Præsentation af årets artister i Dansk Melodi Grand Prix 2024

Dansk Melodi Grand Prix logo 2024

Torsdag den 25. januar løftes sløret for de otte artister, der skal optræde til Dansk Melodi Grand Prix 2024. På et pressemøde i DR Koncerthuset møder pressen årets artister samt værter Stéphanie Surrugue og Sara Bro.

Dette års Melodi Grand Prix løber af stablen den 17. februar, hvor DR inviterer hele Danmark til national musikfest i DR Koncerthuset med Stéphanie Surrugue og Sara Bro som værter. Den traditionsrige begivenhed vender tilbage i et show med endnu mere fest, glimmer og glitter, når dansk musik- og sangskrivningskunst skal hyldes. Som altid skal danskerne stemme om, hvilken sang der bliver årets vinder af Melodi Grand Prix og får æren af at repræsentere Danmark til Eurovision Song Contest i Malmø, Sverige.

Klokken 9.30 er der velkomst og præsentation af artister og sange, hvorefter pressen møder artisterne til interviews og foto.

Advertisement

Good Evening Europe er naturligvis på pletten og giver dig nyheder og interviews fra dagen.