Good Evening Europe

Hvis Voices havde deltaget i Dansk Melodi Grand Prix, havde vi alle siddet og snakket om, hvor ufarlig og ligegyldig, den var. Nu kom den med i Sverige, og så hylder vi den og sender den i top 10. Det er larmende kedeligt, vi har hørt det 1000 gange før, og ikke engang en fantastisk, karismatisk sanger kan redde helhedsindtrykket af en sang, som lige så godt kunne være udkommet for 20-25 år siden – og dengang havde den også været kedelig. 

Som eksil-dansker bosat i Sverige, fulgte jeg naturligvis troligt med i alle semifinaler og lignende (lige med undtagelse af Andra Chancen som blev sendt samme dag som Dansk Melodi Grand Prix, der må man jo prioritere), og selvom det ikke blev min personlige favorit der vandt det svenske, synes jeg stadig at Tusse er en super stærk og genkendelig artist, og jeg tror hans stærke udtryk kombineret med en powerfuld sang, kommer til at give svenskerne endnu et rigtig godt ESC år.

Tusse var ikke min favorit i Melodifestivalen, men jeg forstår godt, hvorfor han tog en sikker sejr hos både tv-seere og jury. En stærk optræden og et tema, der appellerer til alle slags mennesker i alle aldersgrupper.
Jeg får stærke Bilal-vibes tilsat omkvædet fra Ruslands ‘A Million Voices’ i én af den slags sange, som passer perfekt til en storslået optræden på Eurovision-scenen. Men jeg sidder stadig med en fornemmelse af, at det hele er for kalkuleret og tilpasset ned i Eurovision-skabelonen – “Love, Love, Peace Peace”.
Med risiko for at blive upopulær, så savner jeg lidt mere kant, og at man går all ind på det, der gør sangen unik. Jeg ville f.eks. gerne have haft mere sækkepibe, mere mangfoldighed i kor stemmerne, og at valget af dansere rent faktisk visualiserede A million voices (som jo ikke alle ser ens ud).

Jeg ville ønske Tusse sang på en lidt mindre sikker måde. og at man tog lidt flere chancer med denne her optræden – lidt a la Mizz Privelize hyldest til mangfoldigheden i Talent. 

Sverige har tradition for aldrig at vælge mine favoritter i Melodifestivalen, og det gjorde de heller ikke i år. Men jeg synes egentlig godt om “Voices”. Det er et velproduceret bidrag med en stærk optræden af Tusse, som jeg tror kan ramme alle aldersgrupper. Jeg synes at Tusse har meget indlevelse og leverer en stærk optræden, men der er alligevel et eller andet der gør at jeg ikke er helt solgt. Måske bliver det bare lidt for “safe” for mig, og måske virker det heller ikke 100% ægte. Men overordnet set er det et godt nummer, og  jeg er ikke i tvivl om at svenskerne endnu en gang hiver i hvert en top 10 placering hjem, og at de især vil få en masse kærlighed fra juryen.

Et eller andet sted kan jeg godt lide, at man i Mello kan få en jordskredssejr som Tusse med over dobbelt så mange stemmer som nr. 2, på trods af en virkelig stærk finale (som sædvanlig), hvor han var oppe imod fire tidligere Mello-vindere, heraf en ESC-vinder. Men man går aldrig helt galt i byen med Jimmy “Joker” Thörnfeldt plus Linnea og Joy Deb som sangskrivere, og det har absolut også været medvirkende til at den ret catchy sang løb af med sejren.
Tusse har en fed udstråling på scenen og sangens budskab er godt, samtidig med at det har noget over sig, at Sverige for tredje år i træk sender en Mello-vinder til ESC, der måske ikke ligner gennemsnits-Jönsson i forhold til hudfarven. Sverige klarer sig jo altid godt hos juryerne, og selv med startnr. 4 tror jeg på en sikker finaleplads til grannlandet.

Jeg havde ikke ligefrem TIX i toppen af min favoritliste i Norge. Faktisk ikke engang i top fem. Men det siger altså rigtig meget om, hvor fantastisk en finale, nordmændene havde stablet på benene. Som dansker kigger man misundeligt på det norske niveau, og konstaterer, at selvom deres vinder lyder lidt som et falleret boybands comebackforsøg, så er det en meget dyb og personlig sang, som har sat spor hos mig og er kravlet ind i min top ti for i år.

Norge afprøver om den mon er for sent at kombinere Nik & Jay og Gulddreng og få noget ud af det, og der må jeg være helt ærlig at sige, ja, det er desværre for sent. Nummeret lyder som om det skulle have været kommet ud i 2005, og performance og kostumer peger desværre lidt i samme retning. Jeg ved ikke om dette kommer til at være en publikumspleaser, fordi musikken er ret let at lytte til, men Norge er desværre ikke blandt mine favoritter i år.

Som KEiiNO-fan ind til benet var min skuffelse stor, da TIX vandt afstemningen i Norge. Men baseret på hans popularitet og sangens tema, så var det ikke et uventet udfald.
TIX’ rørende fortælling om at føle sig som en grim ælling, og hans opmuntring til andre grimme ællinger åbnede op for mine tårekanaler, og jeg håber virkelig, det norske team formår, at få den personlige historie gjort forståelig. Kontrasten mellem TIX’ fremtoning, pandebånd med eget navn og hele engle-temaet og til den ærlige, sårbare side er vigtig – men forstår seerne den, hvis de ikke kender TIX?
‘Ut av Mørket’ er en smuk, meget rørende sang, hvor TIX tydeligt udleverer sig selv 100%. Jeg elsker omkvædet i den norske version “Nei, hun er alt for bra for meg, så hvordan kan hun elske meg…Men hun får alle mine tusen tårer til å tørke, gjør lys ut av mørket for meg”, men er knap så varm på den engelske version.
Jeg synes generelt, det er fedt at se én af Norge’s største stjerner deltage i MGP – og så er jeg ALTID BILLIG TIL SALG FOR ENGLEVINGER I EUROVISION 🙂
Det er svært at forudsige, hvordan Norge vil præstere i Rotterdam. Umiddelbart tror jeg ikke juryen bliver imponeret over engletemaet, men det er før bevist, at man godt kan score en Top 5-placering uden juryens gunst.

Som mange andre fans der fulgte det norske Grand Prix, havde jeg KEiiNO som storfavorit, så derfor var jeg en smule skuffet da valget faldt på TIX – især fordi der i min optik var flere langt stærkere sange i finalen. Siden da er jeg dog blevet bekendt med TIX historie om at have det svært og ikke føle at man er god nok. Et tema som “Fallen Angel” også berører, og som jeg tror at vi alle sammen kender til. Det har for mig sat sangen i et nyt lys, og gjort at den alligevel bringer flere følelser frem end den almene popsang. Det at mange folk i Europa ikke kender til TIX´s historie og måske ikke er med på hele hans lidt Nik og Jay-agtige æstetik, gør at jeg tror Norge kan få det lidt svært, men det er også bare en god popsang, så måske de alligevel kan overraske og ende med at klare sig super fint.

Ligesom flere andre i panelet er jeg stor fan af KEiiNO og var sikker på, at det stod mellem dem og TIX om sejren i det norske Melodi Grand Prix. Det var heller ikke så overraskende for mig at TIX vandt, når man som jeg stødte på ham første gang i 2016 og ved hvor populær han er hos især unge i Norge, men netop derfor var det også en smule anderledes at se ham med en sang, hvor teksten faktisk havde et budskab hentet fra hans egne oplevelser. Han har mest udmærket sig ved at skrive “russelåter”, hvis tekster ikke ligefrem vinder Nobelpriser i litteratur, men Fallen Angel har inde bag ved hele Nik & Jay-æstetikken faktisk noget meget rørende over sig. Han kan også finde ud af at synge, ligesom en velkomponeret popsang altid er noget jeg falder for, så jeg er også en fallen angel for det norske bidrag i år.