.

For mere information og opdateringer, følg med her på siden.

Videoarkivet

Advertisement

Melodi Grand Prix stjernestøv under regnbuen | Copenhagen Pride 2023

Copenhagen Pride præsenterer artister fra Dansk Melodi Grand Prix i 2023.
foto: Michael Thygesen / GEE

Når Copenhagen Pride i dag åbner op for årets største, danske LGBT+ event, kan man se frem til mere end 160 events og koncerter, herunder den ikoniske Drag Night, en mini convention, kunstudstilling, børneområde og selvfølgelig den store Pride Parade.

I dagene fra den 12.-20. august maler Copenhagen Pride København i alle regnbuens farver under det Eurovision-inspirerede tema “Come Together”, og det bliver i år mere deltagelse af flere velkendte ansigter fra Dansk Melodi Grand Prix.

Du kan se hele programmet for Copenhagen Pride 2023 her >>

Bryan Rice trio feat. Noah Skaalum

Søndag den 13. august fra kl. 19.30-20.15 | Pride Week Stage

Udover at være manden bag kæmpehittet ‘No Promises’ fra tv-serien Nynne, er Bryan Rice også et yderst velkendt ansigt i Melodi Grand Prix. I 2010 sang han ‘Breathing’ og i 2014 ‘I choose you’. Derudover har han været med til at skrive ‘Underneath My Skin’ til Christina Undhjem, ‘Beautiful to me’ til Albin og ‘Rays of Sunlight’ til David Jay.

Bryan Rice har flere gange fået temperaturen på Rådhuspladsen til at stige og tusindvis af tilskuere til at synge med under sine Pride koncerter. I år bliver med garanti ingen undtagelse, når han med gæstestjerne Noah Skaalum er klar at præsentere sine nye ærlige sange.

Noah vender tilbage på scenen for første gang siden sit kønsskifte i 2018. Bryan Rice har fulgt med i Noahs rejse, siden X Factor sejren for over 10 år siden. Det fortæller Bryan til Realityportalen/HER&NU.

– Jeg kom simpelthen på det, fordi jeg synes, at Sarah sang fantastisk, da hun vandt i 2011. Det er en af de eneste ‘X Factor’-vindere, jeg virkelig har hæftet mig ved, og er derfor blevet ved med at følge med i Noahs liv. Jeg synes, han er en af de sejeste og modigste mennesker, og da jeg fandt på at dele min Pride-scene med en anden artist, var det oplagt for mig at spørge en anden LGBT+ person, en som jeg selv synes er dygtig og sej.

Jeg føler stærkt for at give noget igen af alt det, jeg har taget imod i de 18 år, jeg har levet af musik indtil videre, og hvis jeg kan hjælpe Noah til at finde det musikalske spor igen, synes jeg virkelig at det giver mening.

Søren Torpegaard-Lund

Mandag den 14. august fra kl. 16.00 – 16.45 | Pride week stage

I februar deltog han i det danske Melodi Grand Prix med sangen “Lige her”, som med Sørens egne ord er en hyldest til sin “chosen family”. Sangen var et stort hit hos mange Grand Prix-fans og udkom efter Melodi Grand Prix i en engelsk version. Nu har man muligheden for at høre Søren spille både egne og andres sange til Copenhagen Pride Week week.

Den talentfulde sanger har udover Melodi Grand Prix medvirket i forestillinger som Kinky Boots, Grease og Oliver samt spillet hovedrollen som Tony i West Side Story på Det Kongelige Teater.

Sander Sanchez

Mandag den 14. august fra kl. 20.15 | Showscenen

Tirsdag den 15. august fra kl. 15.30 – 00.00 | Music & Art at Bøssehusset

Lørdag den 19. august fra kl. 17.30 – 19.00 | Showscenen

Sander har sunget og optrådt hele livet og fik i 2020 sin debut i Dansk Melodi Grand Prix med sangen “Screens”. Han spiller både klaver og guitar, har medvirket i musicals, sunget for i et funk-inspireret Big Band, optrådt flere gange til Aarhus festuge, til SmukFest, under Kulturnatten i København og performet et utal af gange i LGBTQ+-miljøet, herunder til Worldpride i København i 2021.

I fredags udkom FreddyQ’s nye single som Sander er featuring på sammen med Claude. Den kan du høre på mandag på Rådhuspladsen fra kl. 20.15.

 

Reiley (& BATHSHEBA)

Lørdag den 19. august fra kl. 19.15-21.00 | Showscenen

I februar vandt færøske Reiley Dansk Melodi Grand Prix med sangen “Breaking My Heart” og repræsenterede efterfølgende Danmark ved Eurovision i Liverpool. Nu er han klar til at indtage den store scene på Copenhagen Pride 2023 lørdag aften efter den store Pride parade er afviklet.

Vi ønsker Happy Pride og rigtig god fornøjelse til både artister og gæster i den kommende uge!

Advertisement

Malmö kalder: Eurovision 2024 afholdes i Malmö Arena 7-11. maj

Efter en dramatisk afslutning på Eurovision-finalen 2023 lykkedes det for Sverige og Loreen at hive sejren hjem med Tattoo.

Det betyder, at det er svenskerne der skal afholde Eurovision i 2024, og lige siden finalen i maj har der været godt gang i rygterne. Stockholm har længe lignet en storfavorit, men der har været kastet grus i maskineriet ved alle tre mulige arenaer i byen – Avicii Arena skulle renoveres, og hverken Friends Arena eller Tele2 Arena var en mulighed, hvis man spurgte de fodboldhold der hører til de to stadions.

Og det er altså ikke lykkedes for SVT at overtale de stockholmske arenaer, hvis det da overhovedet har været en prioritet. I stedet afholdes Eurovision 2024 i Malmö, hvilket er godt nyt for de danskere, der vil over og se showet og opleve stemningen.

Valget er faldet på Malmö Arena, som også afholdt showet i 2013, da Emmelie de Forest vandt en suveræn sejr med Only Teardrops.

Eurovision 2024 afholder semifinaler d. 7. og 9. maj, mens den store finale afholdes 11. maj.

Eurovision 2024 fejrer 50-året for Sveriges første Eurovision-sejr, da ABBA vandt i 1974 med Waterloo, og mon ikke der er lagt i kakkelovnen til en kæmpe fest i Malmö.

Advertisement

Melodifestivalen 2024 udvides til 30 sange og 5 delfinaler

Loreen med "Tattoo"-sangskriverne Cazzi Opeia og Peter Boström | Foto: Alma Bengtsson, SVT

I 2024 bliver Melodifestivalen endnu større, når konkurrencereglerne ændres, og 30 bidrag deltager i konkurrencen. Semifinalen, tidligere Andra Chansen, ændres til en femte delfinale, som forlænges, og i denne forlængelse stemmes yderligere to sange til finalen.

Vi ønsker altid at gøre Melodifestivalen endnu bedre og mere spændende for vores publikum. Med dette helt nye format tror vi, at vi kan bevare seernes engagement gennem hele sæsonen. Det er ingen hemmelighed, at vi har mistet publikum i semifinalen. Nu håber vi at opretholde spændingen gennem alle programmer.

ANDERS WISTBACKA, PROJEKTLEDER FOR MELODIFESTIVALEN

Sådan foregår det: I hver delkonkurrence konkurrerer seks bidrag, det vil sige i alt 30 kunstnere i løbet af alle delfinaler. To bidrag fra hver delkonkurrence går direkte til finalen, to bliver i konkurrencen, og to er færdige. Der er altså ti bidrag, der direkte kvalificerer sig til finalen fra delfinalerne.

Finalen vil fortsat have deltagelse af tolv bidrag, og de to sidste finalister findes i den femte delfinale, som forlænges. Seerne har så mulighed for at give endnu flere hjerter via app og telefon til deres favoritter blandt de ti resterende bidrag, det vil sige dem, der er blevet nummer tre og fire i de fem delfinaler. Resultatet baseres på en sammenlægning af antallet af stemmer i delfinalerne og antallet af stemmer i forlængelsen i femte delkonkurrence.

I finalen bestemmer TV-seerne halvdelen af stemmerne via app/telefon, og halvdelen af stemmerne gives af en international jury.

Tilmelding til Melodifestivalen 2024 åbnes efter sommerferien. Man kan uploade bidrag via www.melodifestivalen.se i perioden 25. august kl. 09.00 – 15. september kl. 11.59.

Advertisement

Alle lande som har deltaget i Eurovision siden 1956

Grethe og Jørgen Ingmann vinder Dansk Melodi Grand Prix 1963.
Foto: Screenshot fra Youtube
LandDebutårSeneste deltagelseBidragAntal sejreSeneste sejr
Albanien20042024190N/A
Andorra2004200960N/A
Armenien20062024150N/A
Australien2015202480N/A
Østrig195720245522014
Aserbajdsjan200820241512011
Hviderusland 20042019160N/A
Belgien195620246411986
Bosnien-Hercegovina19932016190N/A
Bulgarien20052022140N/A
Kroatien19932024280N/A
Cypern19812024390N/A
Tjekkiet20072024110N/A
Danmark195720245132013
Estland199420242812001
Finland196120245612006
Frankrig195620246551977
Georgien20072024150N/A
Tyskland195620246622010
Grækenland197420244312005
Ungarn19942019170N/A
Island19862024350N/A
Irland196520245671996
Israel197320244542018
Italien195620244832021
Letland200020242312002
Litauen19942024230N/A
Luxembourg195619933751983
Malta19712024350N/A
Moldova20052024180N/A
Monaco195920062411971
Montenegro20072022120N/A
Marokko1959198010N/A
Holland195620246352019
Nordmakedonien19982022210N/A
Norge196020246132009
Polen19942024250N/A
Portugal196420245412017
Rumænien19942023230N/A
Rusland199420212312008
San Marino20082024130N/A
Serbien200720241512007
Serbien og Montenegro2004200520N/A
Slovakiet1994201270N/A
Slovenien19932024280N/A
Spanien196120246221969
Sverige195820246272023
Schweiz195620246321988
Tyrkiet197520123412003
Ukraine200320241832022
Storbritannien195720246551997
Jugoslavien196119922711989
Advertisement

EBU medlemslande / Medlemmer af European Broadcast Union 2023

LandForkortelseMedlemmer
* =Suspenderet
Optagelsesår
AlbanienRTSHRadiotelevizioni Shqiptar1999
AlgerietEPTV
EPRS TDA
Etablissement Public de Télévision Algérienne/ Etablissement Public de Radiodiffusion Sonore
/Télédiffusion d’Algérie
1970
AndorraRTVARàdio i Televisió d’Andorra, S.A.1999
ArmenienAMPTVPublic Television and Radio Armenia, comprising:
– Public Television Company of Armenia
– Public Radio of Armenia
2005
ØstrigORFÖsterreichischer Rundfunk1953
AzerbaijanICTI / ITVIctimai2007
Belarus*BTRC *National State Teleradiocompany of the Republic of Belarus*1993
BelgienVRT RTBFVlaamse Radio- en Televisieomroep and Radio-Télévision Belge de la Communauté française1950
Bosnien-HerzegovinaBHRTJavna Radio Televizijska servis Bosnie i Hercegovine1993
BulgarienBNRBâlgarsko Nacionalno Radio1993
BulgarienBNTBâlgarska Nacionalna Televiizija1993
KroatienHRTHrvatska Radiotelevizija1993
CypernCYBCCyprus Broadcasting Corporation1969
TjekkietCRCesky Rozhlas1994
TjekkietCTCeská Televize1994
DanmarkDRDR1950
DanmarkTV2TV2/Danmark1989
EgyptenNMANational Media Authority1985
EstlandERREesti Rahvusringhääling1993
FinlandYLEOy Yleisradio Ab1950
FrankrigGRFGroupement des Radiodiffuseurs français de l’UER,
comprising:
– France Télévisions (France 2, France 3,
France 4, France 5 and Réseau France Outre-mer)
– Radio France
1950
GeorgienGPBGeorgian Public Broadcaster2005
TysklandARDArbeitsgemeinschaft der öffentlich-rechtlichen
Rundfunkanstalten der Bundesrepublik Deutschland (ARD), comprising:
Arbeitsgemeinschaft der öffentlich-rechtlichen
Rundfunkanstalten der Bundesrepublik Deutschland (ARD),
comprising:
– Bayerischer Rundfunk
– Hessischer Rundfunk
– Mitteldeutscher Rundfunk
– Norddeutscher Rundfunk
– Radio Bremen
– Rundfunk Berlin-Brandenburg
– Saarländischer Rundfunk
– Südwestrundfunk
– Westdeutscher Rundfunk
– Deutsche Welle
– DeutschlandRadio
1952
TysklandZDFZweites Deutsches Fernsehen1963
GrækenlandERTHellenic Broadcasting Corporation2015
UngarnHMGHungarian Media Group, comprising:
– Media Support and Asset Management Fund (MTVA)
– Duna Media Service Provider
2014
IslandRUVRíkisútvarpid1956
IrlandRTERaidió Teilefís Éireann1950
IrlandTG4TG42007
IsraelIPBCIsrael Public Broadcasting Corporation2018
ItalienRAIRadiotelevisione Italiana1950
JordanJRTVJordan Radio and Television Corporation1970
LetlandLRLatvijas Radio1993
LetlandLTLatvijas Televizija1993
LebanonTLTélé-Liban1980
LibyenLNC *Libya National Channel *1974
LitauenLRTLietuvos Radijas ir Televizija1993
LuxembourgCLTCLT Multi Media1950
LuxembourgMSPMédia de service public 100,71997
MaltaPBSPublic Broadcasting Services Ltd.1970
MoldovaTRMTeleradio-Moldova1993
MonacoGRMCGroupement de Radiodiffusion monégasque, comprising:
– Monaco Média Diffusion
1950
MarokkoSNRTSociété Nationale de Radio Télévision1950
MontenegroRTCGRadiotelevizija Crne Gore2006
HollandNPONederlandse Publieke Omroep, comprising:

– AvroTros/PowNed
– Omroepvereniging BNN-VARA
– Vereniging De Evangelische Omroep (EO)
– KRO-NCRV
– Omroep MAX/V/NL
– VPRO/Human
– Omroep ON!
– Omroep Zwart
– NOS
1950
NordmakedonienMKRTVMKRTV1993
NorgeNRKNorsk Rikskringkasting1950
NorgeNO/TV2TV 2 AS1993
PolenPRTPolskie Radio i Telewizja, comprising:
– Telewizja Polska SA (TVP)
– Polskie Radio SA (PR)
1993
PortugalRTPRádio e Televisão de Portugal1950
RumænienRORSocietatea Română de Radiodifuziune1993
RumænienTVRSocietatea Română de Televiziune1993
Rusland *C1R *Channel One Russia *1996
Rusland *RDO *Radio Dom Ostankino, comprising: *
– Radio Mayak (MK) – Radio Orpheus (OP)
1996
Rusland *RTR *Rossijskoe Teleradio *1993
San MarinoSMRTVSan Marino RTV1995
SerbienRTSRadiotelevizija Srbije2006
SlovakietRTVSRozhlas a televízia Slovenska1993
SlovenienRTVSLORadiotelevizija Slovenija1993
SpanienRTVERadiotelevisión Española1955
SverigeSTRSveriges Television och Radio Grupp, comprising:
– Sveriges Television Ab (SVT)
– Sveriges Radio Ab (SR)
– Swedish Educational Broadcasting Company (UR)
1950
SchweizSRG SSRSRG SSR1950
TunisienRTTTRadio tunisienne et Télévision tunisienne, comprising:
– Radio tunisienne
– Télévision tunisienne
1950
TyrkietTRTTürkiye Radyo-Televizyon Kurumu1950
UkraineUA:PBCPublic Broadcasting Company of Ukraine1993
UKBBCBritish Broadcasting Corporation1950
UKUKIBUnited Kingdom Independent Broadcasting, comprising:
Independent Television: The Network Centre, grouping:
– ITV Anglia Television
– ITV Border Television
– ITV Central Television
– Channel Television
– ITV Granada Television
– STV Central
– ITV Wales Television
– ITV West Television
– ITV London Television
– ITV Meridian Television
– STV North
– ITV Tyne Tees Television
– UTV Limited
– ITV Westcountry Television
– ITV Yorkshire Television
Sianel 4 Cymru
1960
Vatican StatenRVRadio Vaticana1950
Advertisement

Forberedelserne til Eurovision Song Contest 2024 i Sverige er i fuld gang

Loreen blev i 2023 den første kvindelige deltager til at vinde Eurovision 2 gange.
Foto: Corinne Cumming EBU

Efter Loreens sejr i Eurovision Song Contest 2023 i Liverpool, er svenske SVT allerede godt i gang med planlægningen af Eurovision Song Contest 2024. I den forgangne uge blev kerneteamet for næste års konkurrence annonceret, ligesom den svenske Avis Aftonbladet har afsløret en omfattende kravliste for værtskabet.

Kerneteamet bag Eurovision 2024

SVT har i denne uge annonceret en række vigtige ansættelser til det team, der skal organisere showet. Dette inkluderer:

  • Ebba Adielsson, Head of SVT Entertainment, der er udpeget som Executive Producer.
  • Christel Tholse Willers, der er ansvarlig for kommunikation, presse, brand og event i samarbejde med værtsbyen.
  • Tobias Åberg, der er ansvarlig for den overordnede tekniske produktion.
  • Johan Bernhagen, der vil være ansvarlig for finansiering og den overordnede tekniske produktion sammen med Tobias Åberg.

Byer i spil til at være værtsby

Göteborg, Malmø og Stockholm, som har indendørs arenaer med kapacitet til over 10.000, har alle indsendt bud om værtskabet for Eurovision 2024. Dertil kommer Eskilstuna, Jönköping, Örnsköldsvik og Partille, som har arenaer med kapacitet til under 10.000 personer.

14 siders dokument specificerer krav til værtsbyen

Ifølge en artikel i Aftonbladet har Ebba Adielsson, som er programdirektør for underholdning hos SVT og nyudnævnt Executive Producer, underskrevet en liste af information og krav, der er blevet sendt ud til kommuner og regioner rundt omkring i Sverige. Dokumentet, der er 14 sider langt, er markeret “CONFIDENTIAL” på hver side.

To potentielle datoer for Eurovision Song Contest 2024

Fra dokumentet fremgår det, at datoen for næste års Eurovision-finale endnu ikke er helt fastlagt, men at der er 2 sandsynlige datoer for finalen: enten lørdag den 11. maj eller lørdag den 18. maj.

Arenaen, der skal lægge rammer for konkurrencen, skal være tilgængelig i syv til otte sammenhængende uger, inklusive ugen efter finalen, når hele scenekonstruktionen skal nedrives.

Værtsbyens ansvar og krav

SVT vil fokusere på tv-produktionen af de 3 shows, mens værtsbyen har ansvaret for de forskellige leverandører samt logistik og infrastruktur for værtskabet.

Medmindre andet er angivet, er værtsbyen ansvarlig for gennemførelse og finansiering af de forskellige dele. Dette gælder også de dele, der berører arenaen. Kort sagt betyder dette, at SVT har til hensigt at betale for tv-produktionen, men forventer, at værtsbyen vil afholde resten af udgifterne.

Arenaen skal have et neutralt navn, der ikke er knyttet til tredjeparts firmanavn, produkt, varemærke osv.

Ud over publikum og sceneplads skal arenaen være i stand til at tilbyde:

  • Plads til greenroom, hvor 26 delegationer på 10 personer kan sidde. (Greenroom behøver ikke at være placeret i arenaen).
  • 40 til 50 lydisolerede og airconditionede kommentatorbokse.
  • 27 møblerede loger på ca. 30 kvadratmeter til de forskellige delegationer.
  • Område til hår og makeup, ca. 250 kvadratmeter.
  • Område til hovedsponsor, ca. 1000 kvadratmeter.
  • Kontorer til delegationerne og backstage-personale, ca. 30 til 40 kontorpladser fordelt på en række rum.
  • Kontor til SVT’s redaktionelle/produktionspersonale, 200 til 250 kontorpladser opdelt i flere rum, et større mødelokale op til 50 personer og fire mindre mødelokaler til op til 10 personer.
  • Spisesal eller cateringplads til personale med mindst 350 pladser.
  • Områder til VIP-begivenheder og særligt indbudte gæster (ca. 1.000 samtidige gæster).
  • Loungeområder til værter, ca. 4-6 værelser med separat toilet og brusebad (i nærheden af scenen).
  • Lougeområder til kunstnere (ikke delegationer), op til 20 loger.
  • Siddeområder til større grupper, mindst to større omklædningsrum med adgang til et toilet til grupper på op til 50 personer (tiltænkt åbnings- og mellemakter med mange deltagere).
  • Rekvisitter og scenografi lager direkte ved siden af scenen til de forskellige sceneshows (ca. 1.500 kvadratmeter).
  • Lydisolerede rum til lydcheck, to såkaldte visningsrum, hvor nærhed og logistik er af stor betydning. (i alt fire til seks værelser på 50 til 100 kvadratmeter).
  • Førstehjælpsrum inklusive medicinsk personale.

I forbindelse med arenaen skal der også være:

  • Lokaler til akkrediteringsstyring som et akkrediteringscenter, placeret så det er tilgængeligt for besøgende uden for det sikkerhedskontrollerede område, med arbejdspladser for 15 personer og et venteværelse for op til 50 personer.
  • Pressecenter for op til 1.200 mennesker med arbejdsplads for pressen (ca. 650 pladser), arbejdspladser for akkrediterede fans (ca. 250 pladser), kontorplads, interviewrum og cafeteria. Derudover et stort rum til tv-transmitterede pressekonferencer.
  • Kontinuerlig elforsyning, incl. løsning til backup-system for elforsyning. Den elforsyning, der er nødvendig for nedrivning og rigging samt til de ikke-tv-produktionsrelaterede behov bæres af arenaen.
  • Arenaen skal være ansvarlig for at sikre, at standarden for aircondition og køling opfyldes i alle rum i forslaget, og at den opretholdes i perioden uden øgede omkostninger for SVT.

Øvrige opgaver

Værtsbyen er ansvarlig for relaterede begivenheder, herunder lodtrækningen til semifinalerne og værtsby-overdragelses ceremonien i januar 2024.

Arenaen skal også være tilgængelig for besøg fra de ansvarlige for de deltagende delegationer, det såkaldte Head of delegation-møde, i midten af marts, for omkring 100 mennesker.

Der skal også være plads til at afholde åbningsceremoni søndagen før Eurovision med 200 til 300 meter turkis tæppe og deltagelse af 1500-2000 mennesker samt privat ceremoni med samme antal gæster.

Værtbyen skal også stille med forslag til en lokation til Euroclub, som er det officielle mødested og natklub for afholdelse af Eurovision-fester med en åbningstid mellem 23.00 og 03.00. Herudover planer for sponsor village og Eurovision Village.

Mindst 3.500 hotelværelser skal være tilgængelige

En Eurovision-værtsby skal have mere end 3.500 tilgængelige hotelværelser i konkurrenceugen. Mere specifikt:

God hotelkapacitet i byens centrum og omkring arenaen, med op til 3.500 hotelværelser tilgængelige i selve konkurrenceugen. Allerede to uger før konkurrenceugen skal 1.000 hotelværelser være tilgængelige. For at undgå en situation som i Liverpool med stærkt forhøjede hotelpriser, så skal hotelpriser være faste fra 2 uger op til showet.

Transport og trafikkrav

I dokumentet er der også transport- og trafikkrav, hvor værtsbyen skal sikre løsninger til, hvordan trafikkaos til og fra arenaen undgås. Der skal være forslag til shuttle-service for delegationerne, herunder adgang til busser i situationer, hvor hele delegationen er samlet, samt biler eller taxi til gratis brug for delegationsmedlemmer ved andre lejligheder. Endelig skal der være Eurovision-udpegede taxier med faste takster til alles brug.

Sikkerhed

Værtsbyen skal skitsere en løsning for sikkerhed for alle involverede, herunder publikum og særligt inviterede gæster med høje sikkerhedskrav. Alle sikkerheds omkostninger bæres af værtsbyen.

SVT har desuden anmodet ansøgerbyerne om at:

  • Beskrive de nødvendige kontakter med lokale myndigheder og organisationer for at sikre de specifikationer, der er givet i dokumentet og muliggøre en succesfuld afholdelse af Eurovision Song Contest 2024.
  • Præsentere kontakter med politimyndigheder, lokale transportorganisationer og trafik- og vejmyndigheder, samt lokale licensmyndigheder (herunder men ikke begrænset til udvidede alkoholserveringstilladelser) angående nødvendige tilladelser mv.
  • Under hostingen, i samarbejde med de relevante myndigheder (politi, redningstjeneste, osv.) og i samråd med SVT, være ansvarlig for at etablere en detaljeret sikkerhedsplan skrevet på svensk og engelsk. Sikkerhedsplanen skal kunne præsenteres for EBU.
  • Give en beskrivelse af, hvordan værtsbyen har til hensigt at organisere og etablere den nødvendige sikkerhedsorganisation. SVT skal godkende alle sikkerhedsarrangementer.
  • Udvidet serveringstilladelse: SVT har anmodet de interesserede kommuner om at præsentere kontakter med lokale licensmyndigheder for at kunne garantere udvidede serveringstilladelser. Dette er for at festen kan vare længere end det normalt er tilladt i de fleste mindre byer rundt omkring i Sverige.

Deadline for ansøgning

Ansøgninger til værtskabet skulle ifølge dokumentet indsendes senest den 12. juni. Efter denne dato evalueres de indkomne ansøgninger. Herefter vil SVT og EBU begynde at forhandle med de potentielle værtsbyer.

Aftonbladet har forsøgt at få en kommentar og en bekræftelse på ovenstående fra Ebba Adielsson, men dette har ikke været muligt. I stedet udtaler SVT‘s pressecehf, Camilla Hagert, at man pt. taler med interesserede værtsbyer og hun ikke kan afsløre mere i øjeblikket. Håbet er at værtsbyen vil være klar i begyndelsen af juli.

Mulige formatændringer for Eurovision 2024

Ifølge Aftonbladet overvejer SVT at forkorte varigheden af Eurovision showet.

Advertisement

The 968 Paradox – Victor Vernicos klar med ny single efter Eurovision

Foto: Pressefoto

For en måned siden deltog dansk/græske Victor Vernicos i Eurovision Song Contest i Liverpool, og nu er han klar med opfølgeren til “What They Say”. I denne uge udkom singlen “The 968 Paradox”. Sangen er i lighed med hans Eurovision-bidrag både skrevet, komponeret og produceret af Victor selv.

Selve begrebet “968 Paradox” stammer fra djævelens tal “666” og beskriver hvordan dette kombineres med det modsatte tal “999” (det positive), når de overlapper hinanden for at skabe “8”: tallet for uendelighed, som har en betydning i mange kulturer verden over.

“968 Paradox” repræsenterer positiviteten og negativitetens paradoksale natur, og hvordan de udfordrer og fuldender hinanden i livets universelle balance.

Video

Fra arkivet

Følg Victor Vernicos på SoMe

https://www.instagram.com/victorvernicos

https://www.tiktok.com/@victorvernicos

Advertisement

Eurovision 2023 auktion – BBC sætter kostumer og rekvisitter til salg

Rekvisitter fra Eurovision 2023 på auktion | foto: Ramco

Kostumer og dele af scenen fra årets Eurovision Song Contest i Liverpool bliver nu solgt af BBC. Der afholdes auktion, hvor folk kan byde på mere end 60 varer. Ifølge BBC er auktionen en del af deres bæredygtighedsindsats og blandt auktionsvarerne finder man rekvisitter og kostumer, som er brugt på scenen i Liverpool’s M&S Bank Arena.

Du kan bl.a. blive den heldige ejer at den store hånd, som blev brugt under KALUSH’ optræden med “Stefania”, trommer fra Sam Ryders optræden, hjerteformede puder fra værternes sofa eller flere kostumer anvendt under de 3 shows.

Auktionen begynder den 30. maj kl. 10.00, og 20% af indtægterne bliver delt mellem ACC Liverpool Foundation og BBC Media Action. Resten af pengene vil blive givet til BBC Studios: “Overskuddet returneres til BBC for at hjælpe med at finansiere programmer og tjenester”, forklarer tv-stationen.

Sally Mills, chef for bæredygtighed hos BBC Studios, udtaler: “Bæredygtighed er kernen i alt, hvad vi gør hos BBC Studio, både på og uden for skærmen.
“Vi har et ansvar for at operere med så minimal indvirkning på miljøet som muligt, og vi er altid på udkig efter innovative måder, hvorpå vi yderligere kan engagere publikum med vores indhold og forlænge levetiden for vores kulisser og kostumer. Hvilken bedre måde at gøre dette på end at give fans mulighed for at eje et stykke af Eurovision-historien?”

160 millioner mennesker kiggede med rundt omkring i verden, og lørdag aften blev showet set af ikke mindre end 11 millioner mennesker i Storbritannien, hvilket gjorde årets Eurovision finale til den mest set i konkurrencens historie i landet.

BBC’s Eurovision 2023 auktion

Advertisement

Reiley lagt for had efter dansk exit – Er tonen blevet for giftig?

Kritikken er væltet ned over årets danske deltager Reiley efter det danske exit i torsdags, som nedsables af både medier, fans og tv-seere. Men skal vi acceptere had, personlige angreb og voksenmobning i en musikkonkurence?

I går fandt den 67. udgave af Eurovision Song Contest sin vinder. Den succesfulde Eurovision nation Sverige vandt for 7. gang og tangerede dermed rekorden for flest sejre, som de nu deler med Irland.

For 3. år i træk var finalen uden dansk deltagelse, og det har fået både medier, fans og TV-seere til tasterne.

Med overskrifter som ”Fiasko. Flop. Fuser. Reiley” og ”Skamplet: Kæmpe dansk røvtur” omtaler én af Danmarks største aviser Reileys exit, ligesom selve finaleshowet beskrives som et ”Håbløst Shitshow”.

Den danske deltager får også skyld for at være en ”kæmpe diva” efter aflysning af interviews og for ikke at være ”et rigtigt mandfolk”, fordi den unge sanger efter nedturen i semifinalen var for berørt til at møde pressen i Liverpool.

Også på de sociale medier er tonen hård og personlig. Den danske optræden omtales bl.a. som ”pinlig”, Reiley som ”tonedøv”, ”en klovn” og ”en fjollet tøsedreng”.

Tangerer voksenmobning

Der er få musikere i Danmark, der skal lægge ryg til mere negativ omtale for at have stået på en specifik scene end deltagere i Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision.

Negativiteten har fyldt enormt meget i årets Eurovision, og frustrationerne har i mange tilfælde været rettet direkte mod den danske deltager.

Men er det OK, at tonen er blevet så giftig og personligt rettet mod Reiley? Skal vi acceptere had, personlige angreb og voksenmobning, fordi Danmark ikke når finalen i en musikkonkurrence?

Jeg synes, det er et kæmpe problem, som har fortjent langt mere fokus end det får. Jeg frygter også, at det i fremtiden kan få en negativ indflydelse på interessen for at deltage i Dansk Melodi Grand Prix.

Hvor mange artister vil have lyst til at sende en sang ind med udsigten til alle de tæsk, der følger med? I beslutningen om hvorvidt man vil bruge mellem 2-3 måneder on/off på at deltage i Dansk Melodi Grand Prix og potentielt Eurovision, ser en kunstner naturligvis på, hvad man får tilbage. Ligningen skal gå op, og hvis der mangler gode incitamenter, så slutter vi i minus og Dansk Melodi Grand Prix bliver en decideret tabersag.

Et menneske bag

Denne artikel er ment som et debatindlæg i diskussionen om negativiteten samt den hårde og personlige tone hos både medier, fans og TV-seere.

Kan man ikke lide det danske bidrag? Havde man en anden favorit i DMGP, fair nok. Men at gå efter manden i stedet for bolden er i mine øjne rigtig dårlig stil.

Har vi helt glemt mennesket bag? En ung mand, som gør sit bedste for at repræsentere Danmark på bedste vis men af forskellige årsager ikke lykkes. Det kræver trods alt mod at stille sig op foran 150-200 millioner seere og ovenikøbet åbne showet.

Reiley har deltaget i adskillige internationale pre-parties (promotionkoncerter), hvor han har sunget sin sang, givet masser af interviews og på den mest imødekommende måde mødt fansene. Han har arbejdet intensivt i månedsvis på det nye show til Eurovision og generelt gjort, hvad han kunne, under prøverne i Liverpool.

Så mange tak indsatsen Reiley! Jeg glæder mig til at høre mere fra dig og følge dig i din musikkarriere fremover!

Og så håber jeg, at vi i de kommende år kan få vendt den nuværende situation og igen få en positiv stemning omkring det at deltage i Dansk Melodi Grand Prix og en positiv, givtig eksponering af de deltagende artister.

Idéer til hvordan det skal foregå er et helt andet kapitel, som vi tager en anden dag.

Advertisement

Resultatet af semifinalerne afsløret: Danmark får 6 point

Foto: Chloe Hashemi EBU

Loreen vandt en historisk sejr i ved den 67. udgave Eurovision Song Contest 2023 med sangen “Tattoo”, som er skrevet af Moa ”Cazzi Opeia” Carlebecker,Thomas G:son, Peter Boström, Jimmy ”Joker” Thörnfeldt, Jimmy Jansson og Loreen.

Bookmakerfavoritten tog sejren med “Tattoo” foran Finlands Käärija og Israels Noa Kirel. Hun vandt med en stor margin i juryafstemningen, mens Finland vandt seerafstemningen.

Natten til søndag blev resultatet fra de 2 semifinaler ligeledes afsløret. Du kan se dem herunder.

I semifinale vandt seermagneten Käärija en sikker sejr med 177 ud af 228 mulige point med Sverige på 2. pladsen og Israel på 3. pladsen.

Vinderen af semifinale 2 blev det Australske rockback Voyager, som vandt foran Østrig og med Polen på 3. pladsen.

Danske Reiley slutter på 14. pladsen med 6 point, som vi modtager af Island, og dermed undgår 0 point. San Marino og Rumænien slutter begge under Danmark med 0 point.

I forbindelse med resultatet af semifinalen er det relevant at nævne at kun TV-seerne stemte her.

Semifinale 1

Semifinale 2

Advertisement

Loreen vinder historisk sejr i Eurovision Song Contest 2023 foran Finland

Loreen blev i 2023 den første kvindelige deltager til at vinde Eurovision 2 gange.
Foto: Corinne Cumming EBU

What a night! Efter mere end 3 timers show fik vi for kort tid siden kåret den 67. vinder af Eurovision Song Contest.

Bookmakerfavoritten Loreen tog sejren med “Tattoo” foran Finlands Käärija og Israels Noa Kirel. Hun vandt med en stor margin i juryafstemningen, mens Finland vandt seerafstemningen.

Tattoo er skrevet af Moa ”Cazzi Opeia” Carlebecker,Thomas G:son, Peter Boström, Jimmy ”Joker” Thörnfeldt, Jimmy Jansson og Loreen selv.

Værter i 50-året for ABBA’s sejr med Waterloo

Spændingen før de sidste point bliver oplæst – Foto: Screenshot/EBU

Den tidligere Eurovision vinder gjorde i år comeback 11 år efter sin sejr i Baku, og bliver hermed den første kvindelige deltager til at vinde konkurrencen 2 gange. Samtidigt bragte Loreen Sverige op på siden af Irland som det mest vindende land i konkurrencen med 7 sejre.

Sverige kommer dermed til at afholde konkurrencen i 50 års jubilæet for ABBA’s sejr med Waterloo.

Ukraine har på grund af den russiske invasion desværre ikke kunnet være værter for årets konkurrence, og i stedet afholdte UK Eurovision Song Contest for 9. gang men i samarbejde med den ukrainske tv-station Suspilne.

I de 2 semifinaler tirsdag og torsdag blev 31 bidrag reduceret til 20. Her stemte kun TV-seerne, men i aftenens finale benyttedes den velkendte kombination af jury- og seerstemmer, som i tidligere år.

Her blev det desværre et farvel til Danmarks deltager Reiley.

Du kan se resultatet af juryafstemningen og det samlede resultat herunder.

Juryafstemningen

Samlet resultat

Danmarks point

Advertisement

Optakt: Højdepunkter i Eurovision Song Contest finalen 2023

Foto: EBU

Eurovision Song Contest har gennem årene givet os flere store internationale stjerner, herunder Celine Dion, ABBA, Johnny Logan, Måneskin og Loreen.

Sidstnævnte deltager gør comeback 11 år efter sin sejr i Eurovision. Sammen med stærke bidrag fra 25 andre lande, så er der lagt op til et flot og underholdende show, når BBC klokken 21.00 skyder årets Eurovision Song Contest finale i gang.

Ukraine har på grund af den russiske invasion desværre ikke kunnet være værter for årets konkurrence, og i stedet afholder UK Eurovision for 9. gang i samarbejde med ukrainske Suspilne.

I de 2 semifinaler tirsdag og torsdag, hvor 31 bidrag blev reduceret til 20, stemte kun TV-seerne, men ved aftenens finale får vi den samme kombination af jury- og seerstemme, som i tidligere år.

Læs også: Her er talspersoner og rækkefølge i juryafstemningen – Eurovision 2023

I denne artikel varmer vi op til årets store show med nogle af aftenens højdepunkter udvalgt at Good Evening Europe’s grundlægger og redaktør Mette. Det bliver en blanding af favoritter, humoristiske og iøjnefaldende optrædener samt sange med stærke budskaber.
Udover de nævnte sange er der naturligvis masser af andre højdepunkter, der ikke har været plads til i artiklen.

Sverige | Loreen – Tattoo

Loreen vandt Eurovision for Sverige tilbage i 2012 og hvis hun kan gentage succesen i år, bliver hun den første kvinde, der vinder konkurrencen to gange og bringer samtidigt Sverige op på siden af Irland med flest Eurovision sejre. Begge lande vil i så fald havde vundet 7 gange.

Tattoo er en stærk ballade, som bæres af Loreens imponerende stemme og hendes evner som historiefortæller, og i forhold til Euphoria afspejler en mere moden og selvbevidst udgave af Loreen. Læg mærke til den velgennemtænkte opbygning af sangen, som med kontraster i både Loreens vokale udtryk – fra det helt stille, hviskende og skrøbelige over i det intense og powerfulde – og i musikken med det elektroniske, der kombineres med det symfoniske og de etniske elementer – skaber et stærkt og memorabelt bidrag.

Finland | Käärija – Cha Cha Cha

Årets fanfavorit, som har farvet de finske gader grønne og medført en eksplosion i efterspørgslen på Bolero-jakker.
Ingen kommer til at glemme årets finske Cha Cha Cha, som er en vanvittig kombination af rock og Schlager. Jeg tror også, det er første gang i verdenshistorien, at nogen har headbanget til Cha Cha Cha, i en pangfarvet, grøn Bolerojakke med udsigt til bar mave, på et dansegulv indrammet af Europaller og med dansere med kunstige tænder! Læg mærke til den skønne Cha Cha Cha koreografi og Käärija’s exceptionelle energi på scenen.

Australien | Voyager – Promise

Er man til rock, så er der flere store øjeblikke i vente. Australiens metalband Voyager har eksisteret siden 1999, og det ser man tydeligt i både bidrag og optræden! Autentisk, iørefaldende og melodisk rock med 80’er vibes og lækker synth-lyd.

Læg mærke til de overbevisende individuelle præstationer fra alle bandmedlemmer – fra forsanger Danny med det lange hår i vindmaskinen og karakteristiske Siggaard-mellemrum mellem tænderne, den seje kvindelige guitarist Simone, energiske trommeslager og den growlende Alex.

Tjekkiet | VESNA – My Sisters Crown

Vesna viser her, hvordan et Eurovision bidrag skal skrues sammen! Med “My Sisters Crown” får vi originalitet, etniske vibes og nationalt særpræg. Vesna er et feministisk pigeband, som består af medlemmer fra flere slaviske lande, herunder Slovakiet, Ukraine, Bulgarien og Tjekkiet.
Budskabet i “My Sisters Crown” handler om at stå ved sig selv og ikke lade nogen “tage din krone”, hvilket i sig selv er en del point værd. I sangen viser bandet også solidaritet og støtte til Ukraine, hvorfor omkvædet synges på ukrainsk: “My beautiful sister, the crown is yours!” med kronen som symbol for suverænitet. Flot og dragende optræden og ikke mindst staging, der passer perfekt til sangens tema.

Kroatien | Let 3 – Mama ŠČ!

En bidrag som også har et politisk budskab, men som nok i langt højere grad vil splitte vandene, kommer fra det kroatiske band Let 3. Let 3 har eksisteret siden 1987 og ledes af den 58-årige Zoran “Prlja” Prodanović. De byder på årets nok mest iøjnefaldende og omdiskuterede show med strip til undertøj og missiler på scenen. Det er festligt, skørt, catchy og provokerende. Selvom budskabet er pakket mere eller mindre diskret ind, så viser Kroatien her sin midterste finger til Putin, ligesom Zoran også på pressemødet efter semifinalen fremhævede antikrigsbudskabet. 

Men bag et show, der nok skal få nogle TV-seere til at få citronmånen galt i halsen, gemmer der sig faktisk også er lidt af en ørehænger. På trods af det kaotiske mix af indtryk og genrer, så er “Mama ŠČ!” ét af de bidrag, man kan synge med på første gang (måske ikke med helt korrekt kroatisk udtale dog).

Årets kroatiske bidrag kan fortolkes til at handle om Putin, hans forhold til Hviderusland og invasionen af Ukraine. Se eksempler herunder.

Mama kupila traktora: “Mom bought a tractor”. Mama kan referere til Mother Russia, mens traktoren kan fortolkes som Hviderusland, da “Belarus” er en serie traktorer, som har været produceret af Minsk Tractor Works siden 1950. Præsident Lukashenko gav i øvrigt Putin en “Belarus” traktor til hans 70-års fødselsdag. 

Mama, mama, mama, ja se idem igrat’, Mama, idem u rat!: “Mama, mama, mama, I’m going to play games, Mama, I’m going to war!”, hvilket ikke kræver meget fortolkning.

Krokodilski psihopat: “Crocodile psychopath” kommer angiveligt af Boris Johnsons beskrivelse: “At forhandle med Putin er som at forhandle med en krokodille”. Crocodile kan også henvise til stoffet Desomorphine, som har det russiske gadenavn Krokofil.

Trajna-nina, armagedon, nona kan referere til en traditionel vuggevise fra området i Kroatien, hvor gruppen stammer fra, og sammensættes med det italienske ord for bedstemor (nona) og dommedag, altså en slags dommedags vuggevise, som din bedstemor synger for dig.

Norge | Alessandra – Queen of Kings

Norges Alessandra er en exceptionel dygtig 20-årig sangerinde med rødder i Italien. Allerede efter første delfinale i Norge gik hendes sang “Queen of Kings” viralt på TikTok og er i skrivende stund streamet 45 millioner gange på Spotify.

Med hendes Eurovision-hit spreder hun budskabet om selvkærlighed og håber på at inspirere andre til at være selvsikre og venlige mod sig selv. Musikalsk får vi et iørefaldende bidrag med vikings vibes og elementer fra norsk folkemusik. Læg også mærke til Alessandras Whistle note. På scenen serveres det iørefaldende bidrag med en nærmest filmisk optræden tilsat Alessandras charmerende personlighed.

Moldova | Pasha Parfeni – Soarele şi Luna”

Moldovas Pasha Parfeni deltog også i Eurovision 2012 sammen med Loreen. I år er han tilbage med “Soarele şi Luna”, som betyder sol og måne, og er én af den slags autentiske sange, som gør Eurovision Song Contest så interessant at følge!

Pasha er både en stærk vokalist og indlevende historiefortæller, og med et helt magisk staging, bliver vi draget ind i Moldovas eventyrlige univers.

Fra landet, som gav os Epic Sax Guy, får vi i år Epic Flute Guy, som tilføjer Moldova’s bidrag lidt Game of Thrones-vibes.
Forhåbentligt kan Pasha få solen og månen (Soarele şi Luna) til at stå helt rigtigt i aften og med en magisk optræden give det lille land endnu et godt resultat efter Zdob şi Zdub & Advahov Brothers’ flotte 7. plads i fjor.

Serbien | Luke Black – Samo Mi Se Spava

Er man til computerspil vil man med garanti bliver draget ind i Serbiens meget vellykkede show til Samo Mi Se Spava. Luke leverer en fantastisk indlevende og excentrisk optræden, som passer perfekt til det mørke og dystre show, som også understøtter sangen. Læg også mærke til klaveret og den bærende Synthesizer-lyd.

Tyskland | Lord of the Lost – Blood & Glitter

Endnu et bidrag til rockelskerne. Årets tyske artist går under navnet Lord of the Lost og blev dannet af frontfigur Chris Harms, som et soloprojekt tilbage i 2007. “Blood & Glitter” kan på flere måder sammenlignes lidt med Lordi’s “Hard Rock Hallelujah”. Det er melodisk rock med et omkvæd, som er nemt at synge med på, og så har Lord of The Lost et dragende visuelt univers og et meget memorabelt live show. Hvis man var fan af f.eks. det finske Goth-band HIM (Join Me (in death) og Wicked Game), så bliver man glad, når Lord of The Lost går på scenen.

Østrig | Teya & Salena – Who The Hell Is Edgar?

Teya & Salena leverer her en af årets bedste tekster med masser af små intelligente (skjulte) referencer og humor.

Der bliver sat fokus på udfordringer i musikbranchen, læg for eksempel mærke til henvisningen til f.eks. Spotify’s lave streamingtakst på 0,003 kr. (Give me two years, and your dinner will be free // gas station champagne is on me) og kvinders problemer med at blive taget seriøst af musikproducere. Derfor er det selvfølgelig Poe, der som mand, har skrevet teksten, som nævnes i starten. Who The Hell is Edgar er catchy, festlig, underholdende, overraskende og stærkt vanedannede.

Frankrig | La Zarra – Évidemment

Årets franske artist er en canadisk sangerinde bosat i Frankrig, som går under kunstnernavnet La Zarra. Med Évidemment leverer hun et sofistikeret og elegant bidrag. Fransk Eurovision når det er aller bedst. En kombination af musikalsk datid og nutid i et catchy nummer tilsat et super flot show og La Zarra’s karismatiske optræden.

Italien | Marco Mengoni – Due Vite

Ligesom Frankrig i år leverer et unikt fransk bidrag, så er der også masser af italiensk æstetik i “Due Vite”, som synges af Marco Mengoni, der er tilbage i Eurovision efter sin 7. plads i 2013. Årets bedste ballade og så har Marco en virkelig god udstråling og løfter sangen yderligere på Eurovision scenen.

Eurovision Song Contest finalen starter kl. 21:00 og vises på DR.dk. Rigtig god fornøjelse!

Advertisement

Her er talspersoner og rækkefølge i juryafstemningen – Eurovision 2023

Her er listen over talspersoner for aftenens Eurovision Song Contest 2023 finale. Annonceringen af de nationale juryers point annonceres i nedenstående rækkefølge.

På listen er blandt andre Ukraines Eurovision artist fra 2023, Zlata Ognevich, Niamh Kavanagh som både repræsenterede Irland i 2010 og i 1993, hvor hun vandt, Ruth Lorenza som repræsenterede Spanien i København 2014 og Ben Adams – den ene af de 2 ulve i Subwoolfer fra 2022.

Fra Danmark bliver det Tina Müller, som skal annoncere juryens 12-tal.

Talspersoner og rækkefølge

Nr.LandTalsperson
1UkraineZlata Ognevich (Ukraine 2013)
2ItalyKaze
3LatviaJānis Pētersons (Latvia 2022)
4NetherlandsStien den Hollander (Netherlands 2022)
5MaltaRyan Hili
6MoldovaDoina Stimpovschi
7IrelandNiamh Kavanagh (Ireland 2010, Ireland 1993)
8San MarinoJohn Kennedy O’Connor
9AzerbaijanNarmin Salmanova
10AustriaPhilipp Hansa
11FranceAnggun (France 2012)
12FinlandBess
13BelgiumBart Cannaerts
14GermanyElton
15PortugalMaro (Portugal 2022)
16CroatiaMaja Ciglenečki
17EstoniaRagnar Klavan
18ArmeniaMaléna
19PolandIda Nowakowska
20RomaniaEda Marcus
21IcelandEinar Hrafn Stefánsson (Iceland 2019)
22SerbiaDragana Kosjerina
23CyprusLoukas Hamatsos
24NorwayBen Adams (Norway 2022)
25SwitzerlandChiara Dubey
26AustraliaCatherine Martin
27DenmarkTina Müller
28SpainRuth Lorenzo (Spain 2014)
29IsraelIlanit (Israel 1977, Israel 1973)
30SwedenFarah Abadi
31GeorgiaIago Waitman (Georgia 2022)
32CzechiaRadka Rosická
33SloveniaMelani Mekicar
34GreeceFotis Sergoulopoulos
35AlbaniaAndri Xhahu
36LithuaniaMonika Liubinaitė (Lithuania 2022)
37United KingdomCatherine Tate

Advertisement

“Panelet bedømmer” 2023: Det samlede resultat og årets vinder

Foto: Corinne Cummings EBU

Vores 14-personers panel fra Good Evening Europe og MelodiGrandPrixfans.dk er kommet igennem alle bidragene i årets Eurovision Song Contest. Der har bestemt ikke altid været enighed om karaktererne eller favoritterne, hverken blandt medlemmerne i panelet eller blandt vores læsere og fans generelt.

Vi har nu summeret op nedenfor kan du se den endelige stilling, hvis det var op til panelet. De lande, som er markeret med fed skrift, deltager i finalen, mens de øvrige er slået ude i semifinalerne.

Pointene er givet før prøverne gik i gang i Liverpool, og vi har derfor ikke haft mulighed for at have de endelige shows med i overvejelserne.

Vi kan slå fast at panelet er vilde med Norden. De 3 tilbageværende lande i finalen sidder sikkert på top 3, og ligesom bookmakerne forudsiger panelet Sverige og Finland i toppen.

De største afvigelser i forhold til bookmakernes nuværende er Ukraine, som panelet har på en 2. sidste plads, men bookmakernes forudsiger en top-3 placering. Af andre afvigelser kan nævnes Australien,Tjekkiet og Moldova, som ligger lunt til hos panelet, mens bookmakernes tiltro til dem er lidt mere lunken. Du kan se hele stillingen herunder og sammenligne med bookmakernes odds i skrivende stunder nederst.

Se alle årets “Panelet bedømmer” artikler her >>

I “Bottum 3” ser det ifølge panelet værst ud for Polen, Ukraine og Kroatien, som ligger på de 3 nederste pladser i finalen.

Enhance Your Style with sonny angel coque telephone – The Ultimate Blend of Protection and Elegance! Discover the Perfect Companion for Your Phone Today!
#LandArtistSangScore
1SverigeLoreenTattoo154
2FinlandKäärijäCha Cha Cha142
3NorgeAlessandraQueen of Kings130
4ItalienMarco MengoniDue Vite121
5ØstrigTeya & SalenaWho The Hell Is Edgar?118
6TjekkietVesnaMy Sisters Crown116
7MoldovaPasha ParfeniSoarele și Luna112
8DanmarkReileyBreaking My Heart106
8AustralienVoyagerPromise106
10HollandMia Nicolai & Dion CooperBurning Daylight101
11SerbienLuke BlackSamo mi se spava98
11FrankrigLa ZarraÉvidemment98
13SlovenienJoker OutCarpe Diem96
14CypernAndrew LambrouBreak A Broken Heart93
15SchweizRemo ForrerWatergun91
16PortugalMimicatAi Coração90
17GeorgienIRUEcho87
18UKMae MullerI Wrote A Song86
19EstlandALIKABridges82
20SpanienBlanca PalomaEAEA80
21TysklandLord Of The LostBlood And Glitter79
21IsraelNoa KirelUnicorn79
21LitauenMonika LinkytéStay79
21IrlandWild YouthWe Are One79
25LetlandSudden LightsAijā75
26MaltaThe BuskerDance (Our Own Party)73
27ArmenienBrunetteFuture Lover70
28IslandDiljaPower69
29GrækenlandVictor VernicosWhat They Say64
29BelgienGustaphBecause Of You64
31AlbanienAlbina & Familja KelmendiDuje62
32KroatienLet 3Mama ŠČ!60
33UkraineTVORCHIHeart Of Steel59
34AserbajdsjanTuralTuranXTell Me More52
35PolenBlankaSolo40
36RumænienTheodor AndreiD.G.T. (Off And On)38
37San MarinoPiqued JacksLike An Animal25
Resultatet af “Panelet bedømmer” 2023.
Kilde: Eurovisionworld.com

Er du enig i vores top 10 og vinder eller er vi helt på afveje? Husk at kommentere og dele din Top 10 i kommentarsporet på Facebook.

Advertisement

Cha Cha Cha-feber i Finland – Se hvordan Finland gør sig klar til Eurovision finale

Foto: Instagram

Efter Käärijäs kæmpe succes og opsigtsvækkende show i første semifinale hærger Eurovision-feberen for alvor i hjemlandet Finland.

Allerede før årets finske finale, var interessen for UMK i Finland tårnhøj. Efter sidste års store UMK-succes, hvor alle 2022-sangene endte i Top 50 på Spotify og de mest populære var i toppen på næsten alle hitlister, så var der i år stor interesse for UMK. Billetterne til showet blev således revet væk på mindre end et døgn.

Efter Käärija’s jordskredssejr i UMK og varme modtagelse hos fansene, er interessen og euforien omkring det finske bidrag skyhøj.

I Finland ser man Cha Cha Cha som landets bedste bud på et topresultat siden Lordi’s sejr i Athen i 2006. Den finske sanger figurerer i øjeblikket på en plakat, som giver ham en 3. plads over “Top 20 Greatest Finns”.

Käärija-klipning og Jesus med bolero-jakke

Forud for aftenens finale er byer rundt om i Finland pyntet op med Käärijäs karakteristiske grønne bolero i mange forskellige afskygninger.
Især i byen Tampere er hovedgaderne dekoreret, og der er også er planlagt storskærmsvisning af den store finale.

Der er utallige eksempler på finnernes forberedelse til den mulige Eurovision sejr. Bor du i Finland kan du f.eks. få grønne Cha Cha Cha-negle eller gratis hårklip i Käärijä-stil.

Børn og hunde har fået grøn bolero-jakke på, og en kirke i Finland har endda iført Jesus den klassiske grønne beklædning. Der er grønne skraldeposer i Käärija-stil og har man lyst til en forfriskning eller noget sødt, så findes der en speciel “Cha Cha Cha-Ρiña Colada-drink og kager udført i autentisk Käärija-stil.

Der er lavet kunstværker med nationalhelten Käärija og i byen Pori er Joemsuu- og Vaasa-statuerne blevet iført kunstnerens grønne bolero.

Endelig har også mange finske firmaer valgt at opdatere deres profilbilleder og logoer i Käärija-stilen.

Vi har samlet nogle af dekorationerne herunder:

Advertisement

Luxembourg vender tilbage til Eurovision Song Contest efter 30 års fravær

Foto: Screenshot fra Youtube

Sidste gang Luxembourg deltog i Eurovision Song Contest var i 1993. Det skete med Modern times og sangen “Donne-moi une chance”. I dag meddelte European Broadcasting Union (EBU), at den succesfulde Eurovision-nation vender tilbage til Eurovision i 2024.

Luxembourg har deltaget i Eurovision Song Contest helt fra begyndelsen i 1956 og har været med næsten hvert år indtil 1993. Ud af 37 deltagelser i Eurovision Song Contest er det blevet til imponerende 5 sejre:

  • 1961: Jean-Claude Pascal – “Nous Les Amoureux”
  • 1965: France Gall – “Poupée De Cire, Poupée De Son”
  • 1972: Vicky Leandros – “Après Toi”
  • 1973: Anne-Marie David – “Tu Te Reconnaîtras”
  • 1983: Corinne Hermès – “Si La Vie Est Cadeau”

Landet har også været vært for konkurrencen 4 gange: 1962, 1966, 1973 og 1984.

Det bliver RTL Luxembourg, som sende næste års live-shows og vil være ansvarlig for udvælgelsesprocessen. Mere information om valget vil blive offentliggjort i juli 2023.

Velkommen tilbage

Martin Österdahl, som er Executive Supervisor for Eurovision Song Contest siger:
– Vi er begejstrede for at byde Luxembourg velkommen tilbage til Eurovision Song Contest efter 30 år. Landet har en af ​​de mest succesrige rekorder i konkurrencen med 5 sejre alene i de første tre årtier af konkurrencen. Vi ser meget frem til at arbejde sammen med RTL om deres tilbagevenden til verdens største livemusikbegivenhed i 2024.

Christophe Goossens, CEO for RTL Luxembourg, siger:
– Vi er glade for, at Luxembourg vender tilbage til Eurovision Song Contest – og endnu mere begejstrede over, at RTL Luxembourg vil påtage sig den spændende opgave at stå for udvælgelsen i 2024. Som en medievirksomhed, der er dedikeret til befolkningen i Luxembourg, ser vi frem til at sende de stjernespækkede live-shows. Seerne vil kunne opleve Eurovision Song Contest i sin fulde pragt.

Video galleri

Herunder kan du nyde nogle af Luxembourgs skønne Eurovision-hits gennem tiden.

Advertisement

Spotify har talt: Her er vinderen af Eurovision

Reiley missede at komme i finalen med ’Breaking My Heart’. På Spotify blev Reileys sang streamet 2,6 millioner gange, og der er lagt op til finale-favoritterne med flest streams. BetXpert har undersøgt rangeringen på Spotify forud for Eurovision Grand Final på lørdag.

Med mere end 350 millioner brugere ­­­­er Spotify verdens største musikstreamingtjeneste. Selvom Reileys ”Breaking My Heart” i en uges tid har været streamet mere end 50.000 gange om dagen, er der langt op til førerfeltet. I toppen ligger sangene fra Sverige og Italien, som begge har passeret 50 millioner streams på Spotify. De to førende sange ligger tæt og har undervejs byttet plads.

Lige nu fører svenske Loreen med ”Tattoo” – og i ugen op til finalen har Loreen øget med næsten 1 million streams om dagen. Dermed peger Spotify på, at Sverige vinder Eurovision 2023. Det skriver BetXpert i en pressemeddelelse.

Danske Reileys 2,6 millioner streams placerer Danmark på en 17. plads. Man skal dog lægge mærke til, at det ikke altid går som Spotify forudsiger. De fem mest streamede Eurovision sange nogensinde på Spotify omfatter fire vindersange og en overraskende outsider:

  1. Duncan Lawrence – ”Arcade” – 918 mio. streams på Spotify. Hollands vindersang fra 2019 er et regulært hit på Spotify, som stadig afspilles meget.
  2. Rosa Linn – ”Snap” – 569 mio. streams på Spotify. Armeniens bidrag fra 2022 fik kun en 20. plads i finalen, men blev et Spotify og US Billboard hit.
  3. Måneskin – ”Zitti E Buoni” – 381 mio. streams på Spotify. Den italienske vindersang fra 2021 er blot et af flere hits på Spotify fra Måneskin, som udover at vinde Eurovision også har varmet op for Rolling Stones og opnået en Grammy-nominering som årets bedste nye artist.
  4. Alexander Rybak – ”Fairytale” – 261 mio. streams på Spotify. Den norske vindersang fra 2009 har fået et comeback på TikTok og Instagram, som har givet nyt liv på Spotify.
  5. ABBA – ”Waterloo” – 233 mio. streams på Spotify. ABBA vandt Eurovision i 1974 og vindersangen kickstartede ABBAs karriere som globale hitmagere på alverdens hitlister.

Artister, som er aktive på sociale medier, øger deres vinderchancer betydeligt, ikke mindst i kampen om seerstemmerne. Spørger man de sociale medier, lå det danske bidrag til en topplacering. Reiley er en etableret stjerne på TikTok med over 10 millioner følgere, og har også flere følgere på Instagram end fx Loreen. Men selv med 339.000 følgere på Instagram rakte det ikke til en finaleplads i 2023.

Det er helt normalt, at seerne stemmer anderledes end juryerne, så uanset hvad er der lagt op til en spændende finale lørdag.

Advertisement
Translate »