Den franske sangerinde Louane har her til aften præsenteret sit Eurovision-bidrag og dermed er alle årets 37 bidrag kendte. Hør det her.
Den franske tv-station France 2 har internt valgt Louane til at repræsentere Frankrig ved den 69. udgave af Eurovision Song Contest. Som årets aller sidste bidrag, præsenterede Louane her til aften sin sang live fra Stade de France. Det betyder altså, at vi kender alle 37 bidrag, som kæmper om at gå i fodsporene på NEMO og vinde Eurovision 2025.
Afsløringen fandt sted i pausen på rugbykampen mellem Frankrig og Skotland. Hendes bidrag hedder “Maman”.
“‘maman’, my song for l’Eurovision 2025, is finally available everywhere! This track is so special and I hope you love it as much as I do. Thank you for your amazing support… can’t wait for the rest!”
Louane
Anne Peichert, bedre kendt under kunstnernavnet Louane, er en 28-årig sangerinde og skuespillerinde fra Sainte-Catherine, Frankrig. Hun fik sit gennembrud i 2013, da hun nåede finalen i The Voice France.
I 2014 debuterede hun som skuespiller i filmen La Famille Bélier, hvor hendes præstation indbragte hende en César-pris for “Most Promising Actress”. Hun sang også Je Vole til filmens soundtrack, som blev en stor succes i Frankrig.
En imponerende musikkarriere
Louane har solgt over tre millioner albums. Hendes debutalbum Chambre 12 fra 2015 blev et af årets mest solgte album i Frankrig og indeholdt megahittet Avenir. Albummet opnåede dobbelt diamant-certificering.
Siden da har hun udgivet fire andre succesfulde albums:
Louane (2017)
Joie de vivre (2020)
Sentiments (2022)
Solo (2024)
Louane har vundet flere prestigefyldte priser, herunder NRJ Music Awards og Victoires de la Musique. Med udsolgte turnéer i nogle af Europas største koncertsale har hun cementeret sin position som en af Frankrigs mest populære kunstnere.
Følg Louane
Vil du holde dig opdateret om Louane og hendes Eurovision-eventyr? Følg hende her:
Instagram: @watchoutforthetornado
Facebook: @watchoutforthetornado
YouTube: @LouaneOfficiel
TikTok: @watchoutforthetornado
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
Det er angiveligt BBC, som har klaget over Maltas sang “Kant”, hvilket nu har ført til, at landet kl. 18.00 i aften præsenterer bidraget i en ændret version med titlen “Serving”.
Miriana Conte vandt MESC 2025 med sangen “Kant” for en måneds tid siden, men når hun står på scenen i Basel, bliver det ikke med den oprindelige version af sangen.
EBU kræver ændring af “Kant”
EBU har pålagt ændringer i Maltas Eurovision 2025-bidrag “Kant”, da sangens titel kan give anledning til misforståelser. Selvom “Kant” betyder “sang” på maltesisk, udtales ordet på en måde, der minder om et stødende udtryk på engelsk.
Oprindeligt blev sangen godkendt i sin originale form, men efter en rapport fra et EBU-medlem, der menes at være BBC, omgjorde EBU beslutningen og krævede, at ordet “Kant” skulle fjernes fra både titlen og teksten.
Miriana Conte reagerer: “Diva NOT down”
Miriana Conte har udtrykt sin skuffelse på Instagram og skrev bl.a.:
“Selvom jeg er chokeret og skuffet – især da vi har mindre end en uge til at indsende den endelige version – lover jeg jer dette: The show will go on — Diva NOT down.”
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
Den georgiske tv-station GPB har annonceret, at Mariam Shengelia skal repræsentere Georgien ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel. Hendes sang “Freedom” blev offentliggjort i dag kl. 15:00.
Ventetiden er endelig forbi og Georgien har som det sidste land afsløret sin artist til Eurovision 2025, hvilket officielt fuldender årets line-up. Nu afventer vi kun Frankrigs bidrag.
Mariam Shengelia – Georgiens Eurovision-håb
Mariam Shengelia er en 22-årig georgisk sangerinde og performer, der første gang fik national opmærksomhed som semifinalist i X-Factor Georgia 2018. Året efter deltog hun i Georgian Idol, hvor hun endte som nummer seks – i øvrigt samme år, som vinderen blev Georgiens Eurovision-deltager i det aflyste Eurovision 2020.
I 2021 nåede hun semifinalen i The Voice of Georgia, og senest imponerede hun som finalist i Dancing With The Stars Georgia 2024.
Udover sin musikkarriere studerer Mariam politologi ved Tbilisi State University og arbejder som Young European Ambassador, hvor hun fremmer tværkulturel forståelse og samarbejde.
Georgien debuterede i Eurovision Song Contest i 2007 og har deltaget 16 gange. Landet har kvalificeret sig til finalen i 8 ud af 16 forsøg.
I 2009 valgte Georgien at trække sig fra konkurrencen. De havde internt valgt Stephane & 3G med sangen “We Don’t Wanna Put In”, men EBU diskvalificerede bidraget på grund af politiske undertoner i teksten. GPB nægtede at ændre teksten og trak sig fra konkurrencen.
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
Seernes engagement i Melodifestivalen fortsætter med at stige. For andet år i træk har over en million stemt i finalen – et tal, der steg med 12,1 procent sammenlignet med sidste år. Derudover slog KAJ stemmerekord med ”Bara bada bastu”.Se alle stemmetal nederst i artiklen.
I lørdags fandt Sverige sin Eurovision artist i finalen, som satte punktum for årets Melodifestivalen turné, som undervejs lagde vejen forbi 6 svenske byer.
I Melodifestivalens finale 2025 var antallet af stemmegivere 1.152.754, hvilket betød en stigning på 12,1 procent sammenlignet med 2024, hvor tallet endte på 1.028.327.
– Vi arbejder hårdt for at skabe maksimalt engagement omkring Melodifestivalen. Over en million stemte i finalen, og “Bara bada bastu” er det bidrag, der har modtaget flest stemmer nogensinde i Melodifestivalens historie. Det er et bevis på et succesfuldt arbejde
Anders Wistbacka, projektleder for Melodifestivalen
Top 5 afgivne stemmer i Melodifestivalens historie 1. KAJ – “Bara bada bastu” 4 305 774 2. Loreen – ”Tattoo” 3 783 148 3. Anders Bagge – “Bigger Than the Universe” 4. Måns Zelmerlöw – “Revolution” 3 278 385 5. Marcus & Martinus – “Unforgettable” 3 186 801
KAJ slår Melodifestivalen rekord
KAJ’s ”Bara bada bastu” modtog 4.305.774 stemmer i finalen og er dermed det bidrag, der har fået flest stemmer nogensinde i Melodifestivalens historie. “Revolution” med Måns Zelmerlöw fik 3.278.385 stemmer, hvilket er det fjerde højeste antal nogensinde. Da Loreen vandt med ”Tattoo” i 2023, fik hun 3.783.148 stemmer i finalen.
Seerne fortsætter også med at støtte “Radiohjälpens kampagne for Världens Barn”. Efter seks uger med Melodifestivalen er der blevet samlet 3.428.402 svenske kroner ind – heraf 3.336.564 kroner via afstemning og 91.838 kroner gennem donationer.
Han var den første kunstner til at blive annonceret til Eurovision 2025, men bidraget har ladet vente på sig og udkomme i dag som ét af sæsonens sidste. Theo Evan, som er valgt internt af den cypriotiske tv-station CyBC til Eurovision Song Contest 2025 i Basel næste år til maj, har netop offentliggjort sit bidrag, som du kan høre herunder.
Theo Evan Evangelos Theodorou (Ευάγγελος Θεοδώρου), som optræder under kunstnernavnet Theo Evan, er født i Nicosia. Han har været sanger og danser siden han var syv år gammel og sangskriver siden sine teenageår.
Theo har brugt sin barndom og ungdom på at tage danseundervisning, deltage i skolekor og optræde i forskellige teaterforestillinger og talentbegivenheder over hele Cypern.
Senere flyttede Theo Evan USA for at læse musik og performance på det højt ansete Berklee College of Music i Boston, Massachusetts.
Siden udgivelsen debutsinglen “The Wall” i 2021 har Theo udsendt en række singler, hvor han trækker inspiration fra en bred vifte af kunstnere, herunder Stromae og Michael Jackson.
The Evan – DARK Side (ikke Cyperns Eurovision bidrag)
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
Efter sejren i talentprogrammet HaKokhav HaBa, offentliggør Yuval Raphael her til aften sit Eurovision bidrag “New Day Will Rise”. Hør den herunder fra 22.15.
Israel har igen valgt at finde deres repræsentant til Eurovision 2025 via det populære talentprogram HaKokhav HaBa (The Next Star / הכוכב הבא). Programmet har gennem årene været Israels primære platform til at udpege landets Eurovision-deltager og byder på en række spændende runder med auditions, heats, semifinaler og en storslået finale.
Vinderen blev 24-årige Yuval Raphael, som er en af de overlevende fra Nova Music Festival-massakren den 7. oktober 2023.
Forventningerne til bidraget har været høje og Israel ligger i øjeblikket på en 7. plads hos bookmakerne forud for afsløringen af bidraget.
Hør New day will Rise herunder fra kl. 22:15:
Overlevede Nova Music Festival angrebet
24-årige Yuval Raphael har aldrig optrådt professionelt før sin deltagelse i HaKokhav HaBa. Som barn lyttede hun til klassiske rock bands som Led Zeppelin og Scorpions, så vel som ikoniske sangerinder som Beyoncé og Celine Dion. Hun bor i Ra’anana, samme by som Israels repræsentant i Eurovision 2023, Noa Kirel.
Yuval overlevede Nova Music Festival-massakren den 7. oktober 2023. Hun gemte sig i et bombeskjul med 50 andre personer, som blev angrebet af Hamas-terrorister. Yuval var 1 af kun 11 overlevende og hun overlevede ved at spille død under lig i otte timer.
Raphael har fortalt, at hun stadig har granatsplinter i hovedet og benet fra angrebet på festivalen.
Under finalen i HaKokhav HaBa opførte hun en version af ABBAs Dancing Queen, som hun dedikerede til “alle de engle”, der blev dræbt under festivalen.
Raphael fortalte også seerne, at musik er en af de stærkeste ingredienser i hendes helingsproces.
Yuval tilbragte tre år af sin barndom i Genève, Schweiz, hvilket har gjort hende flydende på fransk. Hun taler desuden engelsk og hebraisk og har blandt andet talt for FN’s Menneskerettighedsråd om sine oplevelser som overlevende fra angrebet.
“I can’t explain how excited and ready I am!! Thank you for giving me this huge honour and trusting me to represent my country on the grand Eurovision stage in Switzerland”
Yuval Raphael
Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025
Lørdag aften afholdt San Marino deres nationale finale, som i 2025 har skiftet navn til San Marino Song Contest.
Efter en maraton-udvælgelse, hvor intet mindre end 223 forskellige sange har været en tur forbi scenen – eller er blevet sunget online, for de deltagere, som ikke havde mulighed for at være til stede – var feltet lørdag aften indsnævret til 20 mulige vindere.
Festen tog tre og en halv time, og bød bl.a. på så forskellige mellemacts som Senhit (Eurovision 2011, 2020 og 2021) samt flere digtoplæsninger fra scenen.
San Remo-sang vinder i San Marino
Aftenens største bifald tilfaldt dog den italienske DJ og producer Gabry Ponte, som var salens klare favorit med sin sang Tutta L’Italia. Sangen var i første omgang skrevet som temasang til årets San Remo Festival, men blev senere headhuntet til San Marino Song Contest.
I første omgang blev top 3 budt velkommen på scenen i tilfældig rækkefølge. Den bestod af The Rumpled, Teslenko og Gabry Ponte.
Herefter blev Gabry Ponte udnævnt som vinder, til stor glæde for publikum i salen.
Hvem er Gabry Ponte?
Som DJ og producer har Gabry Ponte en lang række udgivelser, remixes og offentlige optrædener i Italien på sit CV. Mest kendt er han som en tredjedel af eurodance-gruppen Eiffel 65, som i 1999 fik et gigantisk verdenshit med Blue (Da Ba Dee). Eiffel 65 forsøgte sig også i Una Voce Per San Marino i 2023, dog uden større succes.
Sideløbende med Eiffel 65 har Gabry Ponte opnået stor anerkendelse i støvlelandet som DJ, producer og sangskriver, og i januar 2025 blev det offentliggjort, at han havde skrevet temasangen til San Remo Festival, hvor italienerne vælger deres Eurovision-bidrag.
Samlet resultat: San Marino Song Contest 2025
Det er værd at bemærke, at flere navne fra årets San Marino Song Contest vil vække genklang hos nogle Eurovision-fans. Besa, som repræsenterede Albanien i Malmö 2024 blev nummer 6, mens David Lindgren, som efterhånden nærmest er en Melodifestivalen-legende, er en del af gruppen CRL, der fik en syvendeplads.
Afgørelsen i årets San Marino Song Contest lå 100% i hænderne på en jury, og de valgte at placere sangene således:
Gabry Ponte – “Tutta L’Italia”
The Rumpled – “You Get Me So High”
Teslenko – “Storm”
Elasi – “Lorella”
Boosta – “BTW”
Besa – “Tiki”
CRL – “Juliet”
Giacomo Voli – “Ave Maria”
Questo e Quello – “Bella Balla”
Paco – “Until the end”
Pierdavide Carone – “Mi vuoi sposare?”
Marco Carta – “Solo fantasia”
Angy Sciacqua – “I”
Haymara – “Tómame las manos”
Silvia Salemi – “Coralli”
Bianca Atzei – “Testacoda”
Vincenzo Capua – “Sei sempre tu”
King Foo – “The Edge of the World”
Taoma – “NPC”
Luisa Corna – “Il giorno giusto”
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
Det er ikke kun i Danmark, at juryen og seerne stemmer forskelligt. Det gjorde de i den grad også i Portugal, da Festival da Cancão løb af stabelen.
På forhånd var det ikke bandet Napa, der var løbet med den store opmærksomhed på fansiderne på nettet, men ikke desto mindre var det dem der endte med at stå som vinder af Festival da Cancão i går aftes. Det skete efter en afstemning, hvor de syv regionale juryer stemte helt forskelligt – og helt forskelligt i forhold til seerne. Således havde seerne HENKA som favorit, med sangen “I Wanna Destroy You”, men den fik blot en 11. plads hos juryerne. Det betød at den endte på en 4. plads. Omvendt fik juryernes favorit Diana Vilarinho en 7. plads hos seerne, hvilket faktisk gav en samlet 2. plads, med lige så mange point som vinderen Napa. Napa fik en 4. plads hos juryerne og en 2. plads hos seerne, og det rakte altså til en samlet sejr, fordi seerne havde Napa højere placeret end Diana Vilarinho.
Bandet Napa stammer fra Madeira, og sangen “Deslocado” handler om ikke at føle sig hjemme andre steder end på Madeira. De fik i øvrigt deres eneste jury-tolvtal af juryen fra…nå ja, Madeira. Gruppen består af Francisco Sousa, João Guilherme Gomes, João Rodrigues, Diogo Góis og João Lourenço Gomes. Bandet blev dannet i 2013 under navnet Men On The Couch. Oprindeligt udgav de musik på engelsk, men efter at have omdøbt deres bandnavn til Napa begyndte de i stedet at udgive musik på portugisisk. De har udgivet to albums, et under hvert af deres to bandnavne.
Portugal stiller op i Eurovision i første semifinale, hvor de skal synge i første halvdel.
Samlet resultat af Festival da Cancão 2025:
Sang nummer
Artist
Sang
Juryer point
Seere point
Samlede point
Placering
1
Bombazine
Apago tudo
2
6
8
7
2
Margarida Campelo
Eu sei que o amor
6
0
6
9
3
HENKA
I Wanna Destroy U
0
12
12
4
4
Bluay
Ninguém
0
1
1
12
5
Jéssica Pina
Calafrio
10
2
12
6
6
Marco Rodrigues
A Minha Casa
3
4
7
8
7
Napa
Deslocado
7
10
17
1
8
Peculiar
Adamastor
1
3
4
10
9
Fernando Daniel
Medo
8
8
16
3
10
Emmy Curl
Rapsódia da Paz
4
0
4
11
11
Josh
Tristeza
5
7
12
5
12
Diana Vilarinho
Cotovia
12
5
17
2
Se vindersangen “Deslocado” her:
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
Melodifestivalen 2025 har fundet sin vinder. Lørdag aften den 8. marts 2025 afholdt SVT den store finale direkte fra Strawberry Arena i Stockholm med deltagelse af 12 sange.Vinder blev den finske gruppe KAJ og sangen Bara Bada Bastu.
Efter fem flotte delfinaler, som bød på ikke mindre end 30 bidrag, var det her til aften tid for den store finale i Melodifestivalen 2025. Finalen blev sendt fra Nationalarenaen, som sommeren 2024 officielt skiftede navn fra Friends Arena til Strawberry Arena. Arenaen ligger i Solna, lige uden for Stockholm. Melodifestivalens finaler har været afholdt i denne arena siden 2013 (med undtagelse af pandemiåret 2021).
Resultatet af finalen blev bestemt af 50% jury- og seerafstemning, og med juryens stemmer som første del af resultatet var spændingen på højdepunktet, før TV-seernes stemmer blev afgivet. Her var Måns 2 point foran KAJ og med John Lundvik på 3. pladsen.
TV-seerne fik dog det sidste ord og sendte hermed KAJ til Eurovision med Bara Bada Bastu. Måns sluttede på 2. pladsen og Greczula på 3. pladsen.
Resultat af Melodifestivalen 2025
Placering
Artist – Sang
Samlet
Jury
TV-seere
Startposition
1
KAJ – “Bara bada bastu”
164
74
90
12
2
Måns Zelmerlöw – “Revolution”
157
76
81
9
3
Greczula – “Believe Me”
103
47
56
3
4
Klara Hammarström – “On and On and On”
77
34
43
4
5
Dolly Style – “Yihaa”
75
48
27
2
6
John Lundvik – “Voice of the Silent”
74
49
25
1
7
Scarlet – “Sweet N’ Psycho”
64
31
33
5
8
Annika Wickihalder – “Life Again”
54
36
18
11
9
Erik Segerstedt – “Show Me What Love Is”
51
24
27
6
10
Meira Omar – “Hush Hush”
50
26
24
8
11
Maja Ivarsson – “Kamikaze Life”
32
2
30
7
12
Saga Ludvigsson – “Hate You So Much”
27
17
10
10
Line-up i Melodifestivalen 2025
Start
Artist – Sang
Kvalifikation
1
John Lundvik – “Voice of the Silent”
Nr. 1 fra delfinale 1
2
Dolly Style – “Yihaa”
Nr. 1 fra finalekvalifikation
3
Greczula – “Believe Me”
Nr. 1 fra delfinale 3
4
Klara Hammarström – “On and On and On”
Nr. 2 fra delfinale 2
5
Scarlet – “Sweet N’ Psycho”
Nr. 2 fra delfinale 5
6
Erik Segerstedt – “Show Me What Love Is”
Nr. 1 fra delfinale 2
7
Maja Ivarsson – “Kamikaze Life”
Nr. 2 fra delfinale 1
8
Meira Omar – “Hush Hush”
Nr. 2 fra finalekvalifikation
9
Måns Zelmerlöw – “Revolution”
Nr. 1 fra delfinale 4
10
Saga Ludvigsson – “Hate You So Much”
Nr. 1 fra delfinale 5
11
Annika Wickihalder – “Life Again”
Nr. 2 fra delfinale 3
12
KAJ – “Bara bada bastu”
Nr. 2 fra delfinale 4
Om Melodifestivalen 2025
I år blev 2.794 bidrag indsendt til SVT, og én af disse sange vil repræsentere Sverige ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel, Schweiz.
30 sange har dystet i 5 delfinaler, som har sendt Melfest igennem det svenske land fra Luleå til Jönköping. I år er sangene officielt blevet frigivet dagen før, de opføres på scenen.
Værter på Melfest 2025 er Keyyo og Edvin Törnblom.
Sangskrivere
• De tre sangskrivere, der har klaret sig bedst i 2025 og fået tre sange med i finalen, er Herman Gardarfve (Saga Ludvigsson, Dolly Style og Annika Wickihalder), Dino Medanhodzic (SCARLET, Meira Omar og Klara Hammarström) og Anderz Wrethov (SCARLET, Meira Omar og KAJ).
• Blandt de sangskrivere, der deltog med mere end ét bidrag i Melodifestivalen 2025, var det kun Patrik Jean, der lykkedes med at kvalificere alle sine sange til finalen. Han deltog med Dolly Style og Annika Wickihalder.
• I Melodifestivalens Hall of Fame blandt blandt finalisterne er Måns Zelmerlöw samt de Eurovision-vindende sangskrivere Thomas G:son (indvalgt tre gange), Peter Boström (indvalgt to gange), Moa “Cazzi Opeia” Carlebecker, Joy Deb, Linnea Deb, Jimmy Jansson og Jimmy “Joker” Thörnfeldt. Halvdelen af finalens bidrag havde mindst én Eurovision-vinder blandt sangskriverne.
Dino Medanhodzic | Foto: Stina Stjernkvist
Finalen i korte træk
• Finalen bød på to tidligere vindere: John Lundvik og Måns Zelmerlöw. • Den yngste finalist var 19-årige Saga Ludvigsson. Den ældste var 45-årige Maja Ivarsson. • Fem debutanter deltog: Greczula, Maja Ivarsson, Meira Omar, Saga Ludvigsson og KAJ. • Finalen bestod af ni soloartister, én duo (SCARLET), én trio (KAJ) og én kvartet (Dolly Style). • Syv af bidragene blev opført af kvindelige artister, og fem af mandlige. • Otte af finalens tolv bidrag har havde én kvindelig sangskriver. • Ét bidrag (KAJ) havde svensk tekst.
Delfinaler, byer og arenaer i Melodifestivalen 2025
Delfinale
Dato
By
Arena
Delfinale 1
1. februar
Luleå
Coop Norrbotten Arena
Delfinale 2
8. februar
Göteborg
Scandinavium
Delfinale 3
15. februar
Västerås
ABB Arena
Delfinale 4
22. februar
Malmö
Malmö Arena
Delfinale 5
1. marts
Jönköping
Husqvarna Garden
Finale
8. marts
Stockholm
Strawberry Arena
Eurovision-stjerner gør comeback i Melodifestivalen
Blandt de 30 artister i Melodifestivalen 2025 har 14 tidligere deltaget i konkurrencen. Fire af dem har også tidligere stået på Eurovision-scenen.
Måns Zelmerlöw, vender tilbage 10 år efter sin Eurovision-sejr i 2015 med “Heroes”.
Arvingarna, som repræsenterede Sverige i 1993 med “Eloise”.
John Lundvik, som sang “Too Late for Love” for Sverige i Eurovision 2019.
Andreas Lundstedt, som var en del af Six4one, der repræsenterede Schweiz i Eurovision 2006 med “If We All Give a Little”.
Me & My, som i år har 30-års jubilæum, har udgivet bogen “Musik, Magt og Misbrug”, der handler om deres musikkarriere på godt og ondt.Bogen er skrevet af Annemarie Glynn.
I de glade 90’ere tog Me & My musik verdenen med storm med ørehængeren Dub-l-Dub. Musikgenren Eurodance blev født, og søstrene Pernille og Susanne Georgi fra Kolding blev internationalt anerkendte popstjerner. De var nummer 1 på alverdens hitlister, solgte tre millioner plader og tog på lange turneer.
Bogen Me & My – Musik, Magt og Misbrug er en skildring bag kulissen om børnestjerner med store drømme, møder med magtfulde mænd, hemmeligheder, misbrug og ikke mindst om kampen for at finde sig selv i musikkens verden, på trods.
Bogen, som er skrevet af Annemarie Glynn, er antropolog, skuespiller og forfatter, er udgivet i dag den 8. marts på kvindernes internationale kampdag.
Me & My deltog i Dansk Melodi Grand Prix i 2007 med sangen “Two Are Stronger Than One”. De leverede en stærk optræden, men missede billetten til Eurovision Song Contest. Alligevel husker mange fans deres deltagelse som en mindeværdig præstation, der bekræftede duoens evne til at skabe ørehængere og energifyldte shows.
Allerede i 1991 var Pernille og Susanne meget tæt på at komme med i Dansk Melodi Grand Prix. Under navnet SuPer Sisters skulle de have sunget “Med eksprestog til Kina”, men på grund af deres unge alder fik de alligevel ikke lov til at være med. I stedet blev Ulla Bjerre hyret, og da komponisten Ole Bredahl ikke kunne skaffe hende en duetpartner, trådte han selv til. Sangen var lige ved og næsten og sluttede på en 2. plads i 1991.
Selvom Me & My aldrig har repræsenteret Danmark ved Eurovision, er der en tæt forbindelse mellem duoen og Eurovision-fællesskabet.
I 2009 repræsenterede Susanne Georgi Andorra ved Eurovision Song Contest med sangen “La Teva Decisió”, som desværre ikke kvalificerede sig til finalen. Efter landets tilbagetrækning fra Eurovision, har Susanne, som er i mange år har været bosat i Andorra, gjort en stor indsats for at bringe landet tilbage i konkurrencen.
I Dansk Melodi Grand Prix 2013 deltog Pernille som sangskriver på “Jeg har hele tiden vidst det” sunget af Frederikke Vedel. Året efter var hun med i den belgiske udvælge som sangskriver på “Nothing Is Impossible” sunget af Eva Jacobs.
I 2024 var Susanne Georgi vocal coach i forbindelse med Luxembourgs comeback til Eurovision Song Contest og deres nationale finale.
Fremtidigt comeback i Melodi Grand Prix?
Me & My var blandt gæsterne på den røde løber ved Dansk Melodi Grand Prix 2025 i Boxen i Herning sidste weekend. Her fortalte de blandt andet om deres kommende bogudgivelse og luftede også tanken, om at det måske ikke er sidste gang, vi har set de 2 søstre i Melodi Grand Prix. Pernille Georgi, som til dagligt er redaktør på radiostationen VLR, fortalte, at hun har en drøm om at vinde Dansk Melodi Grand Prix. Om det bliver næste år eller på et senere tidspunkt, er uvist.
Vi krydser fingre for at, vi snart får de 2 skønne søstre at se i Melodi Grand Prix.
Lørdag den 1. marts 2025 fandt Danmark sin Eurovision vinder i et storslået show sendt direkte fra Boxen i Herning, som efterfølgende har fået mange rosende ord med på vejen fra både fans og TV-seere.
Den færøske sangerinde Sissal levede op til favoritværdigheden og vandt billetten til Basel med sangen “Hallucination” skrevet i samarbejde med Chris Chordz, Line Spangsberg, Linnea Deb, Malthe Johansen, Marcus Winther-John og Melanie Wehbe.
Fire Grand Prix-sange blandt de 25 mest spillede i radioen
Men succesen stopper ikke her. Flere af årets Grand Prix-sange har hurtigt fundet vej til de danske radiostationer, og halvdelen er nu placeret blandt de 25 mest spillede numre på Airplay Top 100-listen.
Sissal har indtaget en flot 8. plads på listen og hermed kan se sig selv i selskab med store navne som Bruno Mars, Christopher og Alex Warren.
Hun er dog langt fra den eneste Grand Prix-deltager, der har opnået airplay-succes. Tim Schou ligger på 12. pladsen med Proud, en plads foran Max Ulver med Supernova, mens Adel The Second er at finde på plads nummer 24 med The Unluckiest Boy Alive.
Kilde: IFPI Danmarks Officielle Hitliste, Airplay Top 100, den 7. marts 2025
Tidligere på ugen kunne DR’s Grand Prix chef Erik Struve Hansen desuden afsløre, at 9 radiostationer udover DR’s P4 og P5 efter showet har sat Sissals Hallucination i rotation.
Denne tilstedeværelse på Airplay-hitlisten vidner om, at Dansk Melodi Grand Prix fortsat er en stærk og vigtig platform for dansk musik.
Sæsonen for nationale finaler til Eurovision 2025 slutter af i Portugal, som i aften finder deres bidrag til Eurovision Song Contest blandt 12 sange i Festival da Cancão.
Portugals Eurovision-historie er ikke just belagt med store succeser. Således var en 6. plads i 1996 landets bedste placering indtil deres hidtil eneste sejr i 2017. Siden er det gået relativt pænt, og tre af deres fire bidrag i dette årti er endt på venstre side af scoreboardet i finalen. I år er det tid til at finde ud af, hvem der skal forsøge at gøre de tre andre kunsten efter.
Vejen til finalen er gået gennem to semifinaler med 10 sange i hver. Hver semifinale havde to afstemninger. I første runde var der 50% jury og 50% seerafstemning. Top 5 i den afstemning gik til finalen. Derefter var der endnu en afstemningsrunde, hvor der ved ren seerafsteming blev valgt endnu en sang. I semifinale 1 var det Peculiar med sangen “Adamastor” som blev reddet af seerne, og i semifinale 2 var det HENKA med “I Wanna Destroy U”.
I finalen er der, i modsætning til i semifinalerne, kun en afstemningsrunde, hvor hhv. syv regionale jurygrupper og seerne har 50% af afgørelsen.
Der synes ikke at være nogen bookmakere, som har odds på Festival da Cancão, men i fangrupper samler opmærksomheden sig især om tre sange. Den ene er førnævnte HENKA, som leverer hård metal, som i stilen giver mindelser om Bambie Thug, der blev nummer 6 for Irland ved Eurovision 2024 med “Doomsday Blue”. Den anden er JOSH, som synger sangen “Tristeza”, der, som titlen antyder, lægger sig op af den særlige portugisiske fado-stil. Særligt for ham er et meget særligt sceneshow, hvor han tilsyneladende svæver gennem hele sangen. Endelig tales der en del om Fernando Daniel, som synger “Medo”, hvilket kan oversættes til “Frygt”. Også her er vi i den mere rolige afdeling, og igen bliver vi præsenteret for et særligt sceneshow, hvor Fernanado Daniel i den første del af sangen optræder i et lille rum på scenen.
Finalen afholdes i Lissabon, og værterne er Vasco Palmeirim og Filomena Cautela. Sidstnævnte huskes måske fra Eurovision 2018, hvor hun var vært i Green Room.
Så er det tid til den store finale i Sverige. 30 bidrag er blevet til 12, og nu skal en vinder findes, som skal repræsentere Sverige i Basel. Finalen afholdes traditionen tro i nationalarenaen Strawberry Arena, hvor 30.000 feststemte publikummer er klar. Værterne Keyyo og Edvin Thörnblom styrer showet med sang og underholdning, og der vil være gæsteoptrædener fra kendte personligheder.
Finalisterne
Foto: Stina Stjernkvist/SVT
John Lundvik
Sang: “Voice of the Silent” Sangskrivere: Jimmy Jansson, John Lundvik, Peter Boström, Thomas G:son
Dette er fjerde gang, John deltager, og fjerde gang han er i finalen. Han debuterede i 2018 med en tredjeplads, vandt i 2019 og endte på femtepladsen i Eurovision samme år. Han skrev også Storbritanniens bidrag “Bigger than Us,” som endte sidst. Han skulle have deltaget for Frankrig i det aflyste Eurovision 2020.
Foto: Stina Stjernkvist / SVT
Dolly Style
Sang: “Yihaa” Sangskrivere: Caroline Aronsson, David Lindgren Zacharias, Herman Gardarfve, Melanie Wehbe, Mikaela Samuelsson, Patrik Jean
Dolly Style deltager for fjerde gang i Melodifestivalen, men det er første gang, de når finalen. Deres sang “Habibi” fra 2019 er blevet en fanfavorit og spilles ofte i arenaen inden showstart. Gruppen har nu fire medlemmer, efter at Yolly er vendt tilbage.
Greczula
Sang: “Believe Me” Sangskrivere: Amanda Nordelius, John Russel, Kristofer Greczula
Greczula, tidligere kendt som Kristofer Greczula, gik direkte i finalen med en sang udelukkende skrevet af debutanter. Amanda Nordelius har tidligere optrådt som bassist i 2015, men debuterer nu som sangskriver.
Klara Hammarström
Sang: “On and On and On” Sangskrivere: Dino Medanhodzic, Jimmy Jansson, Klara Hammarström, Moa “Cazzi Opeia” Carlebecker, Peter Boström, Thomas G:son
Klara deltager for fjerde gang. Hun blev slået ud i 2020, men opnåede sjettepladsen i finalen i både 2021 og 2022. Hendes sang fra 2022 blev årets mest spillede i svensk radio.
Scarlet Hunts og Thirsty var populære sidste år, men missede finalen. I år lykkedes det, og de har opbygget en stærk fanbase via sociale medier.
Foto: Stina Stjernkvist
Erik Segerstedt
Sang: “Show Me What Love Is” Sangskrivere: Erik Segerstedt, Mattias Andréasson, Pontus Söderman
Erik har ikke været i finalen som frontmand siden 2009, men har arbejdet som korsanger for mange artister, herunder Robin Bengtsson i 2017. I år er rollerne byttet om, da Robin nu er backing for Erik.
Maja Ivarsson
Sang: “Kamikaze Life” Sangskrivere: Andreas Lindbergh, Jimmy “Joker” Thörnfeldt, Joy Deb, Linnea Deb, Maja Ivarsson
Efter en succesrig karriere som forsanger for The Sounds har Maja Ivarsson fået sit solistgennembrud. Med en rutineret liveoptræden og stærke korsangere som Linnea Deb og Melanie Wehbe lover hun en energisk performance.
Meira sikrede sig den sidste finaleplads i finalkvalet og har været en favorit på streamingtjenester. Hendes optræden og koreografi er allerede blevet en trend på TikTok og Instagram.
Foto: Stina Stjernkvist.
Måns Zelmerlöw
Sang: “Revolution” Sangskrivere: David Lindgren Zacharias, Måns Zelmerlöw, Ola Svensson, Sebastian Atas
Det er 10 år siden at Måns sidst deltog og vandt det hele både i Sverige og i Wien. Han er igen i år favorit til at vinde, men favoritskabet er ikke så stort som det var for nogle uger siden. Han er dog grunden til at Sverige ligger så højt på bookmakerne til den samle Eurovision sejr. Og stadigvæk den sang der bliver spillet mest på svensk Radio.
Saga Ludvigsson
Sang: “Hate You So Much” Sangskrivere: Herman Gardarfve, Lisa Desmond, Saga Ludvigsson
Saga overraskede mange ved at kvalificere sig direkte fra semifinalen. Kendt fra Idol, har hun allerede et stærkt genkendeligt musikalsk udtryk.
Annika Wickihalder
Sang: “Life Again” Sangskrivere: Annika Wickihalder, Herman Gardarfve, Patrik Jean
Annika Wickihalder var tilbage efter sit gennembrud sidste år og hendes kraftfulde stemme fik hende igen i finalen, denne gang direkte. Men som Saga er Annika også kendt fra Idol så hvis svenskerne føler noget genkendelighed og tryghed så ved de hvad de får her. Sangen er skrevet sammen med 2/3 af trioen der skrev Sveriges vinderbidrag i 2020 Move.
Foto: Magnus Liam Karlsson/SVT
KAJ
Sang: “Bara bada bastu” Sangskrivere: Anderz Wrethov, Axel Åhman, Jakob Norrgård, Kevin Holmström, Kristoffer Strandberg, Robert Skowronski
Sidst ud er det mest omtalte og streamede nummer i denne uge. Efter at de 3 gæve fyre i humorgruppen KAJ gik videre fra Malmø, så er der næsten ikke blevet talt om andet. Og de er trods en fagjury lige så store favoritter som Måns til at vinde, hvis ikke større. Jeg vil blive overrasket hvis ikke de vinder Seerne Lørdag aften men tror stadigvæk at juryen mest hælder til Måns, men det kan godt være at pga Kroatiens og Finlands 2 pladser i Eurovision de sidste 2 år at de lidt mere anderledes og gakkede sange vinder frem også hos en jury.
Publikumsundersøgelse
Som altid laver den svenske fanklub Melodifestivalklubben en publikumsundersøgelse til generalprøven fredag aften. Resultatet blev som følger:
Odds på Melodifestivalen 2025, finalen
Bookmakerne forudser et Eurovision-comeback til Måns Zelmerlöw, som siden offentliggørelsen af årets artister har været favorit til sejr. Bookmakernes 2. pladser er KAJ, mens Greczula i skrivende stund ligger til en 3. plads i følge odds på Melodifestivalen.
Foto: Eurovisionworld.com
Hvem vinder?
Her er skribentens bud på en top 3: 1. Måns Zelmerlöw 2. KAJ 3. Grezula.
Showet kan ses på SVT1 eller SVT Play kl. 20.00 lørdag aften.
NU KÖR VI!
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
San Marino Song Contest 2025 har været den mest omfangsrige udvælgelse til årets Eurovision Song Contest. I aften finder den store finale endelig sted, og det lille land skal have fundet deres repræsentant til Eurovision Song Contest i Basel.
Ni store navne: Her er finaledeltagerne
Ud af i alt 1200 sange, indsendt fra 48 forskellige lande, har et musikudvalg valgt de bedste af de bedste til først at konkurrere i en række indledende runder. Derefter fulgte syv semifinaler og et omsamlingsheat, og i aften finder den store finale så sted i Dogara.
I alt 223 sange har været udvalgt til at konkurrere om finalepladserne. Ni sange er automatisk kvalificeret under reglen om “store navne”, mens de sidste 11 sange er kvalificeret via førnævnte udvælgelsesproces.
De store navne tæller bl.a. David Lindgren, som både har været vært og deltager i Melodifestivalen og Gabry Ponte, DJ og et af medlemmerne i eurodance-gruppen Eiffel 65.
Artist
Sang
Sangskrivere
Angy Sciacqua
I
Angela Sciacqua, Eva Parmakova, Martin Kleveland
Besa
Tiki
Flavius Filipescu, Oana Mihaela Cercel, Serban Cazan
Bianca Atzei
Testacoda
Antonella Sgobio, Bianca Atzei, Diego Calvetti, Gianni Pollex, Oscar Angiuli, Roberto Guglielmi
Boosta
BTW
Ukendt
CRL
Juliet
Adriana Pupavac, Andreas Björkman, Boris René, David Lindgren, Greg Curtis, Kalle Persson
Elasi
Lorella
Elisa Massara, Leonardo Beccafichi
Gabry Ponte
Tutta L’Italia
Andrea Bonomo, Edwyn Roberts Clark, Gabriele Ponte
Giacomo Voli
Ave Maria
Giacomo Voli, Luca Sala
Haymara
Tómame las manos
Ukendt
KiNG FOO
The Edge Of The World
Rok Golob
Luisa Corna
Il giorno giusto
Lorenzo Cilembrini, Luisa Corna, Riccardo Brizi
Marco Carta
Solo Fantasia
Ukendt
Paco
Until The End
Ukendt
Pierdavide Carone
Mi vuoi sposare?
Pierdavide Carone
Questo E Quello
Bella Balla
Francesco Mannella Vardè, Lorenzo Di Blasi, Stefano D’Angelo
Det lille land med de store ambitioner har som sagt afholdt et hav af liveshows, både auditions, semifinaler og opsamlingsheat, som har været af det, vi kan kalde svingende kvalitet.
San Marino slipper ikke meget information ud til Eurovision-folket, og derfor kender vi heller ikke alle detaljer, men vi ved at finalen afgøres 100% af en juryafstemning, når de tyve sange er blevet fremført.
Aftenens jury består af Luca de Gennaro (musikanmelder, DJ og radiovært), Roberto Sergio (generaldirektør fra RAI og San Marino TV), Federica Gentile (forfatter, radio- og tv-vært), Ema Stokholma (tv- og radiovært) og Mario Andrea Ettore (marketings- og kommunikationschef for den italienske forfatter- og sangskriverorganisation SIAE).
Finalen starter 20:30 og er sat til at slutte ved midnat. Aftenens værter er Flora Canto og Francesco Facchinetti.
NB: Det er ikke alle sangene der endnu er udgivet i fuld længde. Derfor får du først et lille recap af alle 20 finalister, hvorefter du får de 16 sange der er ude i fuld længde.
Den britiske trio Remember Monday er blevet annonceret som Storbritanniens artist ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel, Schweiz. De vil dyste med sangen What The Hell Just Happened?, som blev afsløret her til morgen den 7. marts på BBC Radio 2.
En trio med stærke harmonier
Remember Monday består af Charlotte, Holly og Lauren, tre bedste venner, der er kendt for deres kraftfulde vokaler og harmoniske sammenspil. Gruppen fik deres gennembrud i The Voice UK 2019, hvor de nåede kvartfinalen under vejledning af Jennifer Hudson. Siden da har de opbygget en stærk fanbase på sociale medier, især TikTok, hvor deres virale a cappella-versioner af kendte sange har skabt stor opmærksomhed.
Danske sangskrivere med stor Eurovision erfaring
Bidraget til Eurovision 2025, What The Hell Just Happened?, er en energisk og humoristisk popsang, der beskriver efterveerne af en vild aften i byen. Sangen er skrevet af Remember Monday sammen med Thomas Stengaard, Julie Aagaard, Kes Kamara, Tom Hollings og Sam Brennan. De to sidstnævte var også med til at skrive “Embers” til James Newman i 2021.
Thomas Stengaard var bl.a. med til at skrive Danmarks seneste Eurovision-vindersang “Only Teardrops” fra 2013.
Julie ‘Kill J’ Aagaard er en multi-platin-sangskriver og har været involveret i flere sange til både Melodifestivalen og Dansk Melodi Grand Prix.
Sangen er nu ude på streamingtjenester.
Første britiske pigegruppe i 26 år
Remember Monday bliver den første pigegruppe til at repræsentere Storbritannien i Eurovision siden Precious i 1999. De har tidligere spillet på store festivaler og turnerede i 2024 med deres første udsolgte UK-tour. Derudover har de erfaring fra teaterverdenen, hvor de har medvirket i Les Misérables, The Phantom of the Opera, Mary Poppins, Matilda og SIX The Musical.
En stærk satsning fra BBC
David May, leder af Storbritanniens Eurovision-team, beskriver Remember Monday som en karismatisk, talentfuld og professionel gruppe, der kan levere en mindeværdig optræden i Basel.
“I’ve had the pleasure of working across multiple areas of the music industry for nearly two decades. Every now and then, you meet an artist on the verge of turning into something truly outstanding and inspiring. That is Remember Monday: a true class act and a combination of vocal prowess, charisma, professionalism, and unwavering drive. It’s our job to help them reach their full potential, and it’s one I will take great pride in.”
David May
BBC’s underholdningschef Kalpna Patel-Knight er ligeledes begejstret for valget og understreger, at trioens live-vokaler er af højeste kaliber.
“The BBC could not be prouder to have the powerhouse that is Remember Monday representing the UK at Eurovision in Basel in 2025. Charlotte, Holly and Lauren are all incredibly talented singers, songwriters and performers who have such a unique sound. The calibre of their live vocals is second to none and I am certain that their chemistry, drive and charisma will translate on an international stage with What The Hell Just Happened?.”
Kalpna Patel-Knight, underholdningschef i BBC
Pladeselskabet bag sangen er det uafhængige The Other Songs, som tidligere har arbejdet med Bruno Major og Ren. Dette markerer første gang i ti år, at en uafhængig label står bag Storbritanniens Eurovision-bidrag.
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
Den slovakiske sanger og sangskriver Adonxs blev internt udvalgt til at repræsentere Tjekkiet ved Eurovision Song Contest 2025 tilbage i december. Nu er hans bidrag, “Kiss Kiss Goodbye”, officielt udgivet. Hør den her.
“Kiss Kiss Goodbye” klar til Eurovision 2025
Allerede i februar fik vi en forsmag på “Kiss Kiss Goodbye”, da Adonxs optrådte med en akustisk version af sangen ved første semifinale af Malta Eurovision Song Contest 2025 (MESC 2025). Nu er den officielle version af sangen, som vil blive fremført på Eurovision-scenen, endelig ude.
Lyt til “Kiss Kiss Goodbye” her:
Bag sangen står Adam Pavlovčin, Adriano Lopes de Silva og Michaela Charvátová.
Adonxs vil dyste i anden halvdel af semifinale 2 den 15. maj, hvor han håber at sikre Tjekkiet en plads i finalen.
Hvem er Adonxs?
Adam Pavlovčin, bedre kendt som Adonxs, er en 29-årig slovakisk sanger, sangskriver, model, danser og skuespiller, hvis musik spænder over flere genrer.
Hans stemme er en naturlig “basso profundo”, hvilket gør ham til en af de dybeste bassangere. Takket være over et årtis vokaltræning hos en operasanger, kan han også nå tenorhøjder.
Adonxs har opnået stor succes med flere af sine sange, og hans bedst placerede hit, “Game”, nåede en 9. plads på de slovakiske hitlister i 2022. Udover musikken har han også en baggrund indenfor dans, hvor han har vundet flere konkurrencer.
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
Linnea Deb og Melanie Wehbe er en del af sangskriverteamet bag Danmarks Eurovision-bidrag “Hallucinate”, og i dette interview deler de historien bag sangen. Hvordan opstod idéen, og hvornår vidste de, at den havde vinderpotentiale?
Vi har mødt de to legendariske sangskrivere under prøverne i Melodifestivalens finaleuge i Stockholm.
Linnea Deb og Melanie Wehbe var mentorer i en spngwriting camp, hvor “Hallucinate” blev skabt. “We were invited to be coaches and mentors for these upcoming amazing songwriters, and in one room ‘Hallucination’ was written. We walked in and just heard this idea, and I think we all immediately felt that this is something special.”
Hvorfor var Sissal den rette sanger til sangen?
Linnea og Melanie beskriver, hvordan de arbejdede med sangen i campen og udfordrede sangskriverne til at tænke nyt: “We pushed everyone, every room, we wanted them to push the limits a little more, go out of the box, try new things.”
Om hvorfor Sissal måtte synge netop denne sang, siger Linnea: “Without Sissal’s voice, it wouldn’t have been what it is because she’s such an amazing singer.”
De fremhæver hendes unikke evne til at levere sangen live: “If she can pull this off live, this has so much potential.”
Hvordan skiller “Hallucinate” sig ud i årets konkurrence?
De bemærker, at mange sange i år har gimmicks, men at “Hallucinate” skiller sig ud med sin rå musikalske kvalitet: “It’s just good vocals, her being there on stage. I mean, she’s got this presence that I think everybody feels.”
Linnea og Melanie er begge fulde af optimisme og glæder sig til at følge Danmarks rejse mod Eurovision i Malmø.
De afslutter med en opfordring til Sissal og teamet: “All I can say to Sissal is just be you. Don’t change whoever you are, what you do performance-wise, because it spoke to everyone, and that’s why she won.”
Når Sissal repræsenterer Danmark ved Eurovision i maj, bliver det med et helt nyt sceneshow. På trods af den snarlige deadline for det danske sceneshow, har DR besluttet at skrotte det oprindelige show efter massiv kritik fra både seere og eksperter.
“Lav det fedest mulige show, og lad være med at tænke på, hvad det koster”
Erik Struve Hanse
Sceneshowet mødt af hård kritik
Det er kun få dage siden, at Sissal vandt Dansk Melodi Grand Prix 2025 med sangen Hallucination, men forberedelserne til Eurovision er allerede i fuld gang. Faktisk skal DR allerede i weekenden være klar med de danske planer for sceneshowet til arrangørerne.
Da vi mødte Sissal som første medie på hotellet i Herning søndag formiddag kl. 11, kom Sissal direkte fra det første møde omkring hendes kommende Eurovision show. Allerede her understregede hun at sceneshowet er en af de største prioriteter for holdet bag Sissal i optakten til Eurovision. “Der kommer til at ske en masse, og jeg glæder mig til at vise, hvad vi arbejder på”, sagde hun til Good Evening Europe. Hun pegede på at helheden skal passe sammen, herunder outfit, sceneshow og vokal. Se hele interviewet herunder:
Efter sejren er Sissals sociale medier blevet oversvømmet med kommentarer fra seere – mange roser både hendes stemme og sang, men sceneshowet har fået en langt mindre varm modtagelse.
“Jeg har fået flere hundrede beskeder fra folk, der er så kede af, at mit sceneshow ikke lever op til deres forventninger. De skriver: ‘Den her sang fortjener en god optræden og en ægte chance for at klare sig godt til Eurovision’
Sissal til dr.dk.
Hun anerkender kritikken og erkender, at showet manglede en rød tråd.
“Der manglede måske en rød tråd i min optræden, og det føltes måske lidt tomt. Showet var heldigvis godt nok til at vinde i Danmark, men det er ikke nok til Eurovision.”
Sissal til dr.dk
DR lytter til kritikken og starter forfra
Hos DR har man taget kritikken til sig. Ifølge Grand Prix-chef Erik Struve Hansen var showet ikke helt, hvad holdet bag havde håbet på, og seernes reaktioner har kun bekræftet behovet for en opgradering.
“Vi er startet fuldstændig forfra. Vi har skrottet alt det, vi havde med i Herning, og startet på en frisk,” siger Sissal, der allerede er i gang med prøver på det nye show i DR Byen.
Erik Struve Hansen til dr.dk
Foto: Michael Thygesen / Good Evening Europe
Nyt sceneshow – og nyt kostume
Selvom detaljerne om det nye show stadig holdes hemmelige, afslører Sissal, at der kommer flere visuelle elementer til at understøtte sangens budskab.
“I Herning var det bare mig og to dansere, men til Eurovision er planen, at der kommer til at være et ekstra element, der skal være med til at symbolisere sangens budskab.”
Sissal til dr.dk
Også Sissals scenekostume vil blive ændret. Til Dansk Melodi Grand Prix optrådte hun i en grøn, skinnende dragt, men denne bliver udskiftet for at skabe en mere sammenhængende helhed.
“Jeg synes, min dragt var vildt fed og flot – jeg elskede den! – men jeg kan godt se, hvorfor nogen måske synes, det ‘bare’ lignede en badedragt. Så ja, mit outfit kommer til at ændre sig. Vi skal lave en sammenhængende pakke, hvor tøjet, showet, farverne på scenen og sangens tema hænger mere sammen”
Sissal til dr.dk
“Vi laver det bedst mulige show”
Erik Struve Hansen forsikrer, at holdet bag arbejder intenst på at skabe et show, der kan klare sig i den internationale konkurrence.
“Det kan godt være, der stadig vil være små dele fra det, vi så i Herning, men den grundlæggende idé er helt ny. Det er et helt nyt show“
Erik Struve Hasen til dr.dk
Ifølge Grand Prix-chefen har holdet fået frie rammer til at tænke stort:
“Beskeden til de kreative folk bag showet har været: ‘Lav det fedest mulige show, og lad være med at tænke på, hvad det koster’.”
Erik Struve Hansen til dr.dk
Målet: En dansk finaleplads
Danmark har ikke været i Eurovision-finalen siden 2019, og Sissal er opsat på at ændre den statistik.
“Jeg føler, sangen har en god chance for at komme til finalen, hvis vi opgraderer sceneshowet. Og de mennesker, jeg arbejder med, er sindssygt dygtige, så jeg stoler på dem.”
Sissal til dr.dk
Erik Struve Hansen deler optimismen og har en klar besked til de bekymrede fans:
“Folk skal slå koldt vand i blodet. Vi kommer til at lave et superstærkt og megaflot show.”
Erik Struve Hansen
Eurovision Song Contest afholdes den 13., 15. og 17. maj, hvor Danmark deltager i den anden semifinale den 15. maj.
Den 24-årige musiker Zoë Më er blevet valgt til at repræsentere Schweiz ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel. Det annoncerede den schweiziske tv-station SRG SSR onsdag den 5. marts.Mandag udkommer hendes bidrag.
For den talentfulde sangerinde, der er født i Basel, er det en drøm, der går i opfyldelse:
“At repræsentere Schweiz ved ESC, mens vi er værtsland, er en enorm ære og en surrealistisk oplevelse. Jeg er fra Basel, og mine bedsteforældre bor her. Det er et sandt full-circle moment, som noget taget ud af et eventyr.”
Hør schweiz’ bidrag her
Værtslandets bidrag, sunget af Zoë Më, afsløres den 10. marts kl. 10.00. Du kan se med herunder.
En musikalsk bro mellem kulturer
Med en højde på 1,80 meter beskriver Zoë Më sig selv som en “lille fe” med en dyb forbindelse til to kulturer. Hun synger både på tysk og fransk, og hendes stil er en unik blanding af poetisk pop og chanson.
Zoë Më er født i Basel, men boede i Tyskland, inden hun i 2009 flyttede til Fribourg med sin familie. Allerede som 10-årig begyndte hun at skrive sine egne sange, og hendes kærlighed til det franske sprog kom hurtigt til at forme hendes musikalske udtryk. Denne passion udviklede hun yderligere gennem skolegang, venskaber og personlig interesse.
Anerkendelser og succes
Hendes evne til at bygge bro mellem kulturer via musik har givet hende stor anerkendelse. I 2024 blev hun tildelt priserne ‘SRF 3 Best Talent’ og ‘RTS Artiste Radar’. Hendes tosprogede EP Dorienne Gris sikrede hende desuden optrædener på store festivaler som Montreux Jazz Festival og Luzern Live.
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
Den 23-årige østrigsk-filippinske countertenor JJ er blevet udvalgt til at repræsentere Østrig ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel, Schweiz. Med sin sjældne vokale rækkevidde og en optræden, der kombinerer tidløs kunstnerisk dybde med moderne energi, håber JJ at skabe et spektakulært øjeblik på Eurovision-scenen. I dag udkom hans længeventede bidrag, som har fået titlen “Wasted Love”.
“Wasted Love” er skrevet af JJ selv sammen med Thomas Turner og Teodora Špirić, bedre kendt som Teya.
– There is a special kind of heartbreak when you have so much love to give, but no place where it can arrive. It feels like floating on the sea on a fragile paper boat. Clinging to every glimmer of hope, just to watch it dissolve under you. And yet there is something undeniably beautiful in this naive devotion. Because in the end it’s nice to just be able to love – no matter how wasted
JJ
– We have an extraordinary song and an extraordinary artist this year. JJ is an exceptional talent and a highly sympathetic and highly professional young man who will definitely stand out at the Song Contest. – With “Wasted Love” we manage to bring a completely different style to the stage again this year. I would like to thank the entire team for this – first and foremost our scouts Eberhard Forcher and Peter Schreiber.
Stefanie Groiss-Horowitz, programdirektør ved ORF
En unik stemme, der forener pop og klassisk musik
JJ, hvis fulde navn er Johannes Pietsch, er født i Wien i 2001 og voksede op i Dubai, før han vendte tilbage til Østrig i 2016. Hans imponerende vokale evner har allerede givet ham en plads på Wiens Statsopera, hvor han har medvirket i flere store produktioner, herunder Die Zauberflöte, Von der Liebe Tod og Tschick.
Han blev først kendt for den brede offentlighed, da han imponerede med sin stemme i Starmania 2021, hvor han nåede finalen. I dag studerer han klassisk musik ved Music and Art Private University of Vienna (MUK) under ledelse af den anerkendte Univ.-Prof. Kammersängerin Linda Watson.
En omfattende udvælgelsesproces
Østrigs søgen efter den rette artist til Eurovision 2025 begyndte allerede i sommeren 2024. Talentjægere med erfaring fra Eurovision gennemsøgte den østrigske musikscene, og for første gang blev der afholdt en sangskrivningscamp med forfattere, komponister og sangere, der arbejdede på at skabe det perfekte Eurovision-bidrag.
Efterfølgende blev de bedste sange vurderet af en jury på 30 eksperter, der omfattede musikproducenter, journalister, branchefolk og musikredaktører. Derudover deltog repræsentanter fra næsten 30 OGAE Eurovision-fanklubber fra fem lande samt Østrigs ESC-redaktion.
På baggrund af denne proces blev JJ valgt som Østrigs repræsentant for Eurovision Song Contest 2025. Hans sang vil blive offentliggjort i begyndelsen af marts.
Østrig debuterede i Eurovision Song Contest i 1957 og har vundet konkurrencen to gange:
1966 – Udo Jürgens – Merci, Chérie (1. plads)
2014 – Conchita Wurst – Rise Like a Phoenix (1. plads)
Se JJ live inden Eurovision
Inden han indtager Eurovision-scenen i maj, kan fans og østrigske seere opleve JJ’s talent fredag den 7. februar kl. 21:00 CET på ORF 2, hvor han medvirker i den nye opsætning af Die Zauberflöte fra Wiens Statsopera.
Måns Zelmerlöw fik sit gennembrud i Idol 2005 og har siden da etableret sig som en af Sveriges mest fremtrædende og folkekære artister. Med sit ikoniske megahit Heroes, der sikrede ham sejren i Eurovision Song Contest 2015, har han cementeret sin plads i svensk musikhistorie.
Klar til Melodifestivalen-finalen og stor sommerturné
På lørdag Dyster Måns i finalen af Melodifestivalen, men allerede nu kan vi afsløre, at Måns gør sig klar til en stor sommerturné i 2025. Turnéen, som har fået navnet Chapter II Tour 2025, byder på et spektakulært liveshow med både nye sange og elskede hits.
Turnéen starter i Motala den 25. juni og fortsætter gennem hele sommeren med koncerter i flere byer. Med sin karismatiske scenetilstedeværelse og et repertoire, der spænder over to årtier, lover Måns en uforglemmelig koncertoplevelse for fans i hele landet!
Måns Zelmerlöw fik sit gennembrud i Idol 2005 og har siden haft en imponerende karriere inden for både musik og tv. Med hits som Heroes, Walk with Me, Fire In The Rain, Should Have Gone Home og den nyeste single Revolution, som i øjeblikket ligger i top 5 på Spotify, har han cementeret sin position som en af Sveriges største stjerner.
Hans karisma, stemme og stærke scenenærvær har gjort ham til en publikumsfavorit både i Sverige og internationalt. Ud over sin musikalske karriere har Måns også været en fremtrædende tv-personlighed som vært for Eurovision Song Contest, Melodifestivalen og senest Masked Singer.
Måns er desuden engageret i velgørenhedsarbejde og driver Zelmerlöw & Björkman Foundation, som støtter uddannelsesinitiativer for unge i Afrika.
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2025 blev afgjort i en kombineret seer- og juryafstemning. Seerne kunne stemme via SMS og app, og deres stemmer talte 50 procent i det samlede resultat, mens den anden halvdel af resultatet kom fra aftenens jury, der bestod af 10 danske og 10 internationale Grand Prix-fans.
De sad i den danske jury
De 10 danske jurymedlemmer var samlet i et studie i Boxen, hvor de så showet på TV – både under generalprøven og til liveshowet. De 10 danske jurymedlemmer var i lighed med de 10 udenlandske, udpeget af de danske Eurovision ekspert og -kommentator Ole Tøpholm.
De 10 medlemmer i den danske jury var:
Simon Falk (Good Evening Europe)
Clara Singerholm Christiansen (Good Evening Europe)
Mike Paudy
Tine Lesner
Jesper Mejlvang
Thomas Andreasen
Lise Hvid Bach
Carsten Helmig Nilsson (Eurosong.dk)
Jacob Mejer Nielsen
Michael Hammerbo
De sad i den internationale jury
I den internationale del af juryen sad der medlemmer fra hhv. Albanien, Belgien, Finland, Grækenland, Portugal, Schweiz, Serbien, Spanien, Storbritannien og Sverige. Se navnene herunder:
Andri Xhahu, Albanien
Wim Dehandschutter, Belgien
Anni Lavi, Finland
Maria Kozakou, Grækenland
Nina Pinto, Portugal
Michel Imhof, Schweiz
Milica Fajgelj, Serbien
Adrián Valiente, Spanien
Callum Rowe, Storbritannien
Lizbet Brittsten, Sverige
Resultatet i superfinalen fordelte sig således:
Sissal – ‘Hallucination’ 38 point (18 seerpoint, 20 jurypoint)
Tim Schou – ‘Proud’ 37 point (23 seerpoint, 14 jurypoint)
Adel the Second – ‘The Unluckiest Boy live’ 25 point (9 seerpoint, 16 jurypoint)
Sissal har vundet Dansk Melodi Grand Prix 2025 og skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel, Schweiz. Sissal var juryens favorit og nummer 2 hos TV-seerne.
Artister og sange i Melodi Grand Prix 2025
Otte sange deltog i årets konkurrence. Du kan læse en præsentation af dem ved at klikke på de enkelte links herunder.
Aftenens vinder blev fundet gennem en kombination af seerstemmer (50%) og en jury (50%). Konkurrencen bestod af to runder:
Første runde: Alle 8 deltagere optrådte, og de 3 bedste gik videre til superfinalen.
Superfinalen: Top 3 var på scenen igen, hvorefter seerne og juryen afgjorde vinderen.
De 3 superfinalister blev Tim Schou, Sissal og Adel The Second.
Resultatet
Første runde
Sang
#
Superfinale
Tim Schou – “Proud”
2
Ja
Adel the Second – “The Unluckiest Boy Alive”
6
Ja
Sissal – “Hallucination”
7
Ja
Mariya – “I Belong To Me”
1
Nej
Max Ulver – “Supernova”
3
Nej
Hervé Toure – “Allez allez”
4
Nej
Maria Mathea – “Air”
5
Nej
Andreas Kruse – “Hear My Prayer”
8
Nej
Melodi Grand Prix 2025 – Superfinale
Sang
Totale point
Jury Point
Seer point
1
Sissal – “Hallucination”
38
20
18
2
Tim Schou – “Proud”
37
14
23
3
Adel the Second – “The Unluckiest Boy Alive”
25
16
9
Juryen i DMGP 2025
Juryen bestod af 20 personer, heraf 10 danske og 10 internationale medlemmer. Juryen stod for 50% af det samlede resultat.
SABA og Birthe Kjær med gæsteoptræden
Udover de 8 bidrag var der underholdning ved 2 tidligere Eurovision-artister og vindere af Melodi Grand Prix. Sidste års vinder SABA, som til april spiller hovedrollen i musicalen HAIR, vendte tilbage til Melodi Grand Prix-scenen.
Melodi Grand Prix 2025 havde kunne også byde på Grand Prix-ikonet Birthe Kjær, som har været med i det danske melodi grand prix adskillige gange og opnået gode placeringer. Det bedste fik hun i 1989, hvor hun vandt med sangen “Vi maler byen rød”. Ved Eurovision i Lausanne opnåede hun en tredjeplads. Før dette sluttede hun 3 gange på en andenplads i Dansk Melodi Grand Prix med sangene “Du og jeg” (sammen med Henning Vilen, 1980), “Vil du med” (1986) og “Hva’ er du ude på?” (1987). I 1991 opnåede hun en tredjeplads med “Din musik, min musik”.
Birthe har desuden flere gange været vært ved det danske grand prix. I 1990 var hun vært med Dario Campeotto, i 2005 med Jarl Friis-Mikkelsen, og i 2009 var hun vært i Herning sammen med Felix Smith.
Værter
Værter på showet i Boxen, Herning, var Sara Bro og Stéphanie Surrugue, som også stod i front for showet i 2024, da det blev afholdt i DR-koncerthuset.
Melodi Grand Prix i Herning
Melodi Grand Prix 2025 blev afholdt i Boxen i Herning.
Herning og Boxen/MCH har seks gange tidligere været vært for Melodi Grand Prix:
2001 – Vinder: Rollo & King – ”Der står et billed’ af dig på mit bord” (nummer 2 i ESC)
2013 – Vinder: Emmelie de Forest – ”Only Teardrops” (Vinder af ESC)
2017 – Vinder: Anja – ”Where I am” (nummer 20 i ESC)
2019 – Vinder: Leonora – “Love is Forever”
2022 – Vinder: Reddi – “The Show”
Danmark ved Eurovision 2025
Sissal vil repræsentere Danmark i Eurovision Song Contest 2025, som finder sted i Basel i Schweiz til maj. Danmark deltager i semifinale 2 og skal forsøge at kvalificere sig til finalen, som vi ikke har været i siden 2019.
Eurovision 2025 datoer:
Semifinale 1: 13. maj 2025
Semifinale 2: 15. maj 2025
Finale: 17. maj 2025
Følg med her på Good Evening Europe for de seneste nyheder om Danmarks vej til Eurovision 2025!
Om Dansk Melodi Grand Prix
Dansk Melodi Grand Prix har været Danmarks nationale udvælgelse til Eurovision Song Contest siden 1957. Gennem årene har konkurrencen skabt mange ikoniske vindere. Tre gange har Danmark vundet Eurovision, senest i 2013 i Malmø:
Danske vindere af Eurovision:
1963: Grethe & Jørgen Ingmann – Dansevise
2000: Olsen Brothers – Fly on the Wings of Love
2013: Emmelie de Forest – Only Teardrops
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
Generalprøven forud for Dansk Melodi Grand Prix 2025 er netop overstået og vi har i den forbindelse spurgt den tilstedeværende presse i presserummet i Herning, hvem de tror løber med sejren i aftenens store finale.
De otte artister i Dansk Melodi Grand Prix 2025 har været på scenen til den sidste prøve, før det om et par timer bliver alvor. Efter generalprøven har de tilstedeværende journalister og Eurovision-eksperter i presserummet i Herning afgivet deres stemme – og vi har nu resultatet af vores pressepoll!
Efter at have set alle optrædener på scenen i Jyske Bank Boxen står én artist særligt stærkt ifølge pressen. Sissal topper afstemningen og anses af pressen som den største favorit til at løfte trofæet og repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel.
Vi har spurgt 30 personer og herunder fremgår det samlede resultat:
Mariya – 0
Tim Schou – 3
Hervé Toure – 1
Maria Mathea – 1
Adel – 1
Sissal – 21
Andreas Kruse – 2
Med en jordskredssejr til Sissal er de efterfølgende pladser meget svære at forudsige. Ingen artister udover Sissal har fået mere end 3 stemmer. Men bedømt ud fra ovenstående, så får Sissal Tim Schou og Andreas Kruse med sig i finalen.
Kan pressen forudsige vinderen?
Historisk set har pressepolls givet mere varierende resultater end exit polls med publikumsstemmer. Den seneste pressepoll, vi gennemførte, var i 2023, da Reddi vandt Dansk Melodi Grand Prix. Her sluttede Fuld Effekt som vinder med 1 stemme foran Confessions på 2. pladsen. Fuld Effekt kom som bekendt ikke videre til superfinalen.
Nu er det op til publikum og de 20 medlemmer af juryen (10 danske og 10 internationale) at afgøre, hvem der skal repræsentere Danmark ved Eurovision 2025. Følg med i aften for at se, om pressens favorit også bliver Danmarks valg!
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025